Bestemmelser

I henhold til Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020 med senere ændringer, fastsættes hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område i Svendborg Kommune.

Bestemmelserne er juridisk bindende overfor områdets ejere og brugere. Der må derfor ikke etableres forhold, der er i strid med lokalplanen.

Der kan i nogle tilfælde meddeles dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med de grundlæggende principper i lokalplanen.

Den nedtonede tekst (den grå boks i pdf-version) har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Den nedtonede tekst er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. 

1.1

Lokalplanen har til formål:

  • at udlægge området til en blandet boligbebyggelse
  • at give boligkvarteret en landsbykarakter i sammenhæng med områdets landskab og terræn samt eksisterende bebyggelse
  • at udlægge fælles grønne områder til rekreative formål og fælles håndtering af overfladevand

Formålsbestemmelsen er en del af hvad Planloven beskriver som planens principper. Der kan ikke dispenseres fra planens principper.

Formålet er at give mulighed for at fastholde Kirkebys karakter af landsbymiljø fortsat i et nyt boligkvarter - dels tilpasset Kirkebys eksisterende bymønster, arkitektur og skala og dels tilpasset lokalområdets landskab gennem beplantning, håndtering af terræn og et grønt vejforløb der til sammen støtter op om kvarterets karakter og  identitet.

2.1

Lokalplanområdet omfatter del af matr.nr. 12a, Kirkeby By, Kirkeby på ca. 6,5 ha samt matr.nr. 12ai, 12ak og en del af 7000p Kirkeby By, Kirkeby samt alle matrikler der efter 1. oktober 2022 udstykkes inden for lokalplanområdet. Lokalplanområdet er afgrænset som vist på kortbilag 1.

2.2

Området ligger i landzone, og overføres til byzone ved kommunalbestyrelsens offentlige bekendtgørelse af den endeligt vedtagne lokalplan.

Delområder

3.1

Lokalplanområdet opdeles i fire delområder. Delområde A, delområde B, delområde C og delområde D, som det fremgår på kortbilag 3.

Lokalplanområdet inddeles i delområder, fordi der gælder forskellige bebyggelses bestemmelser for de forskellige delområder.

3.2

Lokalplanområdet må i sin helhed kun anvendes til boligformål inklusiv fælleshus og fællesfaciliteter.

Lokalplanområdet må kun anvendes til boligformål med åben-lav boligbebyggelse og tæt-lav boligbebyggelse. 

Anvendelsesbestemmelser er en del af, hvad Planloven beskriver, som planens principper. Der kan ikke dispenseres fra planens principper.

Der kan ikke tilladeles opførsel af etageejendomme indenfor lokalplanområdet.

3.3

Delområde A må kun anvendes til boligformål i form af åben-lav, som fritliggende énfamiliehuse og i form af tæt-lav boligbebyggelse inklusive fælleshus og fælles faciliteter.

Delområde B må kun anvendes til boligformål i form af åben-lav boligbebyggelse, som fritliggende énfamiliehuse.

Delområde C må kun anvendes til fælles faciliteter jf § 6.9 samt grønne friarealer inklusiv sti og anlæg til regnvandshåndtering. 

Delområde D må kun anvendes til fælles arealer til sti, beplantning og regnvandssystem.

I forbindelse med boliger kan der på ejendommen drives virksomhed, som sædvanligvis udøves i forbindelse med en bolig.

Indenfor hele lokalplanområdet kan der dog opføres vedvarende energianlæg til lokalplanområdets fælles forsyning.

Ud over tekniske anlæg til regnvandshåndtering og fælles forsyning kan der, i delområde C og øvrige fælles friarealer indenfor lokalplanområdet, opføres faciliteter til fælles aktivitets- og legeredskaber samt mindre overdækninger, orangeri eller lignende. 

Med åben-lav boligbebyggelse menes fritliggende enfamiliehuse. Der må derfor kun opføres eller indrettes én bolig på hver grund.

Med tæt-lav boligbebyggelse menes række-, dobbelt-, kæde- eller klyngehuse.

Virksomhed, som sædvanligvis udøves i forbindelse med en boliger er under forudsætning af:

  • at virksomheden drives af den der beboer den pågældende ejendom
  • at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke ændres (fx ved skiltning) og områdets karakter af boligområde ikke ændres
  • at virksomheden ikke medfører væsentlig ulempe for de omboende, herunder øget trafik
  • at virksomheden ikke medfører behov for parkering der ikke kan dækkes på den pågældende ejendom.

Disse erhverv er fx frisør, systue, advokat, revisor- og arkitektvirksomhed og lignende liberale erhverv samt dagpleje.

4.1

Der skal foretages udstykning jf. områdets delområder, som det fremgår af kortbilag 3. Der kan udstykkes yderligere indenfor lokalplanområdets delområder. 

Grunde skal udstykkes med minimum 15 meter mellem modstående skel. Gælder dog ikke for tekniske anlæg og indkørsler. 

