Land

Det er Kommunalbestyrelsens mål, at:

• kulturmiljøet Drejø bevares og synliggøres som eksempel på en typisk opløsning af de oprindelige landsbyer i kommunen, idet en del gårde er flyttet ud på de omkringliggende marker
• udviklingen indenfor kulturmiljøet sker på baggrund af stedets kvaliteter, særpræg og lokal identitet
• kulturmiljøets potentialer videreudvikles i forbindelse bosætning, erhverv og turisme på øen

Øen Drejø har sit navn fra den smalle landtange, ”drejet” mellem hovedøen og den mindre, kuperede del mod vest, kaldet Skoven. Drejø by ligger omtrent midt på hovedøen, på øens højeste sted. Øen har få veje. Fra byen løber Drejø Skovvej som den eneste vej med vest med forbindelse til Skoven. Øst for byen fordeler vejene sig til husmandskolonien mod nord og til et par udflyttede gårde og færgehavnen mod øst. Nord for byen ligger den lille Drejø Gl. Havn. Havnebassinet er udgravet og afgrænset af moler, der er bygget i træ og sten. Indsejlingen sker via en gravet rende gennem den lavvandede bugt. Den nye færgehavn ligger øst for byen for enden af en kort mole.

Drejø by var i 1942 udsat for en voldsom brand og fremstår derfor med megen ny bebyggelse og enkelte tomme tofter. Men der er også bevaret enkelte gamle bebyggelser og dele af det ældre landsbymiljø i den tætte, klyngeagtige vejstruktur. Som et karakteristisk træk er der bevaret mange fine abildgårde i byen. I udkanten eller lige uden for byen findes en række fælles funktioner: Mejeriet ligger mod syd, og lidt længere uden for byen findes kirken og skolen. Ned mod færgehavnen er der en feriekolonibygning.

Nord for byen findes en meget velbevaret husmandsudstykning fra udskiftningen i starten af 1800-tallet på Husmandsvej. Enkelte tidligt udflyttede gårde ligger mod øst på Horskærvej. Efter branden i 1942 blev Ejnar Mindedal Rasmussen tilknyttet som arkitekt på nyopførelsen af øens gårde, som ved samme lejlighed blev flyttet ud af landsbyen. Resultatet blev dels den fine præstegård midt i byen og en række ensartede gårde og husmandssteder langs Drejø Skovvej. Med deres markante tværstillede produktionsbygninger har de karakter af mønsterbygninger. På Skoven ligger et par tidligt udflyttede gårde og huse. Netop hvor vejen svinger op ad bakken ses desuden rester af en lille anløbsbro til udskibning af varer.

De bærende bevaringsværdier i kulturmiljøet Drejø er:

• Drejø Gl. Havn
• bebyggelsen på Husmandsvej
• de mange eksempler på inddæmningsdiger overalt på øen
• udskiftningslandskabets hegn og diger
• vejstrukturen, haveanlæg og de bevarede ældre bygninger i byen
• de udflyttede jordbrug på Drejø Skovvej

Med så forskelligartede bevaringsværdier, som der her er indeholdt i det samme kulturmiljø, er sårbarheden naturligvis ligeså differentieret. Bortfald af funktioner og manglende vedligehold af såvel bygninger som landskaber er dog de centrale trusler.

Tre ejendomme på Drejø er fredet i henhold til Bygningsfredningsloven: Klintegården, Gl. Elmegaard/Lægtmandsgård samt den trelængede bondegård på adressen Strædet 8. Alle bygninger opført op til år 1970 indenfor kulturmiljøet har i 2011 fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment).

Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet

Se mere om kulturmiljøet pdf Drejø her.

Strategi og indsats

Drejø udgør et righoldigt område med mange forskellige bevaringsværdige elementer. Med tiden vil der kunne opstå ønsker og behov for ombygning, modernisering og energirenoveringer af ældre bygninger. Her er det af stor betydning, at omdannelsen tager udgangspunkt i områdets strukturer, skala, dimensioner, kulturmiljøet og bevaringsværdige bygninger.

Kulturmiljøet Drejø skal sikres og synliggøres som et typisk eksempel på den opløste landsby og med spredte gårde i det omgivne kulturlandskab. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at understøtte kulturmiljøet, som et aktiv for ejere, beboere og besøgende på øen i forbindelse med bosætning, erhverv og turisme.

Kulturmiljøet skal kunne fortælle om den karakteristiske bygningskultur og samtidig fungere som ramme for et nutidigt, moderne liv. En lokalplan med bevaringsbestemmelser vil kunne give bedre mulighed for at sikre kulturmiljøets bevaringsværdier.

Kommunalbestyrelsen ønsker at samarbejde med ejere, beboere og interessenter om at udbrede viden om bygningskulturen i området, og hvordan man bedst respekterer husets stil i forbindelse med renoveringer og ændringer.

Det er Kommunalbestyrelsens mål, at:

• kulturmiljøet Hesselagergård bevares og synliggøres som et typerent herregårdslandskab med en unik hovedbygning, der er et højdepunkt i nordeuropæisk borgbyggeri

Hesselagergård ligger øst for Hesselager by, og ejerlavet ligger rundt om herregårdens bygningskompleks og i en strimmel ned mod Storebælt langs med Tange Å. Selve gården ligger netop dér, hvor åens nordlige og sydlige løb mødes og har leveret vand til voldgrave og en nu forsvundet vandmølle syd for selve hovedgården.

