Bestemmelser

Lokalplanen har til formål at:

• sikre tilpasning af ny bebyggelse til lokalområdets eksisterende skala og kontekst 
• sikre tilpasning af ny bebyggelse til lokalområdets eksisterende karakter og udtryk
• bevare og respektere områdets kulturarv 
• sikre, at der udlægges arealer til fysiske og visuelle forbindelser fra Kullinggade til og langs vandet
• sikre indretning af lokalplanområdets byrum med velfungerende friarealer
• sikre offentlig adgang til lokalplanområdet, herunder at der udlægges arealer til en broforbindelse for gående langs kysten, over havnebassinet

Lokalplanens afgrænsning

2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter et umatrikuleret areal af havnebassinet, hele matr.nr. 544a, Svendborg Bygrunde, Svendborg samt alle parceller, der udstykkes herfra.

2.2 For delområde C er bestemmelser kun gældende for landfaste anlæg.

Zone

2.3 Lokalplanområdets delområde A og B ligger i byzone og skal forblive i byzone.

2.4 Det landfaste broanlæg i delområde C skal gives samme status som det omgivende områdes zonestatus - byzone. Den øvrige del af lokalplanområdet forbliver havnebassin.

3.1 Lokalplanområdet må kun anvendes til erhverv, offentlige formål og helårsboliger. Erhverv må kun være i form af:

• Liberalt erhverv som kontorer i form af administration, advokat, revisor, arkitekt, ingeniør, datarådgivning o.l.
• Kulturelle formål i form af bibliotek, menighedshus, kulturformidling o.l. medborgerhus, museum, udstilling, galleri o.l.
• Sundhedsinstitutioner som klinikker i form af kiropraktor, læge, tandlæge, terapi o.l.
• Hotel / Vandrehjem o.l.
• Publikumsorienteret serviceformål som frisør, ejendomsmægler, rejse-, turist-, billetbureau o.l.

3.2 Lokalplanområdet opdeles i tre delområder. Delområde A,  Delområde B og Delområde C, som det fremgår på kortbilag 2.

• Delområde A må kun anvendes til erhverv og boliger. Stueetager må kun anvendes til erhverv, mens der på de øvrige etager desuden må indrettes boliger. 
• Delområde B må kun anvendes til boliger i form af etage- og tæt-lav byggeri til helårsbeboelse, dog må der desuden indrettes erhverv i form af kontor- og serviceerhverv i stueetager. Tæt-lav boligbebyggelse skal opføres som række-, kæde eller klynge huse. 
• Delområde C må kun anvendes til offentlige formål, herunder lystbådehavn samt til rekreative formål og må kun anvendes til faste anlæg i form af bade-, gang- og bådebroer.

4.1 Der må foretages udstykning inden for lokalplanens område. Udstykning skal følge delområdernes afgrænsning og må desuden hver især udstykkes yderligere. Matrikler til veje og stier må placeres på tværs af delområder. 

4.2 Grunde til tæt-lav boliger skal sikres, at der for hver boligenhed er et grundareal på minimum 250 m². Kravet kan også opfyldes med en gennemsnitlig grundstørrelse på 250 m², dog skal den enkelte grund minimum være 200 m². Andele af veje og fælles opholdsarealer må ikke medregnes i grundstørrelsen.

4.3 Ved udstykning af tæt-lav boliger, må boligen placeres i to skel, mens der min. skal være 2,5 m til to modsatstående skel. 

Veje og stier kan kun gives et forløb som vist på kortbilag 5. Dog kan der tilføjes sideveje til vejlinje A.

Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Kullinggade via eksisterende overkørsel til lokalplanområdet mod nord (vej A) og via adgangsgivende ind- og udkørsel fra Kullinggade til delområde B, placeret et vilkårligt sted indenfor strækning B vist på kortbilag 5. 

Der må maksimalt være to ind- og udkørsler fra Kullinggade til lokalplanområdet.

Adgangsgivende overkørsler til kørende færdsel skal etableres med en fast belægning.

Ved projektering af veje og vendepladser skal det sikres, at de dimensioneres og har tilstrækkeligt manøvrerum for eksempelvis renovations-, flytte- og beredskabskøretøjer.

Vej A samt arealerne mellem den fredede bebyggelse skal jf. kortbilag 5 indrettes som “shared space” efter et gå- og cykelgadeprincip, der tillader motoriseret kørsel på strækningen defineret af vejlinje A samt eventuelle sideveje til vejlinje A.

Veje skal udlægges i en bredde på mindst 8 meter og sikres et køreareal med en bredde på mindst 5,5 meter.

Veje kan udformes så de indgår i områdets håndtering af overfladevand. Veje der indgår i håndtering af overfladevand skal udlægges med en vejprofil som klimavej med åbne render og trug jf. princip nedenfor.

