Det er Kommunalbestyrelsens mål at:

• Gøre de bæredygtige transportmiddelsvalg til de oplagte og attraktive valg, så andelen af ture til fods, cykel, med kollektiv transport, kombinationsrejser mv. øges.
• Minimere transportbehov ved byomdannelse og byudvikling og sikre at byudviklingen understøtter bæredygtige mobilitetsløsninger.
• Arbejde for et finmasket net af cykel- og fodgængerforbindelser der kan understøtte det gode hverdagsliv og etablere sikre og direkte forbindelser for de bløde trafikanter mellem boligområder og arbejdspladser, skole, uddannelse, fritidsfaciliteter og institutioner samt til natur, skov og strand.
• Øge andelen af selvtransporterende børn og unge ved at understøtte en aktiv transport til skole og uddannelse.

Afsøge mulighederne for at skabe fleksible og nytænkende mobilitetstilbud i lokalområderne ved at understøtte og facilitere lokale initiativer som f.eks. borgergrupper, der ønsker at udvikle bæredygtige mobilitetsløsninger, som ”gåbusser”, samkørsel og delebilsordninger.

6.3.1 mobilitet og fremtidig planlægning lokalt

• Ved byudvikling og nyanlæg skal bæredygtig og aktiv mobilitet så vidt muligt understøttes og mobilitetshensyn indtænkes tidligt i processen, så der sikres en redegørelse for parkeringsløsninger, trafikafvikling, adgang til kollektiv transport, sammenhæng til stisystemer, samt hvilke tiltag der understøtter bæredygtig mobilitet og bykvalitet.
• Fremtidig planlægning i kommunen skal generelt prioritere hensynet til fodgængere, cyklister og kollektiv trafik samt muligheden for kombinationsrejser højt, så den bæredygtige mobilitet fremmes.
• Ved nye vej- og stianlæg skal principperne fra Trafiksikkerhedsplanen overholdes.

6.3.2 Parkering

• Planlægning for og godkendelse af parkeringspladser skal ske med udgangspunkt i parkeringsstrategi 2023 og parkeringsnormerne.

6.3.3 Stireservationer

• Inden for de udpegede stireservationer for fremtidige stier må der ikke planlægges for eller meddeles tilladelse til forhold, der efterfølgende kan forhindre eller besværliggøre realiseringen af det pågældende stianlæg. Det er vejmyndigheden for den pågældende stireservation der vurderer, om det er tilfældet.
• Ved planlægning for områder, der omfatter en stireservation, skal stireservationen sikres i planlægningen.
• Ved anlægsarbejde i områder, der er omfattet af en stireservation skal det undersøges om den planlagte sti kan etableres samtidig med anlægsarbejdet.

Effektiv og grøn mobilitet, der understøtter bevægelsesmuligheder, sammenhængskraft og det gode hverdagsliv

Uanset om man er bosiddende i Svendborg by, i lokalbyerne, i kommunens landområder eller på småøerne, skal der opleves en god mobilitet. Men de forskellige dele af kommunen kræver forskellige tilbud.

Mobiliteten skal være effektiv og grøn og skal understøtte bevægelsesmuligheder, sammenhængskraft og det gode hverdagsliv.

Svendborg by er på grund af sin størrelse og tæthed af funktioner særlig velegnet til at skabe overflytning fra bil til cykel. En sideeffekt af en sådan overflytning vil være forbedret mental og fysisk sundhed, mindre CO₂ udledning, mindre trafikstøj, bedre trafiksikkerhed og et mere attraktivt byliv på de bløde trafikanters præmisser.

I Svendborg by skal cyklen, el-cyklen og de kollektive trafiktilbud prioriteres. Det betyder etablering af et finmasket net af cykelforbindelser, så cyklen bliver det attraktive valg på de lokale ture, gode knudepunkter for kombinationsrejser, attraktive kollektive tilbud og introduktion af relevante delekoncepter og mikromobilitetsprojekter.

