Lavbundsarealer er lavtliggende områder, som enge og moser, men også kunstigt afvandede områder, der tidligere har været søer, moser, enge og havområder. Områderne har historisk set udgjort en meget væsentlig del af det oprindelige naturlandskab som våde naturtyper og større vådområder både i ådale og i højere liggende områder, men er i dag typisk under landbrugsmæssig drift. Landbrugsdriften er muliggjort af dræning og afledning til vandløb, åer og havet.
Gennem årene er der kommet øget fokus på lavbundsarealerne, da de dels udgør et væsentligt potentiale i forhold til at øge naturværdierne i det åbne land, dels udgør et vigtigt potentiale i forhold til at løse en række samfundsmæssige udfordringer. Dette gælder ikke mindst fjernelse af næringsstoffer som kvælstof og fosfor for at opnå et renere vandmiljø, hvor vådområder kan fungere som naturlige "rensningsanlæg". Herudover er der på nationalt plan ønske om, at 140.000 hektar lavbundsjorde udtages af landsbrugsdriften og omdannes til vådområder, som led i at reducere udledning af drivhusgasser. Omdannelse af lavbundsarealer i det åbne land kan endvidere indgå i klimatilpasningsløsninger for at undgå utilsigtede oversvømmelser.
Det er Kommunalbestyrelsens mål, at
- lavbundsarealer og vådområder skal medvirke til at forøge naturværdierne i det åbne land, begrænse udvaskningen af næringsstoffer til vandløb, søer og havet samt afbøde virkningerne af ændrede klimaforhold.
- bidrage til national strategi om udtagning af lavbundsjorde fra landbrugsproduktion, som led i at reducere CO2 udledning.
7.4.1 Lavbundsarealer
- Udpegede lavbundsarealer skal som udgangspunkt friholdes for byggeri og anlæg, der kan forringe muligheden for at genskabe det naturlige vandstandsniveau, idet arealerne skal kunne omdannes til våd natur, indgå i udtagning af lavbundsjorde fra landbrugsproduktion som led i at reducere CO2 udledning, bidrage til kvælstofreduktion og/eller indgå i klimatilpasningsløsninger.
- Nye anlæg, herunder tekniske anlæg, veje m.v., der nødvendigvis skal placeres på lavbundsarealer, skal udformes, så muligheden for naturgenopretning med genskabelse af det naturlige vandstandsniveau på lavbundsarealet så vidt muligt ikke går tabt. Anlægget skal udformes, så det kan tåle en højere vandstand.
7.4.2 Potentielle vådområder
- Inden for de udpegede potentielle vådområder er der et særligt potentiale for kvælstofreduktion, og inden for disse arealer kan der ikke meddeles tilladelse til forhold, som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes.
7.4.2 beskyttelseslinjer
- Der kan som udgangspunkt ikke foretages hævning af terrænet inden for sø-, å- og strandbeskyttelseslinjerne.
Kortet viser lavbundsarealer og potentielle vådområder for kvælstofreduktion
I 2024 er der indgået en politisk aftale om grøn omstilling af det åbne land, som skal bidrage til, at Danmark kan realisere sit 2030-klimamål om 70 % reduktion af C02 udledningen. Dette skal blandt andet ske ved at udtage 140.000 hektar kulstofholdige lavbundsjorde (inklusive randarealer) inden 2030.
Grøn trepart indeholder også mål om et renere vandmiljø. Her spiller lavbundsjordene også en vigtig rolle, de steder, hvor lavbundsjorde har potentiale som vådområder, der kan reducere udslip af næringsstoffer til søer, vandløb og indre farvande.
Udpegninger til lavbundsjorde og potentielle vådområder i kommuneplanen sætter rammen for, hvor vådområdeprojekter i kølvandet på Grøn trepart bør realiseres.
Lavbundsarealer er lavtliggende arealer som enge og moser. De danner en overgang mellem vandområder og de tørre landområder, og de udgør vigtige levesteder for planter og dyr. For nogle af disse arealer kan naturværdien højnes ved at forbedre vandstandsforholdene.
Lavbundsarealer kan også være kunstigt afvandede områder, som tidligere har været enge, moser, lavvandede søer og havområder. Disse lavbundsarealer kan rumme gode muligheder for at blive til værdifulde naturområder ved at genskabe de naturlige vandstandsforhold.
Ved genopretning af vådområder er det muligt at genskabe naturtyper som moser, sumpskove, rørskove, lavvandede søer, naturlige vandløb og våde bredarealer. Genskabte vådområder vil således være med til at skabe nye levesteder for dyr og planter, økologiske forbindelser samt nye rekreative muligheder. De udpegede lavbundsarealer indgår således i kommuneplanens Grønt Danmarkskort.
Inden for Natura 2000-områderne kan vådområdeprojekter kun gennemføres, hvis projektet ikke vurderes at indebære forringelse, eller hindrer genoprettelse af områdets naturtyper eller af levestederne for de arter, som området er udpeget for. Projekter må heller ikke indebære forstyrrelser med betydelige konsekvenser for de pågældende arter.
For at sikre, at lavbundsarealerne på et tidspunkt kan genoprettes som vådområder, er det vigtigt at de friholdes for veje, bebyggelser og andre anlæg, der vil kunne hindre etablering af det naturlige vandstandsniveau.