Adgang for gående skal sikres fra a1 til a2 og fra a3 til a4 med forbindelse syd om den eksisterende, fredede villa mod Kullinggade. Der kan desuden anlægges en forbindelse nord om den fredede villa (a3) til a4, fra Kullinggade til den fredede havneplads.

Stien b skal anlægges fra b1 til b2 langs lokalplanområdets kajkant. 

Sti b anlægges med hård belægning i en bredde på mindst 3 meter indenfor delområde B.

Offentligheden skal sikres adgang til delområde A samt forbindelserne a1-a2, a3-a4 og b1-b2, som ikke må afspærres.

Bilparkering

Der skal i delområde A og B som minimum etableres bilparkering som angivet:

• 1 p-plads pr. bolig, dog 0,5 parkeringsplads pr. bolig under 55m² og 0,8 parkeringsplads pr. bolig under 85 m² bruttoareal
• 1 p-plads pr. 75 m² etageareal klinikker
• 1 p-plads pr. 100 m² etageareal kontor
• 1 p-plads pr. 4 værelser hotel eller vandrehjem
• 1 p-plads pr. 10 siddepladser restaurant eller cafe

Parkering skal holdes indenfor den tilknyttede bebyggelses delområde. Dog kan der:

• søges dispensation fra lokalplanens krav om udlæg af parkeringspladser inden for lokalplanområdet og enten placere det manglende antal parkeringspladser på anden matrikel i nærmiljøet eller indbetales til Svendborg Kommunes parkeringsfond jf. Svendborg kommunes regler herfor. Parkeringspladser der er etableret på anden matrikel, skal tinglyses, jf. parkeringsbekendtgørelsen.
• tillades dobbeltudnyttelse for 1/3 af parkeringspladser på terræn indenfor lokalplanområdet
• i forbindelse med dobbeltudnyttelse tillades at 1/3 af parkeringspladser i delområde A benyttes i tilknytning til boliger i delområde B

For hver bilparkeringspladser i delområde B skal parkeringspladsen forberedes med infrastruktur til el-ladestander. 

Parkering på terræn skal udføres med permeable og jævn belægning, der kan opfylde krav til tilgængelighed som fx slidlagsgrus.

Parkering kan ikke regnes for opholdsareal og skal placeres udenfor disse.

Bilparkering indenfor delområde A må kun forekomme indenfor de på kortbilag 5 definerede felter P1 og P2. En evt. overdækning må kun forekomme indenfor defineret felt P1 på kortbilag 5 og skal gives et udtryk i overensstemmelse med tidligere tiders oplag på havnepladsen og tømmerskure jf. § 7.6.

Cykelparkering

Der skal som minimum etableres cykelparkering som angivet:

• 3 stativer/100 m² etageareal boliger. Heraf skal der sikres plads til 1 pladskrævende cykel pr 500 m² etageareal boliger.
• 1 stativ/100 m² etageareal kontor- og serviceerhverv
• 3 stativer/100 m² etageareal for Række-, kæde-, klyngehuse o.l. 

Mindst 50 % af de cykelparkeringspladser som etableres, skal placeres på terræn og 50 % af de cykelparkeringspladser som etableres på baggrund af boliger, skal være overdækket. 

Cykelparkeringspladser skal placeres i tilknytning til bygninger, på terræn eller hvor der kan sikres adgang med elevator eller ramper.

75 procent af cykelparkeringen skal placeres med en maksimal afstand fra boligernes opgangsdør på 25 meter.

Vejbelysning og -belægninger skal gives et ens udtryk i samme stil, materiale og udformning indenfor hvert delområde.

Indenfor lokalplanens fredede område må der kun anlægges belægning eller afmærkning med tilladelse fra bygningsfredningsmyndigheden, Slots- og Kulturstyrelsen.

Placering

Bebyggelse skal opføres indenfor byggefelterne vist på kortbilag 3. Dog kan parkering på terræn gives en overdækning jf. § 5.15

Fra Kullinggade til søterritoriet, skal der være frit udsyn i skæring mellem delområde A og B på tværs af lokalplanområdet svarende minimum til udsigtslinje i 5 meters bredde jf. kortbilag 5. For at sikre god visuel forbindelse til havnebassinet skal udsigtslinjen fra Kullinggade til havnebassinet friholdes for beplantning, anlæg og bebyggelse over kote 3. Dog skal det eksisterende træ, placeret i udsigtslinjen på hjørnet af villaen, bevares - medmindre bygningsfredningsmyndigheden tillader det fjernet.

Altaner skal holdes inden for skellinjer.