4.2

I delområde A må grunde til åben-lav boliger ikke være mindre end 400 m² og større end 1300 m². Andele af veje, stier og øvrige fælles friarealer må ikke medregnes i grundstørrelsen.

I delområde B må grunde til åben-lav boliger ikke være mindre end 700 m² og større end 1300 m². Andele af veje, stier og øvrige fælles friarealer må ikke medregnes i grundstørrelsen.

Der må kun opføres eller indrettes én bolig på hver grund.

4.3

Grunde til tæt-lav boliger skal sikres, at der for hver boligenhed er et grundareal på minimum 250 m². Andele af veje og fælles friarealer må ikke medregnes i grundstørrelsen.

4.4

Ved udstykning af tæt-lav boliger, må boliger sammenbygges over lodret skel, mens der minimum skal være 2,5 meter fra facadelinjen til vej- eller øvrige naboskel og minimum 10 meter mellem to modstående facadelinjer.

Skitse der forklarer minimumskrav til afstand mellem boliger:

 

4.5

Arealer til tekniske anlæg må udstykkes med et grundareal på mindre end 250 m².

4.6

Fælles vejareal og fælles, rekreative opholds- og friarealer skal udstykkes i selvstændige matrikler.

5.1

Vejadgang til lokalplanområdet skal ske fra Gemalvej som vist på kortbilag 5. Der kan ikke etableres yderligere overkørsler fra Gemalvej.

Der skal desuden anlægges stiadgang fra Assensvej via matrikel nr. 12ak Kirkeby By, Kirkeby jf. kortbilag 5.

Kommunalbestyrelsen kan med samtykke fra politiet med hjemmel i færdselslovens § 92 træffe bestemmelse om bl.a. tidsrum for parkering af campingvogne mv. på offentlige veje såvel som privat fællesveje.

Der er desuden en eksisterende cykelsti med adgang fra Gemalvej i lokalplanområdets sydvestlige hjørne.

5.2

Vej A skal udlægges med en linjeføring som vist på kortbilag 5, i en bredde af min. 10 meter, med en vejbane på min. 5,5 meter. Dog kan vejens linjeføring rykkes op til 5 meter i forhold til udlægget på kortbilaget forudsat vejforløbet drejer/knækker indenfor minimum 150 meter.

Eventuelle sideveje hertil skal ligeledes udføres i en bredde af 10 meter, med en vejbane på 5,5 meter.

Samtlige matrikler der udstykkes i lokalplanområdet skal have vejadgang fra områdets vej A eller sideveje herfra.

5.3

Veje skal udlægges som klimavej med en vejprofil der afleder overfladevand i åbne render og trug og leder det til fælles forsinkelsesbassiner. Der skal anlægges trug langs kørebanen til afledning af overfladevand. Private grunde må lede overfladevand til trug langs veje og stier i åbne render.

En klimavej afleder overfladevand i åbne render og leder det til forsinkelsesbassiner, som vist her på princip for vejprofil.

5.4

Ved overkørsel til privat grund må kun belægges med fast belægning i en maks. bredde på 4 meter for tæt-lav og for åben-lav bebyggelse på grunde under 700m2

Ved overkørsel til privat grund må kun belægges med fast belægning i en maks. bredde på 6 meter for åben-lav bebyggelse på grunde over 700m2.

Faste belægninger anvendes til færdsel og kan være asfalt, belægningssten, klinker eller lignende jævne belægningstyper.  Ved indkørsler til ejendomme (vej- og stianlæg) er der behov for en fast belægning. Det er dog ikke hensigtsmæssigt for vandets opstuvning eller for vejrummets grønne profil at vejføringens trug anlægges med fast belægning i højere grad end nødvendigt.

5.5

Trug til afvanding langs vej må kun have en hældning på maks. 1:5 mod vejbanen. Trug i øvrigt må kun have en hældning på maks. 1:3.

5.6

Stien a skal udlægges langs vej A som privat fællessti, i en bredde af mindst 2,25 meter. Stien skal anlægges med en stibelægning på mindst 1,3 meter og flankeres af rabat/beplantning.

Sti a er stier langs områdets stamvej A der kan placeres mellem vejareal og rabat/beplantning. Der kan placeres vejtræer i rabatter langs stibelægningen. 

5.7

Stien b skal udlægges som privat fællessti i rekreative områder som vist på bilag 5, i en bredde af mindst 5 meter. Stien skal anlægges med en stibelægning på mindst 1,5 meter og flankeres af rabat og/eller trug. Dog kan stiens linjeføring rykkes maksimalt 5 meter. 

Sti b er stier i fælles friarealer, som har behov for en åben flade på min 5 meters bredde med gode oversigtsforhold, der er med til at understøtte områdets grønne profil.

5.8

Stier må kun udføres med belægning i græs, grus eller tilsvarende permeable belægning, dog ikke sten over 10 mm.

Rabat skal anlægges med en permeable belægning i form af græs, grus eller tilsvarende, som ikke er identisk med kørebanen, så det ikke forveksles med kørebanen.

Stier skal udformes med glidende overgang til øvrige arealer, og må ikke være hævet med kantsten eller lignende.

