Danmark er et landbrugsland, og Svendborg Kommune har frugtbare jorde, som igennem mange år har indgået i landbrugsproduktionen. Udviklingen går imidlertid i retning af, at landbruget skal koncentreres på færre arealer, og på nationalt niveau er det i 2024 aftalt, at 15 % af den dyrkede landbrugsjord skal udtages af drift for at skabe mere plads til naturområder og skove samt for at skabe et renere vandmiljø.
Kommuneplanen indeholder en afvejning af de mange interesser i det åbne land og heri indgår også at understøtte landbrugets beståen og udviklingsmuligheder. Kommuneplanen indeholder således retningslinjer, som sikrer de landbrugsmæssige interesser, men på et natur- og miljømæssigt bæredygtigt grundlag, hvor konflikterne mellem husdyrproduktion og naboer minimeres.
Det er kommunalbestyrelsens mål, at:
- kommunen rummer et mangfoldigt jordbrug med store intensive landbrugsproduktioner og en bred vifte af nicheproduktioner store som små, økologi, frugt- og bæravl m.v. og produktioner med en høj grad af lokal forarbejdning,
- landbrugserhvervet udover fødevareproduktion bidrager til samfundsmæssigt vigtige opgaver, som klimatilpasning, energiproduktion, naturgenopretning, et renere vandmiljø og CO2 reduktion.
7.7.1 Særligt værdifulde landbrugsområder
- Arealer udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder skal så vidt muligt friholdes for andre aktiviteter, der direkte eller indirekte kan give begrænsninger for områdets produktionsvirksomheder og deres fremtidige udviklingsmuligheder. Overordnede vejanlæg er undtaget. Mindre arealforbrug i forbindelse med udbygning af ejendomme, ridebaner, vindmøller og lignende er undtaget.
7.7.2 Øvrige landbrugsarealer
- Ved inddragelse af øvrige landbrugsarealer til andre formål skal der i videst muligt omfang tages hensyn til:
- velarronderede landbrugsejendomme af en størrelse, der også fremover vil være levedygtige med værdifulde bygninger og gode tilkørselsveje
- behov for arealer til udbringning af husdyrgødning
- landbrugsejendomme, hvor der er foretaget betydelige investeringer
- landsbrugsejendomme med langsomt voksende vækster
- økologisk drevne ejendomme
Hensynet til vandmiljøet, styrkelse af naturgrundlaget, naturgenopretning, rekreative forhold, byvækst, turistanlæg og andre samfundsmæssigt vigtige formål kan imidlertid indebære, at ovennævnte hensyn må nedprioriteres.
7.7.3 Arealer til store husdyrbrug
- Arealer til lokalisering store husdyrbrug fremgår af kortet. Der vil kunne etableres jordløse husdyrbrug inden for området.
- Konsekvenszone for store husdyrbrug skal i størst muligt omfang friholdes for aktiviteter, der direkte eller indirekte kan give begrænsninger for områdets nye og eksisterende husdyrbrug og deres fremtidige udviklingsmuligheder.
7.7.4 Lugtafstande
- For at forebygge miljøkonflikter som følge af lugt fra staldanlæg skal arealanvendelse til miljøfølsomme formål normalt respektere en afstand af mindst 300 m til landbrugets driftsbygninger. For større husdyrbrug foretages en konkret vurdering af den nødvendige afstand. For værdifulde husdyrbrug skal der indregnes udviklingsmuligheder.
Kortet viser særligt værdifulde landbrugsjorde samt udpegninger til store husdyrbrug og tilknyttet konsekvenszone
De naturgivne forhold for jordbrugsproduktion er gode i Svendborg Kommune. Størstedelen af arealet udgøres af lerholdige jorder af stor dyrkningsværdi, og klimaet i kommunens kystnære områder er ideelt for specialafgrøder inden for frøavl, gartneri og frugtavl. Sammenlignet med resten af landet er her højere middeltemperatur, mange solskinstimer, relativt tørt og lille risiko for nattefrost sent på foråret.
Kommuneplanen skal varetage de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder. De særligt værdifulde landbrugsområder er områder, der er værdifulde for såvel planteavl, husdyrbrug, økologi samt frugt- og grøntsagsproduktion.
Kortlægningen er baseret på statens jordbrugsanalyse, der belyser arealanvendelse, husdyrproduktion, planteproduktion, ejendomsstruktur, økonomiske forhold og jordbundsforhold. Herudover indgår kommunens egne data om husdyrbrugene.
Formålet med planlægningen er at sikre jordbrugets udviklingsmuligheder i form af investeringssikkerhed og forudsigelighed og samtidigt forebygge konflikter med naboer samt at tage hensyn til landskabs-, natur- og miljøinteresser. Der er tale om en positiv planlægning, som ikke begrænser jordbruget uden for udpegningen, men sikrer, at de særligt værdifulde landbrugsområder så vidt muligt friholdes for andre aktiviteter, der kan give begrænsninger for jordbruget. Den miljømæssige regulering af landbruget er den samme inden for og uden for de særligt værdifulde landbrugsområder.
Strukturudviklingen inden for landbrugserhvervet går i retning af stadigt større og mere intensive specialiserede produktionslandbrug., især inden for svineproduktion. Lovgivningen har ingen øvre grænse for størrelsen i af husdyrholdet, og der kan etableres jordløse brug.
De store investeringer medfører, at landbruget har et voksende behov for investeringssikkerhed. Samtidig påvirker de store husdyrbrug omgivelserne mere, hvilket stiller større krav til placering i forhold til omgivelserne.
I kommuneplanen skal der planlægges for, hvor der i fremtiden mest hensigtsmæssigt kan placeres driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug med mere end 500 dyreenheder (DE). Det er områder, hvor beliggenheden kan understøtte virksomhedens størrelse og udvikling. Der kan også være tale om udflytning af produktionen til en ny placering også kaldet barmarksprojekter. Store husdyrbrug er tidligere defineret som brug med mere end 500 dyreenheder (DE). Efter ændringen af husdyrbrugloven i 2017 godkendes husdyrbrug ud fra produktionsarealer i stedet for antal dyreenheder,
Ved udpegningen af lokaliseringsområder for store husdyrbrug har kommunen lagt vægt på at områderne:
- skal ligge hensigtsmæssigt i forhold til det overordnede vejnet og placeringsmuligheder for biogasanlæg både inde og uden for kommunes grænser
- skal være placeret i en afstand fra byzone og perspektivarealer, landsbyer, samlet bebyggelse og enkeltboliger svarende til den lugtgeneafstand, som afkastes af et kvægbrug og slagtesvinebrug på minimum 500 DE
- skal ligge uden for fredede arealer, lavbundsarealer, kulturmiljøer og arealer inden for bygge- og beskyttelseslinjer, da de vurderes at være uforenelige med lokalisering af store husdyrbrug
- skal kunne rumme husdyrbrug over 500 DE i forhold til natur- og miljøhensyn samt landskabsværdier
Det har vist sig vanskeligt at finde egnede placeringsmuligheder til store husdyrbrug. Den arealmæssigt mest begrænsende faktor er afstandskravet på grund af lugt til kommunens mange mindre samlede bebyggelser og spredt beliggende ejendomme i det åbne land.
Efter en samlet vurdering er der udpeget tre områder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug i den nordlige del af kommunen i tilknytning til motorvejen. Disse arealer er relativt tyndt befolkede og ligger tæt på motorvejen og areal udpeget til lokalisering af fælles biogasanlæg ved Høje Dong samt planlægning for et fælles biogasanlæg i Faaborg-Midtfyn Kommune nær Kværndrup. Endvidere vurderes, at store bygningskomplekser vil kunne indpasses i områdets landskab. Områdets ekspanderende husdyrbrug opnår herved også større sikkerhed for investering i forbindelse med eventuel udvidelse, og der kan være basis for synergi mellem produktionerne.
Det er tilbage i 2013 vurderet, at etablering af store husdyrbrug inden for området ikke vil være i strid med grundvandsinteresser.
I tilknytning til udpegningen til store husdyrbrug er der udlagt en konsekvenszone som skal sikre, at der ikke planlægges for tiltag, som potentielt kan begrænse investeringssikkerheden for landbrugserhvervet.
Svendborg Kommune er præget af mange forskellige typer af landbrug, men det forventes at husdyrproduktionen fortsætter med at blive samlet på endnu færre, større og mere intensivt drevne husdyrbrug.
