Kystlandskabet udgør en særlig identitetsskabende del af Svendborg Kommune med den i alt 176 kilometer lange kyststrækning fra Fjællebroen mod vest, til Revsøre mod nord og rundt om Thurø, Tåsinge og småøerne.
Den lange kyststrækning består af det ubebyggede kystlandskab, en række sommerhusområder, ferie- og fritidsanlæg samt bymæssig bebyggelse. Omkring 32 kilometer af kyststrækningen er i dag byzone.
Kystlandskabet er en af Svendborg Kommunes største ressourcer og er af stor betydning for bosætning og giver helt specielle muligheder for friluftsliv og turisme. Vandet og kysten er centrale elementer i Svendborg Kommunes identitet, og både bebyggelser og natur er præget af den tætte forbindelse til havet.
Da kystlandskabet anses for en national interesse, er der særlige krav til planlægningen i den såkaldte kystnærhedszone, som er en 3 kilometer bred zone langs hele kysten i Danmark. Formålet er, at kysterne bevares, så de fortsat kan udgøre landskabelige helheder med høj natur- og landskabsværdi, men med mulighed for, at der kan ske en kvalitetsbetonet udvikling, hvor udvikling er velbegrundet. Kommuneplanen understøtter beskyttelsen af kystlandskaberne med supplerende retningslinjer under afsnittet Landskab.
Da kysten udgør et stort aktiv for rekreative anvendelser indeholder kommuneplanen også retningslinjer for maritime aktiviteter fx bade- og bådebroer og lystbådehavne samt adgang til kysten. Disse retningslinjer indgår under temaet Turisme og Fritid.
Det er Kommunalbestyrelsens mål, at:
- kystlandskabet fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource af national betydning.
- sikre en balance mellem beskyttelse af de værdifulde åbne kyststrækninger og en kvalitetsbetonet udvikling af nødvendige aktiviteter i kystnærhedszonen.
7.1.1 Kystnærhedszonen
- I kystnærhedszonen kan der kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for arealer i landzone såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for en kystnær placering. Herunder kan der tages særligt hensyn til udviklingsmulighederne på de små øer. Ved planlægning og ændret anvendelse skal det sikres, at de åbne kyster fortsat udgør landskabelige helheder, hvor natur og landskab har høj prioritet.
- I kystnærhedszonen kan der - bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg - kun i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse.
- I det kystnære dele af byzonen skal ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed, baseret på en vurdering af den visuelle påvirkning af kystlandskabet, hensyn til bevaringsværdige helheder og naturinteresser, offentlighedens adgang til kysten samt nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne.
Kortet viser kystnærhedszonen
Kystnærhedszonen og særlige krav til planlægningen
Kystnærhedzonen er en national udpegning, som skal sikre, at Danmarks kystlandskaber i videst muligt omfang bevarer deres landskabelige udtryk. Zonen går fra strandkanten og 3 kilometer ind i landet. Da zonen er omfattet af nationale interesser, er der særlige krav til kommunernes planlægning med det formål at sikre kystlandskabet mod visuelt forstyrrende elementer. Samtidig er der fokus på en kvalitetsbetonet udvikling.
Udgangspunktet for planlægningen er, at landets kystområder skal friholdes for bebyggelse og anlæg, medmindre der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering. Udgangspunktet er, at natur- og landskabshensyn har høj prioritet.
Kommunalbestyrelsen kan ikke udlægge nye sommerhusområder i kystnærhedszonen med mindre Staten inden har godkendt ansøgning om nyt sommerhusområde gennem et landsplandirektiv. De eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål. Desuden kan ferie- og fritidsanlæg kun lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund, kommunens turistcentre eller større ferie- og fritidsbebyggelser.
Der kan kun i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse. Undtaget er trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg.
Den landbrugsmæssige drift kan fortsætte som hidtil.
De kystnære dele af byzonen
I de kystnære dele af byzonen, der ligger ud til kysterne, eller som indgår i et samspil med kystlandskabet gælder der særlige regler i Planlovens § 11 f. Kommunalbestyrelsen skal for de kystnære dele af byzonerne vurdere de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på:
- at ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed,
- at der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen og til naturinteresser på de omgivende arealer,
- at der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne, og
- at offentligheden sikres adgang til kysten.
Det er Svendborg Kommunes vurdering, at de kystnære dele af byzonen er byområder, som kan ses fra selve kysten og det nærliggende vandområde. Følgende byområder i Svendborg Kommune indeholder kystnære dele af byzonen: Svendborg By fra Rantzausminde i vest til Gl. Hestehave i øst, Vindeby, Troense, Thurø, Ballen, Åbyskov og Lundeborg. Områderne er nærmere beskrevet i Notat – kystnære dele af byzone.
