Kommuneplanens hovedstruktur
Lokalplanen er udarbejdet i overensstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur. Nedenstående overskrifter er et udsnit af kommuneplantemaer, som er relevante for nærværende lokalplan.
Byudvikling og bosætning
Lokalplanen understøtter ønsket om at nye projekter til byformål placeres i direkte tilknytning til eksisterende byområder efter princippet ”indefra og ud”, sådan at der sikres en klar grænse mellem by og land.
Et børnehus lokalt på Thurø bidrager til den samlede byudvikling, og er med til at skabe liv og aktivitet i lokalområdet.
Lokalområder
Thurø udgør et levende lokalområde, der har oplevet en stigende tilflytning af især børnefamilier de seneste år.
Lokalplanen og den nye daginstitution er med til at understøtte den lokale udvikling på Thurø, og sikre at området fremadrettet er et attraktivt bosætningssted.
Udarbejdelsen af lokalplanen er sket i tæt dialog med de lokale aktører i lokalområdet.
Børn, unge og uddannelse
En del af principperne for nybyggeri på dagtilbudsområdet er, at det skal være muligt at tilbyde dagtilbudspladser lokalt, sådan at børn bosiddende på Thurø, kan tilbydes en daginstitutionsplads på Thurø. 93 pct. af de indmeldte børn i børnehuset på Thurø har pt. adresse på Thurø. Derudover er det med til at understøtte en ønsket tilknytning til dagplejen.
Erhverv og Turisme
Produktionsvirksomheder
Der er ingen produktionsvirksomheder inden for en radius af 2 km fra lokalplanområder. Det lokalplanen giver mulighed for, vil ikke begrænse virksomheders drift eller produktion.
Kommuneplanens generelle rammer for lokalplanlægning
Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens generelle rammer for lokalplanlægning.
Kommuneplantillæg
Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens geografiske rammer for lokalplanlægning, da området er udlagt til rekreative formål. Området er idag omfattet af følgende kommuneplanrammer:
- 05.01.R4.447 - Rekreativt område - Thurøhal og - sportsplads
- 05.01.R1.051 - Rekreativt område forbindelse fra Bergmannsvej til Gambøtvej
For at sikre, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplan og kommuneplan, udarbejdes et kommuneplantillæg (2021.04), der ændrer områdets anvendelse til offentlige formål i form af skoler, børne - og uddannelsesinstitutioner.
Der oprettes én ny kommuneplanramme for området, der aflyser en del af de eksisterende kommuneplanrammer.
Kommuneplanrammen får følgende afgrænsning og bestemmelser:
Plannavn: | Offentligt område - Eriksholmsvej |
Plannummer: |
05.01.O2.054 |
Anvendelse generelt: | Offentlige formål |
Plandistrikt: | Thurø |
Fremtidig zonestatus: | Byzone |
Bebyggelsesprocent: | 40 |
Max. antal etager | 2 |
Max. bygningshøjde (m) |
8,5 |
Udstykningsforbud: | Udstykning er tilladt inden for rammeområdet |
Specifik anvendelse: |
Offentlige formål i form af skoler, børne- og uddannelsesinstitutioner og rekreative formål |
Særlige bestemmelser: | Inden for rammeområdet skal der sikres en grøn kile, med en stiforbindelse fra Eriksholmsvej til Gambøtvej. |
Gældende lokalplaner
Lokalplanområdet er ikke omfattet af øvrige lokalplaner.
Servitutter
Der er ingen tinglyste servitutter indenfor lokalplanområdet.
CittaSlow
Svendborg Kommune opnåede i 2008, som den første danske kommune, medlemskab af den internationale Cittaslowbevægelse.
Ved at være en del af Cittaslow, har Svendborg Kommune forpligtet sig på, at planlægge og udvikle kommunen med udsyn, kvalitet og omtanke.
Vi skal bruge de moderne og teknologiske løsninger på en kreativ måde, med afsæt i de lokale særpræg, traditioner og historien.
Svendborgs lokale særpræg, traditioner og historie er forankret i naturen, landskaberne, det maritime, det kulinariske, de velbevarede historiske bygninger, de snoede gader og de levende landsbyer, et aktiv foreningsliv, en stærk høj- og friskole tradition, masser af kulturtilbud, levende havnemiljøer, smukke landskaber - og uanset hvor du er, så er det hele tæt på.