Der vil dog stadig være mange mindre landbrug f.eks. med specialproduktioner eller med ekstensiv drift - primært som fritids- eller deltidslandbrug. Disse brug kan også have stor værdi lokalt i landdistrikterne, hvor kommunens naturgivne muligheder for specialproduktioner kan understøtte traditionen for at forarbejde råvarerne lokalt med f.eks. tilknyttet gårdsalg. Svendborg Kommune vil bidrage til sådanne initiativer bl.a. som led i at udvikle kommunen efter Cittaslow-konceptet og ved at understøtte regionale og lokale fødevarenetværk.
Samlet set ventes det dyrkede landbrugsareal at blive reduceret de næste årtier, som følge af de nationale mål om en transformation af det åbne land, hvor der skal skabes mere plads til natur, vådområder og skovrejsning. Her vil der blive tale om permanent udtagning af landbrugsjorde eller ekstensivering af landbrugsdriften.
Svendborg Kommune har i sin klimahandleplan fokus på ændret dyrkning af landbrugsjorde som led i at reducere CO2 udledningen, hvilket spiller sammen med de nationale målsætninger.
Kortet nedenfor viser husdyrbrug i 2023.
Naboer
Det er vigtigt, at landbruget udvikler sig i en balance i forhold til bosætningskvaliteter.
For at undgå miljøkonflikter, der kan betyde indskrænkninger i landbrugets dispositionsmuligheder, skal ny bebyggelse og nye anlæg til miljøfølsomme formål i det åbne land som udgangspunkt skal respektere en afstand til driftsbygninger på mindst 300 m.
Ved større husdyrhold kan en større afstand være nødvendig for at hindre specielt lugtgener. For kvægbrug med et dyrehold svarende til f.eks. 1.000 dyreenheder (DE) – med nugældende regulering ca. 7.000 m2 produktionsareal - vil det typisk være nødvendigt med en afstand på henholdsvis 560 og 770 meter til samlet bebyggelse og byzone, mens den krævede afstand til et slagtesvinebrug på 500 DE – ca. 3.400 m2 produktionsareal - kan være 680 og 870 m. Værdifulde husdyrbrug bør i beregningen sikres udviklingsmuligheder.
Der skal sikres klare grænser mellem byerne og det åbne land.
Natur og miljø
Retningslinjer for hensynet til den eksisterende natur, muligheder for udvikling af ny natur (naturnetværk), herunder på lavbundsarealer og i internationale naturbeskyttelsesområder er medtaget i kommuneplanens afsnit om natur.
Som led i en godkendelse af husdyrbrug anvender husdyrbrugene den bedst tilgængelige teknologi for at nedbringe husdyrbrugets påvirkning af miljø og natur som følge af ammoniakfordampning.
Landskab, geologi og kulturhistorie
De nye produktionsbygninger er store og har i stigende grad karakter af industri. Samtidig bliver en række utidssvarende landbrugsbygninger overflødige. Begge aspekter kan få betydelige landskabsmæssige konsekvenser. Hertil kommer, at der ofte er ønsker om at etablere nye driftsbygninger og anlæg til husdyrproduktion uden tilknytning til eksisterende bebyggelse. Udflytning kan afbøde nabogener, men kan have stor indvirkning på f.eks. landskabet.
Ved placering af nye landbrugsbygninger og anlæg tages der hensyn til landskabelige, geologiske og kulturhistoriske interesser. Retningslinjer for de nævnte hensyn er medtaget i afsnittene om landskab, geologi og kulturarv.
Desuden skal landbrugsbygninger, der står tomme eller forfalder og som ikke er bevaringsværdige, så vidt muligt anvendes til andre erhvervsformål eller rives ned.
Landbruget producerer udover fødevarer også affaldsstoffer fx i form af biomasse fra husdyrproduktion og afgrøderester. Disse affaldsstoffer kan omdannes til biogas og bidrage til omstillingen fra fossil til vedvarende energi. Under afsnittet Biogas indgår retningslinjer for biogasanlæg, som enten kan etableres som større fælles anlæg eller som mindre gårdanlæg.
Det er i dag muligt for miljøgodkendte husdyrbrug at foretage afprøvning af nye miljøteknologier efter anmeldelse til kommunen. Anmeldeordningen har til hensigt at fremme afprøvningen af miljøteknologier og gør det muligt at deltage i forsøg uden, at det kræver en miljøgodkendelse, når betingelserne i ordningen er opfyldt. Dermed bliver den administrative praksis lettere, og det bidrager til at fremme innovation, udvikling og markedsintroduktion af ny teknologi.