Arkitektur og bykvalitet

Det er kommunalbestyrelsens mål, at:

• Skabe attraktive byområder med spændende rum mellem husene, god arkitektur, rekreative og aktiverende opholdsarealer, attraktive boliger og en alsidig blanding af byfunktioner.
• Styrke og udvikle de offentlige byrum som offentlige opholdsholds - og rekreative rum
• byer og byområder skal omdannes og udvikles med respekt for kulturarven
• Udvikle sammenhængende netværk af rekreative arealer, stier og byrum.

1.6.1 Arkitektur og bykvalitet

I forbindelse med byomdannelse og fortætning skal det sikres, at

• Udviklingen sker med afsæt i de enkelte områders kvaliteter, særpræg og lokale identitet.
• Arkitektonisk kvalitet styrkes i bygninger og byrum.
• Byrum og friarealer byder på alsidige anvendelsesmuligheder.
• Offentlige rum og offentlige funktioner indrettes, så de er sammenhængende, trygge og tilgængelige for alle.

Byrum og friarealer for alle

I alle byer og bydele skal der lægges vægt på visuelle, funktionelle, rekreative, kulturelle og sociale aspekter i udformningen af gader og pladser o.a. offentlige byrum. Der skal udvikles nye aktivitetsformer og trafikløsninger, der tilgodeser både sundhed og miljø.

Byernes brugere har forskellige ønsker og behov, der udfordrer muligheden for at udvikle "byrum for alle". Grundlæggende handler det om, hvad man vil med byens rum; hvad skal de rumme, hvor skal hvad foregå og hvem skal bruge det. Planlægningen forudsætter derfor, at de forskellige brugergruppers ønsker og behov afdækkes, så der udvikles opholdssteder, som er tiltænkt udvalgte brugere - også de socialt udsatte.

Byernes friarealer kan både have form som torve, pladser, gågader, byhaver, parker, grønne områder, idrætsanlæg, kirkegårde, skolegårde, legepladser, lystbådehavne, bolignære friarealer og grønne overskudslandskaber.

Kommunalbestyrelsen lægger vægt på at den samlede vifte af friarealer repræsenterer både forskellighed og stedrelation - også tænkt som en vekslen mellem "aktive områder" og "pauser".

Ved lokalplanlægning for nye byrum og friarealer lægges der vægt på at sikre en fremtidig indretning/disponering, som rummer flest mulige anvendelsesalternativer, og der skal være mulighed for midlertidige faciliteter som skøjtebane, parkour o.lign.

Kommunalbestyrelsen ønsker at arbejde for bæredygtighed ved bl.a. at fremme ”grønne og blå” træk i byerne. Læs mere under afsnittet bynatur.

Arkitektur

Arkitektur er med til at give en by og et lokalsamfund identitet og spiller en vigtig rolle for, hvordan de fysiske omgivelser opleves. Uanset om der er bevidsthed om det eller ej, spiller omgivelserne en vigtig rolle for opvækstvilkår og livskvalitet. Byen er rammen om folks hverdag og fritid. Den gode arkitektur handler ikke blot om flotte bygninger. Den handler eksempelvis også om rammer for rekreative og aktive udfoldelser, om tilgængelighed og om at give forskellige kulturer mulighed for at mødes.

Kommunalbestyrelsen vedtog i 2008 Arkitekturpolitik for Svendborg Kommune som et overordnet redskab til at fremme gode rammer for liv og udvikling af arkitektonisk kvalitet. Målet er at skærpe interessen og kendskabet til god arkitektur hos såvel borgere som byggeriets parter. Fra idé til virkelighed.

Arkitekturpolitikken indeholder blandt andet en række mål og fokuspunkter for følgende typer af byområder:

• Bymidten
• Område- og lokalcentre
• Erhvervsområder
• Villaområder
• Etageboligområder
• Landsbyerne
• Landskabet

Læs nærmere i Arkitekturpolitikken her.

I planer og projekter skal arkitekturtemaet inddrages med udgangspunkt i "stedet" så der tages stilling til:

• Forholdet til områdets by- og landskabskvaliteter
• Fremme af nutidig arkitektur
• Sikring af arkitektonisk kvalitet

"Stedet" kendetegnes ved skala, højde og dybde, stilart, opførelsesperiode, bebyggelsestype, bygningsform, detaljer, farver og materialer, vejstruktur, klima, lys, terræn og beplantning.

Tilgængelighed og tryghed

Byen, de offentlige rum og de offentlige funktioner skal være tilgængelige for alle. Det gælder borgere i alle aldre og borgere med forskellige behov.

Kommunalbestyrelsen ønsker at fremme tilgængeligheden og følelsen af tryghed i det offentlige rum. I planlægningen af de offentlige rum skal det nøje vurderes, hvilke effekter i den fysiske indretning, der kan fremme tilgængelighed og modvirke utryghed og kriminalitet.

Erfaringer fra det kriminalpræventive arbejde viser, at en bevidst indsats omkring indretning med god belysning, overskuelighed og indbydende vedligeholdte fællesarealer kan mindske kriminalitet samtidig med, at man øger borgernes følelse af tryghed.