Kirkerne er en del af vores kulturarv.
I de mindre bysamfund udgør kirkerne ofte vigtige kulturhistoriske monumenter. De fremtræder som markante visuelle kendingsmærker i landskabet og bidrager mange steder med store oplevelsesværdier.
Det er Kommunalbestyrelsens mål, at:
- sikre, at områderne omkring kirkerne friholdes for bebyggelse, anlæg og beplantning, der kan forstyrre oplevelsen af kirken i forhold til det åbne land og landsbyer,
- sikre kirkernes placering som markante kendingsmærker.
4.3.1 Kirkebeskyttelsesområder
- Inden for de viste kirkebeskyttelsesområder kan der kun etableres bebyggelse, anlæg m.v., såfremt dette ikke påvirker udsigten til og fra kirkerne i væsentlig grad.
Kirkerne er ofte markante kulturhistoriske kendingsmærker i landskabet. For mange landsbykirkers vedkommende er der også bevaret værdifulde udsigtskiler til og fra kirkerne.
For at sikre landsbykirkerne mod skæmmende eller slørende bebyggelse foreskriver Naturbeskyttelsesloven, at der ikke må opføres bebyggelse med en højde på over 8,5 meter inden for en afstand af 300 m fra en kirke. I tilfælde, hvor kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen, gælder forbuddet dog ikke.
Denne beskyttelse omfatter alene højden af byggeri i kirkeomgivelserne, men forhindrer ikke bebyggelse i udsigtskilerne som sådan. Dette indebærer en risiko for, at udsigtskilerne efterhånden bebygges og dermed mister en stor del af deres værdi.
De fleste kirkers næromgivelser er derfor fredet med det formål at sikre kirkernes synlighed i landskabet og i landsbyen (de såkaldte "Provst Exner" fredninger). Fredningerne er tinglyste på arealerne, og alle ændringer og nybyggeri inden for det fredede areal skal godkendes af Fredningsnævnet, som er myndighed på området.
Kommunalbestyrelsen finder, at der skal lægges særlig stor vægt på at bevare de åbne kiler af hensyn til oplevelsen af kirken fra det åbne land. Via kommuneplanen er der derfor udlagt særlige kirkebeskyttelsesområder, der skal sikre indsynet til kirken. Indenfor disse områder skal byggeri, anlæg og beplantning placeres og udformes, så kirken og dens nære omgivelser ikke skæmmes.