Genopretning af lavbundsarealer til vådområder kan være med til at nedbringe udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Etablering af vådområder til næringsstoffjernelse har siden 1998 indgået i den nationale indsats for at sikre et godt vandmiljø og opfylde EU’s vandrammedirektiv. De lavbundsarealer, der er særligt egnede til genopretning af vådområder med henblik på at fjerne kvælstof og fosfor, benævnes potentielle vådområder og er særskilt udpeget i kommuneplanlægningen.
Administration af de potentielle vådområder skal ske i overensstemmelse med "Cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder”. Øvrige lavbundsarealer, der er udpeget i kommuneplanen, er ikke omfattet af cirkulæret.
Kortet nedenfor viser realiserede vådområdeprojekter, som har haft til formål at reducere kvælstofudledning til vandmiljøet.
Et opmærksomhedspunkt ved vådområder, som skal fjerne næringsstoffer er, at gennemstrømning af næringsrigt vand nær overfladen kan skabe områder domineret af få almindelige og hurtigt voksende plantearter. For artsrige værdifulde naturområder og områder med stort potentiale for at udvikle sig til værdifuld natur kan konsekvensen af at tilføre næringsrigt vand derfor være negativ for naturværdierne.
Som det fremgår af afsnittet Klima, ser vi ind i en fremtid med ekstreme nedbørshændelser, som også viser sig i form af oversvømmede marker i det åbne land. Lavbundsarealerne kan med fordel indgå i klimatilpasningsløsninger, hvor vand opstuves og forsinkes i lavninger fremfor at resultere i oversvømmelser af særligt værdifulde landbrugsjorde og bymæssig bebyggelse.
Alle lavtliggende vandløbsnære arealer og lave arealer ved søerne kan ligeledes have en funktion som reservoir, og er i øvrigt en vigtig del af de økologiske forbindelser i tilknytning til de ferske vande. Terrænet bør derfor ikke hæves. Ligeledes har lavtliggende arealer langs kysten et potentiale for udvikling til strandenge i takt med at vandstanden i havet vil stige.
Som led i at forebygge klimaforandringerne kan lavbundsjordene bidrage til at reducere CO2 udledning. Ved at oversvømme kulstof/tørveholdige lavbundsjorde vil der opstå iltfrie forhold i den vandmættede jord, som hæmmer omsætning af organisk materiale i jorden. Denne proces nedbringer frigivelse af CO2 til atmosfæren.
For at skabe et landsdækkende overblik over potentialet for CO2 reduktion ved udtagning af lavbundsjorde af landbrugsproduktion har Staten kortlagt landets kulstofholdige lavbundsjorde i det såkaldte Kulstof22-kort (vist nedenfor). Statens kortlægning har været medvirkende til at Svendborg Kommune har tilføjet 491 hektar flere lavbundsarealer i kommuneplanlægningen for at sikre, at disse arealer potentielt kan omdannes til vådområder.
Vest for Stenstrup ligger et stort lavtliggende issølandskab, som i mange år har været drænet og udnyttet til landbrug. Trods dræning har markerne i våde vintre ofte stået under vand ikke mindst i området omkring Hørup Å, som løber igennem området. Hørup Å munder ud i Hundstrup Å, som har udløb i Nakkebølle Fjord, der er et af de mest næringsbelastede havmiljøer i det sydfynske øhav.
Svendborg Kommune vurderer, at området er yderst velegnet til et godt 200 hektar stort vådområdeprojekt, som dels kan bidrage til fjernelse af en stor mængde næringsstoffer, dels bidrage til udtagning af kulstofholdige lavbundsjorde. Samtidig vil et vådområdeprojekt på denne placering ligge i nær tilknytning til Egebjerg Bakker og Rødme Svinehaver, og dermed indgå som en naturlig del af eksisterende attraktioner i Geopark Det Sydfynske Øhav.
Området indgår derfor som et nyt lavbundsareal, som potentielt kan blive til et vådområde. Konsekvensen af denne udpegning er, at den tidligere udpegning af Stenstrup Issø til værdifuld landbrugsjord er udtaget af kommuneplanlægningen.
Det skal bemærkes, at området også er udlagt i råstofplanen til lerindvinding, hvorfor et potentielt vådområdeprojekt er betinget af, at lerindvindingen gennemføres forinden eller, at råstofudpegningen udgår af planlægningen. Svendborg Kommune vil arbejde for, at området udtages af råstofplanen, dels grundet områdets store potentiale som vådområde, dels grundet den dalende produktion af lertegl lokalt.
Vandområdeplanerne er en statslig planlægning, som har til formål at forbedre det danske vandmiljø.
Danmark og de øvrige EU-medlemslande vedtog i 2000 det såkaldte vandrammedirektiv. Direktivet har som sit overordnede mål, at alle kystvande, søer og vandløb samt grundvand skal have ”god økologisk tilstand” senest i år 2027. Tilstanden må desuden ikke forringes i forhold til i dag.
Danmark og de øvrige EU-lande skal derfor gennemføre en målrettet planlægning for at sikre og forbedre grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet samt gennemføre de nødvendige indsatser. Rammerne for planlægningen er fastlagt i Bekendtgørelse af lov om vandplanlægning (LBK nr. 126 af 26).
Arbejdet med at nå målet i 2027 er delt op i tre planperioder på hver seks år. Det er Staten, som udarbejder vandområdeplanerne og Svendborg Kommune er omfattet af Vandområdeplan 2021-2027 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn.