Stokkebæk Ådal

Nøglekarakter

Dalstrøg med bølgede dalsider med dyrkede marker, som skråner jævnt ned mod en smal dalbund bevokset med højstammet løv og stedvis græsning. Landbyer og gårde langs overkanten af dalstrøget og enkelte mindre gårde og husmandssteder i dalbunden. Stokkebækken har sit udspring i dalstrøgets vestlige ende omkring Bøllemose og følger dalstrøget imod øst, som bugter sig igennem landskabet over en strækning på omkring 16km fra Bøllemose nær motorvejen i vest til kysten lidt nord for Lundeborg i øst.


7.2.11.1 Generelt for dalstrøget – 11.M3 til 11.M9

  • Dalstrøget skal generelt friholdes for tiltag, som vil sløre muligheden for at opleve dalstrøgets terrænform– herunder større sammenhængende beplantninger.
  • Bebyggelse skal som udgangspunkt placeres på de omkringliggende moræneflader.
  • Større landbrugsbyggeri må ikke placeres i selve dalstrøget eller i tilknytning hertil, men på den tilstødende moræneflade således at visuel påvirkning af dalstrøget undgås eller som minimum minimeres.
  • Fortsat landbrugsdrift (intensiv eller ekstensiv) på dalsiderne er en forudsætning for vedligeholdelse af den eksisterende karakter.

7.2.11.2 Områder som skal beskyttes

Ved Åhuse – 11.M3
Særligt karakteristisk, særlige visuelle oplevelsesmuligheder, god tilstand

  • Området skal fortsat holdes åbent ved græsning og pleje som sikrer at yderligere tilgroning undgås.
  • De gamle elletrunter langs åløbet bevares
  • Området skal friholdes for opførelse af nyt byggeri og tekniske anlæg, som vil påvirke dalstrøget visuelt.

Mellem Åhuse og Gudme / Stubbehoved og Ny Hesselager / Hesselager til Vormark – 11.M4
Særligt karakteristisk, middel tilstand

  • Området skal friholdes for tiltag, som vil sløre dalstrøgets terrænform, herunder større sammenhængende beplantninger.
  • Området skal friholdes for nye anlæg, som vil dominere dalstrøgets terrænform og skala – herunder store vindmøller og stort landbrugsbyggeri.
  • Større landbrugsbyggeri må ikke placeres i selve dalstrøget, men på den tilstødende moræneflade således at visuel påvirkning af dalstrøget minimeres.
  • Eventuelt ny bebyggelse omkring Gudbjerg skal ske i retning væk fra dalstrøget.
  • Eventuelt ny bebyggelse omkring Vormark bør placeres på den tilstødende moræneflade.

Ved Hesselager – 11.M7
Særligt karakteristisk, særlige visuelle oplevelsesmuligheder, middel tilstand

  • Området bør fortsat græsses
  • Fjernelse af en del af bevoksningen i områdets vestlige del efterfulgt af græsning eller anden pleje vil styrke oplevelsen af dalstrøgets terrænform.
  • Området skal friholdes for ny bebyggelse og andre anlæg.
  • Muligheden for at opleve bygningerne omkring møllegården bør bevares – herunder kigget ind til gården fra vejen.
  • Områdets bindingsværkshuse bør bevares.

Fra Damestenen til kysten – 11.M9
Særligt karakteristisk, middel tilstand

  • Områdets meget enkle og uforstyrrede karakter skal bevares.
  • Ny bebyggelse og nye anlæg skal så vidt det er muligt ikke placeres i dette område.
  • Større landbrugsbyggeri må ikke placeres i selve dalstrøget, men på den tilstødende moræneflade således at visuel påvirkning af dalstrøget minimeres.

Omkring Damestenen – 11.M8
Særligt karakteristisk, særlige visuelle oplevelsesmuligheder, middel tilstand

  • Dalstrøget skal friholdes for yderligere bevoksning, med henblik på at bevare muligheden for at opleve dalstrøgets terrænmæssige form.
  • Landskabet omkring Damestenen skal fortsat holdes åben således at stenen opleves i en landskabelig kontekst.
  • Landskabet omkring stenen skal friholdes for ikke at nedtone oplevelsen af dens størrelse.
  • Oplevelsen af dalstrøgets terrænmæssige form vil kunne styrkes ved en delvis fjernelse af den megen vegetation i dalbunden efterfulgt af græsning eller anden pleje.

