I Svendborg Kommune udgør naturgas, fjernvarme og individuelle varmepumper de primære varmekilder. Herudover er der fortsat en del ejendomme i det åbne land, som bliver opvarmet med olie og træpillefyr.
Udviklingen går i retning af at fossile brændsler skal udfases og varmeforsyningen skal basere sig på vedvarende energikilder. Det giver sig også til udtryk i kommunens Klimahandleplan, hvor der indgår flere indsatser med fokus på at konvertere varmeforsyningen til grøn fjernvarme samt fælles og individuelle varmepumper.
Kommuneplanen skal understøtte denne udvikling, og varmeforsyning indgår derfor, som et nyt tema i Kommuneplan 2025.
Det er kommunalbestyrelsens mål, at
- udbrede kollektiv varmeforsyning i områder, hvor varmebehovet er stort og der er potentiale for fjernvarme
- omstille både den kollektive og individuelle varmeforsyning til vedvarende energikilder
9.4.1 Fjernvarmeværket på Bodøvej i Svendborg
- Der kan ikke foretages affaldsforbrænding på fjernvarmeværket på Bodøvej i Svendborg.
- Indenfor bufferzone på 500 meter omkring fjernvarmeværket må der ikke planlægges for eller anlægges følsomme anvendelser, der kan hindre værkets udviklingsmuligheder.
9.4.2 Fælles varmeværker i øvrigt
- Omkring eksisterende og fremtidige fælles varmeværker udlægges en opmærksomhedszone på 100 meter inden for hvilken, der i forbindelse med planlægning og anlæg, skal foretages en konkret vurdering af om dette kan hindre en fremtidig udvidelse af varmeværket.
- Ved etablering af større fælles varmeanlæg skal disse så vidt muligt placeres indenfor eksisterende erhvervsområder og med mulighed for at understøtte varmeværket med pladskrævende vedvarende energikilder i form af fx solcelleanlæg.
9.4.3 Byudvikling
- I forbindelse med lokalplanlægning for nye boligområder, som ligger uden for fjernvarmeforsynede områder, skal der sikres plads til at muliggøre fælles varmeløsninger fremfor individuelle. Kommunen vil stille krav om at udvikler/bygherre redegør for valg af varmeløsning.
- Ved lokalplanlægning skal der redegøres for, hvordan varmepumper eller andre alternative varmekilder kan indpasses, så de ikke virker visuelt forstyrrende for omgivelserne. Endvidere hvordan det sikres at eventuel støj ikke er til gene for støjfølsomme anvendelser herunder boliger, institutioner og rekreative områder.
Kortet viser eksisterende fjernvarmeværker med tilhørende opmærksomhedszone samt varmeforsyningsområder
Varmeplan 2030 tager afsæt i gældende lovgivning, nationale aftaler og mål samt kommunalbestyrelsens godkendte planer og strategier. Herunder indsatser beskrevet i kommunens Klimahandleplan 2022.
Den strategiske varmeplan er ikke juridisk bindende for hverken fjernvarmeselskaberne, gasselskabet Evida eller elnetsselskaberne. Derved er Varmeplan 2030 et vejledende politisk redskab, som sætter mål og retning for en ønsket udvikling af varmeområdet i Svendborg Kommune, som planlægningen frem mod 2030 vil tage udgangspunkt i.
Varmeplan 2030 efterlever kravene i Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 fra juni 2022 og Cirkulæreskrivelse om kommunal varmeplanlægning og projektgodkendelse, som dikterer at alle kommuner med gasforsynede områder, skal have godkendt varmeplaner inden udgangen af 2022.
Den oprindelige Varmeplan 2030 blev politisk vedtaget af kommunalbestyrelsen i 2022 og er i 2024 fulgt op af en revideret udgave.
I varmeplanen indgår et varmekort, som viser potentialerne for omlægning af kommunens varmeforsyning. Kortet er vist nedenfor, men findes også i en digital udgave, som kan ses her.
I Svendborg Kommune er der tre etablerede forbrugerejede fjernvarmeselskaber; Svendborg Fjernvarme, Stenstrup Fjernvarme og Skårup Fjernvarme. Disse selskaber har varmeanlæg placeret på syv lokationer, henholdsvis tre i Svendborg, to i Stenstrup og to i Skårup.
Svendborg Fjernvarme har overtaget det tidligere Svendborg Kraftvarmeværk på Bodøvej, men bygningen er sat ud af drift, da det er politisk besluttet at der ikke længere må foretages affaldsforbrænding på stedet.
Den angivne bufferzoner på 500 meter omkring varmeværket på Bodøvej skal sikre at kommunens største fjernvarmeværk til stadighed kan udvikle sig på stedet. På samme vis skal bufferzonerne på 100 meter omkring anlæggene i Stenstrup og Skårup fremtidssikre disse fjernvarmeværkers eksistens.
Udover de etablerede fjernvarmeselskaber er der stiftet to nye fjernvarmeselskaber med henblik på at fjernvarmeforsyne henholdsvis Lundeborg samt Ollerup, Vester Skerninge og Ulbølle.
Generelt arbejder kommunen på at få omlagt en række af kommunens naturgasforsynede landsbyer til fjernvarmeforsyning.
Varmepumper kan være en god alternativ varmeforsyning som erstatning for fossile varmekilder.
Varmepumper findes i forskellige kategorier:
- Luft-til-vand
- Luft-til-luft
- Væske-til-vand / jordvarme
Det er muligt at benytte varmepumper til både større fælles varmeanlæg og til individuelle varmeløsninger.
Svendborg Fjernvarme har etableret en stor luft-til-vand varmepumpe, som erstatter den varme som tidligere blev produceret på det nu nedlagte affaldsforbrændingsanlæg.
De individuelle varmepumper er en god løsning, hvor det ikke er muligt at koble på en fælles varmeforsyning typisk ude i det åbne land.
Etablering af individuelle varmepumper (luft-til-luft og luft-til-vand) i byerne kan derimod være problematisk ikke mindst grundet risiko for den såkaldte "cikadeeffekt", hvor mange tætplacerede mindre varmepumper kan skabe store støjgener. De individuelle varmepumper bør derfor så vidt muligt undgås i tætte boligområder. Her kan de tekniske anlæg også forekomme skæmmende, hvorfor brugen af individuelle varmepumper bør ske med omtanke.
Jordvarmeanlæg er ikke forbundet med risiko for støjgener, men vertikale jordvarmeanlæg kan udgøre en risiko i forhold til forurening af jord og grundvand. Der skal derfor søges tilladelse hos kommunen inden etablering. Der er særligt fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med vertikale jordvarmeanlæg, hvorfor der under afsnittet Grundvandsbeskyttelse indgår særskilte retningslinjer om brug af denne type jordvarmeanlæg.