En snoet vej gennemløber ejerlavet fra nord til syd og giver adgang til godset. Det er karakteristisk, at vejen udenfor ejerlavet følger de udskiftede landsbyejerlavs rette skelforløb. Overgangen til herregårdslandskabet markeres således af vejens snoninger. Samtidig ligger ejerlavet netop på ådalens sider.

Herregården er omkranset af skov, som fortsætter ned mod kysten med et smalt engstykke langs selve åløbet. Det giver et fint forløb, når man følger markvejen langs engen, omgivet af skov til begge sider.

Nord og vest for herregården ligger større sammenhængende marker. Ejerlavet fremstår på den måde som et typerent herregårdsejerlav med store velafgrænsede skove, marker og enge. Kun helt ude ved kysten ses en mindre skala i landskabet, idet en række mindre lodder er udstykket og bebygget.

De bærende bevaringsværdier er:

• herregårdsejerlavets velbevarede struktur med marker, enge, skovarealer og vejforløb
• voldgrave, sluseanlæg og kanaler i forbindelse med hovedbygning og den tidligere vandmølle
• hovedbygningen, der er kendt som et af hovedværkerne i dansk renæssancearkitektur
• bebyggelsen omkring hovedbygningen med undtagelse af to nyere maskinhuse/ladebygninger
• husene med udhuse i skoven og elektricitetsværksbygningen
• vejtræer, diger og de store træer langs kanaler og frit på markerne

Området vurderes ikke umiddelbart som meget sårbart. Der drives landbrug og skovdrift, og hovedparten af bygningerne fremstår velholdte. Mest truet forekommer den lille elværksbygning. Herudover kan der være en tendens til tilgroning i den østlige del af ejerlavet ned mod vandet.

Hovedbygningen er fredet efter bygningsfredningsloven. Alle øvrige bygninger inden for kulturmiljøet har ikke fået vurderet deres bevaringsværdi. Den sydøstlige del af kulturmiljøet syd for Gl. Lundeborgvej er fredet efter Naturfredningsloven i 2010, og hvor Svendborg Kommune er plejemyndighed og udarbejder naturplejeplan.

Hesselagergård kan kun ses udefra, og der er kun adgang efter aftale.

Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet

Se mere om kulturmiljøet pdf Hesselagergård her.

Strategi og indsats

Kommunalbestyrelsen vil værne om de landskabsværdier, der knytter sig til herregårdslandskabet og den særlige bygningskultur.

Herregården Hesselagergård er en vigtig del af den store fortælling om de mange herregårde i Svendborg Kommune. Hovedbygningen på Hesselagergård har høj arkitektonisk værdi. Herregårdens herligheder knytter sig til de store karakteristiske bygninger og vidstrakte marker og er grunden til, at Margueritruten går her omkring.

Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at understøtte kulturmiljøet, som et aktiv for ejerne og turister. Inden for kulturmiljøets område vil Svendborg Kommune i forbindelse med ansøgninger om byggeri, til- og ombygninger, nedrivninger, anlægsarbejder og andre ændringer, der kan påvirke oplevelsen eller kvaliteten af kulturmiljøet, stille krav om dokumentation for, at der tages hensyn til de bærende bevaringsværdier, og hvordan kulturmiljøets potentialer udnyttes.

Oplevelserne omkring Hesselagergård kan med fordel udbygges og indgå i en samlet formidling om herregårde på Sydfyn.

Det er Kommunalbestyrelsens mål, at:

• kulturmiljøet Hvidkilde bevares og synliggøres som eksempel på et velbevaret herregårdsmiljø.

Hvidkildes herregårdsejerlav dækker et stort areal omkring Hvidkilde Sø og nordpå mod Kirkeby Sand. Selve anlægget med hovedbygningen ligger i den vestlige del ned mod Hvidkilde sø. Her var der vand til voldgrave og vandkraft, så det har været et godt sted at lægge gården. Hvidkilde var i øvrigt længe hovedsæde i baroniet Lehn, som også omfattede nabohovedgården Nielstrup.

Ejerlavet kan deles i tre omtrent lige store dele. Syd for hovedgårdsanlægget er der dyrkede jorde med et lille skovområde, Amalielyst, ned mod Hvidkilde Sø. Den midterste del omfatter hovedgårdsanlægget og åbne marker, mens den nordligste tredjedel af ejerlavet er dækket med skov. Denne fordeling er i store træk bevaret fra gammel tid. Dog er skoven mod nord i dag mere omfattende end tidligere. Det ses blandt andet ved, at gården Dyrehavegård i dag er omgivet af skov, hvor den tidligere lå i en stor lysning i skoven med plads til marker. Rester af endnu en gård, Fruens Vænge, gemmer sig angiveligt også i skoven. Stendigerne omkring Fruens Vænges marker findes endnu.

Herregårdens ladegård ligger højt i forhold til landevejen og er derfor markant synlig, når man passerer. Herfra er der flotte udsigter over det ret kuperede udstrakte marklandskab mod nord. Selve bygningsanlægget er meget sammensat og har ikke en stor symmetrisk plan, men de fleste bygninger er gode og velbevarede, især de store rumdannende bygninger, som de tre primære avlsbygninger. I den vestlige del af ejerlavet er dele af det tidligere haveanlæg overgået til en blanding af eng og små skovområder, hvilket kan virke lidt usammenhængende.

Selve hovedbygningen ligger markant ved bredden af Hvidkilde Sø. Hovedvejen snor sig ind mellem søen og hovedbygningen. Ved siden af ligger den fine Røde Mølle lige op til landevejen, der løber på en dæmning mellem sø og mølle.

