I Svendborg Kommune findes værdifulde naturområder, som rummer sjældne arter og naturtyper og som har stor oplevelsesværdi. Naturområderne er vigtige for friluftslivet og styrker bosætning, turisme samt Svendborg som Cittaslow-kommune. Naturen indgår derfor også som en vigtig styrkeposition i kommunens udviklingsstrategi ”Fra mere til bedre”.
Kommunens samlede naturareal er dog relativt lille og de enkelte områder er sårbare, fordi de er små og ligger spredt. Dette er ikke kun tilfældet i Svendborg Kommune, men en landsdækkende og verdensomspændende tendens, hvorfor der er nationalt og internationalt fokus på at sikre naturen mere plads.
Kommuneplanen skal varetage naturbeskyttelsesinteresserne, hvor der skal ske en afvejning af benyttelses- og beskyttelsesinteresser i det åbne land. Naturbeskyttelsesinteresserne varetages gennem udpegningen af Grønt Danmarkskort, som danner grundlaget for en forstærket indsats for bedre og større sammenhængende naturområder. Grønt Danmarkskort består af fire typer af udpegninger; eksisterende og potentielle naturbeskyttelsesområder samt eksisterende og potentielle økologiske forbindelser - også kaldet spredningskorridorer for flora og fauna.
I Kommuneplan 2025 er Grønt Danmarkskort udvidet en anelse i omfang samtidig med, at der foretaget en ændring af udpegningerne, således at langt flere områder nu har status af potentielle naturbeskyttelsesområder. Dette sker for at indfri ønsket om, at kommunen på sigt får flere større sammenhængende naturområder særligt langs ådalene, kysten og i de skovklædte bakkelandskaber.
I kommuneplanen varetages alene naturinteresserne på land. Den marine natur på havet varetages af staten.
Det er Kommunalbestyrelsens mål, at
- øge biodiversiteten og stoppe tilbagegangen af den biologiske mangfoldighed ved at beskytte, bevare, pleje og forbedre levesteder for vilde dyr og planter.
- give naturen mere plads og sikre et større sammenhængende naturnetværk af naturområder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv.
- at beskyttelseshensyn til naturen går forud for benyttelseshensyn.
- at tænke i synergier, som kan fremme natur og biodiversitet bredt set i hele kommunen.
7.3.1 Grønt Danmarkskort
- Den samlede udpegning af eksisterende og potentielle naturbeskyttelsesområder samt eksisterende og potentielle økologiske forbindelser udgør tilsammen Grønt Danmarkskort.
- Natura 2000-områder indgår som en del af eksisterende naturbeskyttelsesområder og er særligt beskyttet mod ændret anvendelse. Inden for Natura 2000-områderne må der ikke ske forringelse af naturtyper og levesteder eller ske betydelig forstyrrelse af de arter, som ligger til grund for udpegning af området. Natura 2000-områderne må heller ikke påvirkes negativt af tiltag, der sker udenfor områderne.
- Strandenge, som er sårbare overfor permanent vandstandsstigning, indgår med særlig opmærksomhed i Grønt Danmarkskort, hvor der reserveres plads til at strandengene på udvalgte lokaliteter kan udbredes ind i landet.
- Tilladelse til vandindvinding må som udgangspunkt ikke påvirke naturtilstanden inden for de udpegede eksisterende naturområder og økologiske forbindelser.
Afvigelse kan alene ske, når der er tale om samfundsmæssigt nødvendige vandindvindinger. I så fald skal der gennemføres kompenserende foranstaltninger for de naturværdier, der bliver påvirket. - De steder, hvor spærringer i form af veje, jernbaner eller lignende bryder væsentlige natursammenhænge, skal der på sigt skabes forbedret faunapassage.
7.3.2 Naturbeskyttelsesområder - eksisterende og potentielle
- Inden for de eksisterende naturbeskyttelsesområder må der kun meddeles tilladelse til byggeri, anlæg, ændret arealanvendelse eller ændret tilstand af et areals karakter i øvrigt, hvis det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn. I så fald skal det så vidt muligt ske uden at forringe de særlige naturværdier, som ligger til grund for udpegningen eller mulighederne for at realisere de i kommuneplanen indeholdte naturkvalitetsmål samt mål fastsat i de statslige vandområde- og Natura 2000-planer samt de kommunale Natura 2000-handleplaner. Sker der forringelser, skal der gennemføres kompenserende foranstaltninger for de naturværdier, der bliver påvirket.
Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes naturværdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning, lokalplan eller byplanvedtægt. - Arealer, som er udlagt til råstofgraveområder i den regionale råstofplan indeholder et stort potentiale, som fremtidige naturområder, og tilstræbes derfor efterbehandlet til næringsfattig og lysåben natur samt vådområder og søer.
- Arealer udpeget som potentielle naturområder skal så vidt muligt friholdes for byggeri, anlæg og ændret arealanvendelse, der forringer muligheden for at oprette nye naturområder eller etablere sammenhænge mellem eksisterende naturområder.
- Dyrkede arealer udpeget som potentielle naturområder skal gradvist udgå af landbrugsmæssig omdrift, f.eks. ved at arealerne overgår til ekstensiv dyrkning, at der skabes naturlig hydrologi, eller der skabes naturområder, der ligger som trædesten i landskabet, som kan sikre spredning af vilde dyr og planter.
7.3.3 Økologiske forbindelser - eksisterende og potentielle
- Inden for områder udpeget som økologisk forbindelse skal ubrudte og uforstyrrede natursammenhænge bevares og om muligt forbedres. Her må ændringer i arealanvendelsen og etablering af nye, større anlæg, ikke i væsentlig grad forringe dyre- og plantelivets spredningsmuligheder.
- Ved byggeri, anlæg eller ombygning af veje, jernbaner eller lignende, der vil afskære en økologisk forbindelse, skal der stilles krav om tiltag, der sikrer hensynet til en mere sammenhængende natur, eller der skal etableres faunapassager, hvor der er behov for det.
- Inden for potentielle økologiske forbindelser må ændringer i arealanvendelsen eller byggeri, anlæg eller ombygning af veje, jernbaner eller lignende, ikke hindre, at der på et tidspunkt kan skabes en økologisk forbindelse.
7.3.4 Prioritering
- Naturindsatsen i kommunen koncentreres inden for Grønt Danmarkskort, hvor kommunen gennem planlægning og aktiv naturforvaltning vil bevare, forbedre og skabe nye levesteder og spredningsmuligheder for vilde planter og dyr, som led i at styrke og øge biodiversiteten.
- Sikring af strandenge som naturtype har høj prioritet.
7.3.5 Synergier
- Naturudpegningerne har delvist sammenfald med udpegninger til skovrejsning og potentielle vådområder, hvor der er mulighed for at fremme naturinteresser og mulighed for synergi med klimatilpasningsløsninger og CO2 reduktion ved ændret arealanvendelse.
- Tilgængeligheden til de udpegede områder og muligheden for oplevelse og forståelse af naturværdierne skal søges opretholdt eller forbedret blandt andet gennem koordinering med den rekreative stiplanlægning og udpegning af støttepunkter for rekreativt udeliv. Den almene adgang bør dog begrænses inden for naturområder, der er særligt sårbare, herunder områder med rastende fugle.
7.3.6 Naturkvalitetsområder
- Indenfor Grønt Danmarkskort er udpeget naturområder med følgende målsætninger for naturkvalitet:
- A: Naturområde af international eller national betydning
Områderne skal være egnede som levested og spredningskilde for betydende bestande af naturtypernes karakteristiske dyre- og plantearter herunder for meget sjældne arter internationalt, nationalt eller regionalt set. - B: Naturområde af national eller regional betydning
Områderne skal være egnede som levested og spredningskilde for naturtypernes karakteristiske dyre- og plantearter, herunder sjældne arter i Danmark og på Fyn og øer. - C: Naturområde af regional eller lokal betydning
Områderne skal være egnede som levested og spredningskorridor for naturtypernes karakteristiske og mere almindelige dyre- og plantearter. - D: Naturområde af lokal betydning
Områderne skal være egnede som spredningskorridor i landskabet eller blot være levested for visse af naturtypernes almindelige dyre- og plantearter.
- Der kan som udgangspunkt ikke meddeles tilladelse eller dispensation til aktiviteter, der gennem fysisk ændring eller forurening kan påvirke naturområder i et omfang, som kan hindre opfyldelsen af de fastlagte naturkvalitetsmål, som knytter sig til de udpegede naturkvalitetsområder.
Kortet viser eksisterende og potentielle naturbeskyttelsesområder, eksisterende og potentielle økologiske forbindelser, potentielle strandenge samt naturkvalitetsområder
På verdensplan bliver der talt om en biodiversitetskrise, hvor klodens dyre- og planteliv er i drastisk tilbagegang. Dette ligger til grund for, at EU har vedtaget en biodiversitetsstrategi, hvor målet er, at landene inden for EU samlet set skal opnå 30 % beskyttet natur, herunder 10 % strengt beskyttet natur til lands og til havs inden år 2030.
Danmarks Biodiversitetsråd har i 2022 opgjort, at 16,1 % af Danmarks landareal er omfattet af naturbeskyttelsesordninger, men kun 2,3 % kan betegnes som reelt beskyttet natur. Disse tal ligger blandt andet til grund for, at der med aftalen Grøn Trepart er sat en målsætning om at opnå 20 % beskyttet natur inden år 2030. Aftalen er understøttet af et større milliardbeløb, som skal muliggøre, at målsætningen bliver indfriet.
Grønt Danmarkskort har til formål at sikre et sammenhængende nationalt naturnetværk med henblik på at styrke biodiversiteten i Danmark. Grønt Danmarkskort skal indgå i kommuneplanen og udgøres af i alt fire udpegninger:
- Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser
- Potentielle naturbeskyttelsesområder
- Økologiske forbindelser
- Potentielle økologiske forbindelser
Naturområder med særlige beskyttelsesinteresser består af større sammenhængende naturområder med høj naturværdi samt af de nationalt udpegede Natura 2000-områder, som ligger på land.
Økologiske forbindelser benævnes også spredningskorridorer, og er defineret som mere langstrakte naturområder, naturlignende arealer eller pletvise ”trædesten”, som giver mulighed for at plante- og dyrearter kan spredes eller vandre.
Potentielle naturområder dækker typisk over arealer, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder. Der kan også være tale om arealer som ligger for sig selv, men udgør et større sammenhængende område f.eks. en fremtidig skov med naturpotentiale.
Grønt Danmarkskort understøtter kommunes overordnede grøn-blå landskabsstruktur, herunder også i byerne. Områder som tidligere indgik i Grønt Danmarkskort i Svendborg By er nu overgået til udpegninger til bynatur. Målet er at skabe et bedre samspil med naturpotentialet i byerne og det åbne land. Læs mere under temaet Bynatur.
Kommuneplanen afspejler desuden synergieffekter mellem naturfremme og andre interesser. Dette har resulteret i flere udpegninger, herunder i udlagte skovrejsningsområder, potentielle vådområder, arealer truet af oversvømmelse samt bufferarealer omkring sårbar natur. Desuden indgår graveområder udlagt i regionens råstofplan (se kort nedenfor), da tidligere råstofgrave rummer et stort naturpotentiale for næringsfattig og lysåben natur.
Kort malet med bred pensel
Udpegningerne i Grønt Danmarkskort er foretaget med en "bred pensel" henover eksisterende veje, byggerier, tekniske anlæg mv. i det åbne land.
Retningslinjerne om forbud mod byggeri og anlæg gælder derfor ikke på arealer, som i forvejen anvendes til disse formål. Her kan der foretages ændringer, som almindeligvis kan opnås med en landzonetilladelse og landbrugslovgivningen. Der vil blive taget højde for dette i den konkrete vurderinger på enkeltsagsniveau.
Overordnet udvikling af Grønt Danmarkskort
I Kommuneplan 2021 udgjorde udpegninger i Grønt Danmarkskort 28,7 % af kommunens samlede areal. Kortet er i Kommuneplan 2025 udvidet til 32,4 %. Dette til trods for, at der er foretaget en omprioritering, hvor naturområder i Svendborg og enkelte andre byer er taget ud af Grønt Danmarkskort og nu i stedet indgår som udpegning under temaet Bynatur.
Fordelingen af udpegninger ses nedenfor.
En væsentlig ændring er, at mange økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser nu er ophøjet til potentielle naturområder. Dette er gjort for på sigt at kunne opnå større sammenhængende naturområder.
Her er der også taget højde for ønsket om at skaffe buffer omkring større vandløb i ådalene samt inddrage alle potentielle lavbunds- og vådområder, for at understøtte arbejdet for et renere vandmiljø. Her er der også lagt en buffer flere steder langs kysterne for at skabe afstand mellem landbrugsjorde og kystvandene, som er sårbare over for flere næringsstoffer.
Kortet viser udpegninger i Region Syddanmarks Råstofplan 2020 for grave- og interesseområder
Naturen i Europa er under pres. EU har derfor vedtaget Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet, der beskytter truede, sjældne eller karakteristiske dyre- og plantearter samt naturtyper. Danmark har desuden tiltrådt Ramsarkonventionen om beskyttelse af vandområder af international betydning, især som levesteder for vandfugle.
Som opfølgning på direktiverne har EU-landene udpeget habitatområder og fuglebeskyttelsesområder, der rummer væsentlige bestande eller forekomster af de særlige arter (bilag IV-arter) og naturtyper. Områderne kaldes tilsammen Natura 2000-områder og udgør et økologisk netværk i hele EU.
