Bestemmelser

I henhold til Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020 med senere
ændringer, fastsættes hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område i Svendborg Kommune.

Bestemmelserne er juridisk bindende overfor områdets ejere og brugere. Der må derfor ikke etableres forhold, der er i strid med lokalplanen.

Der kan i nogle tilfælde meddeles dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med de grundlæggende principper i lokalplanen.

Den nedtonede tekst (den grå boks i pdf-version) har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Den nedtonede tekst er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. 

1.1

Lokalplanen har til formål:

  • At fastlægge området til offentlige formål i form af skole, børne- og uddannelsesinstitutioner
  • At sikre byggeriets omfang, udtryk og placering 
  • At sikre placering og udformning af lege - og opholdsarealer 
  • At sikre områdets sammenhæng til omgivelserne 
  • At sikre områdets vejbetjening fra Eriksholmsvej via en selvstændig overkørsel 
  • At sikre begrønning af området
  • At sikre reservation til en stiforbindelse
2.1

Lokalplanområdets afgrænsning er vist på kortbilag 1, og omfatter dele af matr.nr. 4h og 7000bo, Thurø By, Thurø, samt alle matrikler, der udstykkes herfra.

2.2

Lokalplanområdet ligger i byzone, og forbliver i byzone.

3.1

Lokalplanområdet må kun anvendes til offentlige formål som skole,- børne- og uddannelsesinstitutioner og med dertilhørende faciliteter. 

Lokalplanområdet må derudover anvendes til vejareal, til realisering af en selvstændig overkørsel fra offentlig vej. 

3.2

Lokalplanen er delt op i delområde A og delområde B, som vist på kortbilag 2.

Lokalplanens bestemmelser gælder for begge delområder, medmindre andet er angivet i de enkelte bestemmelser.

3.3

Delområde A må anvendes til placering af institutionsbyggeri, lege - og opholdsarealer, mindre bebyggelse, legepladsredskaber, parkering, vejadgang, vejprojekt, stiforbindelse og andre dertilhørende faciliteter. 

3.4

Delområde B må anvendes til lege - og opholdsarealer, mindre bebyggelse, legepladsredskaber og stiforbindelse. 

 

Begrebsafklaring: 

  • Institutionsbyggeri: hovedbygning i form af daginstitution eller lignende bygning til offentlig formål. 
  • Mindre bebyggelse: bålhytte, madpakkehytte, overdækninger, cykelskure og lignende. 
  • Legepladsredskaber: gynger, rutsjebaner, klatrenet, legetårne og lignende. 
  • Lege - og opholdsareal: offentlig tilgængelig del af legepladsen   
4.1

Området må udstykkes.

Adgangsvej

5.1

Området skal vejbetjenes fra Eriksholmsvej i princippet som vist på kortbilag 3. 

Der må kun etableres én overkørsel til lokalplanområdet. 

Parkering

5.2

Der skal etableres parkering i overensstemmelse med Svendborg Kommunes parkeringsnorm svarende til mindst 1 p-plads pr. 50 m2 etageareal. 

Der skal etableres cykelparkering i overensstemmelse med Svendborg Kommunes parkeringsnorm svarende til mindst 3 cykel p-pladser pr. 100 m2 etageareal. Et stativ er lig med en plads til en cykel.

Parkeringsområder, hvor der er mere end 10 parkeringspladser, skal der plantes mindst 1 træ pr. 5 parkeringspladser. Træerne skal placeres i parkeringsområdet, og de kan placeres i rækker, mindre grupper eller solitært.  Der skal anvendes træer, som bliver mellemstore eller store højstammede træer, når de er fuldt udvokset.

Stiforbindelser

5.3

En stiforbindelse skal placeres, i princippet, som anvist på kortbilag 3. 

Stiforbindelsen skal udformes som en fællessti for gående og cyklister og skal anlægges i kørefast belægning såsom fliser, asfalt, grus eller lignende. 

Stiforbindelse skal have en bredde på minimum 2 meter. 

