Skove

De mange skove, der løber som et grønt U-formet bånd gennem kommunen, er en del af de udbredte skovområder, der til langt op i 1600-tallet dækkede store dele af Fyn fra Vissenbjerg-Glamsbjerg over Svanninge Bakker og Brahetrolleborg til Hvidkildeskovene, Brændeskov, Gudbjerg Skov, Brænderup Vænge og skovene ved Glorup.

De vidtstrakte skovområder lå ikke øde og ubrugte hen, men blev, ud over at levere tømmer, gærdsel og brænde, brugt til blandt andet kreatur- og hestegræsning og oldensvinproduktion, indtil det blev forbudt ved skovforordningen i 1805. Den ekstensive skovdrift sammenholdt med det oftest kuperede og ind imellem ganske sumpede landskab, skabte en mosaik af skove, moser og udyrkede lysninger, som igen dannede basis for et meget artsrigt dyre- og planteliv.

Mange af skovene er meget varierede og artsrige, og er levested for en række sjældne plante- og dyrearter, herunder flere arter på habitatdirektivets bilag IV liste, som hasselmus, springfrø, stor vandsalamander og flere flagermusarter.

Store dele af de eksisterende skove er underlagt fredskovspligt, hvilket betyder, at disse ikke må fældes, med mindre der sker genplantning af skov.

De udpegede skovrejsningsområder er udtryk for, hvor kommunen ud fra et strategisk perspektiv primært ønsker ny skov.

Skovrejsningsområderne er udpeget, hvor skov kan medvirke til at beskytte grundvandet, og hvor skov kan være med til at fremme friluftsinteresser og/eller den biologiske mangfoldighed - især hvor flere interesser kan tilgodeses samtidigt. Der er lagt vægt på, at bynær skovrejsning er tænkt sammen med eksisterende og fremtidige boligområder, skoler, fritidsanlæg samt vej- og stisystemer, så borgerne får mest mulig gavn af de nye skove. Der er udpeget bynære skovrejsningsområder i tilknytning til byer over 500-1.000 indbyggere, hvor kommunen vurderer, at der er et særligt behov for at styrke befolkningens rekreative muligheder i tråd med Cittaslow konceptet.

Svendborg Kommune ser gerne, at der skabes lysninger og udsigtskiler i de nye skove for herigennem at tilgodese naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske interesser i forbindelse med et skovrejsningsprojekt.

Skovrejsning kræver en tilladelse fra kommunen, hvor der bliver taget konkret stilling til et givent projekt. Fx kan udpegede skovrejsningsområder indeholde mindre arealer, hvor skovrejsning ikke er tilladt i henhold til anden lovgivning, som f.eks. naturområder beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Plantning af skov skal også respektere fredninger og respektafstande til infrastrukturanlæg samt naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer for strand, sø, å og fortidsminder. Hertil kommer museumslovens bestemmelser om beskyttede sten- og jorddiger og fortidsminder. Mange arkæologiske levn under pløjelaget er sårbare over for dybdepløjning, grubning og tilplantning. Skovrejsningsprojekter bør derfor fremsendes til det lokale museum, der om nødvendigt kan foretage undersøgelser af sårbare arkæologiske forekomster.

Udpegning af skovrejsningsområder forhindrer ikke, at områderne fortsat kan anvendes som hidtil, og der er ingen pligt til at plante skov. Det er også muligt at plante skov uden for udpegningerne, så længe der ikke er tale om områder, hvor skovrejsning er uønsket.

Trods skovenes mange positive sider, er der også områder, hvor skovrejsning er uønsket. Det er blandt andet områder, der rummer værdier af landskabelige, geologiske, kulturhistoriske og biologiske interesser, som ikke er forenelige med skovrejsning. Endvidere kan der være hensyn til dyrkningsjorder af høj kvalitet og områder, hvor der skal anlægges veje, ske byudvikling eller råstofindvinding.