Inden for Natura 2000-områderne skal kommunen og andre myndigheder sikre, at der i forbindelse med planlægning og administration af love og regler ikke sker en væsentlig negativ påvirkning af områdernes naturtyper og de arter, som ligger til grund for udpegningen til Natura 2000-område. Natura 2000-områderne skal derfor indgå som en vigtig del af Grønt Danmarkskort i kommuneplanen.
Der er seks Natura 2000-områder, som ligger helt eller delvist i Svendborg Kommune.
- Centrale Storebælt og Vresen (Habitatområde H100 og EF-fuglebeskyttelsesområde 73)
- Søer ved Tårup og Klintholm (Habitatområde H102)
- Skov og søer syd for Brahetrolleborg (Habitatområde H104 og EF-fuglebeskyttelsesområde 74).
- Sydfynske Øhav (Habitatområde H111 og EF-fuglebeskyttelsesområde 71 og 72)
- Rødme Svinehaver (Habitatområde 241)
- Thurø Rev (Habitatområde 242)
De seks områder omfatter 1.880 ha af landarealet. Hertil kommer store havområder i Det Sydfynske Øhav og Storebælt. Områderne kan ses på kortet forneden.
For Natura 2000-områderne skal statens Natura 2000-planer og de kommunale Natura 2000-handleplaner endvidere efterleves. De statslige Natura 2000-planer kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside og de kommunale Natura 2000-handleplaner kan ses på Svendborg Kommunens hjemmeside.
Hvis det ikke kan udelukkes, at et planforslag enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan skade et internationalt beskyttelsesområdes økologiske funktion og struktur, kan planen som udgangspunkt ikke vedtages. Der kan planlægges for foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af naturforholdene i det berørte område.
Kommuneplanen indeholder en naturkvalitetsplan, som beskriver målet for de enkelte naturområders naturkvalitet. Naturkvalitetsplanen er et redskab til at tage hensyn til naturbeskyttelsen i den øvrige planlægning og til prioritering af kommunens aktive indsats med naturpleje og naturgenopretning.
Naturkvalitetsplanen omfatter moser, ferske enge, strandenge og overdrev, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Kvalitetsmål for søer, vandløb og kystvande er fastlagt i Bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster.
Målsætning for naturarealer
Naturområderne er delt ind i fire målsætningskategorier: A, B, C, D, hvor A rummer de højest målsatte områder. Områdernes naturkvalitet er vurderet ud fra flere kriterier. Ud over det aktuelle naturindhold indgår områdets størrelse, struktur, kontinuitet, alder og historiske optegnelser samt en vurdering af potentialet for genopretning i og omkring de pågældende naturområder samt vurdering af områdets aktuelle og potentielle betydning for andre naturområder.
Det er primært de større naturområder, der er højt målsat, mens et stort antal mindre lokaliteter er lavere målsat. Strandengene er generelt højt målsat.
|
A-målsætning: Områder af international el. national betydning Områderne skal være egnede som levested og spredningskilde for betydende bestande af naturtypernes karakteristiske dyre- og plantearter herunder for meget sjældne arter internationalt, nationalt eller regionalt set. Miljøer/drift/påvirkning: Mulighed for de naturlige fysiske og kemiske processer og de derved skabte tilstande* med mindre, det vil skade de prioriterede naturværdier**. Kontinuitet i områdets tilstand enten som naturlig succession eller ekstensiv drift*** betinget af konkrete vurderinger af aktuelle og potentielle værdier. Indsats: Områderne har højeste prioritet inden for genopretning, udbygning og pleje herunder også forureningsbegrænsende tiltag og genskabelse af naturlig hydrologi til sikring af, at målsætningerne er opfyldt.
|
|
B-målsætning: Områder af national eller regional betydning Områderne skal være egnede som levested og spredningskilde for naturtypernes karakteristiske dyre- og plantearter, herunder sjældne arter i Danmark og på Fyn og øer. Miljøer/drift/påvirkning: Mulighed for de naturlige fysiske og kemiske processer og de derved skabte tilstande* med mindre, det vil skade de prioriterede naturværdier**. Kontinuitet i områdets tilstand enten som naturlig succession eller ekstensiv drift*** betinget af konkrete vurderinger af aktuelle og potentielle værdier. Indsats: Områderne har meget høj prioritet inden for genopretning, udbygning og pleje herunder forureningsbegrænsende tiltag og genskabelse af naturlig hydrologi til sikring af, at målsætningerne er opfyldt.