Flere bygninger ligger spredt i ejerlavet. Lehnshøj i den østligste udkant af ejerlavet, og Skovridergård ved siden af førnævnte Dyrehavegård er vel de mest markante. De fleste øvrige bygninger er næsten alle af samme type, og har karakter af land- og skovarbejderboliger. Længst mod nord, og delvist uden for ejerlavet, ligger Hvidkilde Savværk. Savværket ligger op til Odense-Svendborg-jernbanen, lige overfor Kirkeby station som i dag er beboelse. Selve savværket står tomt, og de mange lagerbygninger anvendes tilsyneladende til blandet oplag.

De bærende bevaringsværdier er:

• herregårdspræget i de udstrakte skove og åbne marker
• bygningsanlægget ved selve hovedgården: hovedbygningen og ladegården
• bevarede rester af alléer og haveanlæg
• vandmøllerne med tilhørende vandregulering
• landarbejderboligerne spredt i landskabet
• Dyrehavegård og Skovridergård
• savværket og stationen
• Lehnshøj

Selve herregårdsanlægget fremstår velholdt. De mest sårbare dele omfatter landskab og haveanlæg. Umiddelbart omkring hovedbygningen er landskab og haveanlæg i nogen grad udsat for tilgroning og manglende pleje. Savværket trues af forfald ligesom resterne af Fruens Vænge. Det er væsentligt at bevare de rene udsigter til og fra ladegården.

Hovedbygningen på Hvidkilde og Lehnshøj er fredede. Alle bygninger opført op til år 1940 indenfor kulturmiljøet har i 1998 fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment).

Hvidkilde kan kun ses udefra, og der er kun adgang efter aftale.

Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet

Se mere om kulturmiljøet Hvidkilde her.

Strategi og indsats

Byrådet vil værne om de landskabsværdier, der knytter sig til herregårdslandskaberne og den særlige bygningskultur. Herregården Hvidkilde er en karakteristisk skovrydningsgård, som den overvejende del af kommunens hovedgårde er det. Den store andel af skovrydningsgårde vidner om et fordums landskab med store skove og dermed en ressourcerigdom, som stadig den dag i dag er et vigtigt aktiv på Hvidkilde.

Herregårdsmiljøet Hvidkilde har mange typer af bygninger spredt i ejerlavet, og de velbevarede bygninger et godt eksempel på, hvordan en velholdt bygningskultur indenfor herregårdsmiljøet kan binde området sammen.

Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at understøtte kulturmiljøet Hvidkilde, som et aktiv for ejeren, borgere og turister. Inden for kulturmiljøets område vil Svendborg Kommune i forbindelse med ansøgninger om byggeri, til- og ombygninger, nedrivninger, anlægsarbejder og andre ændringer, der kan påvirke oplevelsen eller kvaliteten af kulturmiljøet, stille krav om dokumentation for, at der tages hensyn til de bærende bevaringsværdier, og hvordan kulturmiljøets potentialer udnyttes.

Oplysning og formidling om Hvidkildes herregårdshistorie kan med fordel udbygges og indgå i en bredere formidling om herregårde på Sydfyn. Restaurering af bærende kulturhistoriske elementer så som haveanlæg eller savværket vil kunne bidrage til at øge oplevelsesindholdet i kulturmiljøet.

Det er Kommunalbestyrelsens mål, at:

• kulturmiljøet Landet bevares og synliggøres som eksempel på en ny by fra andelstiden,
• udviklingen indenfor kulturmiljøet sker på baggrund af stedets kvaliteter, særpræg og lokal identitet.

Landet ligger midt på Tåsinge ved et vejkryds mellem Skovballevej, Elvira Madigans Vej og Tinghavevej. Den første bebyggelse opstod langs med vejene tæt på sognets ensomt beliggende kirke og præstegård og bestod af forsamlingshus, brugsforening, frysehus, forretninger og håndværksbeboelse. Flere af disse funktioner findes stadig i byen.

Kirken ligger i den østlige udkant af byen. Lige ved siden af kirken ligger Taasinge Forsamlingshus, der er Danmarks eneste nyklassicistiske forsamlingshus og tegnet af arkitekten Ejnar Mindedal Rasmussen. Kirke og forsamlingshus danner et eget miljø langs Elvira Madigans Vej. For enden af vejen ligger brugsforeningen i sigtelinjen. Firkanten Tinghavevej, Skovballevej og den vinkelformede Biblioteksvej udgør byens kerne, hvor stort set alle funktioner, butikker og håndværk var samlet. Iblandet den øvrige bebyggelse ligger enkelte udflyttede gårde og husmandssteder, som er blevet indarbejdet i den nye bydannelse.

På nuværende Biblioteksvej opførtes den tidligste boligbebyggelse, sammen med enkeltstående villaer langs Tinghavevej og Skovballevej. I forlængelse af sidstnævnte bebyggelse er siden opstået et lille parcelhuskvarter.

De bærende bevaringsværdier i kulturmiljøet Landet, er:

• bygningerne, der fortæller om tidligere fælles funktioner i byen: forsamlingshus, brugs, jordemoderhus, lægehus, dyrlægehus, skole, bibliotek og fattiggård
• de tidligste villaer, der knytter sig til bydannelsen på stedet
• præstegårdens enkesæde

Kulturmiljøet er især sårbart overfor funktionsændringer og ombygninger, der skjuler den oprindelige bebyggelsesstruktur og andelsbyens karakteristiske bygninger.