I Svendborg bymidte skal færdslen ske på de bløde trafikanters præmisser, og der skal sikres god adgang til byens handelsliv, kulturtilbud og servicefunktioner

I kommunens lokalbyer er der fokus på det gode hverdagsliv. God og sikker sti- og cykelinfrastruktur til de lokale funktioner som indkøb, skole, daginstitutioner og fritidsaktiviteter samt gode forbindelser for de bløde trafikanter mellem de enkelte boligområder og til nærliggende naturområder.

Færdsel indenfor byskiltet skal fortrinsvis ske på cykel eller til fods, via et sikkert og veludbygget stinet. Der sættes særligt fokus på gode og sikre forbindelser til de lokale skoler og fritidsaktiviteter, så børn og unge kan blive selvtransporterende.

Svendborgprojektets mål om mere bevægelse blandt børn og unge understøttes af en aktiv transport til skole. Børn og unge er kommunens fremtidige trafikanter, og sunde og bæredygtige transportvaner bør grundlægges allerede i de tidlige år.

I landområder og på småøerne vil transporten være mere spredt og afstandene til rejsemålene længere. På små ture vil cyklen være det oplagte valg, men over længere afstande vil andre mobilitetsformer benyttes.

 

Mobilitet og byudvikling

De bæredygtige transportvalg skal være de lette og oplagte valg. Ved planlægning af byudvikling og nyanlæg i Svendborg Kommune skal det fremadrettet sikres, at bæredygtige transportformer og -løsninger tænkes ind tidligt i udviklingen.

Den nye bæredygtige bydel Tankefuld og udviklingen af Svendborg Havn er Sydfyns største byudviklingsprojekter. Her er der gode muligheder for at tilrettelægge bydelene, så de bæredygtige mobilitetsvalg bliver de oplagte valg, blandt andet via attraktive forbindelser for bløde trafikanter, gode kollektive forbindelser og et attraktivt udbud af delekoncepter og mikromobilitetsløsninger.

Læs mere herom under byudviklingsområder.

Også ved placering af nye erhvervsområder vil god og bæredygtig mobilitet være på dagsordenen. Nye erhvervsområder placeres ofte i udkanten af byen, med god tilgængelighed til det overordnede vejnet. Men virksomheder har meget forskellige transportprofiler, på grund af forskellig intensitet i antallet af ansatte, kunder og mængden af gods, der skal fragtes til og fra matriklen. I planlægningen af fremtidens by og ændringer i den eksisterende by bør virksomhedernes transportbehov matches bedre med byens tilgængelighed. Virksomheder med stort behov for tunge transporter bør ligge ved det overordnede vejnet i byens periferi, mens kontorvirksomheder med mange ansatte ligger bedst ved god kollektiv trafik og med høj tilgængelighed for cyklister.

 

Mobilitet, klima og bymiljø

Trafikken forurener og belaster klimaet. CO₂-udledningen fra person- og lastbiler udgør over en tredjedel af Danmarks samlede CO₂-udledning. Samtidig skaber trafikken støj og bilerne "fylder" i byens rum.

I Svendborg Kommune ønsker vi at skabe attraktive bymiljøer og gode levesteder. Det har betydning for prioriteterne på mobilitetsområdet og mobilitetsplanlægningen i kommunen.

En reduktion af forurening og trafikstøj kan ske via forbedret teknologi i bilerne, intelligente trafiksystemer, omlægning til nye brændstofformer, øget anvendelse af elbiler mv. Den helt store forskel kan vi dog gøre ved at tilbyde attraktive alternativer til bilen, og dermed flytte trafikanterne til mere miljøvenlige transportformer, som den kollektive transport, cykel og gang.

Ønsker man mange gående og cyklister i byen er det vigtigt at skabe byrum, der inviterer til og understøtter en aktiv og bæredygtig mobilitet. Lykkes man med det, vil indsatsen være selvforstærkende. Flere gående og flere på cykel eller andre mikromobilitetsløsninger er medvirkende til at skabe et aktivt og attraktivt byliv og kan give nye muligheder for udnyttelse af byens rum. Med færre biler i byens rum, kan eksempelvis asfaltflader, hvor der tidligere var parkering, erstattes af grønne parker eller torve og pladser med plads til leg, samvær og aktivitet.