|
|
C-målsætning: Områder af regional betydning Områderne skal være egnede som levested og spredningskorridor for naturtypernes karakteristiske og mere almindelige dyre- og plantearter. Miljøer/drift/påvirkning: Mulighed for naturlige fysiske og kemiske processer på i hvert fald centrale dele af lokaliteten. Opretholdelse af ekstensiv drift på lysåbne lokaliteter uden brug af gødning og sprøjtning. Indsats: Pleje, genopretning og udbygning søges gennemført, men normalt kun inden for rammerne af generelle tilskudsordninger hertil, eller såfremt det sker som led i større genopretningsprojekter inden for Natura 2000-netværket.
|
|
D-målsætning: Områder af regional eller lokal betydning Områderne skal være egnede som spredningskorridor i landskabet eller blot være levested for visse af naturtypernes almindelige dyre- og plantearter. Miljøer/drift/påvirkning: Pleje/genopretning er normalt ikke prioriteret. Indsats: Opretholdelse af ekstensiv drift på lysåbne lokaliteter uden brug af gødning og sprøjtning. |
* Ved naturlige fysiske og kemiske processer menes bl.a. skabelse af en naturlig hydrologi og minimering af forureningspåvirkning fra gødningsstoffer og miljøfremmede stoffer.
** Visse steder forekommer truede naturtyper på gamle inddæmmede arealer, hvor genskabelse af naturlig hydrologi ikke er mulig.
*** Ved naturlig succession menes, at de biologiske processer foregår upåvirket. Ved ekstensiv drift forstås græsning, høslæt eller stævning mv. uden brug af gødning og pesticider.
Naturkvalitetsplanen er gennem de tidligere kommuneplaner videreført fra Regionplan 2005. Svendborg Kommune har udskudt revision af naturkvalitetsplanen på grund af manglende ressourcer.
Realisering af Grønt Danmarkskort fokuserer i første omgang på at sikre de eksisterende særlige værdifulde naturarealer og Natura 2000-områder gennem optimal pleje. Udbygningen af Grønt Danmarkskort sker dernæst ved pleje af tilstødende eller nærliggende naturarealer, som har potentiale til at udvikle sig til værdifuld natur, samt ved at sammenbinde disse arealer, således at større sammenhængende og stabile værdifulde naturområder opstår.
Denne indsats skal, hvor det er muligt, ses i sammenhæng med indsatser for friluftslivet, klimatiltag, vådområder, skovrejsning, samt pleje af vildt- af småbiotoper som vandhuller, diger og levende hegn, krat, mv.
Udpegningerne er ikke til hinder for almindelig landbrugsmæssig drift eller for andre eksisterende aktiviteter såsom jagt eller færdsel. Med undtagelse af områder, hvor pleje af eksisterende natur eller tilvejebringelse af ny natur tager afsæt i lovgivning, skal Grønt Danmarkskort overvejende udbygges ved frivillige aftaler med lodsejerne.
Udvikling af naturområder inden for Grønt Danmarkskort inden for sidste planperiode
Svendborg Kommune har sikret og forbedret naturværdierne inden for de særligt værdifulde naturområder og økologiske forbindelser.
Svendborg Kommune har sikret afgræsning af enge, moser og overdrev inden for Natura 2000-områderne (Rødme Svinehaver, Klintholm og Det Sydfynske Øhav) og af andre værdifulde naturområder; bl.a. Ollerup Åmose, i moseområderne Dynden og Gammellung, i Vejstrup Ådal og i Casanovabakkerne. Det har dog ikke været muligt at opretholde afgræsningen på alle de mest værdifulde naturarealer af forskellige årsager, men primært fordi arealerne er små og ligger spredt, og at det er vanskeligt at gøre naturplejen økonomisk rentabel for dyreholderne.
Der er indgået tidsubegrænset aftale om udlægning af 2,5 hektar omdriftsareal til udvikling af overdrev og etablering af spredningskorridor for klokkefrø ved Klintholm. Der er oprenset seks vandhuller og etableret seks nye vandhuller på Skarø i et LIFE-projekt til klimasikring af bestanden af klokkefrø i Det Sydfynske Øhav. Arbejdet med at pleje hængesæk i Skovholm og Ravnebjerg moser er fortsat.
Svendborg Kommune har i 2020 indgået en 20-årig samarbejdsaftale med Naturstyrelsen og Svendborg Vand, om et skovrejsningsprojekt på et 540 ha stort areal øst for Svendborg. Der er gennem den første jordfordeling erhvervet 114 hektar til skovrejsning. Første del af skoven plantes i 2026.
