Bosætning og boligrækkefølge

Svendborg Kommune skal fortsat være et attraktivt sted at bo med gode boliger, der afspejler det aktuelle behov og den demografiske udvikling.

Befolkningstallet i Svendborg Kommune er svagt, men jævnt stigende. Den positive tendens vil Kommunalbestyrelsen gerne styrke. Det skal ske ved at skabe de bedste rammer for et hverdagsliv med et alsidigt boligudbud.

Flere borgere medvirker til at Svendborg fortsat kan være en levende kommune med et rigt handels- og kulturliv, stærke fællesskaber, børn i skolerne og en robust arbejdsstyrke. Flere borgere betyder også, at flere bidrager til den fælles økonomi der giver mulighed for bedre kommunal service. En øget bosætning sker ved at fastholde nuværende borgere og ved at tiltrække nye tilflyttere.

Vores boligrækkefølge skal sikre, en hensigtsmæssig byudvikling, og er et vigtigt redskab for kommunen, om hvor der prioriteres ressourcer og økonomi i henhold til den overordnede planlægning. Byudvikling forudsætter offentlige investeringer i kloakker, energiforsyning, infrastruktur, offentlig service mv., hvorfor det er nødvendigt at færdiggøre ny boligområder førend planlægning og byggemodning startes for andre områder. Boligrækkefølgen er med til at fremme en effektiv udnyttelse af offentlige investeringer og skaber gennemsigtighed for virksomheder, borgere, investorer, nabokommunerne mv. om den planlagte fysiske udvikling, ved at fokusere byudviklingen i de prioriterede byudviklingsområder.

Det er kommunalbestyrelsens mål, at:

fastholde og udbygge Svendborg som en attraktiv bosætningskommune,
skabe vækst i befolkningstallet og tilstræbe en alsidig befolkningssammensætning
arbejde for en levende og attraktiv Svendborg By og Havn som en forudsætning for bosætning i hele kommunen
prioritere Svendborg Bymidte, Svendborg Havn og Tankefuld som de primære byudviklingsområder
der i et mindre omfang sikres varierede bosætningsmuligheder i lokalområderne. Der skal være et passende, varieret og fleksibelt udbud af boliger til borgere i alle aldre og i alle livssituationer
ny planlægning for boliger skal ske ud fra det aktuelle potentiale for øget bosætning, der er i de enkelte byer
fremme udnyttelsen af offentlige investeringer gennem en sammenhængende placering af nye boligområder
der arbejdes med at skabe interne flyttekæder
boligudvalget i kommunen skal være blandet - både i boligtype, boligstørrelser og ejerformer.
indlede en dialog med de almene boligorganisationer om mulighederne for at etablere almene bofællesskaber, samt almene boliger udenfor Svendborg By
almene boliger skal være med til at skabe den mangfoldige by

1.2.1 Byudvikling

Byudvikling skal først og fremmest ske ved byomdannelse og fortætning og i begrænset omfang nyudlæg
Ny planlægning for boliger skal ske på baggrund af et dokumenteret bosætningsbehov, med afsæt i aktuel data og analyser
Såfremt den eksisterende rummelighed er stor nok, kan der kun udlægges nye arealer til byvækst, hvis der samtidig udtages et andet areal af omtrent samme størrelse
Nyudlæg til byformål herunder boliger skal ske i direkte tilknytning til eksisterende byområder efter princippet ”indefra og ud” og skal sikre en klar grænse mellem by og land
Byudvikling skal sikre en blandet boligsammensætning
Arealer belastet af støj, lugt, lys, støv eller anden luftforurening må ikke udlægges til boliger eller anden miljøfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod gener.

1.2.2 Boligrækkefølgeplan

Planlægning for boliger skal ske i overensstemmelse med boligrækkefølgen i den prioriterede rækkefølge indenfor den enkelte lokalby eller landsby.
Undtagelsesvist kan en prioritet 2 opprioriteres, hvis kommunen vurderer, at prioritet 1 inden for sammen lokalby eller landsby ikke kan igangsættes.
Kommunalbestyrelsen kan afvise at udarbejde en lokalplan for et område, hvis det er i strid med kommunens boligrækkefølgebestemmelser

Byudvikling
Byudvikling betegnes som den udvikling, der sker gennem udlæg af større nye arealer til boligformål, erhvervsformål, centerformål, offentlige formål, tekniske anlæg, havneformål og lignende. Mindre udstykninger og afrunding af landsbyer betegnes ikke som byudvikling og indgår ikke i boligrækkefølgeplanen.

Befolkningsudvikling

Fra år 2020 har der været en særlig gunstig udvikling i Svendborg Kommune med højt boligbyggeri, mange fødsler og mange tilflyttere. Denne tendens har holdt frem til 2023-2024, hvor der er sket en afmatning, men fortsat men en positiv tilvækst.

Befolkningsprognosen antager at der frem mod 2037 vil være en moderat positiv udvikling.

Af skemaet fremgår hvordan befolkningsvæksten har været i kommunens byer fra 2020-2024.

Det samlede befolkningstal forventes at blive på 60.996 personer i år 2037, hvilket ligger 1270 personer over det nuværende befolkningstal. Befolkningsudviklingen forventes at være jævnt stigende i hele perioden, hvilket i snit giver en tilvækst på 97 indbyggere om året.

Stigningen i befolkningstallet forventes at blive mest markant i Svendborg By og Tankefuld/ Rantzausminde, Vester Skerninge, Ollerup, Ulbølle samt Thurø

Behov for nye boliger

Det historiske boligbyggeri for perioden 2002-2023 tilsiger at der i gennemsnit er tilført 144 nye boliger om året.

På baggrund af den historiske udvikling og forventning til en stadig større interesse i Svendborg, vurderes det samlede boligbehov til at ligge på omkring 2000 boliger i planperioden fra 2025 – 2037, hvilket svarer til 166 boliger om året. Dette flugter også med det historiske boligbyggeri.

2020 var et resultat af ændret registrering i de danske kommuner, og er derfor unaturligt lav. Det ses endvidere at boligudbygningen er meget lav efter 2030, da det er svært at forudsige konjunkturerne så langt ud i fremtiden. Den meget store stigning i 2020 til 2022 var et resultat af stigende kommunal tilflytning og flere fødsler. Størstedelen af de nye boliger, opføres jf. boligprogrammet i starten af planperioden, da planerne for boligbyggeriet de førstkommende år normalt er kendt, mens det på længere sigt er mere usikkert.

Boligprogrammet fastlægger en forventning om at der i gennemsnit tilføres 200 nye boliger om året i perioden fra 2025 - 2035.

Det er vurderet, at der umiddelbart er et behov for at planlægge for flere boliger end hvad den demografiske udvikling viser. Da kommunens udlæg til boligformål skal tage hensyn til ændringer i befolkningssammensætningen, ændrede familiemønstre, ønsket om at blive længere i eget hjem og udviklingsinteresser som alt sammen påvirker behovet for nye boliger.

Det skal hertil bemærkes, at det er utrolig vanskeligt at forudsige det fremtidige boligbyggeri, da det langt hen ad vejen beror på privat initiativ, materialepriser og inflationen.

Kommuneplanen indeholder tilstrækkeligt med uudnyttede arealer udlagt til boligformål, til at dække det forventede boligbehov. Der er dermed ikke grundlag for at udlægge nye områder til boligudvikling. Det kan dog være muligt at omplacere allerede udlagte områder til boligformål, hvis der opstår ny viden om f.eks. vand, jord og infrastruktur mm. som væsentligt besværliggør et boligprojekt eller hvis boligbehovet vurderes større andet steds.

Nye boliger fordelt på plandistrikter

Nedenstående graf viser den forventede fordeling af nye boliger fordelt på plandistrikterne.

Som det fremgår forventes der boligbyggeri i hele Svendborg Kommune i den kommende planperiode (2025 - 2037).

I Svendborg Kommune er der i gennemsnit opført 109 boliger om året i perioden 2012 - 2023.

I ovenstående tabel ses de nyopførte boliger fordelt på plandistrikter. Godt 32 % af nybyggeriet er foregået i kommunens lokal- og landsbyer og ca. 44 % i Svendborg by.

25 % af de nyopførte boliger er opført i lokalområdet Rantzausminde - Tankefuld, hvilket vidner om at udviklingen i Tankefuld har været positiv i den seneste planperiode.

Mulighed for at udlægge nye arealer til boligformål og restrummelighed

Kommuneplan 2025 – 2037 indeholder tilstrækkeligt med arealer til boligformål til at dække det forventede boligbehovet i den kommende 12-årige planperiode.

Restrummelighedsopgørelsen omfatter de kommuneplanrammer udlagt til boligformål, som endnu ikke er udnyttet.

Restrummeligheden i Kommuneplan 2025 – 2037, modsvarer det aktuelle boligbehov i planperioden.

På nedenstående skema fremgår den aktuelle restrummelighed, der viser hvor der er uudnyttede kommuneplanrammer til boligformål i de forskellige plandistrikter.

There was an error loading the image

System.NullReferenceException: Object reference not set to an instance of an object. at COWIPLAN.Website.Controllers.CustomExtensions.DisPlayUmbracoMediaImageExtensions.GetImageHtml(Media image, IPublishedContent currentpage, String cropAlias, CropModel cropModel, Int32 imageMaxWidth, Boolean forceImageSize, Boolean lazyload, Boolean ifSvgGetSvgHtml, String cssClass, String culture, String altText, String quality)

De nedtonede linjer, er vurderet af mindre betydning f.eks. pga. størrelsen på udlægget og tæller derfor ikke med i den samlede opgørelse. Disse fremgå heller ikke at retningslinjekortet - boligrækkefølgeplan.

Aktuelt er kommunens rummelighed med mulighed for ca. 3.700 boliger større end kommunens behov på ca. 2000 boliger for de kommende 12 år.

Det betyder, at der kun kan udlægges nye arealer til byvækst, hvis der samtidig udtages et andet areal af omtrent samme størrelse (hektar), som er planlagt til byvækst i den aktuelle kommuneplan. Dog kan der udlægges mindre arealer til byvækst som afrunding af eksempelvis en ujævn bykant, uden at der skal ske en omfordeling af arealer, eller kommunen skal dokumentere behovet for byudvikling.

Lokalplanlagte og byggemodnede arealer er forbundet med væsentlige samfundsmæssige investeringer til f.eks. kloakering, veje mv. i et konkret område. Disse indgår i rummelighedsopgørelsen over arealer, som skal udvikles inden for planperioden, men er ikke umiddelbart genstand for en eventuel omfordeling af arealer.

Byomdannelse og fortætning

Byomdannelse - og fortætning udgør en afgørende del af byudviklingen, med fokus på at udnytte det udviklingspotentiale, som ældre erhvervs- og havneområder rummer for at skabe mangfoldige og attraktive bydele. Områderne har som oftest en god placering i byen, og der er oplagte muligheder for at bygge videre på eksisterende kulturmiljøværdier.

Læs mere om byomdannelse – og fortætning i Svendborg Bymidte og Svendborg Havn.

Bosætningsstrategi

Kommunalbestyrelsens Bosætningsstrategi fra 2020 danner grundlag for den fremtidige planlægning og byudvikling, og understøtter arbejdet med at prioritere nye og eksisterende boligudlæg.

I stratgien peges på, at der ønskes en øget bosætning ved at fastholde nuværende borgere og ved at tiltrække nye tilflyttere ved blandt andet at understøtte interne flyttekæder. I arbejdet med at understøtte bosætningen ønsker kommunalbestyrelsen et særligt fokus på målgrupperne:

- ”Homecommers”
- ”Københavnere”
- Unge studerende
- ”Emptynesters”

Yngre, seniorer, ældre, børnefamilier, enlige og unge under uddannelse – alle i forskellige livssituationer og med forskellig økonomisk formåen. Mennesker har igennem forskellige perioder af livet forskellige ønsker, krav og muligheder til boligen og bomiljøet. Derfor vælger kommunalbestyrelsen at satse på mangfoldighed, udtrykt som en social mangfoldighed og et alsidigt boligudbud, der i rimelig grad tilgodeser de forskellige befolkningsgruppers ønsker, behov og muligheder til en bolig og beliggenhed. Vi ønsker et blandet boligudbud - både i boligtype, boligstørrelser og ejerformer. Og vi ved vi skal have et særligt fokus på mindre boliger og bofællesskaber for at understøtte etableringen af disse.

Planlægningen for almene boliger er et vigtigt redskab til at fremme udviklingen af den blandede og mangfoldige by, hvor der er blandede boligtyper og ejerformer i de enkelte kvarterer.

Læs Bosætningsstrategi 2020 her.

Boligrækkefølge

Kommuneplan 2025 - 2037 dækker kommunens behov for areal til byvækst inden for den 12-årige planperiode.

I Kommuneplan 2025 - 2037 er der foretaget en opdatering, sådan at uaktuelle og allerede udnyttede udlæg er taget ud for at give plads til nye mere aktuelle udlæg.

For at sikre at byudvikling sker i overensstemmelse med kommuneplanens principper herfor, indeholder kommuneplanen en boligrækkefølgeplan for hele Svendborg Kommune. For nuværende omfatter rækkefølgeplanen kun boliger.

Boligrækkefølgeplanen inddeler kommunens ubebyggede boligarealer i tre kategorier:

Boligområder, der umiddelbart kan lokalplanlægges for og efterfølgende bebygges
Boligområder, hvor lokalplanlægning må påbegyndes, når der ikke er flere kategori 1 boligområder og lokalplaner med en væsentlig restrummelighed inden for den pågældende lokalby eller landsby.
Boligområder, der kan komme i spil i slutningen af kommuneplanens tidsperspektiv på 12 år

Kommuneplanrammer udlagt til boligformål, men som ikke er omfattet af boligrækkefølgeplanen, da det er mindre områder, skal betragtes som kategori 1.

Perspektivarealer

Perspektivarealerne indgår i kommuneplanen, og er kommunalbestyrelsen oplæg til de mere langsigtede udviklingsretninger for byudvikling i forhold til bolig og erhvervsarealer.

Arealerne har ikke nogen juridisk gyldighed i kommuneplanen. Det vil sige, at der eksempelvis ikke umiddelbart kan bygges boliger på arealerne.

Efterhånden som boligrækkefølgeplanens arealer udnyttes, vil det være perspektivarealerne, som kommunalbestyrelsen først vil søge at inddrage som nye byområder. Det vil kunne ske i kommende kommuneplanrevisioner.

Det østlige område omkring Østrehavnevej og Abildvej er i Udviklingsplanen for Fremtidens Havn 2025 skitseret, som et fremtidigt bolig- og erhvervsområde. Området er i nærværende kommuneplan fortsat udlagt til erhverv, da behovet for flere boliger på havnen og Svendborg by er dækket med øvrige udlæg. I takt med at de planlagte boligområder udbygges og befolkningstilvæksten stiger, vil området omkring Østrehavnevej og Abildvej eventuelt kunne konverteres til et bolig og erhvervsområde.