Klimaet forandrer sig, og der er ikke længere tvivl om, at det skyldes menneskelig påvirkning. Ekstreme hændelser med skybrud, lange perioder med store mængder regn, stormflod og hedebølger er tiltagende, og der er behov for at gøre vores omgivelser robuste. Samtidig skal vi arbejder for at reducere den menneskelige påvirkning, som i særlig grad handler om at nedbringe CO2 udledningen gennem en grøn omstilling.
I Svendborg Kommune har kommunalbestyrelsen vedtaget Klimahandleplan 2022, hvor vi arbejder på to fronter - klimarobusthed og klimaneutralitet.
I forhold til klimarobusthed er der behov for konkrete mål og retningslinjer, som i særlig grad omhandler risikoen for oversvømmelser fra nedbør, havvand og grundvand. Vores byer er ikke indrettet til at kunne håndtere de øgede nedbørsmængder og slet ikke de mere intense skybrud, hvor der falder meget regn på kort tid. Det samme gælder også det åbne land, hvor vi oplever, at vandløb og søer går over deres bredder med fare for skader på omkringliggende afgrøder og anlæg. Overophedning af vores byer er også et tiltagende problem, hvor planlægning og indretning af vores byrum har betydning. Dette emne indgår derfor som et nyt tema i Kommuneplan 2025.
I forhold til klimaneutralitet søger kommunen at reducere CO2 belastningen ved løbende at indtænke klimaneutralitet i vores planer, strategier og handlinger. I kommuneplanen er klimaneutralitet indlejret i en lang række temaer fx byudvikling, mobilitet og forsyning.
Det er kommunalbestyrelsens mål, at
- gøre byerne og det åbne land robust overfor klimaforandringer inden år 2050
- kommunen som helhed er klimaneutral inden år 2050
8.0.1 Klimarobusthed
- I forbindelse med projekter i byerne og i det åbne land skal der arbejdes for klimarobuste løsninger, som imødegår risiko for oversvømmelser og overophedning af bygninger og byrum.
- Svendborg Kommune vil i forbindelse med lokalplanlægning, byudvikling og anlægstilladelser stille krav om at bygherre/udviklere redegør for, om og hvordan der kan opnås klimarobusthed i forhold til håndtering af den samlede potentielle oversvømmelsesrisiko fra såvel nedbør, havvand, og grundvand.
8.0.2 Klimaneutralitet
- Ved lokalplanlægning, byudvikling og behandling af tilladelser til anlæg vil kommunen have fokus på, hvordan der bliver arbejdet med at opnå klimaneutralitet.
Klimaforandringerne afhænger primært af ændringer i koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren.
FN’s klimapanel IPCC baserer sit arbejde på forskellige udledningsscenarier, der er realistiske bud på udviklingen af fremtidens globale koncentration af drivhusgasser i atmosfæren.
IPCC´s femte hovedrapport og særrapporter fra 2018 og 2019 benyttede de såkaldte RCP-scenarier ("Representative Concentration Pathways"), mens den sjette hovedrapport fra IPCC (2021-22) bruger et nyt sæt af scenarier kaldet SSP ("Shared Socioeconomic Pathways").
I forbindelse med kommuneplanlægningen er der taget afsæt i RCP- scenarier for nedbør og SSP-scenarier for havvand. For begge gælder, at der ved udregning af oversvømmelseshændelser er regnet med et mellemhøjt scenarie (RCP4,5/SSP3-4,5) for udledning af drivhusgasser i midtårhundrede og et højt udledningsscenarie (RCP8,5/SSP5-8,5) i slutårhundrede.
Danmarks Meteorologisk Institut (DMI) udgiver et klimaatlas, som kan ses på dmi.dk/klimaatlas. Heri indgår bud på Danmarks fremtidige klima i slutning af dette århundrede (2071-2100), hvis udledningen af drivhusgasser ikke er bremset.
Klimaatlasset bliver løbende udviklet og opdateret. Seneste opdatering er fra juni 2024.
I Klimaatlasset er det blandt andet muligt at se forventninger til fremtidens nedbørsmønstre, havvandstand og stormfloder og temperaturer.
Generelt viser prognoserne, at der i vinterhalvåret vil være øget risiko for stormflod og kraftig regn. I sommerperioden er der øget risiko for skybrud. Tidspunkter på året, hvor der ikke er risiko for farligt vejr bliver mindre i fremtid samtidig med at der oftere og oftere vil forekomme såkaldte "koblede hændelser", fx at skybrud og stormflod indtræffer samtidigt.
