Svendborg Kommunes fysiske kulturarv blev i 2009-2012 blevet kortlagt og beskrevet i samarbejde med Svendborg Museum og med deltagelse af udpegede interessenter. Målet var at indkredse de særlige udviklingstræk for Svendborg Kommune og i forlængelse heraf at udpege de vigtigste kulturmiljøer i byer og landdistrikter.
De i alt 37 udpegede kulturmiljøer i Svendborg Kommune er opdelt i følgende kategorier:
Der er særskilte mål og redegørelser for hvert kulturmiljø. Nedenstående retningslinje gælder for alle de udpegende kulturmiljøer.
4.5 Kulturmiljøer
Inden for kulturmiljøerne vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt:
- der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet,
- de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes.
Det bevaringsværdige kulturmiljø er vist på kortet
Arbejdet med kulturmiljøudpegningerne tydeliggjorde fire udviklingstræk, som er særligt karakteristiske for Svendborg Kommune:
Herregårdslandskaber og frugtavl
Et af Svendborg Kommunes særpræg er de mange og tætliggende herregårde. Valdemar Slot, Hvidkilde, Hesselagergård og Broholm hører til blandt de meste fremtrædende af de 15 herregårde i kommunen. Herregårdene danner også afsæt for historien om frugtavl i området. At Fyn er kendt for de frodige frugthaver skyldes blandt andet Valdemars Slot, hvor fæstebønderne i 1700-tallet fik foræret et stort antal frugttræer.
Det maritime miljø
Svendborg Havn er blandt Danmarks bedst bevarede erhvervshavne. I Svendborg Kommune findes desuden en perlerække af forskellige slags kystkulturmiljøer på Thurø, Tåsinge og småøerne og på Fyns kyster mod Øhavet og Storebælt.
Teglværksindustri og trafikknudepunkt
Industrialiseringen har især afsat fysiske aftryk i landskabet ved råstofgravning til teglværksindustrien ved Stenstrup Issø. I industrialiseringens periode kom der jernbaner til Faaborg, Nyborg og Odense og byer, der voksede op omkring jernbanestationerne. Hovedvej A9 og færgesteder har yderlige bidraget til Svendborgs rolle som et vigtigt trafikknudepunkt mellem Fyn, Langeland, Ærø, Lolland og Nordtyskland.
Uddannelsesmiljøer
Svendborg Kommune har en unik samling af friskoler og højskoler i Ollerup med Den frie Lærerskole, Gymnastikhøjskolen og den tidligere Håndværkerskole, nu Musikefterskole. Også det tidligere Skårup Seminarium bidrager til den store fortælling om uddannelsesmiljøerne, ligesom højskolen i Vejstrup og Oure-skolerne i dag har stor betydning for liv og aktivitet i kommunen.