Skovballevej nr. 21, bondegård fra 1825 og tidligere enkesæde til præstegården, er fredet efter Bygningsfredningsloven. Et par repræsentativt udvalgte bygninger opført op til år 1970, har i 2011 fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment). Alle øvrige bygninger opført op til år 1940 indenfor kulturmiljøet har i 1998 fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment).

Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet

Se mere om kulturmiljøet Landet i pdf: Landet her.

Strategi og indsats

Med tiden vil der kunne opstå ønsker og behov for ombygning, modernisering og energirenoveringer af ældre bygninger. Her er det af stor betydning, at omdannelsen tager udgangspunkt i områdets struktur, skala, dimensioner, kulturmiljøet og bevaringsværdige bygninger.

Kulturmiljøet Landet skal sikres og synliggøres som eksempel på nydannede byer på landet i andelstiden. Kommunalbestyrelsens vil arbejde for at understøtte kulturmiljøet, som et aktiv for ejere, beboere og besøgende i området. Kulturmiljøet skal kunne fortælle om andelstidens bygningskultur og samtidig fungere som ramme for et nutidigt, moderne liv.

Kommunalbestyrelsen vil tage initiativ til, at alle bygninger opført frem til 1970 indenfor kulturmiljøet bliver SAVE-registret. Der er ikke udarbejdet lokalplan for den del af Landet, der udgør kulturmiljøets område. En lokalplan med bevaringsbestemmelser vil kunne give bedre muligheder for at sikre kulturmiljøet.

Kommunalbestyrelsen ønsker at samarbejde med ejere, beboere og interessenter om at udbrede viden om bygningskulturen i området, og hvordan man bedst respekterer husets stil i forbindelse med renoveringer og ændringer.

Det er Kommunalbestyrelsens mål, at:

• kulturmiljøet Rantzausminde husmandsudstykning bevares og synliggøres som eksempel på en husmandskoloni etableret på marginaljorderne ved kysten,
• understøtte området som et attraktivt boligområde for ejere, borgerne og turister,
• udvikling indenfor kulturmiljøet sker på baggrund af stedets kvaliteter, særpræg og lokal identitet.

Den oprindelige bebyggelse fra husmandskolonien ligger som perler på en snor og jævnt fordelt langs Rantzausmindevej. Området strækker sig fra Højensvej i vest og til Tankefuldskoven mod øst. Det omkringliggende byområde er en blanding af villaer og parcelhuse fra omkring 1930 og frem. De små stråtækte bindingsværkshuse fra husmandskolonien udgør dermed en slående og forundringsvækkende kontrast til de mange nyere villaer. Enkelte af de tidligst tilkomne villaer er medtaget i kulturmiljøområdet. Der er ikke tale om rene villaer, men om en slags overgangstyper, hvor de tilhørende udhuse viser, at der også i disse huse har været husdyrbrug.

Længst mod vest ligger et husmandssted, som udgør den yderste bebyggelse i villaområdet. På dens jorder ligger i dag en campingplads, hvis standpladser er den sidste rest af den oprindelige husmandsudstyknings åbne arealer.

De bærende bevaringsværdier i kulturmiljøet Rantzausminde husmandsudstykning er:

• de enkelte husmandssteder

mønsteret af husmandslodder, der har været strukturerende for den senere parcelhusudstykning og skel mellem nyere villaer
Det er afgørende for fortællingen, at husmandsstederne bevarer deres oprindelige udtryk. Området er derfor sårbart overfor dels utilpasset modernisering og udbygning, men også en overdreven romantisering af hus og haver.

De åbne arealer vestligst i kulturmiljøet er fredet efter naturbeskyttelsesloven. Alle bygninger opført op til år 1940 indenfor kulturmiljøet har i 1998 fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment).

Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet

Se mere om kulturmiljøet Rantzausminde_husmandsudstykning her.

Strategi og indsats

Med tiden vil der kunne opstå ønsker og behov for ombygning, modernisering og energirenoveringer af ældre bygninger og bykvarterer. Her er det af stor betydning, at omdannelse tager udgangspunkt i områdets struktur, skala, dimensioner, kulturmiljøet og bevaringsværdige bygninger.

Kulturmiljøet Rantzausminde husmandsudstykning skal sikres og synliggøres som eksempel på bygnings- og landskabskultur i husmandsudstykninger på de kystnære marginaljorde.

Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at understøtte kulturmiljøet, som et aktiv for ejere, beboere og besøgende i området. Kulturmiljøet skal kunne fortælle om datidens bygningskultur og samtidig fungere som ramme for et nutidigt, moderne liv.

Kommunalbestyrelsen ønsker at samarbejde med ejere, beboere og interessenter om at udbrede viden om bygningskulturen, og hvordan man bedst respekterer husets stil i forbindelse med renoveringer og ændringer.

Det er Kommunalbestyrelsens mål, at:

• kulturmiljøet Stenskov Huse husmandskoloni bevares og synliggøres som eksempel på ydmyge bebyggelser på de tidligere overdrev og med områdets karakteristiske tolængede husmandssteder,
• udviklingen indenfor kulturmiljøet sker på baggrund af stedets kvaliteter, særpræg og lokal identitet,
• videreudvikle kulturmiljøets potentialer i forbindelse med bosætning og friluftsliv.