Bosætningsstrategi 2020
Et nyt børnehus er med til at understøtte bosætningen lokalt på Thurø, da det er med til at sikre et trygt lokalmiljø, med kort afstand til skole og daginstitutioner.
Klima- og Energipolitik 2019
Ifølge Svendborg Kommunes Klima- og Energipolitik fra 2019 skal nye bygninger opføres med miljøcertifikat.
Det fremgår endvidere af Svendborg Kommunes Klima- og Energipolitik, at kommunen som virksomhed skal være omstillet til 100% vedvarende energi (VE) i 2030. Dette skal blandt andet opnås ved reduktion af varmeforbruget (bedre isolerede bygninger) og øget el til opvarmning (individuel varmepumpe) eller tilslutning til fjernvarme. Teknik- og Miljøudvalget har ved møde den 13. januar 2022 oplyst, at børnehuset ønskes opvarmet med varmepumpe og fremsat ønske om at undersøge mulighed for solceller.
Natur- og friluftsliv strategi 2019-2030
Svendborg Kommune har indgået en aftale med DGI og DIF om at være ’Bevæg dig for livet’- visionskommune. Det indebærer, at man i hele kommunens virke arbejder for at få flest mulige borgere til at være fysisk aktive. Børnehuset sammentænkes med det omkringliggende rekreative område, med fokus på at der skabes fremtidige nye bevægelsesområder i naturen. Det kunne være gå-, løbe- og cykelruter, regnvandsbassiner, naturlegeplads, udvikling af nye samlingspunkter mv. hvor et alsidigt friluftsliv kan mødes.
Svendborg Kommune må ikke vedtage planer, der kan skade arter eller naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for Nature 2000- områder, eller yngle- og rasteområder for arter på EU’s habitatdirektivs bilag IV. Alle planer og projekter skal derfor vurderes i forhold til, om de kan skade Natura 2000-områder eller strengt beskyttede arter på direktivets bilag IV.
Natura 2000
Det nærmeste Natura 2000 område er Natura 2000 område nr. 242, Thurø Rev, som ligger ca. 3 km sydøst for lokalplanområdet. Grundet afstanden og lokalplanens anvendelse vurderes det, at lokalplanen ikke vil påvirke Natura 2000 området.
Habitatbekendtgørelsen
Kommunen må ikke vedtage en plan, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Habitatbekendtgørelsen indeholder i § 11 et krav om, at alle planer og projekter skal vurderes i forhold til deres virkning på bilag IV-arter. Der er ikke arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 inden for lokalplanområdet. Der er ikke fundet plante- eller dyrearter på habitatdirektivets bilag IV inden for lokalplanområdet. Det vurderes, at realisering af lokalplanen ikke vil være i strid med naturbeskyttelseslovens § 3 eller habitatdirektivet.
Naturbeskyttelsesloven
Fredede områder
Der er ingen områder, der er udpeget som fredede områder inden for lokalplanens område.
Fredskov
Området er ikke omfattet af fredskov. En mindre del af det sydøstlige hjørne af lokalplanområdet er omfattet skovbyggelinje fra "mosen", der er udpeget som fredskov.
Det vurderes at lokalplanen er omfattet af naturbeskyttelseslovens undtagelsesbestemmelser jf. § 17, stk. 2, nr. 7 (småbygninger i byzone) og § 17, stk. 3 (husrækkereglen), da der i det pågældende delområde kun må opføres mindre bebyggelse, under 50m2, og at der på strækninger mellem fredskoven og lokalplanområdet ligger væsentlig, lovlig bebyggelse inden for linjen.
På den baggrund vurderes det, at det ikke kræver reduktion af eller dispensation fra skovbyggelinjen.
Grønt Danmarkskort
Lokalplanområdet er ikke omfattet af Grønt Danmarkskort.
Jordforureningsloven
Der er ikke kortlagt forurening efter Jordforureningsloven inden for lokalplanområdet.
Lokalplanområdet er ikke omfattet af anmelde- og analysepligt for bortskaffelse jord.
