Grundvandsstanden ændrer sig løbende, men gennem de senere år viser der sig en tendens til at omfanget af terrænnært grundvand er voksende. Omfanget af udfordringerne er endnu ukendte, men ved planlægning for ny bebyggelse eller anlæg vil det være hensigtsmæssigt at tage højde for oversvømmelsesrisici forbundet med højtstående grundvand.
Emnet indgår derfor som et nyt tema i kommuneplanlægningen og skal ses i samspil med den øvrige oversvømmelsesrisici fra nedbør og havvand.
Det er kommunalbestyrelsens mål, at
- undlade byudvikling på områder truet af oversvømmelser fra terrænnært grundvand.
- kommunen i fællesskab med andre aktører arbejder for at undgå værditab og senere udgifter til afværgeforanstaltninger som følge af oversvømmelser fra stigende grundvand.
8.3.1 Terrænnært grundvand
Ønskes byudvikling, bebyggelser samt tekniske anlæg placeret på nedenstående områder, vil der blive stillet særlige krav forbindelse med planlægning og tilladelser
- I områder med høj risiko for at blive oversvømmet, vil der være særlig opmærksomhed i forbindelse med planlægning og anlægstilladelser og der skal redegøres for om der er behov for afværgeforanstaltninger. Dette gælder herunder områder, hvor grundvandet står nærmere end 1 meter under terræn i vinterhalvåret.
- For områder hvor grundvandet mellem 100 og 40 % af året (146 dage) står 1 meter under eller nærmere terræn, vil der være særlig opmærksomhed i forbindelse med planlægning og anlægstilladelser og der skal redegøres for om der er behov for afværgeforanstaltninger. Her vil der som udgangspunkt ikke blive givet tilladelser til anlæg af kældre.
Kortet viser sandsynlighed for terrænnært grundvand 1 meter under terræn i vintersituation samt 40-100 % af året.
Der er de seneste år kommet et øget fokus på det terrænnære grundvand blandt andet på grund af klimaforandringerne. Flere og flere husejere oplever problemer med ødelagte kældre og/eller haver der oversvømmes af grundvand. Problemerne er blandt andet affødt af stadig stigende og mere langvarige nedbørshændelser, lokal håndtering af regnvand, renovering af kloakker, lukning af drikkevandsboringer, reduceret vandindvinding og lignende.
Det stigende grundvand er dyrt for samfundet, fordi det kan give skader på ejendomme, havne, veje, kloaker m.m.
Svendborg Kommune har fået mere viden om, hvor der kan forudsiges at være terrænnært grundvand og, hvor skybrudshændelser og langvarig regn kan give anledning til oversvømmelser, hvilket gør det muligt at tage forholdene omkring det terrænnære grundvand og de vandlidende områder i betragtning tidligt i planlægningen ved byudvikling.
Nogle områder vil blive mere udfordrede end andre, og særligt mange lavtliggende områder, hvor grundvandet i forvejen står højt kan blive særligt udfordrede. Det gælder f.eks. mange steder på øerne, langs ådale og i nærheden af vådområder.
I forbindelse med udarbejdelse af nye lokalplaner, vil bygherre altid blive bedt om, via en vandhåndteringsplan, at redegøre for hvordan overfladevand håndteres inden for planområdet.
I forbindelse med lokalplanlægning for områder, der er omfattet af retningslinjerne ”områder hvor der stilles særlige krav”, skal bygherre forvente at levere en detaljeret vandhåndteringsplan og evt. hydrologiske analyse som viser, hvordan vandet kan håndteres i udgangspunktet på egen grund. Ved boligprojekter skal krav til opholds- og friarealer opfyldes til trods for en stigning i det overfladenære grundvandsspejl.
Inden for disse områder er udgangspunktet at planlægningen skal være baseret på en naturbaseret tilgang, der f.eks. respekterer det naturlige terræn og vandløbsveje. Inden for disse områder vil der typisk være en lavere bebyggelsesprocent. Definition på naturbaseret tilgang indgår i afsnittet Bynatur.