Kulturmiljøet Stenskov Huse husmandskoloni består af en spredt bebyggelse langs Løgeskov, samt tørvemosen Gammellung. Bebyggelsen, kaldet Stenskov Huse, langs vejen Løgeskov, har karakter af en gradvist opbygget husmandsbebyggelse. Husene ligger spredt, de fleste langs vejen, men nogle ligger tilbagetrukket med adgang via markveje. Det er karakteristisk, at der aldrig er mere end 2-3 huse tæt sammen. At ejendommene er bygget hen over et langt tidsrum betyder, at området har en bygningsmæssigt varieret karakter. Centralt i område ligger den tidligere skole, der skiller sig ud ved sin størrelse og mere repræsentative arkitektur. Her ligger også et undseligt missionshus.

Landskabet er i det meste af området fladt, og meget af området præges af den lave beliggenhed med småsøer og moseområder. Jorderne, som fra starten var marginaljorder, er i dag for størsteparten lagt i brak eller bruges som hestefolde.

Tørvemosen Gammellung er et helt specielt oplevelsesrigt område, der ligger i tæt tilknytning til Stenskov Huse, og i sig selv i øvrigt er udparcelleret i utallige små, smalle lodder. Mosen, der er bevokset med elle- og birketræer, bærer tydeligt præg af århundreders tørvegravning. Aktiviteten har skabt regulære søer, adskilt af dæmninger til adgangsvejene.

De bærende bevaringsværdier i kulturmiljøet Stenskov Huse husmandskoloni er:

• husmandsstederne, skolen og den øvrige bebyggelses generelt enkle og ydmyge karakter.
• tørvemosen i Gammellung

De væsentligste trusler er tilgroning af de braklagte marker med buskads. Ved istandsættelse af husene bør der ske opretholdelse af eller tilbageføring til bebyggelsens enkelhed, også i behandlingen af haver og hegn.

Ingen af bygningerne indenfor kulturmiljøet har fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment).

Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet

Se mere om kulturmiljøet Stenskov_Huse_husmandskoloni her.

Strategi og indsats

Med tiden vil der kunne opstå ønsker og behov for ombygning, modernisering og energirenoveringer af ældre bygninger. Her er det af stor betydning, at omdannelsen tager udgangspunkt i områdets struktur, skala, dimensioner, kulturmiljøet og bevaringsværdige bygninger.

Kulturmiljøet Stenskov Huse husmandskoloni skal sikres og synliggøres som eksempel på husmandsudstykningernes enkle bygnings- og landskabskultur på marginaljorderne ind i landet.

Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at understøtte kulturmiljøet, som et aktiv for ejere, beboere og besøgende i området. Kulturmiljøet skal kunne fortælle om datidens bygningskultur og samtidig fungere som ramme for et nutidigt, moderne liv.

Kommunalbestyrelsens vil tage initiativ til, at alle bygninger opført frem til 1970 indenfor kulturmiljøet bliver SAVE-registret.

Kommunalbestyrelsens ønsker at samarbejde med ejere, beboere og interessenter om at udbrede viden om bygningskulturen, og hvordan man bedst respekterer husets stil i forbindelse med renoveringer og ændringer.

Planer for landskabspleje på de braklagte marker og stiforløb i den stemningsfulde tørvemose vil kunne bidrage til at styrke områdets oplevelsesværdier og kan med fordel igangsættes på initiativ af ejere området og beboere i lokalområdet.

Det er Kommunalbestyrelsens mål, at:

• kulturmiljøet Valdemars Slot bevares og synliggøres som et unikt kulturmiljø, der er blandt Danmarks bedst bevarede herregårdsanlæg i barokstil.

Valdemars Slot ligger på Tåsinges østlige pynt overfor Grasten på Thurø. Herregårdens smukke bygningsanlæg ligger helt ude på pynten med den fine tesalon næsten i strandkanten. Syd og vest herfor strækker gårdens jorder sig med en fordeling af skov og agerjord, der har været stort set uændret i århundreder. Fra slottet strækker et stort skovområde, Nørreskoven, sig sydpå. Længst mod syd ligger skovområdet Pederskov, mens et mindre skovområde, Hestehave, centralt i ejerlavet deler markerne i to dele.

Midt på marken i den sydlige del ligger voldstedet fra det oprindelige Kærstrup (som herregården hed frem til 1639). Det ses som en skovbevokset forhøjning i det ellers svagt kuperede landskab. Af avlsgården længere mod syd ses derimod ingen rester. Den blev nedrevet ved anlæggelsen af Sundbrovejen. Længst mod vest er området afgrænset af hovedvej A9. Langs med hovedvejen er der indenfor ejerlavet opstået en statshusmandskoloni på det tidligere hovedgårdsejerlav langs hovedvejen. Kolonien adskiller sig fra den øvrige del af ejerlavet ved sine små marklodder og Bedre Byggeskiks-huse, der ligger jævnt fordelt langs landevejen.

Midt mellem Hestehave og Pederskov ligger Pederskov Huse, som er en lille koncentration af huse og en vandmølle. Dette område udgør et karakterfuldt delområde i ejerlavet. Umiddelbart vest for selve herregårdsanlægget ligger en sø, kaldet Søen. Tidligere var den et vådområde med små vandhuller, og en vej var ført på en dæmning tværs over søen til slottet. Denne vej findes ikke mere, men rester af dæmningen ses endnu. Fra slottet leder en markant allé til skipperbyen Troense nord for ejerlavet.

