Havvand

Kortlægningen for oversvømmelser fra havet er behæftet med en vis usikkerhed, men viser at vi med al sandsynlighed skal forvente, at den lokale havvandsstand stiger med 64 cm inden slutningen af dette århundrede. Beregningen er baseret på et højt udledningsscenarie for klimagasser.

Da der samtidig er forventninger om langt flere og voldsommere stormfloder, ser vi ind i en fremtid, hvor risikoen for oversvømmelser langs vores kyster øges markant.

Kortlægningen fra DMI's Klimatlas viser, at vi allerede i dag ved en 20 års hændelse for stormflod risikerer, at havvand når op på 176 cm over daglig vande, ved en 50 års hændelse 195 cm og ved en 100 års hændelse 207 cm.

Disse scenarier har stor betydning for flere af vores kystbyer og ikke mindst Svendborg og de nærmeste byområder, hvor koncentrationen af byggeri og infrastruktur er høj.

Derfor er der rettet særlig opmærksomhed på at undgå at planlægge for nyt byggeri og udføre nye anlæg, som vil være i fare for at blive ødelagt ved oversvømmelser fra havet.

Retningslinje om redegørelse for tiltag mod oversvømmelser under kote 3 meter skal sikre, at der tages konkret stilling til hvilke løsninger, der kan fungere det pågældende sted. Kote 3 meter er valgt for at fremtidssikre indtil slutningen af dette århundrede, hvor der er taget højde for en øget vandstandsstigning, hyppigere 100 årshændelser samt et bølgetillæg på 30 cm. 

De viste indsatsområder er udtryk for områder hvor der vil være mærkbare omkostninger ved oversvømmelser fra stormfloder og stigende havvandsstand. Her skal der udvises særlig opmærksomhed ved planlægning og anlæg.

Der er skelnet mellem to typer af indsatsområder:

Skadesøkonomiske indsatsområder, hvor de økonomiske tab er opgjort på årlig basis, hvis ikke der sættes ind overfor oversvømmelser samt indsatsområder med kritisk infrastruktur, der er sårbart overfor oversvømmelser.

Kritisk infrastruktur er fx forsyningsanlæg, hvor oversvømmelser kan påvirke sundhed og sikkerhed.

Hvor der er overlap mellem de to typer af indsatsområder, skal der udvises øget opmærksomhed for at undgå skader fra oversvømmelser.

Udpegningerne indgår ikke i en prioriteret rækkefølge. Undtaget er Svendborg Havn, som er særligt udsat for værditab ved oversvømmelser fra havet.  Svendborg Havn er samtidig et af kommunens væsentligste byudviklingsområder, hvorfor der er lavet en ny udviklingsplan, der fortæller, hvordan Svendborg Havn planlægges udviklet med afsæt i fremtidsscenarier for havvandsstigning og hyppigere stormfloder. Beskrivelsen kan ses under afsnittet Svendborg Havn.

Udpegningerne er udregnet ved brug af modelværktøjet Skadesøkonomi. Heri indgår en række sektorer, som ligger til grund for beregningerne - se illustration nedenfor.

Kortlægning af erosionstruede kyster i Svendborg Kommune er sket ud fra kysttype, eksisterende kystbeskyttelse og den kroniske erosion på stedet med basis i data fra statens Kystatlas.dk samt påvirkning fra klimafaktorer som tilbagerykning af kyst som følge af havspejlsstigning.

Kysterosion kan være både kronisk og akut. Den kroniske ero­sion foregår ude i kystprofilet over en længere periode, mens den akutte erosion sker ved storme og højvande. 

Kysterne i Svendborg Kommune er i dag kun udsat for mindre erosion og aflejringer, hvorfor kommuneplanen kun i lille grad har fokus på at beskytte bygninger og anlæg mod erosion. 

Med klimaforandringerne må det dog forventes at billedet over erosionstruede kyster vil ændre sig i fremtiden i takt med at der kommer flere og voldsommere storme.