Alle stier i området skal være med til at give boligområdet en grøn karakter jf. lokalplanens formål. De udformes derfor ikke med hævet kantsten og traditionelle fortov, og det er hensigten at belægning skal fremstå naturlig og tilgængelig uden større sten eller skærver, for at understøtte områdets landsbykarakter. 

5.9

Der skal etableres bilparkering i overensstemmelse med kravene:

  • Fritliggende enfamiliehuse: mindst 2 p-pladser pr. bolig
  • Række- og dobbelthuse, kæde-, klyngehuse: mindst 1,5 p-pladser pr. bolig og maksimum 1 p-plads må anlægges i tilknytning til hver bolig

I tilknytning til tæt-lav boligbebyggelse kan ekstra parkeringspladser placeres i fælles parkeringsanlæg.

5.10

Bilparkering kan ikke regnes for opholdsareal og skal placeres udenfor fælles opholdsarealer.

5.11

Fællesparkering skal udføres med permeable og jævn belægning, der kan opfylde krav til god tilgængelighed som fx slidlagsgrus.

Områdets veje, stier og parkeringsarealer skal være med til at håndtere områdets overfladevand og sikre at områdets maksimale befæstelsesgrad ikke overskrides.

5.12

Fællesparkering på minimum 5 bilparkeringspladser og derover skal begrønnes. Begrønning skal være med mindst et træ pr. 5 parkeringspladser. Træerne skal ved plantning min. være str. 16-18 cm (i stammeomkreds målt 1 meter over terræn) og placeres i rækker, mindre grupper eller solitært med afsat plads til rodnet svarende til 4 m2/træ.

Områdets veje, stier og parkeringsarealer skal være med til at understøtte boligkvarterets grønne profil og identitet jf. lokalplanens formål. Træer skal gives et tilstrækkeligt areal til deres rodnet, så de kan få vand og næring og kan vækste.

5.13

Der skal etableres cykelparkering i overensstemmelse med kravene:

  • Række-, kæde-, klyngehuse og lignende: mindst 2 pladser/100 m² etageareal.

Én cykelparkerings plads svarer til én plads i ét cykelstativ.

5.14

Vejbelysning skal være afskærmet, nedadvendt og må maksimalt placeres 5 meter over vejens kørebane.

Lokalveje, belyses primært med traditionelle vejarmaturer med god vejoptik som f.eks. Philips Iridium, Københavner armaturer og Louis Poulsen Icon. Armaturerne er typisk mindre end til trafikveje, idet de er monteret på lavere master. For lokalveje med tæt, lav bebyggelse eller spredt bebyggelse anvendes normalt ensidig belysning med så lave master som muligt for at undgå blænding af boligfacader. 

5.15

Sti c skal anlægges som offentlig stiforbindelse mellem den eksisterende cykelsti og Assensvej jf. bilag 5.

6.1

Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 30 for åben-lav bebyggelse og 40 for tæt-lav bebyggelse.

Bebyggelsesprocenten for delområde C må ikke overstige 5.

6.2

Lokalplanområdets fælles veje, fælles friarealer i delområde C samt de i § 9.1 nævnte fælles fri- og opholdsarealer medregnes ikke i grundenes bebyggelsesprocent. 

Andele af vejmatrikler og fælles opholds- og friarealer for lokalplanområdets beboere må ikke medregnes ved beregning af bebyggelsesprocenten på de enkelte grunde.

6.3

Der skal for boligbebyggelse i delområde A udlægges fælles opholds- og aktivitets-/legearealer samlet svarende til minimum 5600 m2. Opholdsarealerne skal være jævnt fordelt jf. § 9.1 og skal minimum være 1000m2

Der skal for boligbebyggelse i delområde B udlægges et samlet fælles opholds- og aktivitets-/legeareal svarende til minimum 1200 m2.

6.4

Bebyggelse skal placeres min. 6,5 m fra vejmidte. 

Udenfor byggelinjen vist på kortbilag 4 må der kun anlægges tekniske anlæg til områdets fælles regnvandssystem og fælles forsyning. Der kan dog opsættes belysning.

6.5

For åben-lav boligbebyggelse i delområde B gælder at sekundære bygninger, som garager, carporte og udhuse, ikke må placeres nærmere vejudlæg eller vejskel end boligbebyggelsen. Dette gælder også sekundære bygninger som garager integreret i boligbebyggelsen.

For storparceller i delområde A gælder, at der skal sikres tilstrækkelig plads til affaldsdepoter i en maksimal afstand på 25 meter fra offentlig tilgængelig vej.

For at bidrage til et trygt og rart boligområde med landsbykarakter er det vigtigt at sikre ’øjne på vejen’ ved at orientere boligfacader mod fælles vej, undgå sekundære bygninger foran boligfacader og give mulighed for at se og kunne ses fra boligen på tværs af vejskel.