Følgende arealer er medtaget som negativ-områder:

• Arealer, der er udlagt til råstofgraveområder eller råstofinteresseområder.
• Arealer, der er udlagt til byudvikling eller infrastrukturformål, herunder fremtidige vejanlæg.
• Området omkring flyvepladsen på Tåsinge.
• Beskyttelsesområder omkring kirkerne, der medvirker til at sikre oplevelsen af kirkerne, som markante kendingsmærker i landskabet, og kirkernes nærmeste omgivelser.
• Udpegede potentielle vådområder.
• Områder med natur-/geologiske -/landskabs-/kulturhistoriske værdier, der ikke er forenelige med skovrejsning.
• Arealer i fuglebeskyttelsesområder med forekomst af gæs, svaner og vadefugle, som indgår i udpegningsgrundlaget.
• Arealer, der har potentiale for udvikling af værdifulde lysåbne naturtyper.

Arealer, som er udlagt til råstofindvinding i regionens råstofplanlægning, skal ifølge staten udpeges som negativområder. Dette skyldes, at råstofindvindingen har fortrinsret forud for skov. Da kommunen ønsker at fremme næringsfattig og lysåben natur i de tidligere grusgrave, understøtter udpegningen til negativområder samtidigt dette hensyn.

Tilplantninger med vildtremiser og læhegn samt produktion af pyntegrønt, juletræer eller energiskov i kort omdrift (5 år) bliver ikke regnet for skovplantning.

Forbuddet mod skovplantning i negativ-områderne gælder ikke for arealer, der er omfattet af fredskovspligt.

Urørt skov forstås som forstligt urørt, det vil sige at skovdriften er ophørt. Urørt skov er kendetegnet ved en høj biodiversitet, da mange arter trives i de urørte skovområder med væltede træer og nedfaldne grene.

De urørte skove har et uplejet udtryk, hvilket er helt bevidst. Når der ikke ribbes op i skovbunden indfinder der sig nye svampe, mosser og forskellige plantearter, som bliver føde for flere forskellige dyrearter. Gamle træer og dødt ved fungerer samtidig som vigtige levesteder for mange svampe, insekter og fugle. Dyrene har også mere ro til at yngle.

I Kommuneplan 2025 er der udpeget områder inden for de kommunalt ejede skove, som skal forblive eller omlægges til urørt skov. Dette sker som led i at øge biodiversiteten og for at skabe en ny type af skovoplevelse.

Udpegningen til urørt skov betyder ikke nødvendigvis, at der ikke er pleje af skoven, da der særligt i starten kan være behov for udtynding for at fremme optimale betingelser for naturlige dynamikker. Dette gælder fx hvor udgangspunktet er en ung ensaldrende bøgebeplantning, hvor skoven uden indgreb over de næste 50-100 år bliver mere og mere mørk indtil dynamikken med henfald af gamle træer rigtig begynder at skabe grundlag for højere biodiversitet.

Skove er attraktive besøgsområder og for at sikre områder, hvor det er muligt fortsat at opleve ”skovens dybe stille ro” er der udpeget en række områder i de kommunalt ejede skove, som er forbeholdt fordybelse, sansning og naturoplevelser.

Stillezonerne skal friholde for særligt slidende og forstyrrende aktiviteter herunder for organiserede aktiviteter. Dette gælder fx anlæg af samlingssteder, ridestier, MTB-ruter og lignende.

Der er pt. kun mindre arealer med statsejet skov i Svendborg Kommune. Derimod ejer Svendborg Kommune i dag godt 300 ha skov, der hovedsageligt ligger i tilknytning til Svendborg by. Kommunalbestyrelsen arbejder aktivt på at forøge arealet af offentligt ejet skov for at give borgerne flere rekreative muligheder, end naturbeskyttelsesloven giver adgang til i de private skove.

