I kommuneplanen udlægges områder til erhvervsformål, hvor virksomheder kan placeres. Ved planlægningen af erhvervsområdernes lokalisering tages der hensyn til nye og eksisterende virksomheders udviklingsbehov og drift. Derudover planlægges erhvervsområdernes lokalisering under hensyntagen til boligområder, institutioner og andre miljøfølsomme anvendelser, som i udgangspunktet skal have en vis afstand til erhvervsområder.
I dette afsnit beskrives målsætninger og retningslinjer for nuværende og kommende erhvervsområder.
Det er kommunalbestyrelsens mål, at:
- arbejde for et attraktivt investeringsmiljø for både eksisterende og nye virksomheder. Vi bestræber os derfor på at have attraktive erhvervsområder.
- fremme den grønne omstilling, og senest i 2050 skal vi være klimaneutrale og robuste over for klimaforandringerne. Det gælder kommunen selv, virksomheder og borgere.
- understøtte iværksætteriet. Vi vil skabe endnu flere muligheder for maritime-, tech- og bæredygtige iværksættere.
- være førende som maritimt kraftcenter med særligt fokus på autonom kystnær skibsfart,
- arbejde for at blive et nationalt og internationalt anerkendt testcenter for autonom, kystnær skibsfart
2.1.1 Byudvikling i form af nye eller udvidede erhvervsområder
- Byudvikling i form af nye erhvervsområder samt udvidelse af eksisterende erhvervsområder skal begrundes med aktuelle data og analyser om, at der ikke findes tilsvarende uudnyttede erhvervsområder.
- Udlæg til byformål skal ske i direkte tilknytning til eksisterende byområder efter princippet ”indefra og ud” og skal sikre en klar grænse mellem by og land.
2.1.2 Lokalisering nær motorvejen er forbeholdt transport- og logistikvirksomheder
- De erhvervsarealer, hvorfra der er bekvem adgang til motorvej, skal forbeholdes virksomheder, som er transporttunge og dermed har særlig behov for god tilgængelighed til motorvejsnettet
- Ved udlæg af arealer til transportkrævende erhverv skal der lægges betydelig vægt på at lokalisere disse tæt på det overordnede vejnet.
- Der kan som udgangspunkt ikke udlægges nye erhvervsarealer i en afstand tættere end 250 m fra motorvejen.
2.1.3 Forebyggelse af miljøkonflikter
- Ved udlæg af erhvervsområder skal der sikres en passende afstand til eksisterende og planlagt miljøfølsom anvendelse, så virksomheder i erhvervsområdet kan overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier
- Såfremt der i forbindelse med arealudlæg eller placering af virksomheder forventes problemer med støj, lys-, luft- eller lugtforurening, skal der redegøres for problemet og hvordan det forventes løst.
- Område med særlig drikkevandsinteresse (OSD) og og indvindingsoplande uden for OSD skal friholdes for virksomhedstyper, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet. Det er muligt at fravige retningslinjen, hvis det i en grundvandsredegørelsen kan dokumenteres ikke at påvirke grundvandet.
- Ved planlægning på havnen og havnenære arealer skal der varetages hensyn til færge- og havneerhverv.
Erhvervsstøj/fortolkningsbidrag
Læs mere om erhvervsstøj og Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser her.
2.1.4 Grøn omstilling
- Nye energitunge virksomheder skal så vidt muligt lokaliseres således, at eventuel overskudsvarme kan udnyttes i eksisterende eller planlagte fjernvarmenet.
- Ved nybyggeri eller ombygning af erhvervsbygninger skal der ved sammenhængende tagflader større end 750 m² undersøges mulighed for opsætning af solenergianlæg.
Byudvikling i form af nye samt udvidet erhvervsområder
Det overordnede princip, for udlæg af nye samt udvidet erhvervsområder er - som for udlæg af nye boligområder - at arealerne skal udlægges og udnyttes ”indefra og ud”. Det vil sige, at nye erhvervsområder skal placeres i tilknytning til den eksisterende byzone.
Ledige erhvervsområder (også kaldet erhvervsområder med restrummelighed) skal afspejle de forventninger, der er til arealefterspørgslen de næste 12 år og samtidig skal erhvervsområderne være afstemt efter miljøforhold, landskabelige interesser, infrastruktur mm.