6.1

Institutionsbyggeri skal placeres indenfor delområde A, indenfor det på kortbilag 3 viste byggefelt. 

Institutionsbyggeriet skal orienteres og placeres sådan, at trafikafvikling, parkering, renovation, personaleindgang og varelevering og andre ikke støjfølsomme anvendelser, placeres mod nord-øst, sådan at fællesfunktioner og lege - og opholdsarealer placeres mod syd, som illustreret på kortbilag 4. 

 

6.2

Sekundære bygninger og legepladsredskaber må placeres indenfor både delområde A og B. 

6.3

Bebyggelsesprocenten fastsættes til maksimalt 40 beregnet ud fra den enkelte grund. 

6.4

Institutionsbyggeri må maksimalt opføres i 1 etage med en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter. 

Sekundære bygninger og legepladsredskaber må maksimalt opføres 4,5 meters højde. 

6.5

Institutionsbyggeri må ikke placeres nærmere matrikelskel end 2 meter mod Rønnebærvænget. 

For de øvrige skel må institutionsbyggeri ikke placeres nærmere matrikelskel end 2,5 meter. 

Sekundære bygninger må ikke placeres nærmere skel end 2,5 meter. 

Facader

7.1

Bebyggelsens facader skal udformes i træ.

1/4 del af facaden må udføres i øvrige facadeelementer som glas, tegl, aluminium, stål eller lignende. 

Vinduer

7.2

Vinduer skal udføres som træ/aluminium eller træ/træ.

Tag

7.3

Tage skal være udformet med ensidig taghældning eller fladt tag. 

Der må udføres tagelementer, som f.eks. lysskakter, tagrytter, lanterne eller lignende, samt tekniske installationer som en integreret del bebyggelsen og tagkonstruktionen. 

Udvendig tagbeklædning for institutionsbyggeri skal udformes med sort tagpap eller som levende grønt tag. 

Ved sekundære bygninger kan der også anvendes transparente materialer. 

7.4

Facader skal fremstå i sort, hvid, ubehandlet, olieret eller farver i jordfarveskalaen.

Jordfarveskalaen defineres med farvekode: S6020- Y30R, S7510-Y80R, S8505-R20B, S8005- R20B,S4550-Y80R, S4050-Y80R, S5040-Y80R, S2070-Y70R, S2570-Y40R, S4040-Y40R, S2540-Y20R eller S8010-B70G jf. Natural Color System, NCS (Se farveeksempler herunder) eller en blanding af de ovenstående farvers indbyrdes blanding.

7.5

Blanke og reflekterende materialer må ikke anvendes.

8.1

Der må opsættes de nødvendige skilte til information omkring daginstitutionen. Skiltene skal placeres, så de ikke giver udfordringer i forhold til trafiksikkerheden. 

Reklametavler som signboards, billboards og elektroniske lystavler herunder LED-skærme, laserlys eller dynamiske digitale reklameskilte som eksempelvis lysaviser eller animerede reklamer er ikke tilladt.

8.2

Belysning af vej- og stiarealer i lokalplanområdet skal ske med armaturer, som retter lyset nedad mod færdselsarealerne.

Lege - og opholdsareal

9.1

Udendørs lege - og opholdsarealer skal placeres indenfor delområde A og B. 

Indenfor delområde A, skal udendørs lege - og opholdsarealer placeres indenfor byggefeltet. 

Minimum 80% af de udendørs lege - og opholdsarealer skal placeres syd for daginstitutionen. 

Lege - og opholdsarealer skal udformes, så de indbyder til ophold, leg og bevægelse. 

De udendørs lege - og opholdsarealer må indhegnes. Ved etablering af hegn, skal der plantes et levende læbælte på ydersiden af hegnet for at skjule hegnet. 

Der skal etableres ind - og udgange for gående direkte til det tilstødende rekreative område mod syd. 

Beplantning

9.2

Beplantning og begrønning skal indgå som en del af den samlede indretning af uderealerne. 