Trafikstøj og forurening kan ligeledes reduceres ved at mindske transportbehovet for kommunens borgere. Digitalisering af en lang række ydelser, muligheden for at handle online mv. betyder at en lang række ærinder kan klares hjemme foran computeren. Samtidig indføres hjemmearbejdspladser, fjernundervisning, telefon- og videomøder mv. Der alt sammen er medvirkende til at reducere vores transportbehov.

 

Parkering

Der er i alt 1995 offentlige parkeringspladser i Svendborg bymidte samt knap 1000 private parkeringspladser med offentlig adgang. Der er både betalingsparkering og gratis parkeringspladser samt parkeringspladser med og uden tidsbegrænsning.

Der er i 2019 vedtaget en parkeringsstrategi for Svendborg bymidte og havn. Parkeringsstrategien tager udgangspunkt i en parkeringsring rundt om bymidten, hvorfra parkeringssøgetrafikken distribueres.

Ved at placere hovedparten af bymidtens parkering i relation til parkeringssøgeringen, kan mængden af trafik i bymidten reduceres, da parkeringssøgetrafik med et effektivt parkeringsvejvisningssystem kan holdes på et minimum. Samtidig forbedres oplevelsen for bilisterne, da de vil have lettere ved at finde en ledig parkeringsplads. Der er i dag både dynamiske og faste tavler rundt i byens parkerinssøgering. Parkeringsvejvisningssystemet er opdateret af flere omgange og opdateres fortsat, så der sikres en optimeret udnyttelse af den eksisterende parkeringskapacitet. Samtidig arbejdes der med en ensartethed i skiltning, zonestruktur, takststruktur, parkeringslicenser til udvalgte grupper mv.

I Svendborg bymidte skal kantstensparkeringen begrænses og ny parkeringskapacitet skal i stedet samles i større eller mindre parkeringsanlæg, eksempelvis et p-hus. Eksisterende parkeringskapacitet skal udnyttes bedre, og der kan arbejdes med principper for dobbeltudnyttelse af parkeringspladser. Endvidere skal parkeringspladser til delebiler, elbiler mv. have prioritet, og der kan arbejdes med bearbejdning af parkeringspladserne, så de ikke fremstår som golde asfaltflader, men gøres "grønnere" eller på anden vis indpasses i omgivelserne.

For at minimere trafikken i Svendborg by kan der ligeledes arbejdes med trafikknudepunkter med store parkerinsanlæg i byens periferi, hvor det er muligt at stille bilen og skifte til cyklen, delemobilitetskoncepter eller kollektiv transport ind mod byen. Ligeledes kan der arbejdes med en stationsnærhedszonen, hvor kravet til parkeringspladser nedskrives inden for zonen. Det for at tilskynde brug af andre transportmidler end bil inden for zonen.

Parkeringsnormerne kan findes her.

 

Cykelparkering i Svendborg bymidte skal sikre, at borgerne kan komme af med deres cykel tæt på deres destination, og at cykelparkeringsfaciliteterne er tilstrækkelige, attraktive og af god kvalitet.

 

Trafiksikkerhed

Svendborg Kommune har vedtaget Trafiksikkerhedsplan, 2020-2024 (bilag til trafiksikkerhedsplanen Hastighedsplan og Uheldsanalyse. Forbedring af trafiksikkerheden er et centralt mål på trafik- og mobilitetsområdet og kommuneplanlægningen kan understøtte målet gennem disponering af byens funktioner.

Svendborg Kommune ønsker at sætte fokus på arbejdet med trafiksikkerhed i hele kommunen. Målet er, at der opnås størst mulig trafiksikkerhed for alle de forskellige trafikantgrupper, der færdes på kommunens sti- og vejnet. Trafiksikkerhedsarbejdet sigter mod færre dræbte og tilskadekomne og mere tryghed hos trafikanterne.