Svendborg Kommune bestræber sig i øvrigt på at kunne tilbyde attraktive og tilgængelige erhvervsudstykninger.
Erhvervslokalisering
Svendborg Kommunes metode for at undgå miljøgener ved erhvervslokalisering er at opdele de større erhvervsområder i miljøklasser, dette kaldes også for en zonering. Til zonering af erhvervsområderne anvender Svendborg Kommune virksomhedsklassifikation jf. Miljøministeriets ”Håndbog om miljø og planlægning”. Virksomhedsklassifikation er vejledende.
Hensigten er at give en så hensigtsmæssig placering af virksomheden som muligt. Virksomheder med størst forurening placeres med størst afstand til boliger og anden miljøfølsom anvendelse. Herved skabes der i fremtiden færre miljøkonflikter imellem virksomhederne og i særdeleshed mellem virksomhederne og omkringliggende beboelse.
Sekundært kan miljøkonflikter undgås ved at reducere forureningen mest muligt ved hjælp af renere teknologi og dernæst reducere forureningen yderligere via rensning eller afskærmning ved kilden.
Det er omfanget af virksomhedernes luft- og lugtforurening, samt særligt støjbelastningen af omgivelserne der giver anledning til miljøkonflikter. Typen og omfanget af forureningen er afgørende for hvilken afstand, der er nødvendig for at sikre tilstrækkelig adskillelse mellem virksomhederne og omgivelserne, med henblik på at begrænse forureningen og generne til et acceptabelt niveau.
Der er eksisterende blandet bolig og erhvervsområder hvor erhvervet ikke er placeret hensigtsmæssigt i forhold til boligerne. I disse områder kan det være svært for erhvervet at udvikle sig, da boliger sætter begrænsninger for hvor meget virksomheden må belaste området.
I forbindelse med udlæg af nye erhvervsområder skal der om nødvendigt planlægges bufferzoner mellem følsom anvendelse som f.eks. boliger og forurenede erhverv, differentieret efter de forskellige virksomhedsklasser. Bufferzoner kan være grønne kiler men kan eksempelvis også være områder til lettere erhverv, som tåler en større miljøpåvirkning end boliger.
I afsnittet Produktionserhverv, er alle produktionsvirksomheder udpeget og udlagt med en konsekvenszone. Denne konsekvenszone har til hensigt at skabe hensyn til virksomhedernes virke, så der i udgangspunktet ikke planlægges for f.eks. et boligområde indenfor en konsekvenszonen.
Lokalisering nær motorvejen er forbeholdt transport- og logistikvirksomheder
En væsentlig udfordring i forbindelse med erhvervslokalisering er om vejinfrastrukturen har den nødvendige kapacitet og om trafikken kan afvikles sikkert.
Virksomheder der har stor tilgang af tung transport skal derfor placeres tæt på statsveje, gennemfartsveje eller motorvejen. Ønsket er at lokalisere de transporttunge erhverv samt logistik virksomheder inden for de samme områder så infrastrukturen udnyttes optimalt.
Svendborg Kommune ønsker ikke at udlægge nye erhvervsarealer, der er synlige fra motorvejen, da hensynet er - også set fra motorvejen - at tilgodese landskabelig oplevelser med natur og åbne landskaber.
Eksisterende erhvervsarealer langs motorvejene skal indrettes sådan at byggerier og udendørs oplag gives en mindre synlig placering, således at ønsket om en landskabelig oplevelse tilgodeses mest muligt.
Erhvervsområdet der er udlagt ved Ny Fåborgvejen i tæt afstand til motorvejen er forbeholdt transport- og logistikvirksomheder. Transport og logistikvirksomheder defineres som virksomheder der generer megen trafik i form af tunge lastbiler med gods og varer.
Erhvervsområder
De største erhvervsområder er beliggende i det bynære område til Svendborg By, Havn og ved lokalbyerne Vester Skerninge og Kirkeby.
På nedenstående kort fremgår de områder som i kommuneplanen er udlagt til erhverv. De områder der fremhævet med en lilla markering er de erhvervsområder med en betydelig restrumlig, hvor der er plads til at nye virksomheder kan etableres.