Illustration nedenfor viser årshjul for farligt vejr. Kilde: DMI 2024
Klimahandleplan 2022 er Svendborg Kommunes første samlede plan for, hvordan kommunen kan bidrage til at forhindre yderligere klimaforandringer og forberede os på fremtidens vådere, varmere og vildere vejr.
Klimahandleplanen udspringer af det landsdækkende klimapartnerskab DK2020, hvor handleplanen skal leve op til Parisaftalens målsætninger om en mere bæredygtig fremtid. PÅ den baggrund er klimahandleplanen certificeret efter international standard.
Klimahandleplanen betyder, at hele kommunen skal være klimaneutral og robust over for konsekvenserne af klimaforandringerne senest i 2050.
Der er med Klimahandleplan 2022 også vedtaget en række delmål, som lyder:
- Svendborg Kommune som virksomhed skal være 100 % forsynet med vedvarende energi i 2030
- Svendborg Kommune som geografi skal være 100 % forsynet med vedvarende energi i 2040
- Svendborg Kommune som geografi skal opnå 70 % reduktion i CO2-udledning i 2030.
For at omsætte vision til handling er der i klimahandleplanen udmøntet en lang række konkrete indsatser i Indsatskatalog for Klimahandleplan 2022. Det gælder indsatser for såvel klimaneutralitet som klimarobusthed. Heri indgår også indsatser, som nu er indarbejdet i kommuneplanen.
Klimarobusthed handler om modstandsdygtigheden over for konsekvenserne af klimaforandringer som stormflod, skybrud, tørke og hedebølger. Fysiske anlæg såsom kystbeskyttelsesanlæg, skybrudsveje og regnvandsbassiner er vigtige løsninger, men klimarobusthed kan også indebære sikring af det nødvendige beredskab – og meget mere.
Klimaneutralitet betyder, at der ikke udledes flere drivhusgasser, end der optages. Drivhusgasser er en fælles betegnelse for de luftarter, der bidrager til drivhuseffekten og dermed til opvarmning af jorden. Luftarterne omfatter gasserne kuldioxid (CO2), metan, lattergas og freongasser. I daglig tale bruges ofte ordet CO2 for den samlede drivhusgasudledning.
Klimaneutralitet kan fx opnås ved omlægning af vores varme- og energiforsyning til mere bæredygtige energiformer, men også omstilling til mere energivenlig transport samt genbrug og genanvendelse byggematerialer og affald.
Klimahandleplanen revideres hvert 4. år.
Svendborg Kommune vil løbende vurdere om områder reserveret til byudvikling er i risiko for oversvømmelser, og om disse eventuelt skal udgå af planlægningen eller der skal stilles særlige krav til planlægningen.
I forbindelse med udarbejdelse af nye lokalplaner, vil bygherre derfor altid blive bedt om at redegøre for, hvordan vand håndteres inden for planområdet via en såkaldt vandhåndteringsplan. Heri skal der tages højde for såvel overfladevand fra nedbør, terrænnært grundvand samt havvand ved kystnære placeringer. Vandforholdene på et sted kan have betydning for, hvor stor en udnyttelsesgrad, der kan tillades i området.
Ved erosionstruede kyster vil der også kunne blive stillet krav om supplerende redegørelse, for at sikre, at der er taget højde for forandringer af kystlinjen.
Byudviklingen skal tage afsæt i en naturbaseret tilgang (se definition under afsnittet Bynatur), der f.eks. respekterer det naturlige terræn, vandets veje, beplantning der tilbageholder vand mm. Da dette kan kræve plads, kan det have afsmittende virkning på bebyggelsesprocenten i et givent planområde.
Forvaltningen og arealanvendelsen af det åbne land kan bidrage positivt til klimarobusthed og klimaneutralitet. Klimarådet har i foråret 2024 udarbejdet analysen "Danmarks fremtidige arealanvendelse", som belyser vigtigheden af det åbne land, og mulige synergieffekter mellem klima, biodiversitet og vandmiljø.
Kommuneplanens retningslinjer om det åbne land, herunder ikke mindst afsnittene om Grønt Danmarkskort, skovrejsning samt lavbunds- og vådområder understøtter ønsket om at opnå merværdi på forskellig vis herunder også i forhold til at bidrage til klimarobusthed og -neutralitet.