Turisme- og fritidsanlæg skal som udgangspunkt placeres i eller i tilknytning til kommunens turistcentre. Kommunens turistcentre er de steder i kommunens kystnærhedszone, hvor kommunen prioriterer at samle udbygningen af større turisme- og fritidsanlæg i form af for eksempel feriecentre, hoteller, kur- og wellness faciliteter, campingpladser, vandrehjem, golfbaner, sommerlande mv. Turismecentrene er udpeget i overensstemmelse med de turistpolitiske overvejelser om turismeudviklingen i kommunen og på Fyn.
Der er dog også mulighed for udvikling af overnatningsmuligheder og oplevelsesanlæg i mindre skala andre steder i kommunen. Med fokus på at understøtte vækst indenfor helårsturisme på bæredygtig vis ligger der et stort potentiale i udnyttelse og ombygning af eksisterende bebyggelse både i vores byer og i det åbne land.
Det er Kommunalbestyrelsens mål, at:
- der forsat skal arbejdes på at skabe et varieret udbud af overnatningsmuligheder for både sæson- og helårsturismen i Svendborg Kommune.
- den samlede overnatningskapacitet i hele kommunen skal kunne øges med henblik på at styrke kommunens position som attraktivt turistmål.
- understøtte iværksætteri indenfor turisme- og oplevelsesøkonomien ved at skabe de planmæssige rammer for udvikling i overensstemmelse med de turistpolitiske overvejelser.
- turismeindsatsen skal udvikles i overensstemmelse med Cittaslow-principperne, hvor der satses på kvalitet og en fremhævelse af Sydfyn og Øhavets særlige natur- og kulturværdier.
- udviklingen af feriecentre og overnatning sker i overensstemmelse med de overordnede mål for udviklingen af turisme i Svendborg Kommune.
5.2.1 Retningslinjer for feriecentre, kroer, hoteller og lignende
- Der kan i den kystnære zone kun udlægges arealer til ferieanlæg med eller uden overnatningsmuligheder i eller i umiddelbar tilknytning til kommuneplanens udpegede turistcentre.
- Udenfor den kystnære zone kan der planlægges nye ferieanlæg med overnatningsmuligheder samt udvidelse af eksisterende anlæg i eller i umiddelbar tilknytning til lokalbyerne i bymønstret i overensstemmelse med kommuneplanens generelle retningslinjer for byvækst.
- Arealer der er udlagt til ferieanlæg/feriecenter formål kan normalt ikke konverteres til anden anvendelse.
- Der kan i eksisterende bygningsmasse i det åbne land indrettes overnatningsfaciliteter (lejligheder/værelser) til erhvervsmæssig udlejning eller anden turisme og fritidsrelateret anvendelse i form af gallerier, foreningsbrug, spisested, butikker mv.
- Udvidelser af eksisterende mindre hoteller og kroer, som ligger udenfor kommuneplanens udpegede turistcentre, og som allerede har en overnatningskapacitet, kan finde sted såfremt dette ikke strider mod nationale eller regionale interesser samt internationale naturbeskyttelsesinteresser. Anlæggene kan i givet fald udvides til en samlet kapacitet på 50 sengepladser pr. anlæg.
- Anvendelse af bygninger som hoved- og herregårde til sådanne formål forudsætter, at væsentlige kulturhistoriske interesser ikke herved tilsidesættes.
Uddybning:
Hotelbegrebet administreres i henhold til gældende regler på området og administreres derfor efter sommerhusloven og afledt praksis herfor.
Se definition af hotel/hotellejligheder.
Tilladelser:
Etablering af feriecentre, kroer, hoteller og lignende kræver normalt en række tilladelser, som også kan begrænse planmulighederne. F.eks. skal tilladelse til udvidet/ændret benyttelse af bestående adgang til det overordnede vejnet indhentes hos den pågældende vejmyndighed i henhold til Vejloven.
Overnatningskapacitet i Svendborg Kommune
I Svendborg Kommune er der et bredt udbud af forskellige typer af overnatningstilbud. Hoteller, herregårdsovernatning, kroer, vandrehjem, bondegårdsferie, Bed & Breakfast og shelterpladser. Hovedparten af overnatningsmulighederne i kommunen findes i og nær Svendborg by.
Det er vigtigt for kommunen, som turistdestination, at der er et varieret udbud af overnatningsmuligheder for både sæson- og helårsturismen.
Der skal sikres muligheder lige fra den vandrende naturturist eller kajakroer, som overnatter i shelters til ferieturisten, der efterspørger vandrerhjem, campingpladser, feriehuse eller hoteller med høj servicestandard og til overnatningsfaciliteter i forbindelse med erhvervsturisme.
