Udvikling af land og by

Svendborg Kommune er på én gang en bykommune og en landkommune. Cirka halvdelen af kommunens indbyggere bor i Svendborg by, og cirka halvdelen bor i kommunens lokalbyer og landdistrikter. En ting der dog går igen i hele kommunen er de mange virkelystne borger, der engagerer sig i udviklingen af deres lokalområder på mange forskellige måde.

Byer, lokalbyer, landsbyer og det åbne land har forskellige roller i kommunens udvikling. Lokalsamfundene indgår i et større lokalområde, som oftest opleves som tættere på end kommunen som helhed. Kommunen består af en række lokalområder med hver deres naturlige omdrejningspunkt for hverdagslivet i lokalbyerne eller hovedbyen Svendborg. En sondring mellem disse i kommunens såkaldte bymønster, muliggør en byudvikling med fokus på det specifikke steds særegne karakterer og muligheder, og danner grundlag for kommunale investeringer i udviklingen af kommunen. Særligt det fokus skal være med til at fremme bosætning og erhvervsudvikling i hele kommunen. Byudviklingen i Svendborg Kommune skal tage afsæt i bymønstret, og det er derfor nødvendigt at tænke byudvikling på tværs af byer og lokalområder.

Der sker en positiv udvikling, både i byerne og på landet. Mange steder opleves en positiv befolkningstilvækst, der bygges nyt eller renoveres, og lokalområderne organiserer sig og tager hånd om den lokale udvikling. Omvendt er en del af vores lokalbyer og større landsbyer udfordret af mere eller mindre fraflytning.

Lokalområderne har vidt forskellige særpræg og potentialer. Den enkelte by eller det enkelte område kan og skal ikke tilbyde det hele og områderne er derfor gensidig afhængige af hinanden. Derfor skal kommunens lokalområder udvikles i tæt samspil med hinanden, så de er med til at understøtte og supplere hinanden.

Det er Kommunalbestyrelsens mål, at:

  • der skal ske en balanceret og sammenhængende byudvikling, som fremmer bosætning og erhvervsudvikling i hele kommunen.
  • bymønstret skal understøtte byernes udviklingsmuligheder og fokusere de offentlige investeringer i f.eks. infrastruktur og service.
  • Svendborg by styrkes som kommunens hovedby og drivkraft på Sydfyn med fokus på at skabe et mangfoldigt byliv, erhvervsdynamik og attraktive bosætningsmuligheder.
  • der i hovedbyen og i tilknytning til lokalbyerne sikres:

- attraktive og forskelligartede boligtilbud,

- kollektive trafikforbindelser,

- grundlag for et varieret erhvervstilbud i forhold til virksomheder og arbejdspladser,

- fritidsfaciliteter,

- dagligvareforsyning og mulighed for udvalgsvarehandel

- bynære rekreative områder.

  • udvikling af hovedbyen, lokalbyerne eller landsbyerne indirekte fremmer og videreudvikler de omgivne lokalområder.
  • fastholde og beskytte kvaliteterne i det enkelte lokalsamfund og at de enkelte steder udvikles og styrkes på baggrund af de særlige karakterer, kvaliteter og potentialer lokalt.
  • styrke og udvikle nærdemokratiet i hele kommunen i samarbejde mellem civilsamfund og kommune.
  • understøtte lokale initiativer og engagement.
  • undgå spredt bebyggelse i det åbne land.

1.1.1 Bymønster

  • Kommunens byer er inddelt i hovedby, lokalbyer, større landsbyer og øvrige landsbyer. Dette er kommunens bymønster.
  • Hovedby er: Svendborg inklusiv Tved, Thurø by, Vindeby, Troense, Tankefuld og Rantzausminde.
  • Lokalbyer er: Vester Skerninge, Ollerup, Kirkeby, Stenstrup, Gudbjerg & Gudme, Hesselager, Skårup, Landet & Lundby.
  • Større landsbyer er: Ulbølle, Bjerreby, Hundstrup, Åbyskov, Vejstrup, Oure, Lundeborg
  • Bymønstret er retningsgivende for kommunens udvikling
  • Skoler og institutioner må ikke lukkes inde med byvækst, så fremtidige udvidelsesmuligheder fjernes.
  • Udvikling og planlægning skal ske i dialog og samskabelse med de lokale kræfter i lokalområderne

Byudvikling
Byudvikling betegnes som den udvikling, der sker gennem udlæg af større nye arealer til boligformål, erhvervsformål, centerformål, offentlige formål, tekniske anlæg, havneformål og lignende. Huludfyldning, afrunding af landsbyer, og mindre udstykninger betegnes ikke som byudvikling.

1.1.2 Hovedby

  • Hovedbyen Svendborg skal rumme de overordnede funktioner som bosætning, erhverv, detailhandel, uddannelsesinstitutioner, private og offentlige services, som betjener et større geografisk område.
  • Den primære byudvikling skal ske i hovedbyen.
  • Hovedbyer skal være byzone

1.1.3 Lokalbyer

  • Lokalbyerne skal have mindst 500 indbyggere, offentligt dagtilbud og grundskole samt dagligvarebutik.
  • Hvert lokalområde, bortset fra hovedby og småøerne, har mindst én lokalby. Der er herved rimelig adgang til offentlig og privat service samt arbejdspladser rundt om i kommunen.
  • Der skal være mulighed for byudvikling til boligformål i alle lokalbyer.
  • Der skal sikres god forbindelse mellem hovedbyen og lokalbyerne i form af veje, stier og kollektiv trafik.
  • Lokalbyer skal være byzone

1.1.4 Større landsbyer

  • Større landsbyer skal have mere end 200 indbyggere og der kan ske mindre byudvikling i begrænset omfang under hensyntagen til lokalområdets samlede udvikling. F.eks. ved placering af almene boliger i en større landsby grundet potentiale for bedre udnyttelse af boligmassen i bosætningsøjemed.
  • Større landsbyer, der ønskes byudviklet, skal være byzone. 

1.1.5 Øvrige landsbyer

  • De øvrige landsbyer har under 200 indbyggere
  • De øvrige landsbyer skal som hovedregel ligge i landzone, og der kan ikke foregå byudvikling. 
  • I rammeplanlagte eller afgrænsede landsbyer kan der eventuelt tillades enkelte nye boliger i overensstemmelse med den eksisterende landsbystruktur. Rammeafgrænsningerne mod det åbne land fungerer som landsbyafgrænsning.
  • Tidligere erhvervsarealer indenfor rammeplanlagte landsbyer, kan planlægges til boligformål i overensstemmelse med den eksisterende landsbystruktur. 
  • Overflødiggjorte bygninger, som landbrugsbygninger, nedlagte mejerier, skoler, foderstofvirksomheder og maskinstationer i landzone, kan omdannes til boligformål.

1.1.6 Lokalområder

  • Svendborg Kommune er inddelt i 13 lokalområder; 9 udenfor Svendborg by, som i sig selv er underinddelt i 4 lokalområder/bydele.
  • Der skal sikres en helhedsplanlægning i lokalområderne
  • Udviklingen skal ske på tværs af lokalområdet, så byer/landsbyer udvikles i samspil med hinanden på tværs af lokalområdet
Statisk kort

I Svendborg skal der skabes tid, rum og mulighed for, at alle kan leve og opleve det gode liv, hvor end de bor.

Lokalområderne udgør en vigtig del af Svendborg Kommunes identitet og fungerer som unikke bosætningsområder med levende lokalmiljøer, fællesskaber, nærhed til naturen, gode institutioner, handelsliv, arbejdspladser og nem adgang til Svendborg by. Lokalområderne har hver deres profil: nogle er tæt på vandet, andre længere inde i landet med skove og åbne marker. Det er en politisk målsætning, at der skal være byudvikling i hele kommunen, men at det skal ske i balance. Det betyder, at lokalområder, lokalbyer og landsbyer ikke nødvendigvis skal kunne det samme, men at deres forskelligheder og indbyrdes synergier skal udnyttes i en helhedstænkning, der gælder hele kommunen.

Vi ønsker at udvikle alle lokalområder med omtanke – det vi kalder Cittaslow. Målet med Cittaslow er at øge livskvaliteten og fremme det gode liv med værdier som kvalitet, bæredygtighed og lokal forankring. Det handler om at tage sig tid til at udvikle med omhu, udsyn og omtanke. At den udvikling, som skal ske, er holdbar og udnytter de lokale potentialer. Der skal være fokus på bedre frem for mere, når vi arbejder med udvikling af vores lokalsamfund.

Svendborg Kommune består, foruden Svendborg by af lokalområderne Thurø; Tåsinge Nord; Tåsinge Syd; Egense-Rantzausminde-Tankefuld; Ollerup-Vester Skerninge; Stenstrup-Kirkeby; Gudme-Gudbjerg-Hesselager-Oure; Skårup; og Småøerne.

Hent analysen af kommunens lokalområder her

Udviklingen af by- og landdistrikter i Svendborg Kommune skal tage afsæt i bymønstret og lokalområderne. I et udviklingsperspektiv er det derfor nødvendigt at tænke på tværs af byer - og lokalområder. Siden seneste kommuneplanrevision er der udarbejdet en større analyse af lokalområdernes karakter, potentialer og udfordringer. Denne analyse danner grundlag for kommunens dialog med lokalområderne om den fremtidige udvikling lokalt og vil blive anvendt i den fremtidige planlægning. Med udgangspunkt i lokalområderne, ønsker vi for hvert område at skabe en sammenhængende planlægning.

Kommunens bymønster er karakteriseret ved en række "bybånd" langs vejene mellem de gamle købstæder på Fyn. Den trafikale infrastruktur og det Sydfynske Øhav er med til at binde byer og lokalsamfund sammen. Vandet fungerer som bindeled mellem de små øer og fastlandet. De grønne landskaber og skove, som er den grønne struktur, ligger mellem "bybåndene".

Vi ønsker, at alle kan leve og opleve det gode liv i Svendborg. Fastboende, pendlere, erhvervsdrivende, turister, studerende. Og vi tror på, at den på alle måder mest bæredygtige udvikling af fremtidens Svendborg Kommune tager sit afsæt i dét, vi allerede er rigtig gode til – eller har potentiale til at blive endnu bedre til. Dette gælder også for byer og lokalområder.

Derfor er det vigtigt, at der er en stærk bevidsthed om hvad, der gør ens by, landsby eller lokalområde til noget særligt og hvorfor. Hovedbyen og lokalbyerne har også rollen som de byer, hvor potentialet for at tiltrække tilflyttere er størst, og hvor potentialet derfor skal understøttes. Omvendt ville disse byer ikke være hvad de er, hvis ikke der var et stærkt opland i form af landsbyer og lokalområdet til at støtte op om de tilbud og faciliteter, som hovedby og lokalbyerne har. Derfor er det vigtigt, at lokalområder og byer uanset størrelse udvikler sig sammen, og arbejder for en fælles udvikling - til gavn for helheden. Udviklingen af stærke samarbejdsrelationer by og lokalområde i mellem vigtige for, at vi lykkes med at skabe et bedre sted at leve – for mennesker, virksomheder og naturen.

 

Kommunens bymønster

Hovedby
Svendborg er hovedby i det sydfynske. Svendborg inklusiv Tved, Thurø By, Vindeby, Troense og Rantzausminde udgør hovedbyen. Hovedbyens forskellige bydele er i vækst befolkningsmæssigt.

Her er størstedelen af Sydfyns arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, specialiseret udvalgsvarehandel og de overordnede servicefunktioner som f.eks. sygehus og domstol placeret. Byen rummer funktioner og tilbud, som opfylder en almindelig hverdag for indbyggere bosiddende inden- og udenfor Svendborg Kommune.

Byen og havnen har en helt særlig kombination af urbant byliv med kultur, handel, specialbutikker, restauranter sammen med kulturarv og sejlerliv. Heraf tilnavnet Den sydfynske hovedstad. En stærk Svendborg by og havn er en forudsætning for bosætning i hele Svendborg Kommune. Der kommer ikke bosætning i lokalområderne og de mindre byer i kommunen, hvis Svendborg by ikke forbliver stærk og spændende – og omvendt. By og land er i Svendborg kommune hinandens forudsætninger i forhold til tiltrækning.

Den primære byudvikling skal således ske i hovedbyen Svendborg, med fokus på fortætning og omdannelse af Svendborg bymidte og havn, samt udviklingen af bydelen Tankefuld mod vest. Hovedbyen er byzone.

 

Lokalbyer
Lokalbyerne har mellem 500 og 1800 indbyggere og er karakteriseret ved at rumme offentlig grundskole og dagtilbud samt dagligvareforsyning og ofte også lokale erhvervs- og håndværksvirksomheder. I kommuneplanen kaldes disse byer lokalbyer.

Bymønstrets lokalbyer er: Vester Skerninge, Ollerup, Kirkeby, Stenstrup, Hesselager, Gudme, Gudbjerg, Skårup og Landet & Lundby.

På Tåsinge udgør Lunde & Landet til sammen lokalby-funktionen i det pågældende lokalområde, selvom de ikke hver især opfylder kriterierne for at være en lokalby. Folkeskole, bibliotek og dagtilbud ligger i Lundby, mens dagligvareforsyningen er placeret i Landet. De ældste børn på Tåsinge går alle i skole i Vindeby.

Gudbjerg har også fået status af lokalby, selvom indbyggertallet ligger under 500, da én af Stokkemarkskolens afdelinger ligger i Gudbjerg, som derudover også har børnehus og dagligvareforsyning.

Lokalbyerne har historisk set været omdrejningspunkter for lokal handel og udveksling i landdistrikterne, og dermed været et lokalt centrum. Hvor landsbyer i det store billede har oplevet affolkning, har de større byer oplevet befolkningstilvækst. I lokalbyer, der ofte ligger decentralt i kommunerne med et større opland, er begge tendenser til stede samtidigt – folk flytter til fra landet, mens andre flytter fra lokalbyen til de større byer. Samtidig har kommunesammenlægningen betydet, at den enkelte lokalby i dag har en ny position i et bymønster med mange flere byer.

Lokalbyerne skal i fremtiden udvikles ved at styrke sammenspillet mellem byerne, fortætning af bygningsmassen, gentænke infrastrukturen, skabe nye mødesteder og grønne bymiljøer, og ved at etablere nye samarbejdsformer og partnerskaber. Uanset at den primære byudvikling skal fokuseres i hovedbyen, er det vigtigt for kommunens sammenhængskraft og fortsat bæredygtige lokalområder, at der også er gode muligheder for byudvikling i lokalbyerne. Byudvikling skal ske i byzone, og derfor skal lokalbyer fremadrettet være byzone.

Lokalbyerne er en vigtig drivkraft lokalt, og flertallet af lokalbyerne i Svendborg Kommune oplever en befolkningstilvækst. For at understøtte lokalsamfundene og fortsat grundlag for kommunal service er det vigtigt at prioritere byfornyelse i lokalbyer, hvor udviklingen ikke er positiv. Derfor har Svendborg Kommune besluttet at afsætte midler til 2 områdefornyelsesprojekter sideløbende – ét i Hesselager og et samlet i Lundby & Landet, da befolkningsudviklingen i disse to lokalbyer desværre har været negativ i de senere år. Med afsæt i afdækningen af potentialer og udfordringer i lokalområdeanalysen arbejdes der nu med byfornyelse i disse lokalsamfund og håbet er, at det vil skabe synergier ud i lokalområderne.

 

Større landsbyer og øvrige landsbyer
Bymønstrets større landsbyer er: Ulbølle, Oure, Lundeborg, Vejstrup, Bjerreby, Åbyskov og Hundstrup. Disse har mere end 200 indbyggere og nogle af dem et offentligt servicetilbud i form af dagtilbud eller plejecenter, eller en privatskole eller dagligvarebutik og privat erhvervsliv.

Hovedparten af de større landsbyer er i tilbagegang befolkningsmæssigt, men Ulbølle og Hundstrup er i vækst. Samtlige større landsbyer ligger delvist i byzone. Større landsbyer, der ønskes byudviklet, skal som hovedregel overføres til byzone i sin helhed. 

De øvrige landsbyer er landsbyer med under 200 indbyggere. I Svendborg Kommune har vi ikke sat en nedre grænse for, hvornår man som lokalsamfund i en samlet bebyggelse, må kalde sig en landsby. Hvis der ligger en håndfuld boliger samlet og borgerne dér sammen føler sig som et landsbyfællesskab, så er det fantastisk for motivationen for at blive i dét fællesskab og måske tiltrække flere. Nogle af disse landsbyer er i vækst og andre i tilbagegang. Der er ikke et mønster i, hvor i kommunen denne tendens trækker den ene eller anden vej, og i landsbyer med få indbyggere kan én families til- eller fraflytning give et stort procentvis udsving. Dette er for eksempel udtalt i lokalområdet Småøerne, hvor tendensen med vigende indbyggertal gælder alle 3 øer.

Landsbyerne rundt om i kommunen er hovedsageligt bosætningsbyer med op til et par hundrede indbyggere og oftest uden servicetilbud og dagligvarehandel men med lokale samlingssteder som f.eks. forsamlingshuse. Hver by og landsby har sin historie og oprindelse.

Kommunens landdistrikter og landsbyer har store potentialer som bosætningsområder. De overskuelige lokalsamfund med mulighed for at indgå i lokale fællesskaber og nærheden til natur og landskaber tiltrækker gerne lokale og nye tilflyttere. Boligpriserne er generelt lave, og der er ofte god udenomsplads til fritidsinteresser, børn og kæledyr og de generelt frie udfoldelsesmuligheder. Selv om der ofte er relativt længere til privat og offentlig service, og ofte langt til arbejde og uddannelsessteder ønsker mange mennesker fortsat at bo på denne måde.

Bosætningen i øvrige landsbyer skal fortrinsvist ske i eksisterende boliger eller ved udskiftning af eksisterende boliger. Udstykning af nye boligområder anses jf. planloven generelt som byudvikling, der skal ske i byzone. Der kan være enkelte undtagelser rundt om i kommunen baseret på ældre planlægning.

 

Afgrænsning af landsbyerne

Der skal være en klar grænse mellem bymæssig bebyggelse og det åbne land. Det er fastlagt i Planloven. Planlægningsmæssigt er der derfor i kommuneplanen taget stilling til udstrækningen af  landsbyerne - enten ved at afgrænse dem ved hjælp af såkaldte landsbyafgrænsninger eller ved almindelige kommuneplanrammer. I de landsbyer, hvor der er kommuneplanrammer, fungerer disse som landsbyens planmæssige afgrænsning. Det betyder, at kommunen har taget stilling til, at bebyggelse i og ved en landsby skal ske indenfor denne afgrænsning.

I landsbyer, der alene har en landsbyafgrænsning, kan der ikke ske byudvikling, men det vil efter en konkret vurdering måske være muligt at indplacere enkelte boliger rundt omkring i landsbyen i overensstemmelse med den eksisterende landsbysstruktur. Det samme gør sig gældende i afgrænsede landsbyer med spredt beliggende kommuneplanrammer.

Nogle landsbyer har  kommuneplanrammer og eksisterende lokalplaner, med dertil knyttede byggeretter. Her kan lokalplanens muligheder udnyttes. Der kan ikke forventes udarbejdelse af nye lokalplaner med mulighed for byudvikling i de øvrige landsbyer.

I landsbyer uden rammer eller landsbyafgrænsning administreres alene efter gældende ret i landzonen (planlovens § 34-38). Hovedreglen her er, at der ikke må opføres nye boliger eller erhverv. Der er lempeligere regler ved ibrugtagning af eksisterende egnet bebyggelse.

Befolkningstallene, der er brugt i forbindelse med kommunens bymønster, er data pr. 1. januar 2024.