Beplantning skal anlægges med diversitet, så den byder på flere forskellige oplevelser. Træer og buske skal være af egnstypiske arter. 

9.3

Det eksisterende beplantningsbælte langs Eriksholmsvej skal bevares, så vidt det er muligt.

Der må dog foretages den nødvendige fældning og beskæring, som en del af realiseringen af det samlede vejprojekt.
I det tilfælde at de fældes, skal der så vidt muligt ske en genplantning, for at sikre den grønne profil mod offentlig vej. Ny beplantning må ikke hindre oversigt i forbindelse med trafikafvikling.

Beplantningsbæltet fremgår af kortbilag 3.

Terrænregulering

9.4

Der må foretages terrænregulering på maksimalt +/- 1 meter fra naturligt terræn i forbindelse med byggemodning. 

Der må terrænreguleres optil +/- 2 meter fra naturligt terræn, i forbindelse med rekreative elementer. 

Der må ikke foretages terrænregulering i forbindelse med byggemodning nærmere end 0,5 meter fra skel mod vej eller skel mod naboejendomme. 

Der må ikke foretages terrænregulering over +/- 1 meter nærmere skel mod eksisterende boligområder end 2,5 meter.

Koteplan er vedlagt som kortbilag 5. 

Efter vandløbslovens § 6 må der ikke ændres på vandets frie løb.

Terrænreguleringer må derfor ikke medføre øgede gener fra overfladevand på anden mands grund. Det er grund- og anlægsejernes
ansvar at sikre, at der ikke opstår øgede gener ved befæstelse af arealer eller terrænreguleringer.

 

Støjafskærmning

9.5

Langs Eriksholmsvej må der opsættes en støjvæg. 

Støjvæggen skal beplantes på begge sider med selvhæftende klatreplanter. Der skal plantes mindst 3 planter pr. løbende meter støjvæg.

Støjvæggen skal etableres på indersiden af det eksisterende beplantningsbælte, som fremgår af kortbilag 3. 

Regnvandshåndtering

10.1

Regnvand må ikke ledes til spildevandskloak. 

Lokal afledning af regnvand skal indtænkes som et element i den samlede indretning af lege - og opholdsarealer. 

10.2

Befæstelsesgraden for lokalplanområdet er 30.

Overskrides befæstelsesgraden skal grundejer sikre tilbageholdelse af overfladevand.

11.1

Ventilationsanlæg og andre tekniske anlæg skal fremgå som en integreret del af bygningens arkitektur, og placeres så det er mindst muligt synligt. 

11.2

Anlæg til indvinding af solenergi må kun opsættes på bebyggelsens tag.

Solenergianlæg skal enten etableres som flade paneler, der integreres i eller placeres parallelt med tagfladen, hvor anlæg skal trækkes minimum 1 meter ind fra facaden.

12.1

Ny bebyggelse må ikke tages i brug, førend adgangsvej og parkeringsområde er anlagt, som nævnt i § 5.

12.2

Daginstitutionen må ikke tages i brug, førend de udendørs lege - og opholdsarealer er anlagt, som nævnt i §9. 

12.3

Ny bebyggelse må ikke tages i brug, førend det er dokumenteret, at Miljøstyrelsens grænseværdier for vejtrafikstøj kan overholdes, som nævnt i §10.3. 

13.1

Efter Kommunalbestyrelsen endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen jævnfør § 18 i Lov om Planlægning kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.


Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen.

14.1

Kommunalbestyrelsen har d. 28.06.2022 har besluttet at godkende og offentliggøre forslag til lokalplan 680 og kommuneplantillæg 2021.04

Forslagene har været i offentlig høring i perioden fra d. d. 4. juli til og med d. 29. august 2022. 

Lokalplan 680 og kommuneplantillæg 2021.04 er endelig vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 31.10.2022. 

De varige retsvirkninger er trådt i kraft ved indlæsning til Plandata.dk den 7. november 2022.