Kriminalpræventiv byplanlægning har fokus på at skabe uformel overvågning fra naboer og forbipasserende, fordi det er med til at mindske kriminalitet og med til at gøre beboerne trygge. Det handler blandt andet om, at bygninger udformes, så de orienterer sig mod offentlige områder, samt at der skabes gode oversigtsforhold og overskuelighed både ved den enkelte bolig og i lokalområdet.

6.6

Tekniske installationer som varmepumper mv. skal placeres mod vej og visuelt skærmes i materialer som angivet i § 7.1.

Energianlæg må maksimalt være 60 m2 bebygget areal inklusiv afskærmende hegning og ikke gives en højde på mere end 3,0 m over terræn.

For at undgå stressende støjpåvirkning fra installationer som varmepumper på opholdsarealer skal disse dels overholde miljølovgivningen for støj og dels placeres væk fra boliger og mod gadens rum. Dog må de ikke skæmme visuelt og skal omsluttes af en konstruktion, der skærmer fx ved hjælp af trælameller og evt. beplantning. Afskærmningen kan samtidig fungere som støjafskærmning.

6.7

Bebyggelsen skal tilpasses det eksisterende terræn, så den følger terrænets koter og følger landskabets bakker jf. bestemmelser om terrænregulering under § 9.2.

6.8

I delområde C må ikke placeres bebyggelse ud over tekniske anlæg til regnvandshåndtering og fælles forsyning samt opbevaring af græsslåmaskine eller lignende redskaber til drift af området.

I lokalplanområdets øvrige fælles fri- og opholdsarealer må ikke placeres bebyggelse ud over uopvarmet bebyggelse til fælles aktivitets- og legeredskaber samt mindre fællesfaciliteter som orangeri eller lignende. 

6.9

Bebyggelsen i delområde A må maksimalt opføres i 2 etager med udnyttet tagetage (2½ etager). Taget må konstrueres fx med trempel.

En trempelkonstruktion er tilladt, så en udnyttet tagetage kan udføres med en trempelhøjde på maks. 1 meter. Trempelhøjden måles som afstanden fra tagrummets gulvoverfladen til overkant af tremplens bærende tagrempel. Er tremplen over 1 meter regnes tagetagen som en fuld etage.

Reference fra HusCompagniet – bolig med trempel

6.10

Bebyggelsen i delområde B skal opføres i maks. 1 etager med udnytteligt tag (1½ etager). 

6.11

Bygningshøjden må ikke være højere end 8,5 meter målt fra naturligt terræn. Dog kan mindre bygningsdele som antenner eller skorsten tillades en højde på 9,5 meter over naturligt terræn.

6.12

Boligbebyggelse må maks. gives en husdybde på 9 meter målt udvendigt parallelt med husets gavl.

Af hensyn til bebyggelsens anvendelse som bolig med behov for tilfredsstillende dagslysforhold bør bebyggelsen gives en rimelig dybde. Det betyder at to af boligens modstående facader ikke må gives en afstand på mere end 9 meter. Husdybden måles mellem boligens to modstående facader til forskel fra husbredden, der måles mellem husets modstående gavle.

6.13

For delområde B gælder at boligbebyggelsens gulvkote skal placeres som minimum i kote 69.20. 

For at sikre områdets kloakering er der behov for at terræn mod øst i lokalplanområdet hæves med ½ meter til kote 69 og at boligernes gulvkote placeres 20 cm over terræn.

Facader

7.1

Bygningsfacader skal opføres med blank mur, pudset facade, filtset eller vandskuret mur, mat metalbeklædning med fals, skifer eller træbeklædning, dog ikke bjælke- eller blokhus.

Desuden må facader begrønnes med planter og udestuer og drivhuse må udføres med facade af glas.

Bestemmelsen gælder også for sekundære bygninger inkl. integrerede garager, carporte og udhuse mv.

7.2

Fælles renovationsskure/miljøstationer/byttestationer skal være lukkede konstruktioner med facader og tag. Dog kan den øverste tredjedel af facaden konstrueres åben af hensyn til udluftning.

For at tilpasse fælles renovationsskure/miljøstationer/byttestationer mv. til områdets karakter af boligkvarter, skal de udformes med tagkonstruktion og sikres ly for regn og sol.

7.3

For tæt-lav boligbebyggelsen gælder, at der minimum efter 3 boligenheder dog maks. efter 30 meter, skal være et facadespring på min. 0,5 m. Tagkonstruktionen skal følge facadespring.

Principillustration:

7.4

Sokler skal udføres som pudset op til en maksimal højde på 0,4m. Er sokler højere end 0,4 m, skal det øvrige af soklen udføres som den øvrig facadebeklædning.

7.5

Ledninger til el, telefon, antenner og lignende må ikke føres synligt på tag og facader.

7.6

Paraboler og antenner må ikke placeres på bygningers facader.

7.7

Facader skal udføres i materialets egen farve, som blank mur eller i farven:

  • hvid, sort eller
  • farver i jordfarveskalaen. Jordfarveskalaen defineres med farvekode: S6020- Y30R, S7510-Y80R, S8505-R20B, S8005- R20B,S4550-Y80R, S4050-Y80R, S5040-Y80R, S2070-Y70R, S2570-Y40R, S4040-Y40R, S2540-Y20R eller S8010-B70G jf. Natural Color System, NCS (Se farveeksempler herunder) eller en blanding af de ovenstående farver.