I forbindelse med udpegninger til Grønt Danmarkskort er kommunen forpligtet til at tage afsæt i statens digitale naturkort for at sikre, at udpegningerne bygger på et fagligt grundlag.
Svendborg Kommune har sammenholdt statens digitale naturkort - også kaldet biodiversitetskortet - med egne registreringer af beskyttede naturtyper, herunder opnået gennem feltstudier og en biodiversitetskortlægning gennemført i 2022. Biodiversitetskortlægningen er udarbejdet af eksterne konsulenter og sammenfattet i rapporten "Kortlægning af biodiversitet og forslag til indsatser".
Kommunen har i særlig grad gjort brug af det digitale naturkorts data om artscore, der afspejler forekomsten af rødlistede arter samt bioscoren, som viser arealer, der har værdi eller potentiale som levested for rødlistede arter. Udpegning af værdifulde naturområder tager udgangspunkt i bioscore over 7, plantetal, højt målsatte vandløb og skov med lang kontinuitet. Herudover indgår naturområder af national eller regional betydning (A og B målsat natur, jfr. kommunens naturindsatsplan), stævningsskove samt relevante fredninger.
Under planprocessen er der set nærmere på nabokommunernes udpegninger til naturbeskyttelse i kommuneplanlægningen, for at sikre at der ikke opstår ”missing links” i Grønt Danmarkskort. Svendborg Kommune grænser på landjorden op til Faaborg-Midtfyn og Nyborg kommuner.
Kommunen har endvidere sammenholdt med potentialekort udarbejdet af Aarhus Universitet, som angiver, hvor der ud fra en naturfaglig vurdering bør reserveres arealer til udbredelse af 30% natur i Danmark. Kortet kan ses nedenfor (viser her kun Svendborg Kommune og nærmeste omegn).
I forlængelse af planlovens krav om Grønt Danmarkskort blev der udstedt en lovbekendtgørelse med krav om nedsættelse af et midlertidigt tværkommunalt naturråd i 2018.
Som følge heraf blev det fynske Naturråd nedsat til at bistå de fynske kommuner med udpegning af Grønt Danmarkskort. Rådet bestod af repræsentanter fra erhvervsorganisationer og grønne foreninger og organisationer. Rådets arbejde mundede i juli 2018 ud i en række anbefalinger til kommunernes videre arbejde med Grønt Danmarkskort. Anbefalingerne dannede afsæt for Grønt Danmarkskort i Kommuneplan 2021.
Med aftalen Grøn Trepart er der lagt op til at der skal være et stærkt tværkommunalt samarbejde, men denne gang med ophæng i vandoplandene, da der udover fokus på biodiversitet også er stort fokus på at forbedre vandmiljøet. Dette samarbejde bliver igangsat i 2025, da der skal gennemføres nødvendige indsatser senest i 2027.
Vilde planter og dyr er først og fremmest sårbare over for, at deres levesteder forsvinder eller ændres, så livsvilkårene forringes. De forskellige plante- og dyrearter stiller meget forskellige krav til deres levesteder. Samme indgreb kan derfor påvirke nogle plante- og dyrearter positivt og andre negativt. Sårbarheden af et beskyttelsesområde er således afhængig af, hvilke arter og naturtyper, det prioriteres højt at bevare det konkrete sted.
Vandindvinding og ændrede driftsformer i landbruget har betydet store ændringer i mange naturarealers tilstand. Naturtyper som enge og overdrev og de planter og dyr, der lever der, er gået meget tilbage, og de tilbageværende, tidligere græsningsarealer er sårbare både over for intensiv dyrkning og over for det faldende kreaturhold, som betyder, at arealerne ligger ubenyttet hen og gror til. Udledning af spildevand kan være en trussel mod havområder, søer, vandløb og moser, mens påvirkning med kvælstof og fosfor fra landbrug, trafik og industri forringer alle naturtyper.
Byudvikling, nye trafikanlæg, rekreative anlæg mv. kan indskrænke levesteder for planter og dyr og skabe barrierer for dyrelivet i naturområderne og de økologiske forbindelser. Naturområder, som f.eks. visse typer kær, mose og kildevæld, kan være sårbare over for slid og forstyrrelser fra rekreativ færdsel og anvendelse.
Naturlige vandforhold er afgørende for naturindholdet i søer/vandhuller, moser, kilder og enge. Vandindvinding kan indebære væsentlige forringelser af disse naturområder i form af sænket vandstand eller mindsket vandudsivning/udtørring. F.eks. kan et byggeri ændre på de hydrologiske forhold i et nærliggende moseområde.