Kommunalbestyrelsen ønsker, at overnatningsstederne skal have mulighed for i et vist omfang at kunne udvide deres overnatningskapacitet, hvis det kan ske uden at tilsidesætte bykvalitet, kulturværdier, naturbeskyttelses- og miljøinteresser.
Brug af eksisterende bygningsmasse
Udnyttelse af den eksisterende bygningsmasse i det åbne land, som er overflødiggjort ifht. den hidtidige anvendelse, kan være med til at bevare de karakteristiske fynske landskabstræk og bygningskulturen, samtidig med at den eksisterende bygningsmasse finder ny anvendelse og dermed bidrager til bæredygtig anvendelse af eksisterende ressourcer. Ifht. turismeindsatsen kan det fx. være omdannelse af udtjente staldbygninger til ferieboliger, mindre butikker, gallerier, formidling af lokalområdet mv.
Anvendelsesændringer af den eksisterende bygningsmasse kan ske i det omfang det er muligt jf. gældende lovgivning. Her er det oftest planlovens landzonebestemmelser, naturbeskyttelsesloven og byggelovgivningen, der sætter rammerne. Projekter kan - uanset mulighed for at opnå landzonetilladelse - efter konkret vurdering tillige være omfattet af lokalplanpligt.
Efter sommerhusloven og efter landzonebestemmelserne i planloven kan der gives tilladelse til indretning og udlejning af ferieboliger/-værelser i overflødiggjorte bygninger.
I områder indenfor kystnærhedszonen, kan der maksimalt meddeles tilladelse til etablering ferieboliger på op til 100 m² pr. bolig i overflødiggjorte bygninger. Denne mulighed gælder ikke indenfor klitfrednings- eller strandbeskyttelseslinjen.
Ved ansøgning om landzonetilladelse til ferieboliger i overflødiggjorte bygninger vil kommunen indhente vejledende udtalelse fra Staten ifht. sommerhuslovens regler for udlejning af ferieboliger.
Flere herregårde vælger også at bruge de historiske rammer til at udbyde særlige konference- og wellnesskoncepter. Som eksempel kan nævnes Broholm Gods, der kombinerer kursusvirksomhed med arrangementer og overnatningsmuligheder, eller godset Bjørnemosegård, der efter modernisering i 2007 fremstår som et attraktivt ferie- og konferencedomicil.
Glamping
Det går stærkt indenfor udvikling af særegne og luksusprægede overnatningsmuligheder - ofte tæt på naturen. Som altovervejende hovedregel gælder, at det kræver en landzonetilladelse at opføre glampingenheder i landzonen, og at de skal opføres i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Lovgivningen på området ændrer sig hastigt, og derfor vil ansøgninger om etablering af glampingenheder blive administreret i overensstemmelse med gældende lovgivning og dertil hørende statslige vejledninger samt nævnspraksis på ansøgningstidspunktet. Praksis er restriktiv og de øvrige almindelige hensyn i landzone; natur, landskab, forsvar, kommunal service og beredskab, vil fortsat skulle indgå i kommunalbestyrelsens vurdering og afvejning i den enkelte sag.
Nogle projekter vil efter konkret vurdering kunne kræve lokalplanlægning. I så fald er det gældende ret og nævnspraksis på tidspunktet for vedtagelse af planforslaget, der er gældende, hvis kommunalbestyrelsen ønsker at udarbejde en lokalplan.
Udlejning af glampingenheder til ferie- og fritidsformål kan endvidere efter omstændighederne være omfattet af kravet om forudgående udlejningstilladelse efter lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v. (sommerhusloven). Sommerhusloven administreres af Staten. Ved ansøgning om landzonetilladelse til hytter/glampingenheder vil kommunen indhente vejledende udtalelse fra Staten ifht. sommerhuslovens regler for udlejning af ferieboliger.
Glampingenheder har typisk en karakter, som indebærer, at de sidestilles med hytter og dermed anses for at falde ind under begrebet ”hus eller husrum” i sommerhuslovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Enhedernes karakter af hytter betyder også, at de fleste glampingenheder vil kræve byggetilladelse.
Shelters
Et shelter er en primitiv mindre bygning til overnatning/ophold, som er åben i den ene side. Shelters kan efter tilladelse opføres på private beboelsesejendomme, campingpladser, primitive teltpladser i naturområder, offentlige områder mv. Der kan i udgangspunktet ikke forventes tilladelse til fritliggende sheltre i det åbne land.