7.8

Altaner skal udføres ens i forhold til materialer og farver, hvis der placeres flere på samme ejendom og de skal være integreret i facadens arkitektur, så de enten er indeliggende i bygningens tværsnit eller over en bygningsdel. 

Ved samme ejendom menes en fritliggende boligbebyggelse eller en samlet tæt-lav boligbebyggelse.

Principillustration af indeliggende altaner og altaner over bygningsdel integreret i facadens arkitektur:

7.9

Vinduer og døre skal udføres i træ eller metal.

Af hensyn til den fysiske fremtoning, et ønske om hensigtsmæssig patinering og den arkitektoniske sammenhæng inden for lokalplanens område, skal der anvendes vinduer i naturligt forekommende materialer.

Tage

7.10

Tage skal udformes som saddeltag med lodret helgavl.

Saddeltage kan være symmetriske eller asymmetriske, men vil som saddeltag med opret gavl uden valm, på en enkel måde være med til at give boligkvarteret et samlende udtryk.

Principillustration:

7.11

Tage på boligbebyggelse, skal udformes som saddeltag med en minimum taghældning på 20°.  Tagene må ikke udføres med nogen form for valm.

Tage på sekundær bebyggelse som fritstående udhuse eller drivhuse og legehuse samt overdækkede terrasser skal gives en taghældning på min. 10°.

For at give lokalplanområdet en samlende karakter skal alle tage have en hældning og må ikke fremstå som fladt tag.

7.12

Tagudhæng må kun udføres som åbne udhæng uden inddækning og med en stern eller vindskede med en maks. højde på 25 cm målt lodret, parallelt med facaden/gavlen.

For at undgå udhæng med et tungt og dominerende udtryk må udhæng ikke fremstå som lukkede udhæng med inddækning, men kan fx udføres med synlige spær og overliggende udhængsbrædder afsluttet af tagrender.

Eksempel på åbent og lukket udhæng:

Eksempel på et åbent udhæng:

 

7.13

Tagbeklædningen må ikke udføres i materialer med et glanstal på over 10 og skal udføres som:

  • Tegl- eller betonsten
  • Stråtag, sedum eller græsser
  • Tagpap på trekantlister
  • Mat metal med stående fals
  • Skiffer, eternitskiffer eller spån
  • Solenergianlæg, som skal:
    • integreres i og være parallelle med tagfladen
    • have en mat overflade og i sin helhed fremstå sorte eller i samme farve som den resterende del af tagfladen
    • placeres, så de udgør ét samlet rektangel og så elementer som ovenlysvinduer, udluftningshætter mv. ikke bryder solenergianlæggets flade.

Dog må udestuer, drivhuse og overdækkede terrasser udføres med tagbeklædning i:

  • glas
  • hvid eller klar plast

Glanstal måles i henhold til ISO 2813:2014. Glaserede tagsten kan normalt ikke opfylde bestemmelsens krav til glanstal.

Solceller kan enten være integreret i tagmaterialet eller integreres som paneler nedsænket i tagfladen, så de ligger parallelt med tagfladen og er hævet maksimalt 5 cm over tagets øvrige beklædning.

Grønnet  tage med sedum eller græsser kan være med til at tilbageholde og forsinke regnvand og på den måde støtte op om håndteringen af overfladevand i området.

Det er hensigten at bebyggelsens materialer skal kunne patinere smukt og være med til at sikre bebyggelsens kvalitet gennem en lang årrække.

7.14

Tagvinduer og/eller kvistes samlede bredde må ikke overstige halvdelen af tagfladens længde eksklusive udhæng.

Kviste skal udføres med en rygning og gives samme hældning, hvis der placeres flere på samme tag.

For at undgå kviste der er med til at give bebyggelsen et tungt og trykket udtryk skal kviste løftes med en rygning.

Principillustration:

 

7.15

Ud over mindre master, afkast og indtag til ventilation samt solenergianlæg, må der ikke etableres teknikanlæg på tage.

7.16

Tagterrasser må maks. fylde en tredjedel af husets dybde og maks. halvdelen af husets længde. Der må ikke forekomme to tagterrasser ved siden af hinanden uden tagflade imellem.

8.1

Der må kun opsættes:

  • Henvisningsskilte/oversigtsskilte til boligområdet.
  • Skiltning og reklamering i forbindelse med de erhverv, der i henhold til byggelovgivningen, kan drives fra egen bolig. Der må opsættes et skilt ved den enkelte bolig på højest 0,2 m². Skilt skal placeres på facaden eller på terræn i forbindelse med indgang til bolig.
  • færdselstavler/skilte.

Fælles oplysnings- og henvisningsskilte skal placeres min. 5 meter fra boligbebyggelsens vinduespartier og udformes med henblik på at orientere og må ikke virke dominerende.