Selve hovedgårdens bygningsanlæg domineres helt af den store renæssance-hovedbygning (1639-45), der ligger omgivet af de noget lavere staldbygninger. Herfra er der frit udsyn over gårdspladsens spejldam til Tehuset mod øst. Den offentlige vej passerer tværs over gårdspladsen gennem de to markante portbygninger. Hele dette anlæg er opført 1749-55 efter tegning af den holstenske arkitekt G. D. Tschierske. Rundt om slottet ligger flere mindre villaer og driftsbygninger, blandt andet enkesædet "Generalindehuset".

Med sin kystnære placering havde Valdemars Slot let adgang til at udskibe egne varer ved en anløbsbro syd for slottet. Broen fungerer i dag som anløbsbro for bl.a. sundfærgen M/S Helge.

De bærende bevaringsværdier er:

• Slottet, bygningsanlæg, gårdanlæg og haveanlægget omkring selve slottet
• fordelingen af skov, mark og vådområder i hele ejerlavet
• voldstedet Kærstrup
• funktionær- og landarbejderboliger, særligt omkring Pederskov Huse
• vandmøllen
• anløbsbroen ved slottet
• resterne af dæmningsanlægget over Søen

Området fremstår velholdt og velbevaret, og alle bygninger vedligeholdes og anvendes. Landskabskarakteren i området kan blive påvirket af anlæggelsen af brede, flerrækkede læhegn, der typisk etableres for at understøtte jagt.

Adgangsmæssige forhold: Offentligheden har adgang til Valdemars Slot ad en vej hen over gårdspladsen, og der har siden 1973 været indrettet et herregårdsmuseum med blandt andet samlinger om barok boligkultur. Bygningerne fungerer nu også som rammer om yderligere to museer og en restaurant. Der er offentlig adgang til slottet, og store arrangementer på stedet med messe, marked og koncerter i slotsparken.

Følgende bygninger er fredet efter Bygningsfredningsloven: Hovedbygningen (1639-43 af Hans II van Steenwinckel) med tepavillon og portbygning (1759-54) af Georg Dietrich Tschierske) samt nordre og sønder længe, hegnsmurene, der forbinder bygningerne omkring gårdspladsen, forvalterboligen og den sammenbyggede magasinbygning samt den herved beliggende smedje. Endvidere "Generalindehuset" (ca. 1790). Alle øvrige bygninger opført op til år 1940 indenfor kulturmiljøet har i 1998 fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment).

Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet

Se mere om kulturmiljøet Valdemars_Slot her.

Strategi og indsats

Kommunalbestyrelsen vil værne om de landskabsværdier, der knytter sig til herregårdslandskabet og den særlige bygningskultur. Valdemars Slot byder på en betagende oplevelse af barokpragt og æstetik, og både slotsanlægget og ejerlavets kulturlandskaber bidrager i høj grad til herligheder og oplevelsesrigdom på Sydfyn.

Inden for kulturmiljøets område vil Svendborg Kommune i forbindelse med ansøgninger om byggeri, til- og ombygninger, nedrivninger, anlægsarbejder og andre ændringer, der kan påvirke oplevelsen eller kvaliteten af kulturmiljøet, stille krav om dokumentation for, at der tages hensyn til de bærende bevaringsværdier, og hvordan kulturmiljøets potentialer udnyttes.

Stedet er meget velformidlet og tilgængeligt, og Kommunalbestyrelsen vil fortsat arbejde for at understøtte denne indsats.

Det er Kommunalbestyrelsens mål, at:

• kulturmiljøet Ø. Skerninge og Ballen udskiftningslandskab bevares og synliggøres som et karakteristisk udtryk for det rationelle kulturlandskab, som blev skabt efter landboreformerne i slutningen af 1700-tallet,
• udviklingen indenfor kulturmiljøet sker på baggrund af stedets kvaliteter, særpræg og lokal identitet,
• kulturmiljøets potentialer videreudvikles i forbindelse bosætning, erhverv og turisme.

Kulturmiljøet Ø. Skerninge og Ballen udskiftningslandskab omfatter den del af Ø. Skerninge og Ballen ejerlav, der ligger udenfor bymæssig bebyggelse. Området er karakteriseret ved de snorlige veje med bratte knæk - nogle steder med skarpe vinkler på 90 grader - rundt om de udskiftede jordlodder. Særligt i den vestlige del af området er mange af udskiftningshegnene bevaret, herunder hegn på begge sider af vejene, så man kører som i en tunnel.

Bebyggelsen består af udflyttede gårde og huse, der i hele området ligger jævnt fordelt langs med vejene. Kun i den sydlige del langs Balvej ligger tre oprindelige enkeltgårde tilbagetrukket for enden af hver sin markvej. To af disse markveje er markeret af allétræer.

Centralt i området ved krydset Balvej/Midtervej ligger forsamlingshus og to tidligere skolebygninger samt smedje. Det kan virke ulogisk, men når næsten alle gårde og huse i landsbyerne var flyttet ud, er placeringen midt ude på marken mellem de to gamle landsbyer måske en logisk konsekvens.

Ullemosegård i den sydlige del af området udgør til dels sit eget kulturmiljø. Gården har karakter af proprietærgård, og med den markante hovedbygning, fine udlænger og imponerende allé er den et væsentligt kulturhistorisk spor i området.

Et andet udsøgt delmiljø findes langs Brunsvej i den nordlige del af området, hvor en fin række små husmandssteder i bindingsværk ligger på kanten af ådalen med kig til Øster Skerninge kirke mod nord.