Omfang

Bebyggelsen i delområde A må samlet ikke overstige 3500 m² etageareal foruden kælder.

Bebyggelsen i delområde B må samlet ikke overstige 9500 m² etageareal foruden kælder.

Andele af veje og fælles opholdsarealer må ikke medregnes ved beregning af bebyggelsesprocenten.

Delområde A

For byggefelt 5 gælder 

• at bebyggelsen maksimalt må opføres i 2,5 etage og
• at bygningshøjden ikke må være højere end 8,5 meter samt
• at facadehøjden ikke må overstige 6 meter fra eksisterende terræn til tagfod. Dog er gavle undtaget.

Delområde B

For byggefelt 1 gælder at bygningshøjden ikke må overstige 3 etager foruden kælderplan, i maksimalt 12,5 meters højde fra gadeplan. Kommunalbestyrelsen kan dog tillade bygningshøjden forøget til en bygningshøjde i maksimalt 13 meters højde, når bestemmelser for tagets udformning i § 7.21 er overholdt og på baggrund af en konkret vurdering.

For byggefelt 1 gælder at facadehøjden mod Kullinggade målt fra eksisterende terræn til skæring mellem murkrone og tag maksimalt må være 8 meter.

For byggefelt 1 gælder at

• bygningsdybder ikke må overstige 11 meter fra yderside af ydervæg til yderside af ydervæg.
• hvis en boligdybde overstiger 10 m skal der sikres vinduer mod to modstående verdenshjørner for hver bolig. 
• der er mulighed for bygningsfremspring på yderligere op til 3 meter mod øst, som dog maksimalt må udgøre 50% af facadens samlede længde
• alle indgangspartier mod Kullinggade skal markeres visuelt via fremspring i eller tilbagetrækning af facaden
• påhængte altaner på bagsiden af bebyggelse, væk fra Kullinggade må maksimalt være 1,5 meter dybe

For byggefelt 1 gælder, at der efter hver bygningsenhed, skal være et facadespring. Facadespring skal være på mindst 0,6 meter i gennemsnit for byggefeltets husrække som helhed. Tagkonstruktionen skal følge facadespring.

Indgangspartier mod Kullinggade skal være tilbagetrukket fra vejskel med minimum 1 meter.

For byggefelt 2-4 gælder at der for minimum 3 ud af 4 facader for hver bygning skal være et eller flere facadespring på mindst 0,6 m.

For byggefelt 2 gælder at bygningshøjden ikke må overstige 4 etager foruden kælderplan svarende til maksimal kotehøjde 19,3 (højdesystem DVR90). Kommunalbestyrelsen kan dog tillade bygningshøjden forøget til en bygningshøjde i maksimalt kote 19,8 (DVR90), når bestemmelser for tagets udformning i § 7.21 er overholdt og på baggrund af en konkret vurdering.

For byggefelt 3 gælder at bygningshøjden ikke må overstige 4 etager foruden kælderplan svarende til kotehøjde 18,15 (højdesystem DVR90). Kommunalbestyrelsen kan dog tillade bygningshøjden forøget til en bygningshøjde på maksimalt kote 18,65 (DVR90), når bestemmelser for tagets udformning i § 7.21 er overholdt og på baggrund af en konkret vurdering.

For byggefelt 4 gælder at bygningshøjden ikke må overstige 3 etager svarende til kotehøjde 15 (højdesystem DVR90). Kommunalbestyrelsen kan dog tillade bygningshøjden forøget til en bygningshøjde på maksimalt kote 15,5 (DVR90), når bestemmelser for tagets udformning i § 7.21 er overholdt og på baggrund af en konkret vurdering.

For byggefelt 3 og 4 gælder at overkant af færdigt gulv maksimalt må placeres i kote 3 (DVR90).

Bygningsdele som elevatortårn, tekniske installationer og lignende må ikke overskride byggefelternes kotehøjde, men skal integreres i bebyggelsen, så de er indarbejdet i bebyggelsen og tilpasset bebyggelsens udtryk. Gælder dog ikke mindre, integrerede tagelementer som taghætter eller lignende udluftning.

Delområde C

Sti-, kaj- og broanlæg i delområde C skal have en bredde på minimum 3 meter og må maksimalt gives en højde på 3 meter over kote 0 (DVR90)

Inden for hele lokalplanområdet må facadematerialer, med undtagelse af glas, ikke give anledning til væsentlige refleksions- og blændingsgener. Der må derfor ikke anvendes materialer med en glansværdi over 7. Dog kan der opføres drivhuse.

Delområde A

For fredet bebyggelse i delområde A gælder at alle ændringer skal godkendes af bygningsfredningsmyndigheden, Slots- og Kulturstyrelsen.

