Landbrug

Det er en national interesse, at bevaringsværdige landskaber og større sammenhængende landskaber udpeges, sikres og bevares.  Disse landskaber skal derfor som udgangspunkt friholdes for byggeri og tekniske anlæg af hensyn til den landskabelige oplevelse. Endvidere skal de udpegede landskabers karakteristiske landskabstræk og landskabsoplevelser fastholdes og styrkes, herunder de natur- og kulturgeografiske samt visuelle værdier.

Som følge af de nationale interesser indeholder kommuneplanen dels en udpegning af bevaringsværdige landskaber dels en udpegning af større sammenhængende landskaber. Det er ikke et krav, men en anbefaling at udpegningerne sker med afsæt i Miljøministeriets Landskabskaraktermetode.

Bevaringsværdige landskaber
Udpegningen af bevaringsværdige landskaber udgør de landskabsområder, der i henhold til landskabsanalysen er udpeget med kategorien "beskyt". Disse områder anses for særligt værdifulde landskaber, som bør bevares.

Større sammenhængende landskaber
Landskabskarakteranalysen har dannet afsæt for kommunens overordnede grøn-blå struktur. Heri indgår landskabskarakterområdet kystlandet, men også bakkelandskabet og kommunens fem ådale: Stokkebæk Ådal, Vejstrup Ådal, Tange Ådal, Syltemade Ådal og ådalen i tilknytning til Hundstrup Å. Tilsammen udgør de kommunens større sammenhængende landskaber, som er vist i retningslinjekortet.

Svendborg Kommunen fik i 2010-11 udført en analyse af landskabet efter den såkaldte landskabskaraktermetode.

Landskabskaraktermetoden viser, hvad der er vigtigt i landskabet og forenkler den komplekse virkelighed. Det centrale i metoden er at identificere og styrke det enkelte landskabs særlige karakter og kvaliteter.

Metoden omfatter en kortlægning af landskabet, detaljerede beskrivelser og vurderinger. Landskabet bliver inddelt i landskabskarakterområder, hvor der formuleres strategiske mål for de enkelte områder.

24 landskabskarakterområder
Analysen har ledt til, at kommunens åbne land er inddelt i 24 karakterområder. Et karakterområde er et landskabsområde, der fremstår med en egen landskabskarakter skabt i et samspil mellem naturgrundlaget, arealanvendelsen gennem tiden og de rumlige visuelle forhold og derigennem adskiller sig fra de omkringliggende landskaber.

I landskabskarakteranalysen er kystforlandet også afgrænset. Kystforlandet er den del af landskabet, hvor terrænet er orienteret mod kysten og der derfor er direkte visuel sammenhæng mellem land og den tilstødende vandflade. Desuden er det vurderet, i hvor høj grad, at områderne er uforstyrrede med hensyn til anlæg og støj.

For hvert landskabskarakterområde er der udarbejdet detaljerede beskrivelser af landskabskarakteren og vurderinger af landskabskarakterens styrke, tilstand og sårbarhed overfor ændringer samt områdernes særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Vurderingerne kan være forskellige inden for det enkelte karakterområde. 

På baggrund af vurderingerne i landskabskarakteranalysen deles landskabet op i kategoriserede delområder, hvor der fastlægges strategiske mål for landskabet.

Landskaber der skal beskyttes
De særligt værdifulde landskaber, som skal beskyttes, omfatter karakterområder/delområder, hvor landskabet er særligt karakteristisk eller karakteristiske landskaber, som rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Det kan f.eks. være tydelige geologiske formationer, større sammenhængende skov- og naturområder, særlige kulturhistoriske mønstre og strukturer eller markante udsigter.

I de landskabelige beskyttelsesområder skal landskabernes karakter og særlige visuelle oplevelsesmuligheder beskyttes. Dette gøres ved at friholde områderne for ændringer i arealanvendelsen, etablering af nye tekniske anlæg og nyt byggeri, som vil påvirke landskabet negativt med mindre helt særlige samfundsmæssige hensyn gør sig gældende. Ved udvidelse eller ændring af eksisterende byggeri eller anlæg tages samme hensyn. Hvor tilstanden er dårlig, tilstræbes det at forbedre denne.

Nogle anlæg kan være så store, at de er synlige på lang afstand. Ved planlægning og administration er det derfor vigtigt at tage højde for, at anlæggene trods en placering uden for beskyttelsesområderne kan påvirke landskabsoplevelsen inden for disse områder.

Landskab hvor der skal ske tilpasninger
Landskaber, hvor der kan ske tilpasninger, omfatter karakterområder/delområder, hvor landskabet er karakteristisk men uden særlig visuelle oplevelsesmuligheder.

Ændringerne skal ske i respekt for landskabernes egenart og tilstand og om muligt medvirke til at styrke og genoprette landskaberne. Landskabernes karakter vedligeholdes ved at indpasse ændret arealanvendelse, nye tekniske anlæg og nyt byggeri i landskabskarakteren. Nye tekniske anlæg og nyt byggeri skal således indpasses i forhold til landskabets skala, visuelle sammenhænge, terræn, eksisterende bevoksning og karaktergivende strukturer. Ved udvidelse eller ændringer af eksisterende byggeri eller anlæg tages samme hensyn.