Der skal i udgangspunktet planlægges på en sådan måde, at grundvandssænkning og omfangsdræning ikke er nødvendig.
Såfremt det er nødvendigt at etablere omfangsdræn, kan vandet herfra ikke nødvendigvis ledes til regnvandsbassin eller lignende løsning for overfladevand som hører under Vand og Affald. Vand fra omfangsdræn kan som udgangspunkt heller ikke ledes til vejafvandingssystemer, men kan muligvis ledes til vandløb i et passende tempo ud fra hvad vandløbet kan håndtere. Afledning til vandløb skal der opnås tilladelse til.
Højtstående terrænnært grundvand kan medføre at mange af de velkendte løsninger, som vi har til at håndtere overfladevandet er utilstrækkelige eller er omkostningstunge. F.eks. kan det være svært at anvende LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand), hvor grundvandet står højt. Den forventede vandstandsstigning for terrænnært grundvand medfører, at endnu flere områder i fremtiden vil udelukkes i forhold til anvendelse af LAR-løsninger.
Alternative løsninger til håndtering af overfladevandet kan være dræn med udledning til recipient eller regnvandsledning/spildevandsledning, grundvandssænkning eller pumpning til ledning. Fælles for disse løsninger er at overfladevandet ikke håndteres på egen grund samt at kommunen og/eller forsyningen skal give tilladelse til disse løsninger og det er ikke i alle tilfælde at der vil kunne opnås en tilladelse.
I 2025 ventes der er blive vedtaget ny lovgivning, som skal muliggøre at forsyningerne må håndtere terrænnært grundvand i allerede kloakerede områder, hvis løsningen kan betale sig samfundsøkonomisk. I de områder som ikke er kloakerede, eller hvor forsyningen ikke kan finde en samfundsøkonomisk løsning på at håndtere det terrænnære grundvand, er det stadig den enkelte grundejers ansvar at sikre sig mod skader. Når lovgivningen er trådt i kraft vil efterfølgende lokalplanlægning tage afsæt i de anbefalinger, som forsyningen skal forholde sig til for terrænnært grundvand.
I dag mangler der lovgivning for, hvordan forsyningsselskaberne må bidrage med afværgetiltag ved højtstående grundvand. Det forventes at en sådan lovgivning vil komme inden for nær fremtid, grundet de tiltagende problemer med terrænnært grundvand.
Dybden til grundvandet varierer meget hen over et år og imellem år. Vandstanden kan sagtens variere med flere meter indenfor samme kalenderår, og afhænger meget af de klimatiske forhold.
Grundvandet står derfor oftest højest i vinter- og forårsmånederne, hvor nedbør og fordampning samlet set medfører et netto nedbørsoverskud, der giver øget grundvandsdannelse.
Set over den samlede 30-årige periode fra 1988-2018, er den terrænnæregrundvandsstand, ifølge et notat fra Danva fra 2019, steget med ca. 1 meter i gennemsnit i Danmark, svarende til et gennemsnit på 3 cm/år. Grundvandsspejlet har bevæget sig fra i gennemsnit ca. 2,5 meter under terræn til nu at stå ca. 1,5 meter under terræn.
Grundvandet kommer nu ofte op i en zone, hvor fundamenterne for samfundets infrastruktur er beliggende – kældre, fundamenter, kloakledninger, veje- og jernbaners bærelag mm. Det stigende grundvand vil ofte medføre fugtskader i kældre, opdrift og skader på fundamenter, indsivning af vand i kloakledninger og meget andet.
GEUS har udført forskellige klimascenarieberegninger, der viser at det kan forventes at det terrænnære grundvand i gennemsnit vil stige med yderligere ca. 30 cm i et højt CO2-udledningsscenarie frem mod 2100.