Trafiksikkerheden og den oplevede tryghed er helt afgørende for borgernes valg af transportmiddel. Eksempelvis kan det være en barriere for at vælge cyklen, hvis man føler sig utryg. Særligt andelen af børn og unge på cyklen hænger tæt sammen med følelsen af sikkerhed på strækningen til eksempelvis skole eller fritidsaktiviteter.

Målsætningen for trafiksikkerheden i Svendborg Kommune er, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne halveres fra 2018/2019 frem mod 2030, hvilket betyder, at der i 2030 skal være færre end 10 dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken.

Der er i trafiksikkerhedsplanen udpeget syv fokusområder for trafiksikkerhedsarbejdet de kommende år:

• For høj hastighed
• Spiritus, narkotika og medicin
• Uopmærksomhed
• Fodgængere
• Cyklister og knallertførere
• Unge bilister op til 24 år
• Eneuheld

Derudover er der i planen listet forslag til trafiksikkerhedsprojekter, som understøtter de syv fokusområder og der er foretaget en prioritering af projekterne, som kommunens arbejde vil tage udgangspunkt i.

Kommunalbestyrelsen vil sikre en løbende opfølgning på de syv fokusområder, de tilhørende tiltag og målsætningen om en halvering af dræbte og alvorligt tilskadekomne frem mod 2030. 

 

Cyklister og stinet

Cykelinfrastrukturen i Svendborg Kommune omfatter både stier i eget tracé og cykelstier langs veje, cykelbaner langs veje, brede kantbaner langs veje og 2 minus 1 veje. Der kan også indgå lokalveje, hvor vejen benyttes til stitrafik og f.eks. binder stier i eget tracé sammen.

 

Cykelinfrastrukturen består af nationale, regionale og lokale ruter. Østersøruten og Bike Island-ruten, regionale ruter til Odense, Nyborg og Faaborg samt lokale ruter af forskellig art.

En sammenhængende, sikker og attraktiv cykelinfrastruktur er afgørende, for at øge andelen af cyklende borgere. Der skal sikres gode cykelforbindelser for både pendlere, skolebørn, motionscyklisten samt udflugtscyklisten eller cykelturisten.

Målsætningen er at skabe et cykelrutenet, der imødekommer cyklisternes daglige behov for hurtige, sikre og direkte cykelruter og samtidig imødekommer ønskerne om rekreative ruter til Svendborg Kommunes mange naturskønne destinationer.

 

Stiforbindelser
Supercykelstierne skal sikre direkte og attraktive ruter med prioriteret cykelfremkommelighed, ruter der kan flytte cyklisterne effektivt mellem boligområde og arbejdspladser, typisk mellem lokalbyerne, byens periferi og bymidten.

Skoleruterne skal være sikre for børn og unge og forbinde de omkringliggende boligområder med de lokale skoler. De rekreative ruter skal give borgere, besøgende og turister mulighed for at tage på cykeludflugt i det sydfynske og sikre øget adgang til friluftsliv, motion og naturoplevelser.

Aktuelt arbejdes der på flere sti-ringe i Svendborg by. En ydre og indre sti-ring som er grønne oplevelses ruter, der går gennem grønne områder og skove. Derudover skal den ydre og indre sti-ring krydse supercykelruter, så det både er muligt at komme rundt om Svendborg by og til/fra lokalbyerne.

Den tredje sti-ring er en skolering, som skal tilbyde en sikker, oplevelsesrig og nem forbindelse mellem boligområder og skoler.

Ønsket er at koble eksisterende veje og stier sammen, og samtidig forbedre disse på kritiske steder, som f.eks. ved krydsning af veje.

Skole-ringen skal føres gennem en stor del af de tætte/almene boligområder, som i mange tilfælde er ukendte for den øvrige by. For desuden at gøre skole-ringen interessant kan der etableres forskellige oplevelseselementer på ruten, som f.eks. motionsredskaber, legepladser, BMX-bane, skater-bane, multibane, parkour-anlæg, amfiteater, udsmykning, kunst m.m.