De bærende bevaringsværdier i kulturmiljøet Ø. Skerninge og Ballen udskiftningslandskab er:

• vejstrukturen med afgrænsende hegn og udskiftningshegn på markerne
• enkeltgården Ullemose med tilhørende allé
• fællesfunktioner i form af skole, forsamlingshus samt den tidligere fællesgrusgrav centralt i området

Herudover kan en lang række enkeltelementer så som bygninger, alléer og lignende ses som vigtige spor i mindre delområder.

Landbrugets udvikling kan betyde sløjfning af hegn, særligt hvis der ikke er beskyttede diger, ligesom der kan være risiko for, at hegn ikke vedligeholdes. Bebyggelser som Ullemosegård kan være truede, hvis landbrugsdriften ophører, så udlængerne ikke vedligeholdes.

Nogle repræsentativt udvalgte bygninger indenfor kulturmiljøet har i 2011 fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment). Størstedelen af bygningerne indenfor kulturmiljøet har endnu ikke fået vurderet deres bevaringsværdi.

Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet

Se mere om kulturmiljøet Ø_Skerninge_udskiftningslandskab her.

Strategi og indsats

Med tiden og ændrede dyrkningsmetoder vil der kunne opstå ønsker og behov for ændringer af ældre bygninger og dyrkningslandskaberne. Her er det af stor betydning; at omdannelsen tager udgangspunkt i områdets strukturer, skala, dimensioner, kulturmiljøet og bevaringsværdige bygninger.

Kulturmiljøet Ø. Skerninge og Ballen udskiftningslandskab skal sikres og synliggøres som et rationelt kulturlandskabsbillede, der fortæller om optakten til det moderne landbrug efter landboreformerne i slutningen af 1700-tallet. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at understøtte kulturmiljøet, som et aktiv for ejere, beboere og besøgende i området. Kulturmiljøet skal kunne fortælle om den karakteristiske bygnings- og landskabskultur på stedet og samtidig fungere som ramme for nutidigt, moderne liv og aktivitet.

Kommunalbestyrelsen vil tage initiativ til, at alle bygninger opført frem til 1970 indenfor kulturmiljøet bliver SAVE-registret.

Kommunalbestyrelsen ønsker at samarbejde med ejere, beboere og interessenter om at udbrede viden om bygningskulturen, og hvordan man bedst respekterer husets stil i forbindelse med renoveringer og ændringer.

I det omfang der er interesse for det fra ejernes side, kunne der målrettet arbejdes på udviklingsinitiativer med landskabspleje og nyanvendelse af tiloversblevne landbrugsbygninger eksempelvis i forbindelse med nye lokale produktioner eller turisme.

Det er Kommunalbestyrelsens mål, at:

• kulturmiljøet A9 hovedvejen bevares og synliggøres som den vigtigste trafikåre på Sydfyn før Sundbrovejen og motorvejen,
• kulturmiljøets potentialer videreudvikles i nytænkende formidling og aktiviteter.

A9 løber over 26 km gennem Svendborg Kommune, fra den kommer ind i kommunen lige syd for Kværndrup, og indtil den når Vemmenæs færgehavn i syd. Strækningerne nord og syd for Svendborg by præges af det udrettede forløb med lange lige strækninger, som blev skabt omkring år 1800.

Nord for Svendborg løber vejen gennem et tyndt befolket område præget af skov. Her ses langs vejen spredt bebyggelse og sjældent mere end 4-5 huse samlet som i "byerne" Højslunde og Dongs Højrup. Til gengæld har der i disse småbyer førhen samlet sig en imponerende række aktiviteter. I Højslunde var der blandt andet skole, bageri og forsamlingshus, og lidt længere mod syd omkring Sundshøj Møllegård var der et savværk og autoforretning. I Dongs Højrup var der både købmand, smedje, maskinstation og lidt længere mod syd endnu en skole samt en forskole. Trods den sparsomme bebyggelse må man forestille sig, at der har udspillet sig et livligt handels- og erhvervsliv, der var koncentreret omkring den smalle livline, som hovedvejen udgjorde.

Ind gennem Svendborg har vejen undergået en del forandringer gennem tiden. Det oprindelige forløb har været ind til middelalderbyen, hvorfra man har snørklet sig ud til færgestedet mod Tåsinge ved Færgevej. Kulturmiljøområdet overlapper her et selvstændigt kulturmiljø, Tåsingeoverfarten. På naboområdet blev Den runde Lystbådehavn anlagt i 1935. I slutningen af 1800-tallet er Valdemarsgade anlagt og har sikkert fungeret som datidens omfartsvej for dem, der skulle direkte til færgestedet. Endnu senere er Svendborgsund-broen opført (indviet 1966), og dermed blev hovedvejens forløb ført udenom midtbyen.

Ved havnen i Vindeby findes det ældre vejforløb fra færgelejet endnu, ligesom både færgeleje og færgegård også her er bevaret. Denne del af miljøet er imidlertid i ret stor grad overlejret af nyere havneanlæg og bymæssig bebyggelse. Syd for Vindeby er vejen også blevet udrettet. I modsætning til hovedvejens forløb nord for Svenborg by er området her frugtbart landbrugsland.

Mellem Bregninge og Lundby ligger en række karakteristiske statshusmandsbrug i Bedre Byggeskik tæt op ad vejen på begge sider, og i det hele taget er der her en tættere bebyggelse med flere små samlinger af huse, som til gengæld stort set alle var til jordbrug og beboelse. I landsbyerne ses dog enkelte erhverv som tydeligvis knytter an til hovedvejen: Bregninge Kro og en møbelforretning samt tankstation og automekaniker i Lundby. Kulturmiljøområdet overlapper på denne strækning kulturmiljøet for Valdemars Slot, hvis områdeafgrænsning er defineret ved herregårdens ejerlavsgrænse.