I tilfælde af at bebyggelsen af-fredes skal byggearbejder på eksisterende bebyggelse fortsat udføres med bevaring af bebyggelsens fredningsværdier for hver fredet bygning jf. følgende punkter.

• For de to pakhuse knytter de bærende fredningsværdier sig i det ydre til bygningernes ubrudte, pudsede murflader opdelt af døre og lugeåbninger, stående på en pudset sokkel, og dækket af et teglhængt tag med store ubrudte flader taktfast opdelt af hejsekviste.
• For pladskontoret knytter de bærende fredningsværdier sig i det ydre til de grundmurerede flader opdelt af dannebrogsformede vinduer på en pudset sokkel og dækket af et pyramideformettag med ubrudte flader og en enkel skorstenspibe i toppen.
• For villaen knytter de bærende fredningsværdier i det ydre sig til den røde blankmur, stukornamenterne, de oprindelige vinduer og de murede skorstenspiber. 

Bevaring

Det toetagers pakhus i bindingsværk i byggefelt 5, er bevaringsværdig jf. kortbilag 7 og må kun nedrives, ombygges eller på anden måde ændres med tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Dog kan tilføjede uoriginale bygningselementer fjernes.

For det toetages pakhus i forlængelse af pladskontoret gælder:

• at murerne skal være gulkalkede med sort træværk
• at taget skal være rødt og teglhængt

For ny bebyggelse i byggefelt 5 gælder:

• at facader skal gives et udtryk med udgangspunkt i enten pladskontoret eller villaens arkitektur og tilpasses enten pladskontoret eller villaens proportioner og facaders rytme, så de udføres med en lodret og vandret flugtende opdeling af murhuller og bånd jf. visualiseringer i redegørelsen.
• at facader udføres i
  • muret byggeri i blank rød teglmur eller beklædt med hængetegl
  • filtset eller vandskuret teglmur i hvide, røde eller gule nuancer jf. jordfarveskalaen med farvekode: S4550-Y80R, S4050-Y80R, S5040-Y80R, S2070-Y70R, S2570-Y40R, S4040-Y40R og S2540-Y20R jf. Natural Color System, NCS (Se farveeksempler herunder) eller en blanding af de ovenstående farver. 
• at vinduer skal udføres i træ og være af typen dannebrogsvinduer i højformat med brystning. Dog kan der tillades andre formater i bebyggelsens stueetage, hvis bebyggelsen anvendes til erhverv, med behov for udstillingsvindue.
• at tag udformes som saddeltag med helvalm samt minimum 30 graders hældning
• at tage udføres i natur skiffer eller rød tegl

Der er i delområde A mulighed for at opføre en overdækning, indenfor felt P1 vist på kortbilag 5. En evt. overdækning på pladsen skal godkendes af bygningsfredningsmyndigheden, Slots- og kulturstyrelsen og gives et udtryk i overensstemmelse med pladsens tidligere oplag af tømmer og med udgangspunkt i det tidligere eksisterende tømmerskur placeret længst mod syd som vist på kortbilag 7. 

Delområde B

Ny bebyggelse skal, inden for hvert byggefelt være ens med hensyn til formgivning og materialer og med en fremhævet bygningsstruktur med lodrette og vandrette gennemgående linjer.

Facader

For byggefelt 1 gælder at facader skal fremstå i:

• blank rød mur, pudset, filtset, vandskuret eller med hængetegl
• hvid eller lyse, grå nuancer samt jordfarveskalaen med farvekode: S6020- Y30R, S7510-Y80R, S8505-R20B, S8005- R20B, S4550-Y80R, S4050-Y80R, S5040-Y80R, S2070-Y70R, S2570-Y40R, S4040-Y40R, S2540-Y20R eller S8010-B70G jf. Natural Color System, NCS (Se farveeksempler under § 9.7) eller en blanding af de ovenstående farvers indbyrdes blanding samt blanding med hvid.
• dog kan vinduer, døre og porte desuden gives mørkere nuancer iblandet sort.
• at facader skal udføres med en konstruktiv sammenhæng fra terræn til tag med lodret gennemgående facadeelementer, (som pille, vindue, pille, vindue) der afsluttes med gennemgående gesims ved husets murkrone
• at facader skal gives ornamentik med recesser og lignende, der giver skyggevirkning i facaden
• at facader samlet set skal gives et varieret udtryk fra bygningsenhed til bygningsenhed i form af varierede overflader og farver

Hvis en indkørsel til delområde B placeres i en hjørnebygning mod den fredede villa gælder at:

• facader mod den italienske villa skal gives samme fortløbende brystning, gesims, ornamentik med recesser og lignende som den øvrige del af bygningen, der vender mod Kullinggade. Dertil skal tagfladen være ensartet og sammenhængende
• hvor der bag facaden etableres nedkørsel til parkeringskælder, skal facaden mod den italienske villa forsynes med tilbagetrukket murfelter, der følger facadens øvrige vinduessætning

For byggefelt 2,3 og 4 gælder at facader skal fremstå i:

• sten, blank mur, pudset, filtset eller vandskuret i hvid eller lysegrå nuancer
• varme- eller ubehandlet træ eller træ i den røde jordfarveskalaen med farvekode: S4550-Y80R, S4050-Y80R, S5040-Y80R, S2070-Y70R, S2570-Y40R jf. Natural Color System, NCS (Se farveeksempler herunder) eller en blanding af de ovenstående farvers indbyrdes blanding.
• dog kan vinduer, døre og porte desuden gives mørke nuancer jf. farveskala i note iblandet sort.

For byggefelt 2,3 og 4 gælder:

• at facader skal udføres med en sammensat materialitet, så bebyggelsens stueetage udføres som sten, blank mur, pudset, filtset eller vandskuret og øvrige etager udføres med facader af træ. Dog kan en mindre del på maksimalt 30% af bebyggelsens 1. sal udføres som sten, blank mur, pudset, filtset eller vandskuret i samme udtryk som stueetagen
• at facader skal udføres med en konstruktiv sammenhæng fra terræn til tag med lodret gennemgående facadeelementer og gentagelser, og med en sammenhæng i form, ved hjælp af gennemgående fremspring, rytmer og mønstre, der refererer til det oprindelige udtryk i de eksisterende tømmerhaller. 

Sokkel 

Sokler skal fremstå pudset eller i sten og må maksimalt have en højde på 0,4 m over færdigt terræn. Er sokler højere end 0,4 m skal den øvrige del af soklen udføres med samme materiale som facaden.

Vinduer og udvendige døre

Vinduer og døre i facader skal udvendigt udføres i træ eller metal.

Hel eller delvis tilklæbning og blænding af vinduer, altandøre og lignende må ikke finde sted.

Vinduer med spejlglas eller farvet glas må ikke anvendes. Dog kan solafskærmende glas tæt på farveneutral benyttes.

For byggefelt 1 gælder:

• At alle murhuller skal proportioneres i højformat (højere end de er brede)
• At stueetagens murhuller mod Kullinggade undtaget hoveddøre samt maksimalt to porte skal gives en brystning på mindst 0,7 meter over færdigt gulvniveau
• At vindues- og døråbninger for hvert bygningsenhed skal placeres regelmæssigt og taktfast, lodret over hinanden i bygningens facade
• At vinduers ruder skal proportioneres i højformat
• At vinduer skal udføres som sidehængte vinduer i to fag
• At vinduers karm og ramme tilsammen maksimalt må være 10 cm i bredden

For byggefelt 2,3 og 4 gælder:

• At murhuller skal proportioneres ens for hver bygning og placeres lodret over hinanden. Dog gives der mulighed for at murhuller kan skaleres med højde-bredde forhold og proportioneres i dobbelt eller halv bredde.
• At alle murhuller skal proportioneres i højformat (højere end de er brede)

Altaner

Altaner og tagterrasser skal inkorporeres og være indeliggende i bebyggelsen så den ikke fremstår påhængt. Dog kan der på østsiden indenfor byggefelt 1, være påhængte altaner i en maksimal dybde på 1,5 meter.

Altaner indeliggende i tagflade mod Kullinggade skal afsluttes minimum tre teglsten fra tagfod.

Altaners værn skal være ens for hvert byggefelt og udføres med værn i lodret balustre i sort- eller hvidmalet metal. Dog kan værn også gives samme farve som facaden i øvrigt.

Tage

For byggefelt 1 gælder:

• At tage skal udformes som symmetrisk eller asymmetrisk saddeltag med taghældning på maksimalt 60°. Mod Kullinggade skal taghældningen være minimum 45° og mod havnen skal taghældning være minimum 10°.
• At tagflader mod Kullinggade skal udføres i rød vingetegl.
• At tagflader med en hældning under 25° skal være udført med tagpap med listedækning, sedum beplantning, beklædes med rød tegl eller metal med fals, dog ikke zink eller kobber.
• At tage skal udføres med opret gavl uden valm
• At tage skal udføres uden tagudhæng, så tagfoden afsluttes med tagrende ved facadens murkrone.