Herunder er redegjort for kommunens erhvervsområder.
Det der kendertegner Det bynære område er dens nære beliggenhed med tæt tilknytning til Ring Nord, med videre forbindelse til motorvejen. Derudover er det bynære område beliggende i periferien af Svendborg by. Beliggenheden af det bynære område betyder, at virksomheder her kan tiltrække medarbejdere fra et stort opland og der er nem adgang til motorvejsnettet for varelevering, transporter mm.
Erhvervsområderne Tved, Odensevej, Ring Nord og Svendborg Vest indeholder kun en lille restrummelighed, hvilket betyder at det kun er i et begrænset omfang er muligt at etablere byggerier til nye virksomheder her. De eksisterende virksomheder har mulighed for udvide inden for de gældende rammer.
Ønsker nye virksomheder at etablere sig i det bynære område er der ubebyggede arealer i erhvervsområde Svendborg Øst samt ved Heldagervej. Begge erhvervsområde er desuden lokalplanlagt.
I takt med at Svendborg Øst og Heldagervej bliver udbygget og taget i brug af nye virksomheder, er det fremtidige erhvervsområde i Det bynære område Ny Fåborgvej. Området er endnu ikke lokalplanlagt.
Erhvervsområde Ny Fåborgvej
Nord for byudviklingsområdet Tankefuld og i forlængelse af det eksisterende erhvervsområde Svendborg Vest er der udlagt et større erhvervsområde.
Læs mere om byudviklingsområdet Tankefuld.
Erhvervsområdet er, jf. en zoning, opdelt således at ca. ¾ af området er udlagt til kontor- og serviceerhverv mens det nordøstlige hjørne er reserveret til transport- og logistikerhverv.
For ikke at skabe gener til de kommende boliger i Tankefuld skal der skabes en glidende overgang fra området udlagt til transport- og logistikerhverv til boligerne i Tankefuld, hvilket området til kontor- og serviceerhverv bidrager til. I forbindelse med en lokalplanlægning af erhvervsområdet skal behovet for støjdæmpende foranstaltninger undersøges for erhvervsområdet som helhed, men også i forbindelse med etablering af de enkelte virksomheder. Det er ikke muligt at planlægge for boliger i erhvervsområdet.
Erhvervsområdet Ny Fåborgvej er i dag ikke forbundet med vejnettet. For at området kan tages i brug skal der anlægges vej og byggemodnes. Svendborg Kommune forventer i nærværende planperiode at arbejde med en del af vejreservationen fra Fåborgvej til Dyrekredsen, for at understøtte udviklingen af de næste udviklingsetaper ved Tankefuld. I det arbejde vil vejføringen igennem erhvervsområdet indgå. Svendborg Kommune forventer at afholde udgifterne til vejanlæg. Der er udlagt en vejreservation til ny Fåborgvej, som er en udvidelse af korridoren mellem Fåborg og Svendborg samt en vejføring fra Fåborgvej gennem Tankefuld og videre til Rantzausminde. Der må ikke lokalplanlægges for området, før der er sket en afklaring af vejinteresserne med Vejdirektoratet som er vejmyndighed for ny Fåborgvej.
I fremtiden vil Ny Fåborgvej give endnu bedre betingelser for at servicere transporttungt erhverv. Transport- og logistikerhverv inkluderer blandt andet garageanlæg og pladser til tunge motorkøretøjer, vognmandsvirksomhed, endestationer, terminaler og remiser for busser. Erhvervsområdet til transport- og logistikerhverv er hensigtsmæssigt placeret i forhold til at servicere transporter mod Vester Skerninge, Ollerup og Fåborg. I dag kan de meget store transporter ikke passere ved Hvidkilde, og det kan derfor være attraktivt at anvende erhvervsområdet Ny Fåborgvej som omladeplads.
Vester Skerninge er placeret midt imellem Svendborg og Fåborg. Erhvervsområdet har nem adgang til Fåborgvej som er en statsvej.
Vester Skerninge var hovedby i den sydlige del af den tidligere Egebjerg Kommune. Det viser sig ved, at en del både private og offentlige service er lokaliseret i byen, og ved at en del af den kommunale administration fortsat er placeret her på det tidligere Egebjerg Rådhus. I erhvervsområdet ved Vester Skerninge er blandet andet en stor garverivirksomhed, som har været etableret siden starten af 1990'erne. Derudover er der primært etableret produktionsvirksomheder.