Landskab der kan ændres
Landskaber, som kan ændres, omfatter karakterområder/delområder hvor landskabskarakteren er svag eller under hastig forandring f.eks. på grund af råstofgravning. Her kan landskabet ændres under hensyntagen til de omkringliggende landskabers karakterer, særlige visuelle oplevelsesmuligheder og tilstand.

Kystforlandet
Kystforlandet udgør et særligt landskab af national interesse. Kystlandskaberne skal så vidt muligt friholdes for ændret arealanvendelse, nye anlæg eller nyt byggeri, som vil påvirke kystlandskabernes karakter, særlige visuelle oplevelsesmuligheder og de visuelle sammenhænge imellem land og vand, mellem modstående kyster og på langs af kystlinjen.

Bade- og bådebroer er et væsentligt visuelt element i det kystnære landskab. Der medtages udpegning og retningslinjer i særskilt afsnit om bade- og bådebroer.

Støj i hverdagen er et stigende problem for mange mennesker, ikke bare i byen, men også i det åbne land. Stadigt flere og større tekniske anlæg og aktiviteter præger landskabet og påvirker med støj.

Der findes også ”visuel støj”. Den opstår, når f.eks. et roligt og harmonisk landskab forstyrres af et eller flere tekniske anlæg eller byggerier, som ikke er indpasset i landskabet med hensyn til f.eks. materialer, farver eller størrelse i forhold til omgivelserne. Andre tekniske anlæg som f.eks. vindmøller eller store veje påvirker omgivelserne både visuelt og støjmæssigt.

Støj kan påvirke helbredet, og ro kan modvirke de negative effekter af støj. Der er derfor behov for områder, hvor mennesker kan opleve naturens egne lyde og det naturlige mørke, og hvor blikket kan vandre frit og ugeneret af visuelle barrierer eller forstyrrende elementer. De uforstyrrede landskaber bliver derved en vigtig rekreativ ressource af værdi for både kommunens egne borgere og for andre. Det er ikke en forudsætning, at de uforstyrrede områder rummer særlige visuelle oplevelser i øvrigt.

Landskabskarakteranalysen afgrænser en række delområder, der er mere eller mindre uforstyrrede af tekniske anlæg og støj ved Syltemade Ådal, Vejstrup Ådal, Lundemosen, Tange Ådal og ved Stokkebækken, areal ved Tisselholt, Thurø Rev samt areal ved Valdemars Slot.

Nationale beskyttelseszoner
Der er en række nationale beskyttelseszoner, som er med til at sikre en generel beskyttelse af landskabet:

• Kystnærhedszonen er en ca. tre km bred zone langs med hele landets kyst. I denne zone gælder særlige regler for planlægning. Kystnærhedszonen er fastlagt i Planloven, og er beskrevet under afsnittet Kysten.
• Strandbeskyttelseslinjen, der afgrænser en 300 meter bred zone langs størstedelen af kysten. Ifølge naturbeskyttelseslovens § 15 må der ikke ændres i tilstanden af arealer i denne zone. Kystdirektoratet under Miljø- og Fødevareministeriet kan dispensere.
• Naturbeskyttelseslovens sø- og åbeskyttelseslinjer samt byggelinjer i forbindelse med skove, fortidsminder og kirker, der friholder arealer inden for en vis afstand for en række ændringer. Kommunen kan dispensere.

Landskabsfredninger
De fleste fredninger sikrer landskaber og/eller kulturhistoriske elementer. Kommuneplanen indeholder ikke retningslinjer for fredede arealer, da de i sig selv er beskyttede gennem tinglyste servitutter på de berørte ejendomme.

Landbrugets bygninger
Strukturudviklingen i landbruget medfører, at bedrifterne bliver færre og større. De nye produktionsbygninger er betydeligt større end lokalområdernes øvrige bebyggelse og har i stigende grad karakter af industri. Samtidig bliver en række utidssvarende landbrugsbygninger overflødige. Begge aspekter kan få betydelige negative konsekvenser for landskabet. Hertil kommer, at der kan være ønsker om at etablere nye driftsbygninger og anlæg til husdyrproduktion uden tilknytning til eksisterende bebyggelse. En sådan udflytning kan afbøde nabogener, men kan have stor indvirkning på f.eks. landskabet.

I forbindelse med kommunernes behandling af sager efter husdyrgodkendelsesloven skal kommunerne bl.a. sikre, at husdyrbrugene ikke påvirker de værdifulde landskaber negativt.

Lyspåvirkning
Kunstig, udendørs belysning om natten, herunder høje master og lysreklamer anvendes i stigende grad på en måde, som kan være til gene for trafikanter og omkringboende, og som kan ødelægge oplevelsen af natur- og landskabsværdier (nattemørke og stjernehimmel). Også belysning fra åbne staldanlæg og drivhuse kan have en stor og dominerende fjernvirkning. Belysning i det åbne land reguleres via landzonebestemmelserne i planloven, og med Byggeloven og Naturbeskyttelsesloven.