For byggefelt 2,3 og 4 gælder:

• At tage skal udformes som symmetrisk eller asymmetrisk saddeltag med taghældning på mindst 15°, dog kan en mindre del på maksimum 50% af taget gives en hældning på minimum 10° 
• At tagflader skal udføres med skiffer, tagpap med listedækning, sedum beplantning eller metal med fals, dog ikke kobber eller zink
• At tage skal udføres med opret gavl uden valm
• At tage skal udføres med tagudhæng på minimum 50 cm, målt vinkelret på facaden, med synlig konstruktion uden underinddækning. Det omfatter også overdækninger integreret i bygningskroppen.
• Såfremt at vindskeder opsættes skal de være i træ
• Sekundær bebyggelse skal udføres med samme tagformer

Indenfor hele lokalplanområdet må tage, med undtagelse af glas, ikke give anledning til væsentlige refleksions- og blændingsgener. Der må derfor ikke anvendes tagmaterialer med en glansværdi over 7.

Solceller og solfangere på tagflader skal integreres i tagbeklædningen. Solceller og solfangere skal inkl. rammer fremstå helsort og med en mat overflade og skal overholde krav om en glansværdi under 7.

Solceller og solfangere skal lægges parallelt med og i tagfladen og må maks. være hævet 7 cm over tagfladen.

Tagvinduer

Et tagvindues bredde inklusive vinduesrammen må ikke overstige 0,8 m.

Kviste

Kvistes samlede bredde ikke må overstige halvdelen af tagfladens længde.

Kviste skal have saddeltag vinkelret på hovedtagets ryg.

Kvistflunker (kvistens sidevægge) skal fremstå i skifer herunder skiffereternit, som pudsede eller med metalinddækning, dog ikke zink eller kobber.

Hvis der placeres flere kviste på en tagflade, skal kvistene være ens. Dog kan en tagflades kviste suppleres med frontkviste. 

Tagrender

Tagrender og nedløb skal udføres i metal. Dog må de ikke udføres i (indeholde) kobber, nikkel, zink, bly og cadmium.

Miljøstation

Fælles renovationsskure/miljøstationer/byttestationer skal i form af overdækket affaldssortering, placeres med adgang fra fælles vej og være lukkede konstruktioner med facader og tag. Dog kan den øverste tredjedel af facaden konstrueres åben af hensyn til udluftning. 

Broforbindelse

Et broanlæg skal udformes i åben konstruktion i træ- og/eller mørklakeret stål med brodæk i træ og med gelænder i træ eller mørklakkeret stål med håndliste i træ.

Der må ikke monteres belysning på broen.

Brug af belysning, skilte og flag i delområde A skal godkendes af bygningsfredningsmyndigheden, Slots- og kulturstyrelsen.

Skiltning

Der må kun opsættes

• skilte (navn, logo, adresse samt åbningstider) for de virksomheder som aktuelt drives i lokalplanområdet
• henvisnings- og oversigtsskilte samt
• relevante færdselsskilte i forbindelse med parkerings- og kørearealer

Reklametavler som signboards og billboards i form af elektroniske lystavler herunder LED-skærme, laserlys eller dynamiske digitale reklameskilte som fx lysaviser eller animerede reklamer er ikke tilladt

Lysskilte på facader er ikke tilladt

Skiltehøjden på fritstående skilte må maksimalt være 1 meter. Gælder dog ikke færdselsskilte.

Skilte på facader må maksimalt have en størrelse på 1 meter i bredden 0,5 meter i højden.

Der må ikke opsættes skilte på tage.

Ved opsætning/placering af skilte skal oversigten fra/til vejadgange bevares.

Fritstående skilte må ikke placeres nærmere naboskel end 2,5 meter. Gælder dog ikke færdselsskilte

Belysning

Belysning skal udføres som ophængt armatur, master eller som pullerter.

Lyskilder skal være nedadrettet og være afskærmet så der ikke lyses over armaturets placering.

Lyspunktshøjden for master må ikke overstige 4 meter, målt fra terræn.

Lyspunktshøjden for pullerter må ikke overstige 1,2 meter, målt fra terræn.

Lyspunktshøjden for vægmonteret armatur må ikke overstige 1,8 meter, målt fra terræn.

Brug af belysning i delområde A skal godkendes af Slots- og kulturstyrelsen.

Ledninger til belysning af veje, stier, adgangsarealer og parkeringspladser må kun udføres som jordkabler.

Generelt

De ubebyggede arealer må ikke anvendes til oplag og henstilling af campingvogne eller ikke indregistrerede køretøjer samt trailere og både.

Hegning i delområde A er ikke tilladt uden tilladelse fra bygningsfredningsmyndigheden.

Hegn

Hegn mod skel, vej, sti eller fællesarealer skal være levende hegn i maksimalt 1,6 m. Det levende hegn kan suppleres med et trådhegn på indvendig side med højst samme højde som det levende hegn.

Dog må der etableres faste hegn på maksimalt 1,2 meters højde omkring private terrasser og maksimalt 1 meters højde mod Kullinggades vejskel.