8.2

Lyskilder langs vej og sti skal være afskærmet og nedadvendt, og placeres maksimalt 5 meter over naturligt terræn. 

I forbindelse med vejbaner og parkeringspladser må der ikke opsættes lav belysning under 1,5 meter.

Langs sti mellem eksisterende cykelsti og Assensvej skal der placeres belysning.

Belysning langs sti kan med fordel være af samme type som den eksisterende på den anlagte cykel-/gangsti fra Gemalvej til Issøe Skolen.

8.3

Belysning på fælles parkeringsarealer skal være afskærmet, nedadrettet og placeres 1,5 - 4 meter over terræn.

På parkeringsarealer er det uhensigtsmæssigt med lave pullerter, der ikke kan ses fra førersædet. Her foretrækkes nedadlysende armaturer og der kan anvendes parklygter. Endelig er det en fordel at anvende energieffektive lyskilder primært med hvidt lys. 

9.1

De fælles opholdsarealer i delområde A og B skal etableres på terræn i fire områder langs en grøn stiforbindelse centralt placeret på langs af lokalplanområdet. 

Der skal placeres tre opholdsarealer i delområde A, hvoraf ét skal grænse op til delområde B og ét skal placeres i forlængelse af lokalplanområdets forsinkelsesbassin mod vest.

Der skal placeres et opholdsareal centralt i delområde B.

De fælles opholdsarealer skal være fælles for lokalplanområdets beboere i form af grønne arealer til mødested, ophold, legepladser og lignende fælles rekreative fritidsformål og skal etableres med græsflader og haverum defineret af beplantning.

Stier skal etableres med permeabelt belægning, som eksempelvis stigrus eller græs.

Princip for placering af fælles friarealer langs en centralt placeret langsgående sti:

Fælles opholds- og aktivitets-/legeareal skal placeres indenfor delområde A og B som mødested for lokalplanområdets beboere. Opholdsarealer skal være regulære opholdsegnede arealer og have rekreativ karakter, der gør dem anvendelige til ophold, leg og andre rekreative aktiviteter jf kommuneplanens generelle rammer.

De fælles opholdsarealer indgår ikke ved beregning af grundstørrelser for de enkelte grunde udlagt til boligformål og indgår dermed heller ikke ved beregningen af bebyggelsesprocenten. Forsinkelsesbassiner brinker indgår ikke i beregning af de fælles friarealer.

Det er hensigten at disse friarealer kan indrettes i forlængelse af lokalplanområdets øvrige fælles friarealer i delområde C med en varieret beplantning i form af solitære træer, træer i mindre grupper, busketter og stauder mv.

Terrænregulering, regnvand og befæstelse

9.2

Der må ikke foretages terrænreguleringer på mere end +/- 0,5 meter i forhold til det eksisterende terræn.

Dog må:

  • trug langs vej A gives en dybde på 0,6 meter
  • der i delområde C anlægges én bakke med toppunkt på maksimalt 5 meters højde og med en længde på maksimalt 30 meter indenfor felt defineret til jordfyld på kortbilag 4 og
  • anlægges forsinkelsesbassiner med en dybde på 3 meter indenfor placering på kortbilag 4

Bygningens niveauplan skal følge eksisterende terræn og terræn må kun reguleres i tilknytning hertil og maksimalt 2 meter ud fra boligens gavl- og facadelinjer. Dog kan der derudover til adgangssti/-indkørsel samt terrasser tillades terrænregulering. 

Det eksisterende terræn skal i videst muligt omfang bevares jf. eksisterende koter på kortbilag 6. 

Ny bebyggelse skal bevare landskabets terræn og terrænregulere grundene mindst muligt jf. lokalplanens formål. Planlægningen har derfor fokus på at give bebyggelsen mulighed for et niveauplan, der føjer sig ind i områdets naturlige terræn og ikke regulere hele byggegrunden, men blot det bebyggelsen har brug for i relation til tilgængelighed.

En bakke mod sydøst skal fungere som rekreativt element i de fælles friarealer med skråningsanlæg, der fremstår med en naturlig hældning og for eksempel ikke er sikret af støttemur.

9.3

Skråningsanlæg må ikke være stejlere end 1:3. Gælder dog ikke område til jordfyld jf. kortbilag 4.

 

9.4

Indenfor lokalplanområdet må den samlede befæstelse ikke udgøre mere end 30 % af det bebyggede areal.

I delområderne A og B må befæstelse ikke udgøre mere end 50 % af den enkelte ejendom. 

For at mindske klimapåvirkninger og undgå oversvømmelse skal områdets belægninger så vidt muligt være permeable og ikke udføres i faste belægninger. For at forebygge overbelastning af lavtliggende arealer i forbindelse med ekstremregn indtænkes klimaforanstaltninger i lokalplanområdet, og mest muligt overfladevand skal nedsive og/eller fordampe i henhold til gældende spildevandsplan. Det er planlægningens mål, at overfladevand anvendes lokalt, synligt og rekreativt og at reducere udledningen af forurenende stoffer til vandløb og søer.