Ejeren eller brugeren skal sikre sig, at de øverste 50 cm jord af det ubebyggede areal ikke er forurenet eller, at der er etableret varig belægning på arealet jf. Lov om forurenet jord.
Ejeren eller brugeren skal ud fra de oplysninger, de kender, selv tage stilling til, om kravet er opfyldt eller om der skal foretages nærmere undersøgelser.
Såfremt der under et bygge- og anlægsarbejde opstår mistanke ved syn eller lugt om jordforurening, skal arbejdet standses og Svendborg Kommune kontaktes.
Drikkevandsinteresser
Lokalplanområdet ligger indenfor et område udpeget med drikkevandsinteresser (OD).
På Thurø er der ikke etableret nogle almene vandindvindingsboringer, og øen får leveret vand der indvindes fra Svendborg Vands kildepladser i og omkring Svendborg.
Da børnehuset skal opføres på et af øens højdepunkter, vil grundvandet i det primære grundvandsmagasin strømme mod kysten til nord, syd eller øst. Øst og sydøst for lokalplanområdet er der på Thurø etableret en del brønde og boringer til privat brug. De private brønde og boringer ligger dog i en betydelig afstand fra lokalplanområdet på 600-1000 meter.
Anvendelse til offentlige formål vurderes ikke at være i strid med grundvandsbeskyttelsen. Denne anvendelse af området anses ikke at medføre en væsentlig risiko for grundvandet. Lokalplanen er derfor ikke i strid med drikkevandsinteresserne i området.
Det er ikke muligt via lokalplanen at forhindre privates brug af pesticider og gødning. Et sådan krav kan stilles i en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse eller i forbindelse med indsats for beskyttelse af et BNBO, der vurderes sårbart.
Kystlandskabet
Da lokalplanområdet er beliggende indenfor den kystnære del af byzonen, skal der jf. Planlovens §11 gøres rede for den visuelle påvirkning af omgivelserne. Såfremt bebyggelse og anlæg vil påvirke kysten visuelt, skal
der gøres rede for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor.
Hele Thurø er omfattet af kystnærhedszone eller den kystnære del af byzonen og det er således ikke muligt at foretage planlægning uden for disse beskyttelseszoner.
Lokalplanen giver mulighed for bebyggelse i maksimalt 8,5 meters højde. Byggeriet må dermed maksimalt have samme volumen som eksisterende byggeri, der støder op til lokalplanområdet.
Set fra kysten er landskabet stærkt skrånende og lokalplanområdet ligger bag højderyggen på det skrånende terræn. Byggeriet vil ikke være synligt fra kysten, og det vurderes derfor at det nye byggeri ikke vil påvirke den kystlandskabelige helhed.
Det vurderes ligeledes, at planen ikke kræver en visualisering set fra kystlandskabet.
Fredede og bevaringsværdige bygninger
Der er ingen fredede og bevaringsværdige bygninger inden for lokalplanens område.
Kulturarvsareal
Der er ingen områder, der er udpeget som kulturarvsarealer inden for lokalplanens område.
Fortidsminder
Der er ikke udpeget fortidsminder inden for lokalplanens område.
Kirkebeskyttelse
Området er ikke beliggende inden for kirkebyggelinje. Nærmeste kirkebyggelinje, som omkranser Thurø Kirke, ligger ca. 80 meter øst for området.
Ved nybyggeri eller ændret anvendelse i lokalplanområdet skal det sikres, at Miljøstyrelsens grænseværdier for støj kan overholdes.
Det skal påvises i byggesagsbehandlingen, at de gældende støjgrænser overholdes.
Trafikstøj
Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra veje fastlægger en grænseværdi på 58 dB(A) for børnehaver, vuggestuer, skoler, undervisningsbygninger og udendørs opholdsarealer. Grænseværdien skal overholdes i forhold til de støjfølsomme anvendelser, som f.eks. byggeriet og de udendørs opholdsarealer.
Parkeringsareal, overkørsel mv. er ikke defineret som støjfølsom anvendelse og må derfor gerne overskride grænseværdien på 58 dB(A).
Der er udarbejdet en ekstern trafikstøjsberegning, ud fra det fremtidige trafikscenarie med fremskrivning af trafikken i forhold til nye boliger, samt en ny overkørsel til det nye børnehus fra Brovejen.