Der kan desuden placeres højere beplantning i naboskel mod syd, hvis der er enighed herom mellem berørte grundejere. 

Levende hegn langs vej og sti skal placeres mindst 0,3 meter fra vej- eller stiarealet. Fast hegn mod vejskel skal placeres mindst 0,2 meter indenfor skel.

Hegn om private terrasser skal være ens for hvert byggefelt og udføres med værn i lodret balustre i sort- eller hvidmalet metal. Dog kan balustre/værn også gives samme farve som facaden i øvrigt.

Fælles opholdsareal

Der skal i delområde A afsættes areal til fælles opholdsarealer på terræn for brugere af bebyggelsen. Opholdsarealernes størrelse skal svare til mindst 10% af bruttoetagearealet.

Anlæg i delområde A skal overholde Slots- og Kulturstyrelsens fredningsværdier for områdets plads og bolværk. De bærende fredningsværdier er knyttet til bolværket og grusbelægningen og områdets fysiske karakter af havneoplagsplads skal fastholdes og alle ændringer kræver tilladelse fra bygningsfredningsmyndigheden, Slots- og Kulturstyrelsen.

Der skal i delområde B indrettes fælles opholdsarealer på terræn for boliger svarende til mindst 10% af delområdets samlede antal brutto etagemeter. Dog medregnes parkeringskælder ikke.

Hvis en ind- og udkørsel til delområde B placeres i stueetagen på hjørnet af ny bebyggelse overfor den italienske villa, skal der anlægges en lommepark i form af et grønt opholdsareal med offentlig adgang, som skal indrettes med inventar til ophold.

Nye facader og arealet der vender mod den (eksisterende) italienske villa , skal indbyde til ophold med referencer til den italienske villas historiske have, i form af f.eks. espalier, klatreplanter, bede med stauder og haveelementer som bænke og skulpturer.

Fælles opholdsarealer i delområde B skal overvejende etableres med græsflader og kan rumme beplantning i form af solitære træer eller træer i mindre grupper. Der må desuden indrettes lege- og aktivitetsplads samt bænke, byrumsinventar eller fælles drivhus i de fælles opholdsarealer.

Ny afgrænsning mod søterritoriet ved delområde A og B's afgrænsning skal gives en maritim kant i sten eller træ i forlængelse af det fredede bolværk.

Delområde A og B's afgrænsning mod søterritoriet skal defineres af en kajkant og udformes med enten

1. spuns dækket af bolværk i træ jf. udtryk ved fredet bolværk i delområde A, eller

2. stenkastning med overkant gennem kote 0 i matrikelskel.

Beplantning

Der skal indenfor delområde B tilplantes med en blanding af træer, buske, stauder, græsser og regnbede, svarende til mindst 10% af delområde B’s samlede grundareal. 

Der skal tilplantes med minimum 10 træer i delområde B. I fuldt udvokset tilstand skal træernes art have en mindstehøjde på 5 meter.

Til beplantningen skal anvendes egnskarakteristisk beplantning egnet til kystområder jf. Naturstyrelsens anbefalinger og beplantningen skal gives gode vækstbetingelser.

Træer skal sikres gode vækstbetingelser med et tilstrækkelig rodvenlig areal på minimum 10m² pr træ. Der skal tage højde for både vertikal og horisontal plads, så rødderne kan vokse både nedad og sidelæns. Hvis træer beskadiges eller går ud, skal de erstattes.

Træer skal placeres med tilstrækkelig afstand til vej- og stibaner, ledninger, rør og fundamentstrukturer til at undgå skader på grund af trærødder. Træer skal placeres minimum 1,5 meter fra vejbaner.

Inden for lokalplanområdet må der ikke udplantes planter, som af de danske myndigheder er registreret som uønskede i den danske natur eller som er registreret som invasive.

Terrænforhold

Der må inden for delområde A kun terrænreguleres med tilladelse fra bygningsfredningsmyndigheden, Slots- og Kulturstyrelsen.

Det er inden for delområde B kun tilladt at terrænregulere indtil +/- 0,5 m i forhold til eksisterende terræn jf. kortbilag 4. Dog kan terrænet indenfor felt 2 jf. kortbilag 4 reguleres til maksimum kote 3. 

Plint

Bebyggelsens terræn/plint skal afsluttes indenfor overgangszonen - felt 1 på kortbilag 4 - med en hældning på maksimalt 75 grader.  

Overgangszonen skal beklædes i fast materiale i form af træ og gives et maritimt udtryk.

Plinten kan nedtrappes og beplantes.

