Oure Moræneflade

Baggrund

Nøglekarakter

Middelskala åbent jordbrugslandskab med punktvise frugtplantager. Lange sammenhængende levende hegn skaber velafgrænsede landskabsrum hvor middelstore gårde delvist omkranset af bevoksning ligger spredt. Landskabet rummer lange kig henover landskabet og til kysten. Området rummer landsbyerne Vejstrup og Oure, som ligger langs landevejen, mellem Nyborg og Svendborg samt Lundeborg, der ligger ved kysten.

7.2.17.1 Områder som skal beskyttes

Tiselholt – 17.M1
Kontrasterende, særlige visuelle oplevelsesmuligheder, god tilstand

  • Landskabsrummets enkle og uforstyrrede udtryk skal bevares.
  • Landskabsrummet skal friholdes for etablering af ny bevoksning som vil nedtone skovbrynenes betydning som rumskabende elementer.
  • Alleen bør fastholdes som markant element i hovedgårdsejerlavet.
  • Selve hovedbygningen og den tilhørende bygningsmasse bør bevares som et markant og oplevelsesrigt miljø.

Broholm – 17.M2
Kontrasterende, særlige visuelle oplevelsesmuligheder, middel tilstand

  • Hovedbygningen til Broholm skal fortsat udgøre et markant og oplevelsesrigt element. Dette ved at:
    • Undgå af placere nyt byggeri eller plantninger som vil bryde indkigget til bygningerne.
    • Undgå at placere nyt byggeri og nye anlæg af sådanne dimensioner i bygningernes nærhed at hovedbygningens markante udtryk domineres og nedtones.
    • Give nyt byggeri et udtryk, som harmonerer med den eksisterende bygningsmasse.

Klingstrup – 17.M3
Kontrasterende, særlige visuelle oplevelsesmuligheder, god tilstand

  • Landskabsrummets enkle udtryk skal bevares.

Kystforlandet

  • Frihold kystforlandet for nye anlæg, nyt byggeri og ændret arealanvendelse, som vil bryde de visuelle sammenhænge til kysten.

7.2.17.2 Områder hvor der skal ske en tilpasning

Landbrugsfladen og skovområdet ved Lundeborg – 17.M4
Karakteristisk, middel tilstand

  • De lange kig over landskabet og til kysten skal friholdes for markant påvirkning fra nye anlæg, nyt byggeri og ændret arealanvendelse, som vil bryde de lange kig. Dette kan sikres ved at:
    • Friholde områderne for store og markante anlæg.
    • Holde nyt byggeri og nye anlæg lave, som de eksisterende karaktergivende elementer.
    • Placere nyt byggeri og nye anlæg lavt i terræn og indpasse i den eksisterende bevoksningsstruktur eller etablere ny bevoksning, som harmonerer med den eksisterende bevoksning af blandet løv og nål.
  • For de øvrige dele af karakterområdet kan karakteren vedligeholdes bl.a. ved at placere nyt byggeri og nye anlæg lavt i terræn, indpasse i eksisterende bevoksningsstruktur og/eller etablere ny og skærmende bevoksning, som harmonerer med områdets løvtræsdominerede hegn og bevoksninger.
  • Lanskabsrummet vest for Vejstrup har en lidt større skala og en mere enkel karakter end områderne mod øst, hvilket giver området en vis kapacitet i forhold til enkle anlæg, som vindmøller. Endvidere fremstår rummet forholdsvist afgrænset uden markante visuelle sammenhænge til omkringliggende landskaber.
  • Eventuelle graveområder sydvest for Lundeborg bør holdes begrænsede i udstrækning, således at de kan indpasses i landskabets mindre og lukkede karakter og derved ikke komme til at påvirke landskabsoplevelsen væsentligt. Efter endt gravearbejde bør området retableres med udgangspunkt i området eksisterende karakter, præget af et småbakket terræn, megen skov og lukkede rum.
Statisk kort

Landskabskarakteren

Særligt karaktergivende for området er især det let bølgede terræn med middelstore markflader, som adskilles af levende hegn. En række mindre erosionsdale gennemskærer morænefladen vinkelret på kyststrækningen og ligger som lavtliggende grønne linjer i landskabet. Langs vejene findes stedvist de for Sydfyn karakteristike levende hegn, som nærmest har karakter af høje og tætte hække, som lukker af for den visuelle sammenhæng til landskabet omkring vejen. Især i tilknytning til områdets frugtplantager, der ligger som enklaver i området, præges af tæt bevoksning langs vejene. Mindre gårde ligger spredt i landskabet primært trukket tilbage fra vejene, placeret lavt i terræn og delvist omkranset af løvtræsbevoksninger. Områdets husmandssteder ligger primært tæt ved vejene samlet i små enklaver.

Den dyrkede flade opdeles i middelstore markflader af områdets levende hegn. De levende hegn er delvist tætte og sammenhængende delvist fragmenterede og afgrænser således lukkede rum som stedvist åbner op og giver mulighed for kig på tværs af flere landskabsrum. Disse kig på tværs af landskabet styrkes endvidere af det bølgede terræn, som skaber stedvise udsigter over landskabet. Især i områdets sydlige del, øst for Oure, Vejstrup og Skårup, findes kig over landskabet mod øst til kysten og Langelandsbæltet. Områdets overordnede middelstore skala brydes hvor områdets frugtplantager eller enklaver af småhuse ligger tæt langs vejene og dermed afskærmer kigget ud over det omkringliggende landskab og lokalt giver indtryk af et landskab i mindre skala.

Området rummer hovedgårdene Tiselholt, Broholm og Klingstrup. Tiselholt ligger kystnært omgivet af hovedgårdslandsakbets karakteristika, med store åbne dyrkningsflader afgrænset af markante skovbryn. Selve hovedbygningen, som ellers er særligt oplevelsesrig, opleves ikke fra det omkringliggende landskab. Hovedbygningen til Broholm, som ligeledes er markante og oplevelsesrig opleves derimod tydeligt fra vejene som passerer forbi. Til gengæld er det omkringliggende landskab ikke i nævneværdiggrad præget af hovedgårdslandskabets karakterisika. Klingstrup ligger i et landskabet med store åbne markflader afgrænset af skovbryn, men selve hovedbygningen er mindre markant.

Området er overordnet set roligt og uforstyrret. I områdets sydvestlige del står to samlinger af vindmøller, én vest for Vejstrup og én på jorden til Klingstrup.