Beregningen viser, at den nordlige del af lokalplanområdet vil blive påvirket af vejtrafikstøj, der overskrider grænseværdien.
Lokalplanen sikre de støjmæssige forhold ved at fastlægge bygningens placering og orientering i forhold til vejtrafikstøjen og ved at fastlægge udearealernes placering.
Lokalplanen fastlægger et byggefelt, som definerer placering af de støjfølsomme anvendelser. Lokalplanen giver ligeledes mulighed for, at der kan laves støjafskærmning mod Eriksholmsvej, såfremt der opstår behov for yderligere støjreducerende tiltag.
Støjkortet viser at størstedelen af lokalplanområdet ikke er påvirket af støj over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 58 dB. Der er et mindre bælte langs Bergmannsvej og Eriksholmsvej, hvor støjniveauet overstiger grænseværdien
Rekreativ støj
Ifølge Miljøstyrelsens retningslinjer for støj, sætter man sædvanligvis ikke grænser for støjniveauet, når støjen kommer fra legende børn. Med den aktuelle placering vurderes det ikke, at der er tale om væsentlige støjgener, og at der er behov for at foretage tiltag for at begrænse støjniveauet.
Vejbetjening
Svendborg Kommune har fået udarbejdet en ekstern trafikanalyse for Thurø med fokus på at belyse det fremtidige trafikscenarie, med udbygningen af det nye børnehus, samt de nye boligområder ved Eriksholmsvej og Gambøt Havn. Trafikanalysen konkluderer, at de nye områder på Thurø vil generere mere trafik til det overordnede vejnet. Det vurderes, at den forøgede trafik i stor grad vil søge mod Brovejen i retning mod Svendborg. Dette medfører en øget belastning i T-krydset Brovejen/Bergmannsvej/Eriksholmsvej, som allerede i dag vurderes at være belastet i spidsperioderne. Overbelastning af krydset vil medføre kødannelse og betydelig forsinkelse i hele spidskvarteret for trafik fra Brovejen mod Thurø. Det vurderes, at den forøgede trafik fra byudviklingsprojekterne ikke vil føre til kapacitetsudfordringer i andre kryds på Thurø.
Beregninger viser, at både et signalreguleret kryds og en rundkørsel vil kunne afhjælpe kapacitetsudfordringerne og sikre en tilfredsstillende trafikafvikling i spidstimerne og i spidskvarteret (typisk 07:45-08:00 og 15:45-16:00).
På den baggrund har man politisk besluttet at give en tillægsbevilling til et vejprojekt v. Brovejen, der skal sikre kapacitet og trafiksikkerhed på Thurø.
Kollektiv trafik
Lokalplanområdet grænser op til busruteforbindelse, med stoppested lige ved døren, hvilket gør det muligt at anvende kollektiv trafik, til og fra lokalplanområdet.
Bløde trafikanter
Der arbejdes med fokus på de bløde trafikanter i forbindelse med vejbetjeningen af lokalplanområdet. Lokalplanen indarbejder den eksisterende stiforbindelse langs Eriksholmsvej, samt sikre at der kan anlægges en fremtidig stiforbindelse for bløde trafikanter, langs det østlige skel af lokalplanområdet.
Vandforsyning og renovation
Lokalplanområdet ligger i et område, hvor vandforsyning og renovation varetages af Vand og Affald, Ryttermarken 21, 5700 Svendborg.
Der henvises til Svendborg Kommunes vandforsynings- og affaldsplan, regulativer og vedtægter.
Elforsyning
Elforsyningen varetages af Flow Elnet A/S. Etablering af el-anlæg (transformerstationer, kabelskabe og kabelanlæg) samt anvisning af tilslutningssteder i det kollektive elforsyningsnet varetages af Flow Elnet A/S. Det må forventes at nødvendigt areal til etablering af el-anlæg skal stilles til rådighed og afklares med Flow Elnet A/S. Der henvises i øvrigt til det liberale el-marked for så vidt angår leverandørvalg.
Varmeforsyning
Området er ikke udpeget til kollektiv fjernvarmeforsyning i gældende varmeplan.