7.2.11.3 Områder hvor der kan ske tilpasning

Bøllemose –11.M1
Kontrasterende, middel tilstand

  • Eventuelt ny bebyggelse i området bør så vidt muligt holdes på overkanten af den terrænmæssige afgrænsning af lavbundsområdet.
  • Eventuelt nyt byggeri skal tilpasses områdets eksisterende skalamæssige forhold, som er middel.
  • Nu beplantning i området skal placeres på højbundsarealerne, og følge den eksisterende struktur, hvor skoven danner den overordnede afgrænsning mod syd.

Mellem Bøllemose og Åhuse – 11.M2
Karakteristisk, god tilstand

  • Områdets uforstyrrethed friholdes for nye anlæg.
  • Ny skov placeret på overkanten af de svagt markerede dalsider kan fint indpasses i den eksisterende karakter.

Omkring Gudme – 11.M5
Karakteristisk, middel tilstand

  • Fortsat landbrugsdrift på dalsiderne er en forudsætning for vedligeholdelse af den eksisterende karakter.
  • Dalstrøgets bølgede dalsider skal friholdes for større beplantninger, da disse vil sløre dalstrøgets form yderligere. Fjernelse af de eksisterende nåletræsbevoksninger på den nordlige dalside vil være med til at fremhæve dalstrøgets terrænform.
  • Eventuelt nye levende hegn som går på tværs af dalsidernes terrænform vil understrege dalstrøgets form.
  • Ny bebyggelse omkring Gudme skal holdes på overkanten af dalsiderne.
  • Genopretning af områdets tidligere engarealer vil styrke dalstrøgets karakter.
  • Landskabet omkring Gudme Sø skal friholdes for yderligere byggeri og andre tiltag. Dette for at opretholde områdets forholdsvist uforstyrrede præg og dermed rekreative værdi.

Ved Ny Hesselager – 11.M6
Karakteristisk, middel tilstand

  • Eventuel ny bebyggelse omkring Ny Hesselager skal følge overkant af dalstrøget.
Statisk kort

Landskabskarakteren

Karaktergivende for dalstrøget er især de bølgede og opdyrkede dalsider med et jævnt fald ned mod en primært smal dalbund. Det er karakteristisk for dalstrøget at der på dalsiderne findes intensivt dyrkede marker opdelt af kraftige levende hegn mens dalbunden domineres af bevoksninger af ask, ahorn lidt poppel og stedvist med gamle elletræer langs Stokkebækken. Enkelte partier imellem bevoksningerne i dalstrøget græsses. Landsbyerne Gudbjerg, Gudme, Galdbjerg, Hesselager og Vormark ligger placeret langs overkanten af dalstrøget mens enkelte mindre gårde ligger på dalsiderne.

Oplevet fra de øvre dele af karakterområdet, hvor det er muligt at se henover og langs bevoksningen i dalbunden, skaber de bølgende og jævnt skrånende dalsider overordnet set en åben rumlig afgrænsning med rum i middelskala. Oplevet fra dalbunden skaber bevoksningen imidlertid mange steder mindre og lukkede rum. Den forholdsvist megen bebyggelse i området giver, sammen med bevoksning og levende hegn, landskabet en let varieret karakter.

Bøllemose, som udgør den vestligste del af området fremstår som et bredt, helt fladt lavbundsområde med en drænet og intensivt dyrket flade kun brudt af bevoksning langs Stokkebækken samt enkelte vildtplantninger. Bøllemose afgrænses fra de omkringliggende landbrugsflader af et svagt markeret spring i terrænet.

Gudme ligger langs en kort sidearm til dalstrøget på overkanten af dalsiden ned mod Gudme Sø. Gudme Sø ligger med en stor åben vandflade afgrænset af bevoksning langs nord, vest og syd. Mod syd ses den nyere del af Gudme på overkanten af dalsiden bag bevoksningen, som omkranser søen.

På syd sydlige dalside, lidt sydøst for Vormark ligger Dammestenen, en enorm ledeblok som isen har ført med sig under sidste istid.

Landskabet er overordnet set upåvirket af tekniske anlæg. Omkring landsbyerne Gudbjerg, Gudme og Hesselager strækker den bymæssige bebyggelse sig ned af dalsiderne stedvist helt til dalbunden.