Kirkeby er vokset op omkring de rige lerforekomster mellem Stenstrup og Kirkeby, der betød at der historisk har været ikke mindre end 11 teglværker i området. Kirkeby har derfor været præget af at være et industrisamfund med mange arbejderboliger.
I dag er der ét teglværk tilbage i Stenstrup. Mellem Stenstrup og Kirkeby er der udlagt et stort erhvervsområde med restrummelighed. I erhvervsområdet er blandt andet en større vindmøllevirksomhed etableret.
Kirkeby ligger 2 km vest for motorvejen og ca. 1 km. mod vest ligger Stenstrup St. ved Svendborgbanen der kører imellem Odense og Svendborg.
Svendborg Havn
Svendborg Havn har en central placering og funktion i Svendborg Kommune. Havneområdet er over tid transformeret fra at være en traditionel erhvervshavn til at rumme en blanding af traditionelle havneerhverv, mere moderne maritime erhverv og kontorfaciliteter, fx i Svendborg Maritime Erhvervspark, og senest en samling af SIMACs undervisningsfaciliteter på Nordre Kaj. Samtidig er der skabt rum for både kulturelle oplevelser og rekreative aktiviteter til gavn for både borgere og turister.
Svendborg Haven er udpeget som ét af kommunens primære byudviklingsområder og Udviklingsplan for Fremtidens Havn, 2014, har frem til nu sat retning for udviklingen. I 2025 har kommunalbestyrelsen besluttet en opdateret udviklingsplan for Fremtidens Havn. Havnen som samlet byudviklingsområde er beskrevet nærmere i afsnittet om Svendborg Havn.
Svendborg Havn som færge- og erhvervshavn
Svendborg Havn har fortsat en vigtig rolle som knudepunkt for ø-færgerne til Ærø, Drejø, Skarø og Hjortø. En af grundene hertil er, at Svendborg by med sin koncentration af handel og offentlig og privat service, herunder sygehus og uddannelsessteder, fortsat er "hovedstad" for øerne i Det Sydfynske Øhav. Færgegodstransporten har været jævnt stigende til Ærø og Svendborgfærgen er Ærøs mest benyttede færgerute. I forhold til tidligere fremsatte ønsker om at flytte færgetrafikken væk fra Svendborg havn ønsker kommunalbestyrelsen fortsat at fastholde Svendborg havn som bindeleddet mellem øerne og Fyn.
Svendborg Havn er en erhvervshavn, men er ikke en erhvervshavn af national interesse. Rollen som erhvervshavn har været i tilbagegang længe og er nu ubetydelig, når man alene ser på fragtgodset. Erhvervshavnen har dog stadig en væsentlig rolle både i forhold til daglige anløb af fartøjer, der skal repareres af en af områdets mange maritime virksomheder, skibe, der skal i dok på havnens værfter, anløb af marinehjemmeværnet, forsvaret og historiske træskibe og andre fartøjer. Der er anslået 20-30 større og mindre maritime virksomheder, der har et stort behov for en såkaldt erhvervskaj for at kunne udføre deres arbejde.
Her ses et kort over erhvervshavnens kajkanter.
Kommunalbestyrelsen har besluttet at havneerhvervsområderne på Frederiksø skal fastholdes. På baggrund af den opdateret udviklingsplan for Fremtidens Havn fra 2025 indskrænkes havneerhvervsområdet nord for Østre Havnevej og en del overgår til let/lokalt erhverv.
For de øvrige erhvervsområder i lokalbyerne og landsbyerne skal der være plads til den lokale virksomhed, der forsyner lokalområdet eller som skaber lokale arbejdspladser.
Det er typisk håndværks- og produktionsvirksomheder der er beliggende i de øvrige erhvervsområder.
Opgørelse over restrummeligheden i erhvervsområderne
Flere erhvervsområder har en restrummelighed, der muliggør at eksisterende virksomheder kan udvide og at nye virksomheder kan etablere sig. For mange af de uudnyttede erhvervsområder skal der udarbejdes en lokalplan. De fleste udnyttede erhvervsområder er lokalplanlagte.
Oversigt og erhvervsområder og restrummelighed (opgjort marts 2024)
Restrummeligheden vurderes at være betydelig i flere af de allerede udlagt erhvervsområder, som ligeledes har en geografisk og anvendelsesmæssig spredning. Sammenholdt med den aktuelle erhvervsudvikling og inddragelse af nye erhvervsarealer de seneste 5 år, som har være i et meget begrænset omfang, er der ikke behov for at udlægge nye erhvervsarealer.
Maritimt Kraftcenter
Et af kommunalbestyrelsens fokusområder i Udviklingsstrategi 2023-2035 - fra mere til bedre, er udviklingen af et maritimt kraftcenter især med fokus på erhverv og kulturarven som er forankret i Svendborgs maritime tradition.
De maritime erhverv omfatter blandt andet udviklingen af automatiserede processer til søs – kaldet ’autonomi’, som omfatter udvikling og produktion af droner, sikkerhedssystemer og it-systemer til skibsfarten. Udviklingen af Svendborgs maritime kraftcenter er en del af den fælles fynske satsning NextGenRobotics, som skal udvikle et ambitiøst erhvervsfyrtårn for robotter, droner og autonom, kystnær skibsfart.
På Svendborg Havn, Nordre Kaj, er et maritimt kraftcenter under udvikling med den fysiske etablering af det nye SIMAC (Svendborg International Maritime Academy), som huser en søfartsuddannelse med plads til 900 studerende og et nyt maritimt erhvervshus, som begge blev indviet i 2023.
Intentionen er at flere maritime erhverv samt funktioner der understøtter disser, f.eks. et maritimt testcenter, over tid kan etableres i området.
OSD og indvindingsoplande
Kommunen skal friholde OSD og indvindingsoplande for virksomhedstyper og anlæg, der sædvanligvis har oplag af, anvender eller frembringer forurenende stoffer eller stofgrupper, der er mobile i forhold til grundvandet, hvor virksomhedstypen medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet.
Såfremt det ønskes at placere virksomheder eller aktiviteter, der medfører en væsentlig fare for forurening af grundvandet, inden for OSD eller indvindingsoplande uden for OSD, skal der i en grundvandsredegørelse godtgøres for, at der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for placeringen, herunder at lokalisering uden for de nævnte områder er undersøgt og ikke fundet mulig, samt at faren for forurening af grundvandet kan forebygges eksempelvis ved tekniske tiltag som reguleres i en lokalplan. Krav til de tekniske tiltag, skal ligeledes fremgå af kommuneplanrammen for lokalplanlægning.
Indenfor områder, hvor der allerede er planlagt for særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg i OSD eller indvindingsoplande udenfor OSD, vil kommunen i hvert enkelt tilfælde vurderer på, om der er behov for at sikre grundvandet med skærpede vilkår om tekniske tiltag for at beskytte grundvandet. Det gælder både for udvidelse af eksisterende virksomheder og ny etableringer. Sådanne skærpede vilkår vil blive stillet med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens § 24.
Erhverv i landzone
Erhverv i det åbne land tillades som udgangspunkt ikke, med mindre det hører under landbrug, skovbrug eller fiskeri, jf. Planlovens bestemmelser. Eksisterende landbrugsbygninger, der ikke længere er nødvendige for landbrugets drift, kan jf. Planloven tages i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker, én bolig samt lager- og kontorformål. Det er en betingelse for dette, at virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang, og at bygningerne ikke er opført inden for de seneste fem år.
Før end der etableres erhverv i landzonen skal der gives en landzonetilladelse. Ved meddelelse af landzonetilladelser bliver der lagt vægt på, om det er eksisterende bygninger, der anvendes til erhvervet, således at den landskabelige påvirkning er uændret. Generelt må en tilladelse ikke tilsidesætte natur-, miljø- og landskabelige værdier i området. Dette kræver en konkret vurdering.
Det skal således bemærkes at landzonetilladelser til bygningsudvidelser og arealudvidelser kan være begrænset.
I forhold til hvilke muligheder der er for turismeerhverv i landzonen se da afsnittet om Turisme og Fritid.