Det fremgår af Svendborg Kommunes Klima- og Energipolitik, at kommunen som virksomhed skal være omstillet til 100% vedvarende energi (VE) i 2030. Dette skal blandt andet opnås ved individuel varmepumpe eller tilslutning til fjernvarme.
Det forventes at det nye børnehus bliver varmeforsynet via en individuel varmepumpe via luft til vand eller jordvarme.
Spildevandsplan
I byerne handler klimatilpasning i høj grad om at undgå, at kloakkerne bliver overbelastede.
Området er omfattet af Spildevandsplan 2020-2031 for Svendborg Kommune.
Status er, at området er seperatkloakeret, men ledningerne har ikke kapacitet til at håndtere regnvandet fra lokalplanområdet. Derfor planlægges der i forbindelse med anlægsarbejdet, at der etableres en ny regnvandsledning, som markeret på nedenstående kort.
Den fede blåstiplede linje, viser den ny regnvandsledning.
Regnvand håndteres via en ny regnvandsledning, som ligeledes skal forbedre forholdene for boligerne ved Bergmannsvej 4a-4f. Regnvandsledningen forventes placeret således, at den ikke konflikter med de eksisterende boldbaner. Regnvandsledningen vil for den nordligste del blive placeret under den fremtidige stiforbindelse.
Regnvandet udledes til det eksisterende regnvandsbassin/rende, som er placeret syd for den sydligste boldbane i skellet til Fru Fiskers plantage. Det vurderes at denne løsning vil have kapacitet til at håndtere afledningen fra børnehuset og boligerne ved Bergmannsvej.
Vand og Affald arbejder på en fremtidig løsning, hvor der vil kunne etableres et nyt regnvandsbassin i Fru Fiskers plantage, for at kunne håndtere yderligere regnvand fra en evt. ny hal, paddeltennisanlæg mv. Regnvandsbassinet vil udformes med flade brinker, naturlig udformning med bugtet bred og sammenhæng til eksisterende beplantning for at understøtte de rekreative forhold i området.
Lokal afledning af regnvand
For at sikre mulighed for forsinkelse og nedsivning af regnvand lokalt indenfor lokalplanområdet, stiller lokalplanen krav om, at befæstelsesgraden maksimalt må være 30. Lokal afledning af regnvand indtænkes som et greb i forhold til den samlede indretning af legeområdet, med mulighed for at lave mindre forsinkelsesbassiner mv.
Lokalplanen fritager ikke kommende bygherrer fra at søge og indhente øvrige fornødne tilladelser, eksempelvis byggetilladelse.
Museumsloven
Det vides ikke, om der er grundlag for en arkæologisk forundersøgelse, der skal afklare, om der er fortidsminder på grunden.
I god tid forud for påbegyndelse af bygge- eller anlægsarbejder, der medfører udgravning i lokalplanområdet, skal bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres, i henhold til Museumslovens §25 anmode Svendborg Museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder.
Museet skal herpå indenfor en frist på 4 uger komme med en udtalelse om dette. Udgiften til arkivalsk kontrol og en eventuel større forundersøgelse afholdes af bygherren eller den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres, jf. Museumslovens §26, stk. 1-2.
Vandløbsloven
Lokalplanen giver mulighed for at lokalplanområdets terræn kan ændres. Der må ikke foretages terrænreguleringer, der kan hindre vandets frie løb på terræn.
En terrænregulering kan kræve en tilladelse efter Vandløbsloven § 6, hvis der ændres på en mulig overfladeafstrømning oven på terræn, for eksempel i
private haver. Ved terrænændringer skal det sikres, at der ikke udledes vand til naboejendomme på baggrund af terrænopfyldning eller befæstelse. Det er grundejers ansvar at sikre, at der ikke opstår øgede gener ved befæstelse af arealer eller terrænreguleringer.
Vejloven
Nye vejadgange og ændret brug af eksisterende , kræver vejmyndighedens godkendelse.
Miljøvurdering af byggeprojekt
Konkrete projekter kan kræve en selvstændig screening i forhold til Miljøvurderingsloven inden der søges om byggetilladelse, selv om lokalplanen er screenet efter Miljøvurderingsloven.