Vindmøller i kystnærhedszonen
Vindmøller kan forstyrre kystlandskaberne. Specielt i Øhavet vil store vindmøller være et markant højt landskabselement, som bryder det overvejende horisontale landskab og forvrænger opfattelsen af størrelsesforholdene på stedet.
Staten anbefaler, at kommunerne sikrer en balance mellem landskabshensyn, hensynet til klimapolitik, energiforsyning og hensynet til naboer.
Uudnyttede arealreservationer i kystnærhedszonen
I henhold til Planlovens § 11 f, stk. 2, skal der i forbindelse med kommuneplanrevisionen foretages en gennemgang af de godkendte eller vedtagne, men endnu uudnyttede arealreservationer der ligger inden for kystnærhedszonen. Eventuelle reservationer, der ikke længere er aktuelle skal ophæves. Gennemgangen af arealreservationer i kystnærhedszonen kan ses her.
Indenfor kystnærhedszonen ligger den såkaldte strandbeskyttelseslinje. Den omfatter strandbredden og arealer i varierende bredde op til 300 meter fra strandbredden.
Arealer indenfor strandbeskyttelseslinjen er beskyttet mod tilstandsændringer i medfør af Naturbeskyttelsesloven. Der er her tale om en forbudszone, der skal holdes fri for bebyggelse og anlæg, ny beplantning, placering af campingvogne og lignende. Der er også forbud mod at ændre terrænet og at udstykke arealer og fastlægge nye skel. Strandbeskyttelseslinjen er tinglyst på den pågældende ejendom.
Kommunen ønsker at understøtte, at småøerne kan drage nytte af en forventet positiv udvikling af turismen og vil søge at tilgodese ønsker om etablering af faciliteter til turisme "i det små". Det kan f.eks. være mulighed for at etablere rimelige havneforhold for fastboende og besøgende lystsejlere samt mulighed for at etablere mindre campingpladser.
Med en planlovsændring, der trådte i kraft 1. januar 2024, er der åbnet mulighed for øgede udviklingsmuligheder på Drejø, Skarø og Hjortø. Her kan øboerne anmode kommunen om at udarbejde en øudviklingsplan, som udarbejdes som og får status af lokalplan. Der er mere lempelige krav til øudviklingsplanerne i fht. kystnærhedszonen og bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, herunder strandbeskyttelseslinjen.
Staten har udpeget en række nationale interesseområder, som følge af kystlandskabets geologi, geomorfologi og dynamik. Det er områder, der i særlig grad viser den udvikling og de procesforløb, som siden istiden har udspillet sig langs landets kyster, og som stadigvæk foregår. De udvalgte lokaliteter er hver for sig nøgleområder for iagttagelse af processer, former og aflejringer i kystzonen og for forståelsen af kystzonernes opbygning og tilblivelse. Disse kyster fortjener derfor særlig opmærksomhed.
I Svendborg Kommune er udpeget to områder – Det Sydfynske Øhav og Kysten ved Åhuse. De to områder er beskrevet nærmere i afsnittet Geologi.
Svendborg Kommune er begunstiget af en lang kystlinje, men mulighederne for, at folk kan komme ud til kysten og opholde sig her, må på større strækninger betegnes som vanskelige - især på østkysten og på kysten mellem Fjællebroen og Lehnskov. En del steder i byerne er det ligeledes vanskeligt at komme til vandet, og det er ikke alle steder muligt at færdes langs stranden på grund af en manglende strandbred.
Der er også behov for muligheder for adgang til kysten fra søsiden. Friluftsmulighederne til søs er særdeles gode i Svendborg Kommune med lukkede og lavvandede farvande i Det Sydfynske Øhav og mere eksponerede kyster ved Storebælt. På vandet er der generelt fri færdselsmulighed med relativt få restriktioner omkring visse fuglebeskyttelsesområder (regler for sejlads). Dette giver gode betingelser for mange typer søsport. Sejlere og kajakroere har også behov for adgangsmuligheder og faciliteter på land til f.eks. hvil, gåture og overnatning.
Det Sydfynske Øhav og Storebælt er populære sejlområder for et stigende antal borgere og turister, der fra en trailer sætter mindre motorbåde i vandet fra forskellige slæbesteder. Det har øget presset på kommunens slæbesteder, hvor kapaciteten både er bestemt af tilkørselsforholdene og parkeringsarealets størrelse. Meget tyder på, at der især på Fyns østkyst og omkring Svendborg by er behov for at udvide kapaciteten af slæbesteder.