Udgangspunktet er dog at kommunen som UNESCO Global Geopark har en interesse i at bevare særlige kystprofiler, hvor kysterosion og den frie kystdynamik efterlader interessante geologiske spor. 

Derfor gælder det, at den frie kystdynamik som udgangspunkt skal fastholdes langs alle kommunens kyster. Det gælder dog ikke strækninger med bymæssig bebyggelse eller andre samfundsmæssigt nødvendige anlæg, herunder kritisk infrastruktur, som skal beskyttes mod stigende havvandsstand og hyppigere stormfloder.

Den frie kystdynamik bør prioriteres, hvor der er særlige geologiske eller naturmæssige værdier, der er betinget af de geomorfologiske processer langs kysten.

Det gælder fx Thurø Rev, kystklinterne ved Smørmosen og Østerskov på Thurø samt andre geologiske interesseområder langs kysten, som er udpeget og beskrevet under afsnittet Geologi. Endvidere Natura2000 områder og strandenge, som beskrevet under Grønt Danmarkskort.

Hvis det er muligt at forene naturbeskyttelse og beskyttelse af byggeri og anlæg bør det tilstræbes. Dette kunne fx være i form af at flytte diger længere ind i landet, så den frie kystdynamik bevares samtidig med at samfundsmæssigt nødvendigt byggeri og anlæg beskyttes.

Det er ikke alene menneskelige aktiviteter, som kan lide skade af oversvømmelser. Langs kysterne findes også natur, som er sårbar for oversvømmelser. Dette gælder særligt strandengene, som lejlighedsvis har gavn af at blive oversvømmet, men ved en permanent vandstandsstigning vil de forsvinde. Med mindre strandengene får mulighed for at brede sig længere ind i landet efterhånden som vandstanden i havet stiger.

Under afsnittet Natur/Grønt Danmarkskort er der på den baggrund udpeget arealer, hvor oversvømmelsestruede strandenge kan brede sig til. Arealerne er vist i nedenstående kort.

En større del af Svendborg Kommunes kyststrækning er i dag påvirket af anlæg, der har til formål at beskytte den nuværende kystlinje mod nedbrydning fra havet og/eller beskytte bagved liggende arealer mod oversvømmelse (ved hjælp af diger). Det er specielt i forbindelse med de bymæssige bebyggelser og sommerhusområderne, men også i forbindelse med f.eks. afvanding af nor og fjorde.

Kysterne i Svendborg Kommune er varierede og værdifulde. Kommunen ønsker at bevare de kystnære områder og strandene, da de udover naturmæssige kvaliteter, rummer betydelige oplevelsesmæssige og rekreative tilbud. Det indebærer, at de naturgivne forhold i kystområderne så vidt muligt skal opretholdes, og at de dynamiske processer som f.eks. erosion og pålejring kan forløbe uhindret.

Udgangspunktet er derfor at der ikke bør gives tilladelse til kystbeskyttelse af de kyster, der i dag ikke er berørt af kystbeskyttelse, med mindre der er vægtige samfundsmæssige hensyn, der taler for det. Og at jo mere geologisk, naturmæssig og rekreativt værdifuldt kysten er, des højere bør disse samfundsmæssige hensyn vægte. Såfremt der gives tilladelse til kystbeskyttelse, bør det ske, så det påvirker landskabet mindst muligt.

Kommunerne fik i 2018 myndighedsoverdraget opgaven kystbeskyttelse fra Kystdirektoratet som følge af en ændring af kystbeskyttelsesloven. Svendborg Kommune behandler ansøgninger om kystbeskyttelse på land og på søterritoriet efter en afvejning af en række hensyn beskrevet i kystbeskyttelseslovens § 1.

Kommunen har i maj 2020 vedtaget et administrationsgrundlag som beskriver den lovpligtige proces ved behandling af ansøgninger om kystbeskyttelse og kommunalbestyrelsens generelle holdning til kystbeskyttelse i Svendborg Kommune.