 

Stireservationer
De stireservationer som fremgår af kortet er principper for stiforbindelser, som illustrere hvilke byer/områder der skal forbindes med en stiforbindelse og med et princip for linjeføringen. Linjeføringen er registreret der hvor det umiddelbart er mest hensigtsmæssigt, ud fra det nuværende vidensniveau. Vises det i en nærmere planlægning/undersøgelse at en anden linjeføring, er mere hensigtsmæssig, vil det accepteres.

Det vil øge fremkommeligheden hvis flere eksisterende stier kobles. Her er tale om såkaldte ”missing links”. Flere af disse ”missing links er ikke kortlagt, da der endnu ikke kan peges på løsninger. Til trods for, at de ikke er kortlagt, arbejdes der med at forbinde flere eksisterende stiforbindelser.

I 2014 blev der udarbejdet en Cykelruteplan, hvor mulige fremtidige stiforbindelser blev kortlagt, for at sikre et bedre stinet. De anbefalede stiforbindelser fra Cykelruteplanen, der ikke er etableret fremgår af stireservationerne. 

Cykelfremme
Tryghed, sikkerhed, fremkommelighed, komfort og interessante omgivelser er kodeord for attraktive cykelforbindelser, og flere cyklende borgere er godt for både trængslen, klimaet, sundheden og bymiljøet. Hvis cykling skal udvikles som et realistisk alternativ til bilkørsel, skal stinettet tænkes sammen med den øvrige infrastruktur og have en væsentlig og bestemmende faktor i planlægning af byen.

Stinettet alene sikrer ikke, at cyklen overtager større andele af transportarbejdet fra biltrafikken. Der skal en bred vifte af indsatser til, som også omfatter cykelfaciliteter, information, kampagner og nudgingtiltag. Kommunalbestyrelsen ønsker derfor at udarbejde en samlet handlingsplan for cykelfremme, eventuelt som en indarbejdet del af mobilitetsplanen.

 

Fodgængere

Stort set alle trafikanter er fodgængere på en del af deres rejse. Til eller fra den kollektive trafik, fra parkeringsområder til destination, på søndagsgåturen eller på shoppeturen til midtbyen.

Der har de seneste år været et øget fokus på fodgængere, og hvad der skal til for at skabe attraktive fodgængerforbindelser. Fodgængere skaber liv i byen, det er sundt at bevæge sig og forgængerne er meget fleksible i deres bevægelsesmønstre.

I Svendborg Kommune er der en lang række veje, stier og gågadeforløb, som sikrer gode fodgængerforbindelser i Svendborg bymidte, mellem bydele, fra boligområder til skole og fritidsaktiviteter samt til og i naturen.

Øhavsstien, klokkefrøstien, kløverstien og hjertestien er blot eksempler på nogle af kommunens rekreative stier. Derudover er der en række kirke- og hovstier samt skov- og naturstier. Læs mere under Bynatur og Rekreative stier.

I Svendborg bymidte har arbejdet med "Den grønne tråd" - en attraktiv og oplevelsesrig fodgængerforbindelse, betydet at der i dag opleves en langt større sammenhæng mellem by og havn, såvel fysisk som mentalt.

I Svendborg Kommune vil vi skabe et finmasket net af attraktive fodgængerforbindelser, hvor borgere, besøgende og turister kan bevæge sig sikkert og uhindret rundt, og hvor der er fokus på fodgængernes behov for fremkommelighed, tilgængelighed, sikkerhed, tryghed, byliv og oplevelser.

Attraktive fodgængerforbindelser skal skabe bedre forbindelse mellem by og havn, gode muligheder for at færdes langs vandkanten, let adgang til den bynære rekreative natur og gode forbindelser mellem boligområder og byens mange funktioner.

Læs mere herom under byudviklingsområder.