Terrænregulering må ikke foretages nærmere skel end 0,5 m. I en afstand på mellem 0,5 og 2,5 m fra skel skal terrænet ved regulering gives en jævn hældning.

Regnvandsbassin

Overfladevand skal bortledes i ét samlet system for hele lokalplanområdet eller i to for henholdsvis delområde A og B.

Overfladevand skal sikres afstrømning væk fra bebyggelsen.

Håndteringen af regnvand skal ske lokalt via render og på overflader, som veje, stier og parkeringsarealer, for at bidrage til områdets byklima og rekreative kvalitet.

Støj

10.1 Støjdæmpende foranstaltninger skal, sikre at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier overholdes for boliger på både indendørs og udendørs opholdsarealer.

11.1 Bebyggelse må ikke placeres over spor- og ledningsanlæg med mindre berørte myndigheder har godkendt en løsning herfor.

11.2 Master, paraboler og antenner må ikke placeres på bygningers facader.

11.3 Der må ikke opsættes solceller og solfangere på terræn.

11.4 Tekniske anlæg som ventilationssystemer skal inkorporeres i bebyggelsen og må ikke placeres ovenpå tagflader.

11.5 Ved fælles miljøstationer skal der etableres bolignær, overdækket kildesortering, med gode tilkørselsforhold og kort gåafstand for renovationsarbejderne såvel som beboere.

11.6 Der kan kun opføres tekniske anlæg som transformerstationer indenfor byggefelterne.

12.1 Der skal for lokalplanområdet oprettes én grundejerforening med medlemspligt for samtlige ejere af grunde indenfor området, herunder erhvervsejere og eventuelle andelsboligforeninger, med det formål at drive og vedligeholde fælles anlæg inkl. system til håndtering af overfladevand, fælles opholdsarealer, veje og stier. Hvis delområde A og B udskilles, kan der i den forbindelse indgås aftale om at etablere 2 grundejerforeninger.

12.2 En grundejerforening skal oprettes senest når der er to grundejere i lokalplanområdet eller når kommunalbestyrelsen kræver det. Vedtægterne skal godkendes af kommunalbestyrelsen i Svendborg Kommune.

12.3 Det skal af vedtægterne fremgå, at grundejerforeningen skal varetage vedligeholdelse af de fælles fri- og opholdsarealer, fælles regnvandsløsninger, evt. støjdæmpende foranstaltninger, belysning, veje og stier, samt i øvrigt varetage medlemmernes fælles interesser af enhver art i forbindelse med de ejendomme, der hører under foreningens område.

12.4 Fællesarealer mellem flere ejere fordeles proportionelt baseret på størrelsen af hver ejers ejendom.

12.5 Grundejerforeningerne kan opkræve bidrag hos medlemmerne til at løse foreningernes opgaver.  Bestemmelser herom skal fastsættes i foreningernes vedtægter. 

Ny bebyggelse må ikke tages i brug førend:

13.1 adgangsforhold, veje, stier og parkeringspladser er anlagt, som nævnt i §§ 5.1, 5.2, 5.8, 5.10, 5.11, 5.13, 5.14 og 5.19

13.2 fælles fri- og opholdsarealer er anlagt, som nævnt i §§ 9.5, 9.7, 9.9, 9.11, 9.12, 9.18, 9.19 og 9.21

13.3 der er tilsluttet kollektiv vand-, el- og kloakforsyning i det omfang, den konkrete bebyggelse skal forsynes.

13.4 det er dokumenteret, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj overholdes. Svendborg Kommune kan kræve at dokumentationen skal foreligge i form af en rapport, der er kvalitetsstemplet som ”Miljømåling – ekstern støj” af en godkendt rådgiver. 

13.5 en udbygningsaftale jf. planlovens § 21 b er opfyldt.

14.1 Ved kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og bekendtgørelse af lokalplan nr. 689 ophæves lokalplan 283 Syd for havnepladsen for den del der er dækket af lokalplan nr. 689

14.2 Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges indenfor lokalplanens område af lokalplanen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af planen.

14.3 De to overflødige gjorte servitutter '08.09.1902-908089-36 Dok om benyttelse mv.' og '20.02. 1905-908090-36 om brandmur' bortfalder ved vedtagelse af nærværende lokalplan.

Efter endelig vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen jævnfør § 18 i Lov om Planlægning kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen.

Lokalplanforslag er godkendt til offentlig høring af Kommunalbestyrelsen den 25. juni 2024

Lokalplanforslaget har været offentlig fremlagt fra den 4. juli 2024 i 9 uger

Lokalplanen er endeligt vedtaget af Svendborg Kommunalbestyrelse den 17. december 2024.

Lokalplanens varige retsvirkninger er trådt i kraft ved indlæsning til Plandata.dk den 10. januar 2025.