Under særlige omstændigheder, f.eks. i forbindelse med projekter af større samfundsmæssig interesse som anlæg af større veje, må eksisterende naturområder tåle indgreb, der medfører opgivelse eller indskrænkning. I disse tilfælde skal der udlægges erstatningsarealer, der sikrer en naturtilstand af minimum samme kvalitet som før indgrebet. Der skal stilles krav om udlæg af faunapassager eller erstatningsbiotoper af større arealomfang eller med større eller tilsvarende naturindhold som før indgrebet.
Søer og vandløb kan også være omfattet af vandplanlægningen (LBK nr. 448 af 11. april 2019) med fastsatte miljømål, som skal opfyldes.
Planloven ligger til grund for udpegning af Grønt Danmarkskort i kommuneplanen. Herudover indeholder Naturbeskyttelseslovens § 3 en generel beskyttelse af enge, moser, heder, overdrev og søer, når de har en vis størrelse. Her gælder 100 m2 for søerne og 2.500 m2 for de øvrige naturtyper. Disse naturtyper er vigtige levesteder for planter og dyr og er blevet beskyttet, fordi de har været i stærk tilbagegang i det danske landskab.
I Svendborg Kommune er der registreret § 3 beskyttede naturtyper på 5,0 % af kommunens areal. Dette er lavt sammenlignet med resten af Fyn, som ligger på 6,6 % og for Danmark som helhed, der ligger på 10,3 %.
Naturområder omfattet at naturbeskyttelseslovens §3 må ikke opdyrkes, bebygges, tilplantes eller ændres på anden måde. Naturbeskyttelsesloven indeholder endvidere et generelt forbud mod at forstyrre bilag IV-arter og at forringe deres yngle- og rasteområder.
I Svendborg kommune er registreret følgende bilag IV-dyrearter: hasselmus, marsvin, odder, markfirben, stor vandsalamander, klokkefrø, spidssnudet frø, springfrø, strandtudse, grønbroget tudse, vandflagermus, sydflagermus, brunflagermus, langøret flagermus, dværgflagermus, troldflagermus, stor museøre, skimmelflagermus, frynseflagermus og brunflagermus. Der er ikke registreret bilag IV-plantearter i Svendborg Kommune.
Naturbeskyttelseslovens § 3 administreres af kommunerne og fungerer parallelt med kommuneplanens indhold.
Naturtyper beskyttet at naturbeskyttelseslovens § 3:
- Moser findes i områder, hvor grundvandet står højt. Der er flere mosetyper (rigkær, fattigkær, væld, højmose, rørsump og sumpskov). Højmoser og fattigkær er udviklet på kalkfattig jordbund og indeholder en artsfattig flora, mens rigkær er knyttet til kalkrige områder. Her findes mange forskellige planter. Flere moser udnyttes til ekstensiv græsning og tidligere også høslæt, mens andre moser er træbevoksede, som f.eks. ellesumpe og pilesumpe. Moserne omlægges aldrig og har en tuet og ujævn overflade.
- Ferske enge er typisk dannet ved en intensiv græsning eller høslæt af moser kombineret med en sænkning af vandspejlet. Der er en glidende overgang mellem moser og ferske enge. De ferske enge findes også på lavbundsarealer.
- Strandenge og strandsumpe omfatter enge og andre vådområder langs kysterne. Her indeholder jordbunden salt, og strandengene er derfor voksested for salttålende plantearter. Plantevæksten er ofte opdelt i zoner, så de mest salttålende planter vokser yderst mod vandet. Nogle strandenge bliver regelmæssigt overskyllet af tidevandet, og der kan her udvikles et system af tidevandsrender - et losystem. I inddigede områder kan der også være strandenge. En stor del af Svendborgs strandenge er af både national og international betydning. Strandengene rummer mange sjældne plantearter og er af stor betydning for fuglelivet som vigtige yngle-, raste- og overvintringssteder for ænder, gæs og vadefugle. Da strandengene er sårbare overfor stigendende permanent vandstandsstigning i havet, har kommunen et særligt fokus på at sikre strandengenes fremtid som yderst værdifulde levesteder for dyr og planter.
- Overdrev er tørre, åbne områder, der ofte græsses. De ligger typisk i bakkede områder på både kalkholdig og sur jordbund og har sjældent eller aldrig været opdyrket. Det har ikke været muligt eller rentabelt at tage disse arealer ind til dyrkning, fordi de enten er stærkt kuperede, stenede eller næringsfattige og sandede. Vegetationen består især af græs og urter, og der kan være opvækst af krat. Især overdrev på kalkholdig jordbund kan have en meget artsrig vegetation, hvortil der er knyttet mange forskellige insekter. Rødme Svinehaver er et af landets mest veludviklede overdrev på sur jordbund.