Ved Lunkebugten løber det oprindelige forløb langs kysten mod Vemmenæs. Denne del af vejen kantes ud mod vandet af allétræer, som giver en flot indramning af udsigten. Hvor vejen drejer ind over halvøen er bydannelsen Vemmenæs opstået, som en langstrakt række af småhuse på begge sider af vejen, før forløbet slutter ved Vemmenæs Færgehavn for enden af en lang mole. Også her findes færgegården som en markant bebyggelse i det åbne kystlandskab.

De bærende bevaringsværdier i kulturmiljøet A9 hovedvejen er:

• bevarede dele af det gamle vejforløb syd og nord for Svendborg, herunder rastepladser og matrikulære restarealer, der er blevet til ved senere udjævninger af vejens sving og færgegårde med tilhørende havne- og moleanlæg
• de bygninger, som har rummet butikker eller andre erhvervs-, service- og fællesfunktioner langs vejen
• den karakteristiske bebyggelse med facadevendte længehuse i vejbyen Vemmenæs

Kulturmiljøet omkring A9 er sårbart overfor trafikale ændringer (anlæg af rundkørsler m.v.), der slører vejens karakter med de lange, næsten øde strækninger. Den tilknyttede bebyggelse i punktvise delmiljøer er i nogen grad udsat for funktionstømning, særligt nord for Svendborg. Dertil kommer, at boliger tæt på vejen ofte er mindre attraktive, og det kan medføre gradvis forfald af bygningerne.

Bygninger opført op til år 1940 indenfor den del kulturmiljøet, der ligger i det tidligere Gl. Svendborg Kommune har i 1998 fået vurderet deres bevaringsværdi efter SAVE-metoden (Survey of Architectural Values in the Environment). Bygninger indenfor den del af kulturmiljøet, der ligger nord for Jernskovs Hjørne har ikke fået vurderet deres bevaringsværdi.

Kulturmiljøets bebyggede struktur er vist på kortet

Se mere om kulturmiljøet A9_hovedvejen her.

Strategi og indsats

A9 hovedvejen har en særstilling blandt de udpegede kulturmiljøer i kraft af sin store geografiske udstrækning. Vejen har været med til at binde mange af kommunens lokalsamfund sammen gennem tiden. Udadtil viser vejforløbet, hvordan Sydfyn historisk har været forbundet med den store omverdens landevejstrafiknet og om service for gennemrejsende.

Kommunalbestyrelsen vil tage initiativ til, at alle bygninger opført frem til 1970 indenfor kulturmiljøet bliver SAVE-registret. Endvidere vil det kunne komme på tale at udarbejde en samlende vedligeholdelsesplan for vejstrækningerne samt småbygninger, anlæg og landskabselementer.

Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at understøtte kulturmiljøet, som et aktiv for ejerne, borgerne og turister. Kulturmiljøet rummer interessante oplevelsespotentialer i form af formidling af det særegne kulturmiljø samt udviklingstiltag eksempelvis målrettet cykelturismen med cykelfærger, madhuse, fredeliggjorte cykelveje o. lign.

Det er Kommunalbestyrelsens mål, at:

• bevare, synliggøre og udbrede engagement for de udpegede stævningsskove.

Stævningsskove
I stævningsskovene er en årtusindgammel naturtilstand bevaret, samtidig med at den kulturhistoriske arv er holdt i hævd. Stævningsdrift af skovene kan føres helt tilbage til jægerstenalderen for 6-8.000 år siden. Træet fra stævningsskovene har været anvendt til husbygning, hegning ("gærdsel") og brændsel. Den biologiske mangfoldighed er stor.

Der er kun få stævningsskove tilbage i Danmark, og den klassiske brug af stævningsskoven er stort set ophørt. I Svendborg Kommune er registreret 10 stævningsskove.

Vester Skerninge Præsteskov er fredet. Omkring halvdelen af stævningsskovene er pålagt fredskovspligt. Her kan skoven ikke ryddes, men den kan konverteres til anden skov. Skovejernes holdning er derfor afgørende for beskyttelsen.

Strategi og indsats

Kommunalbestyrelsen finder, at stævningsskovene er særdeles værdifulde både som kulturlandskabselementer og som naturområder med en meget stor biologisk mangfoldighed. Kommunalbestyrelsen ønsker derfor at sikre de tilbageværende stævningsskove bedst muligt gennem administration af lovgivningen og gennem tilskyndelse til at skoven fortsat drives som stævningsskov. Svendborg Kommune har udarbejdet en plan for kommunens pleje af Vester Skerninge Præsteskov, der er fredet, og en plejeplan for en stævningsskov i privat eje med henblik på at genoptage driften. Det er kommunens hensigt at udarbejde plejeplaner for de øvrige stævningsskove i takt med at lodsejerne vil genoptage/fortsætte driften af disse skove. Private skovejere kan få tilskud fra Naturstyrelsen til at pleje stævningsskove.

Kommunalbestyrelsen ønsker, at udpegningen af stævningsskove også skal være et dialogredskab til at udbrede oplysning og engagement om kulturlandskabsværdierne. Den bedste beskyttelse ligger i den opmærksomhed og interesse, som ejerne, beboerne i området, interesseorganisationer og det offentlige viser kulturarven.