Svendborg Kommune har i 2020 vedtaget "Skovstrategi for de kommunale skove", som omhandler udvikling og drift af de kommunale skove. Heri indgår også retningslinjer for urørt skov og stilleområder, som nu også indgår i kommuneplanlægningen.

Svendborg Kommune har indgået samarbejdsaftale med Naturstyrelsen og Svendborg Vand om skovrejsning på 540 hektar skov på landbrugsarealer øst for Svendborg over en 20-årig periode. De tre parter finansierer jordkøb og etablering af skoven.

Skoven etableres med lysåbne naturarealer i form af enge, moser og overdrev . De naturlige vandstandsforhold vil blive genskabt, hvor det er muligt af hensyn til afvanding af naboarealer. Mosaikken mellem skov og lysåbne naturarealer tager hensyn til udsigter og indkig i landskabet samt øger biodiversiteten. De lysåbne arealer bidrager til en CO2-reduktion, når arealerne ikke længere dyrkes og gødes.

De første skovplantninger ventes etableret i 2026. Skoven bliver underlagt fredsskovpligt og vil have status af statsskov, hvor offentligheden kan færdes frit inden for hele skovområdet.

Med klimaloven fra 2020 er der et nationalt mål om 70 % reduktion af drivhusgasser i 2030 målt i forhold til udledningen i 1990. Svendborg Kommune har sammen med de øvrige fynske kommuner hævet ambitionsniveauet til 80 % reduktion.

Skove kan gennem træernes naturlige fotosyntese hjælpe med at optage CO2 gennem lagring i træernes stammer, grene og rødder samt i skovbunden. Hvor meget afhænger af en række forhold, herunder skovens træarter, alder, jordbundsforhold og områdets tidligere anvendelse. Unge skove er generelt bedre til at optage CO2 end ældre skove, fordi der er stor tilvækst, og der findes ikke gammelt ved, som nedbrydes og frigør CO2.  

Der er endnu en del usikkerhed om, hvordan de forskellige faktorer spiller ind på CO2 regnskabet, da forskningen på området er relativ ung. Træer anses dog som gode klimahjælpere, og især skove som ikke er i forstmæssig omdrift, mens skoven har stor tilvækst, bidrager positivt til klimaregnskabet.

Mere skov anses derfor for et vigtigt element i at nå kommunens klimamål.

Stævningsskove
I stævningsskovene har en årtusindgammel driftsform skabt en særlig og artsrig natur. Samtidig afspejler stævningsskovene en kulturhistorie og udgør et bevaringsværdigt kulturmiljø i det åbne land.

Stævningsskovene og kommunens strategi for at bevare dem er beskrevet i afsnittet om kulturmiljøer på landet.

Ammoniakfølsomme skove
Ammoniakfølsomme skove indeholder arter, der er tilpasset næringsfattige forhold, hvor kvælstof fra naturens side er en mangelvare. Hvis disse skove tilføres for meget kvælstof ændres plantesamfundene og dermed også dyrelivet. Få arter kommer til at dominere, og de mange mere specialiserede arter forsvinder. Kvælstof kan også blive tilført naturområderne som afsætning af ammoniak fra luften.

Staten har udarbejdet et kort, der viser potentiel ammoniakfølsom skov (se nedenfor). De ammoniakfølsomme skove er udvalgt ud fra følgende kriterier: Der har været skov på arealet i lang tid (i mere end 200 år), så der er tale om gammel ’skovjordbund’, eller skoven er groet frem af sig selv på et naturareal, f.eks. tidligere hede, mose eller overdrev, hvor jordbunden ikke har været dyrket mark inden for en periode svarende til gammel skovjordbund, eller der i skoven er forekomst af arter som indikerer naturskov.

Kortet er en vejledende hjælp til at vurdere, hvor der potentielt kan være konflikter mellem ønske om at udvide, ændre eller etablere dyrehold og hensynet til biodiversiteten i skovene.