- Vandløb er reguleret af Vandløbsloven, som primært har til hensigt at sikre afledning af vandet, men vandløb kan også være beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3. I så fald må vandløbenes tilstand som udgangspunkt ikke ændres.
Anden beskyttelse af natur:
- Sten- og jorddiger fortæller en del af Danmarks historie gennem 2000 år og er desuden vigtige levesteder og spredningsveje for dyr og planter og bidrager til et afvekslende landskab. De beskyttede diger omfatter menneskeskabte, linjeformede forhøjninger af sten, jord, græstørv, tang eller lignende. De fleste diger er beskyttede efter museumsloven. Staten fører tilsyn med digerne, mens kommunen har beføjelsen til at meddele dispensation.
- Et flertal af landets arter er knyttet til skovene, der således også har stor betydning for biodiversiteten. Læs mere herom under temaet Skove. Søer, moser, heder, strandenge eller strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev, der ligger indenfor fredskov, og som er for små til at være omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, må ifølge Skovloven ikke dyrkes, afvandes, tilplantes eller på anden måde ændres. Forbuddet gælder også vandløb, som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Staten har hovedansvaret for forvaltning af skovene.
- Nogle naturområder er sårbare over for menneskelig aktivitet. Det drejer sig især om de steder, hvor kystfuglene yngler og de steder, hvor ænder, gæs og svaner søger føde på træk eller opholder sig, når de skifter fjer (’fælde-områder’).
Fredninger
En række områder er fredede og beskyttet gennem en fredningskendelse, som fastlægger særlige regler ud over den generelle beskyttelse i naturbeskyttelsesloven. Indholdet i fredningen kan variere afhængig af det konkrete formål og naturværdier. De større fredede naturområder i Svendborg Kommune er: Rødme Svinehaver, Syltemade Ådal, arealer omkring Tange Å ved Lundeborg, Gudme Sø, Thurø Rev, Tåsinge Vejle og Monnet.
Alle de fredede arealer er vist på kortet.
Hertil har Fredningsnævnet i november 2024 meddelt fredningsafgørelse for Vejstrup Ådal. Afgørelsen afventer godkendelse af Miljø- og Fødevareklagenævnet førend den vil være gældende.
Kommuneplanen indeholder ikke særskilte retningslinjer for de fredede arealer, da fredningsbestemmelserne er tinglyst på de berørte ejendomme.
Natur- og vildtreservater
Der er tre natur- og vildreservater i Svendborg Kommune med særlige bestemmelser:
- Sydfynske Øhav Vildtreservat (LINK)
Jagtforbud og regulering af øvrig færdsel på steder, hvor fuglene søger føde eller yngler. - Svendborg Vildtreservat (LINK)
Jagtfrit område af hensyn til rastende vandfugle og områdets bynære beliggenhed - Vresen Vildtreservat (LINK)
Regulering af jagt og færdsel af hensyn til områdets fugle
Kommuneplanen indeholder ikke særskilte retningslinjer for reservatområderne, da beskyttelsen er fastlagt i bekendtgørelser. Vildtreservaterne kan blive ændret i planperioden.
Herudover er der på øerne udlagt sårbare fugleområder med henstilling om ikke at færdes i fuglenes yngletid samt vildtreservat med adgangsforbud i medfør af naturbeskyttelsesloven på Skarø Odde.
Vandområdeplanerne er en statslig planlægning, som har til formål at forbedre det danske vandmiljø.
Danmark og de øvrige EU-medlemslande vedtog i 2000 det såkaldte vandrammedirektiv. Direktivet har som sit overordnede mål, at alle kystvande, søer og vandløb samt grundvand skal have ”god økologisk tilstand” senest i år 2027. Tilstanden må desuden ikke forringes i forhold til i dag.
Danmark og de øvrige EU-lande skal derfor gennemføre en målrettet planlægning for at sikre og forbedre grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet samt gennemføre de nødvendige indsatser. Rammerne for planlægningen er fastlagt i Bekendtgørelse af lov om vandplanlægning (LBK nr. 126 af 26.
Arbejdet med at nå målet i 2027 er delt op i tre planperioder på hver seks år. Det er staten, som udarbejder vandområdeplanerne og Svendborg Kommune er omfattet af Vandområdeplan 2021-2027 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn.