I henhold til Lov om planlægning (Planloven) skal der for hver kommune foreligge en kommuneplan, som gælder for hele kommunens geografiske område.
Kommuneplan 2025-2037 er det redskab Kommunalbestyrelsen har for at beskrive, hvordan kommunen fysisk skal udvikles de næste 12 år. Kommuneplanen er grundlaget for al fysisk planlægning, og det er blandt andet gennem den, at kommunalbestyrelsens politikker bliver omsat til konkrete mål, retningslinjer og rammer, som kommunen skal administrere efter.
Planhierarki
Planloven fastligger et planhierarki for at sikre en sammenhæng fra det helt overordnede statsligt strategiske planlægningsniveau og ned til detaljeret konkret planlægning, som beskrives i lokalplaner.
Kommunen har ansvar for at udarbejde plantyperne; planstrategi, kommuneplan og lokalplaner - deres sammenhæng med øvrige planer, og hvem de gælder for, er illustreret på nedenstående figur.
Planhierarki
Staten fastlægger de overordnede rammer for landsplanlægningen.
Styrelserne udarbejder sektorplaner, f.eks. har Naturstyrelsen udarbejdet en Vandområdeplan.
Region Syddanmark udarbejder blandt andet en råstofplaner.
Svendborg Kommune planlægger for udviklingen af byer og det åbne land i kommuneplanen. Kommuneplanlægningen skal udarbejdes i overensstemmelse med de statslige planer, de regionale planer og sektorplanerne.
Lokalplaner udarbejdes af kommunen på baggrund af kommuneplanen. Lokalplaner regulerer anvendelsen af og bebyggelsen på mindre geografisk afgrænsede områder. Lokalplaner er de eneste planer, som har direkte retsvirkning for borgerne.
Landzonetilladelser er ikke planer, men enkeltsagsbehandling efter planloven i landzonen. De skal være i overensstemmelse med kommuneplanen og eventuelle lokalplaner og er bindende for borgeren.
Kommuneplanen vedtages hvert 4. år, hvor den har gennemgået en hel eller delvis revision. Det er dog ikke ensbetydende med, at kommuneplanen er statisk i 4 år frem til en ny kommuneplan vedtages.
I en dynamisk kommune er der løbende behov for at revurdere kommuneplanlægningen. Det må forventes, at der løbende vil opstå behov for f.eks. mindre ændringer af rammerne for lokalplanlægningen for at tilgodese projekter, som Kommunalbestyrelsen ønsker at fremme. Justeringer af kommuneplanen foretages med tillæg. Et tillæg til kommuneplanen skal i offentlig høring og bliver vedtaget af Kommunalbestyrelsen.
Kommuneplanen består af:
Mål og Retningslinjer (kommuneplanens såkaldte hovedstruktur) består af 9 temaer. Inden for hvert tema er de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen beskrevet. Inden for hvert tema er der retningslinjer for arealanvendelsen (f.eks. detailhandel, mobilitet og jordbrug mm).
Rammer for lokalplanlægningen fastlægger bestemmelser for indholdet af de lokalplaner, der er en forudsætning for at give tilladelse til større bygge- og anlægsprojekter. Disse bestemmelser drejer sig især om, hvad et område må anvendes til, og hvor meget og hvor højt der må bygges. I rammerne kan der også fastsættes andre typer af bestemmelser, f.eks. om størrelsen af opholdsarealer og antal parkeringspladser mm.
Redegørelse for kommuneplanens forudsætninger, er en redegørelsen for baggrunden for indholdet af mål og retningslinjerne. I nærværende kommuneplan findes redegørelserne både under det enkelte temaafsnit i panelet "Redegørelse" og under afnittet 'Baggrund'.
Dynamiske kort anvendes i retningslinjer og redegørelse. Det er muligt at navigere og zoome i kortene ved hjælp af musen. Det kan være nødvendigt at zoome i kortene for at se alle informationer.