Høringssvar

  • februar 07 2023
    Adresse Gemalvej 12
    Postnummer 5771
    By Stenstrup
    Kommentar Indsigelser Ændringsforslag På borgermøde den 19. januar 2023 blev der blandet megen god information oplyst, at den nye bebyggelse forventeligt vil give en øget trafik på 400 biler pr. døgn og at 90 % af disse forventes at kører i retning mod motorvejen ligesom det er kommunens anbefaling, at tilkørslen sker via Gemalvej. Som jeg forstod det, var argumenter for tilkørsel via Gemalvej, frem for en tilkørsel via Assensvej mellem skolen og Assensvej nr. 20 blandt andet: -at trafikken ved tilkørsel via Gemalvej ikke skal krydse den nyanlagte cykelsti / brugerne af cykelstien, -at Gemalvej, i forbindelse med anlæggelsen af den nye cykelsti, var ændret til en 2 minus 1 vej, -at der på Gemalvej kan anlægges ”trafik stop” så hastigheden kan sænkes yderligere, -ligesom der blev argumenteret for, at den samlet trafik på Assensvej ikke skal påvirkes af endnu en opbremsning i trafikflowet. Jeg vil gerne argumenter for, at de ansvarlige endnu engang skal overveje, om det samlet set er en god ide, at tilkørslen skal ske via Gemalvej. Den nye gå/cykelsti fra 2021 bliver brugt forholdsvis meget, hele dagen samt om aftenen, ikke kun af skolebørn, men også af personer med anden tilknytning til skolen, hallen og de idrætsfaciliteterne som ligger i forbindelse med skolen. Når man ser bort fra de personer der måtte komme fra Assensvej 20 – 44, vil trafikken stadig skulle krydse brugernes vej til/fra skolen, hallen og idrætsområdet, nu blot på Gemalvej. Ja, der er en 2 minus 1 vej og ja, der kan anlægges ”trafik stop” for at sikre cyklister m.v. yderligere, men jeg tænker at biler, i forbindelse med en til/udkørsel til Assensvej, vil være i temmelig begrænset fart, ligesom jeg tænker, at der kan anlægges bomme, så gående, cyklister og knallerter er opmærksom på krydsende trafik, så alle er mest muligt sikret Til argumentet om endnu en opbremsning i trafikflowet, vil jeg gerne anfører, at en eventuel ind/udkørsel til det nye boligområde tilsyneladende vil ligger i sammenhæng med skolen m.v., at der allerede er anlagt en trafikhelle til at sænke farten, at der er 50 km zone i området og jeg stiller derfor spørgsmål om, at der vil komme endnu en nedbremsning. Udover ovenstående, vil jeg gerne endnu engang gøre opmærksom på krydset Gemalvej-Vævervej / Assensvej. Når man kommer fra Gemalvej og skal dreje ud, er udsynet til begge sider begrænset/besværliggjort. I forhold til trafikken fra Stenstrup, skal man forholdsvis langt ud, pga hjørneejendommens hæk og på grund af svinget omkring kirken, kan man kun se kommende biler i kort tid. I forhold til trafikken fra motorvejssiden, gør parkeringerne ved købmanden, at man også her skal forholdsvis langt ud for at se trafikken. Jeg forstod og har forståelse for argumenterne omkring markering af fortov og evt. parkeringsbåse, disse er jeg ikke modstander af, men jeg kan være i tvivl om det kan være medvirkende til et ændret brug af købmanden og derved forstærke en lukning af den købmand vi alle ønsker. Et andet punkt som jeg gerne vil argumenter for, er det samlingssted som er forslået i forbindelse med regnsvandsbassinet / pladsen med belægning. Jo, det er temmelig egoistisk, men denne eventuelle samlingsplads vil være omtrent ud for min ejendom, og jeg kan sætte spørgsmål til, hvor meget larm den kan generere. Hvis man ønsker en samlingsplads for den samlede nye udstykning, tænker jeg at den måske burde ligge centralt for udstykningen. Jeg har forståelse for udstykningen og behovet for byggegrunde i Kirkeby, men da jeg for 7 år siden købte ejendommen på Gemalvej, var en væsentlig årsag den åbne mark samt den fred og ro denne bringer. Med venlig hilsen Lone Glasdam Gemalvej 12
  • januar 24 2023
    Adresse Gemalvej 11, Kirkeby
    Postnummer 5771
    By Stenstrup
    Kommentar Jeg mener det vil give mening at rykke udkørslen til Gemalvej ned til Gemalvej 20 og så lukke vejen for gennemkørsel der for enden af Gemalvej 13. Så vil alle fra det nye byggeområde skulle køre nord på og så til venstre på smedegårdsvej og derved udkørsel til Assensvej. Der er udsigt forholdene meget bedre end krydset ved købmanden. Det vil beskytte cyklisterne (især børn) om morgenen og eftermiddagen, hvor der vil være mest tryk på antallet af bilister.
  • januar 20 2023
    Adresse Assensvej 40
    Postnummer 5771
    By Stenstrup
    Kommentar Der gøre igen opmærksom på at Evt Fjernvarme projekt i området BØR inddrages. Hvis der oprettes Ny udstykning på 85-90 Huse som er byggemodnet og klar umiddelbart kort før et evt fjernvarmeprojekt realiseres. Så vil dette område spænde ben for et evt nyt fjernvarmeprojekt i kirkeby. Evt i samarbejde med Stenstrup fjernvarme kan der lejes midlertidigt fjernvarme kedel til området hvis et projekt er i nærhed med realisering.
  • januar 04 2023
    Adresse Damhaven 12
    Postnummer 7100
    By Vejle
    Kommentar Region Syddanmarks høringssvar er vedhæftet. Da kommunalplaner ikke må stride imod råstofplaner vil vi gerne minde om, at vi helst vil lave vurderinger af overensstemmelse med råstofplanen forud for at planforslag sendes i høring. Gerne så tidligt i processen som muligt.