9.5

Ud over fast belægning på vejanlæg samt terrasser, skal belægninger udføres som permeabel belægning.

9.6

Regnvand fra tage og øvrige befæstede arealer, skal fordampes eller nedsives via et lokalt afvandingssystem i lokalplanområdet. Dog kan der etableres overløb fra fælles bassin i delområde C til egnet recipient udenfor lokalplanområdet. 

Overfladevand skal holdes på egen grund eller ledes til lokalplanområdets fælles regnvandssystem. 

Afledning af overfladevand skal ske i åbne render eller trug. Hvis terrænforhold forhindrer overjordisk afledning, kan overfladevand afledes i rør.

Der kan etableres overløb til Højrup Å fra fælles forsinkelsesbassin. Der kan uanset lokalplanens bestemmelser ikke ske tilslutning af overløb fra forsinkelsesbassin til vandløb m.v. før Svendborg Kommune har meddelt tilladelse hertil, jf. vandløbsloven.

Der må ikke foretages terrænreguleringer, som kan skabe afvandingsmæssige problemer for naboer såvel indenfor som udenfor udstykningen jf. Vandløbslovens § 6. Der kan til gengæld både indrettes systemer for lokal forsinkelse af regnvand i private haver og regnvand kan ledes til fælles forsinkelsesbassiner via åbne render langs fælles vej. Overfladevand fra private grunde, veje mv. skal på den måde afledes via åbne render til forsinkelsesbassin i lokalplanområdets fælles regnvandssystem inden det ledes med overløb til Hørup Å. 

9.7

I delområde C skal der jf. bilag 4 indrettes minimum 2 forsinkelsesbassiner på henholdsvis minimum 1300 m2 mod vest og minimum 1500 m2 mod øst, som kan håndtere regn jf. Spildevandsplanen. Der kan laves trug eller små vandløb langs stier og mellem bassiner i de fælles grønne fri- og opholdsarealer. 

Grøfter eller trug kan være med til at danne et grønt-blåt bælte igennem lokalplansområdet, som kan give ekstra rekreativ værdi.

9.8

Forsinkelsesbassiner må kun udføres med let skrånende brinker med en hældning på maksimalt 1:3 og skal udføres med sandfang.

Render og forsinkelsesbassiner skal fremstå som et rekreativt og landskabeligt element og indgå som en naturlig del af grønne områder.

Render og forsinkelsesbassiner skal integreres som et landskabeligt element i det rekreative areal i delområde C samt langs områdets stamvej A. Forsinkelsesbassiner skal have et så naturligt udtryk som muligt.

Der er ikke fundet beskyttede arter i området, men med nye landskabselementer som regnvandssøer kan området på sigt tiltrække fx vandsalamander, hvilket kan have betydning for hvordan bassinet driftes på sigt. 

Bassinerne må derfor forventes med tiden at rumme et dyre- og planteliv der igen betyder at bassiner betragtes som en beskyttet sø, jf naturbeskyttelsesloven.
Såfremt forsinkelsesbassinet kræver oprensning skal der søges om tilladelse efter naturbeskyttelsesloven. Tilladelse kan forventes givet, evt. med vilkår.

Beplantning

9.9

Beplantning langs vej samt af lokalplanområdets fælles arealer i delområde C skal ske med hjemmehørende/egnskarakteristisk beplantning som på nedenstående liste over træer og buske, som en variation af træer i klynger, enkeltstående træer, buske samt evt. suppleret med stauder.

9.10

På fællesarealer i delområde C skal der placeres beplantning svarende til en biofaktor på minimum 0,6 jf. bilag 7

9.11

Mod syd i delområde D og umiddelbart nord for matr.nr. 7000p skal der som minimum placeres solitære træer for hver 20 meter.

En trærække skal være med til at formidle overgangen fra den eksisterende og fremtidige boligbebyggelse, samtidig med at den er med til at definere cykelstiens linjeføring.

9.12

Hegn mod vej, sti og nabo skal være levende hegn, dog kan der sættes fast hegn op mellem terrasser, vinkelret på facaden i en maksimal højde på 1,8 og maksimal længde på 5 meter fra facaden.

Der kan opsættes trådhegn på indersiden af et levende hegn. Dog må trådhegnet ikke være højere end 80 cm. 

Midterlinjen af hegn mod vej og sti skal holdes på egen grund, mindst 50 cm fra skel.

Hegn mod lokalplanens afgrænsning må suppleres med begrønnet støjhegn på maksimal 1,8 meters højde som vist med rød byggelinje på kortbilag 4. En eventuel fysisk konstruktion skal være opført i mat stål, træ eller tilsvarende organisk materiale suppleret med begrønning eller beplantning i form af træer og buske på alle konstruktionens flader, så det indgår i lokalområdets grønne karakter.

9.13

Hegn mod vej A må kun have en maksimal højde på 0,8 meter. 

For at gaderum fremstår åbne og let overskuelige fx fra førersædet i bil samt for at bidrage til et trygt og rart boligområde er det vigtigt at sikre ’øjne på vejen’ ved at orientere boligfacader mod fælles vej og sikre mulighed for at se og kunne ses på tværs af vejskel. Kriminalpræventiv byplanlægning har fokus på at skabe uformel overvågning fra naboer og forbipasserende, fordi det er med til at mindske kriminalitet og med til at gøre beboerne trygge. 

9.14

Beskyttet dige i skel mod øst som vist på kortbilag 4 er beskyttet mod tilstandsændringer og må ikke nedlægges eller beskadiges. 

Tilstandsændringer, herunder gennemkørsler kræver dispensation. Mindre rørunderføringer kræver ikke dispensation, hvis diget retableres umiddelbart efter. I forbindelse med drift og vedligehold mv. af diget skal man være opmærksom på, at der på sigt kan forekomme padder og firben i forbindelse med et beskyttet dige samt at bevoksningen på diger kan være yngle- og/eller rasteområde for flagermus. I forbindelse med drift og vedligehold skal fældning og beskæring af digets levende hegn gøres under opmærksomhed på eventuelle bilag IV arter som flagermus.

9.15

Oplag af lystbåde samt uindregistrerede campingvogne og køretøjer må ikke finde sted.

9.16

Udendørs oplag må kun finde sted inden for arealer omkranset af uigennemsigtigt hegn, som hæk.

10.1

Fælles miljøstationer skal placeres med adgang fra fælles vej og maksimalt 25 meter fra fælles vej.

For at sikre hensigtsmæssig placering af affaldsbeholdere skal containere eller spande maksimalt placeres 25 meter fra vej og maksimalt 75-100 meter fra beboere. 

Ved fælles miljøstationer skal der etableres bolignær kildesortering, med gode tilkørselsforhold og kort gåafstand for renovationsarbejderne såvel som beboere.

Der henvises i øvrigt til kommunens affaldsplan.

10.2

Der må ikke opsættes solenergianlæg på terræn.

11.1

Der skal oprettes grundejerforening med medlemspligt for samtlige grundejere inden for lokalplanens område. Grundejerforeningen skal oprettes senest, når der er solgt fem matrikler, svarende til fem grundejere. Dog er der ikke medlemspligt for eksisterende ejendomme, hvor der ikke sker ændringer.

11.2

Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af beplantning, adgangsveje og stier, belysning og fællesanlæg inkl. anlæg til håndtering af overfladevand jf. grundejerforeningens vedtægter.

Grundejerforeningen skal danne et spildevandslag.

Drift og vedligeholdelse af fællesarealer omfatter områdets afvanding, herunder etablering og vedligehold af grøfter og evt. rendestensbrønde med tilhørende stikledninger eller overløb, der skal føres frem til offentlige regnvandsrecipienter. Da der etableres fælles afvandingssystemer hvor flere ejere, der sammen skal står for vedligeholdelsen er der behov for at der dannes et spildevandslav og at der i grundejerforeningens vedtægter indskrives hvordan lokalplanområdets regnvandssystem skal driftes . Der kan med fordel oprettes et tilsvarende vejlag til at sikre driften af veje og stier samt vej- og stibelysning i området. 

Definition af et spildevands- eller vejlag:

Sammenslutning af to eller flere ejendomme, der i fællesskab ejer, driver og vedligeholder et fællesprivat anlæg. Det kan med fordel gøres formelt med vedtægter og tinglysning på ejendommene.

11.3

Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af Svendborgs Kommunalbestyrelse.

Vedtægterne bør godkendes politisk senest to måneder efter Grundejerforeningens stiftende generalforsamling.

11.4

Grundejerforeningen er pligtig at tage skøde på de i delområde C og § 9.1 nævnte fælles fri- og opholdsarealer inklusive anlæg.

Lokalplanområdets fællesarealer og privat fælles veje skødes over til Grundejerforeningen efter godkendelse i Erhvervs styrelsen. Fælles fri- og opholdsarealer inkl. veje, stier og forsinkelsesbassiner skal ejes og driftes af lokalplanområdets ejendomme i fællesskab, dvs. af lokalplanområdets grundejerforening.

12.1

Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før der er anlagt veje, stier og parkering som anført under lokalplanens §§ 5.1 - 5.6 og § 5.15.

12.2

Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før lokalplanområdets fælles arealer er anlagt i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 9.6-9.7 samt §§ 9.11-9.12.

Ny bebyggelse i delområde A må ikke tages i brug, før lokalplanområdets fælles arealer er anlagt i overensstemmelse med bestemmelserne i § 9.1.

For at lokalplanområdets fælles anlæg fungerer i sin helhed er det vigtigt, at de anlægges i hele sin udstrækning i forbindelse med områdets byggemodning.

13.1

Efter Svendborg Kommunalbestyrelses endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen jævnfør § 18 i Lov om Planlægning kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.

Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen.

14.1

Lokalplanforslaget har været offentlig fremlagt fra den 6. december 2023 til og med 7. februar 2023. Lokalplanen er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelse den 25. april 2023. Lokalplanens varige retsvirkninger er trådt i kraft ved indlæsning til Plandata.dk den 28. april 2023.