Svendborg er en udpræget kystkommune med ca. 180 km varieret kystlinje. En del af kysten er præget af bebyggelse, havne og badestrande, mens andre strækninger af kysten er uberørte med klinter, strandenge, nor og holme, der er vigtige levesteder for mange sjældne dyr og planter.
Der er et aktivt maritimt friluftsliv i kommunen. Gennem tiden er der bygget mange private broer til rekreative formål især i de lukkede farvande som Svendborg Sund, Thurø Sund og Skårupøre Sund. De mange private bade- og bådebroer er ét af Svendborgs særkender og med til at understrege områdets maritime tilknytning, men de kan også være dominerende elementer i kystlandskabet. Antallet af broer har som i resten af landet været stigende de seneste år. Kommuneplanens retningslinjer for bade- og bådebroer fastlægger, hvor der kan gives tilladelse til udskiftning og etablering af nye broer.
5.11.1Opsætning af bade- og bådebroer
I forhold til opsætning af af bade- og bådebroer er kysten inddelt i fire zoner: grøn, gul, rød og blå zone. Administration af bade- og bådebroer baseres på denne inddeling.
- Grøn: Strækninger er karakteriseret med mange broer. Inden for grønne kyststrækninger vil der med afsæt i administrationsgrundlaget almindeligvis kunne gives tilladelse til opsætning af nye bade- og bådebroer eller til renovering/udbygning af eksisterende.
- Gul: Strækninger er karakteriseret af få eller ingen broer. Inden for gule kyststrækninger kan der med afsæt i administrationsgrundlaget i begrænset omfang gives tilladelse til opsætning af nye broer eller renovering/udbygning af eksisterende.
- Blå: Strækninger ofte ud for campingplads eller andre rekreative områder. Inden for blå kyststrækninger, kan der med afsæt i administrationsgrundlaget, i udvidet grad gives tilladelse til broer med flere funktioner.
- Rød: Inden for kyststrækninger angivet med rødt kan der, med mindre der foreligger særlige vægtige begrundelser, ikke gives tilladelse til nye broer.
Kommunalbestyrelsen ønsker at understøtte udviklingen i det maritime friluftsliv og turisme, herunder at skabe muligheder for at opbygge blå støttepunkter for hav-relaterede aktiviteter, når det kan ske uden at tilsidesætte væsentlige landskabs- og naturhensyn.
Samtidigt ønsker kommunalbestyrelsen en styring af udviklingen i kystområderne, så der også i fremtiden kan opleves uberørte kyststrækninger.
Svendborg Kommune er opmærksom på, at opsætning af flere bade- og bådebroer i visse områder kan have negativ indvirkning på de offentlige rekreative muligheder, de æstetiske værdifulde landskaber og på sårbare naturområder.
Kommunalbestyrelsen har derfor foretaget en vurdering af hele kommunens kyststrækning og vedtaget et administrationsgrundlag indeholdende retningslinjer for behandling af ansøgninger og vilkår for etablering af nye broer og renovering/udbygning af eksisterende bade- og bådebroer i overensstemmelse med gældende bekendtgørelse.
Kysten er inddelt i fire zoner ud fra:
- tilstedeværelsen af broer i dag,
- områder med særlig interesser for friluftslivet og campingpladser samt
- ud fra kystens beskyttelsesinteresser i form af landskabsværdier, udpegede kystkulturmiljøer, geologiske interesser og følsom natur.
Der administreres forskelligt inden for de fire zoner, og altid ud fra en konkret vurdering uanset zone.
Områder med erhvervshavne, lystbådehavne og moleanlæg administreres af Kystdirektoratet, hvorfor disse områder er udenfor de fire zoner og markeret uden en farve på zonekortet.
Broer, der er lovligt anlagt må gerne renoveres/vedligeholdes indenfor de rammer, som den seneste tilladelse angiver. Ønskes broen udvidet, kræver det en ny tilladelse.
Lovgrundlag
Opsætning af bade- og bådebroer, er reguleret af Bekendtgørelse om bade- og bådebroer nr. 232 af 12. marts 2007.
Etablering af nye og renovering/udbygning af gamle bade- og bådebroer kræver en tilladelse fra kommunen. Hvis man ønsker at opføre en mole eller lignende, eller hvis broen ønskes opført i erhvervs- eller lystbådehavne, skal sagen behandles af Kystdirektoratet.
Åbne pælebroer anlagt før 1975 er lovlige, hvis de er opført som enkeltbro uden sidebroer, maksimalt 50 m lange og ud til højst 1,5 m vanddybde og har eksisteret kontinuerligt siden da, også selv om der ikke foreligger en tilladelse.