I arbejdet med realiseringen af Udviklingsplanen for Fremtidens Havn er der blandt andet peget på, at et byrums- og klimaprojekt skal udgøre et indsatsområde. Dette indsatsområde er blevet til et delprojekt og går under navnet den Den Blå Kant.
Projektet Den Blå Kant skal forbinde havnen fra Christiansmindestien i nordøst til Den Runde Lystbådehavn mod sydvest via stier, kajer, promenader og opholdsrum med rekreative aktiviteter og oplevelser. Den Blå Kant skal desuden sikre havn og by mod fremtidige oversvømmelser.
Realiseringen af Den Blå Kant sker i etaper, hvor nærværende lokalplan omfatter 4. etape af projektet, som omfatter en Havnepark.
Første etape omfattede fornyelse og omdannelse af krydset ved Jessens Mole og Havnepladsen, fodgængerbro ved Frederiksbroen, ankomstpladsen på Frederiksø samt Udrustningskajen. 2. etape omfatter Søndre Havn med en fodgængerforbindelse samt klimasikring. 3. etape omfatter nye byrum på Nordre Kaj, området støder om til Det Maritime Kraftcenter. Den 2. og 3. etape er endnu ikke realiseret.
Lokalplanen skal muliggøre den udvikling som er besluttet med helhedsplanen for Fremtidens Havn og vinderforslaget fra konkurrencen om Den Blå Kant.
Afgrænsning af Den Blå Kant med etaper
Formålet med lokalplanen er at give mulighed for at skabe et attraktivt byrum for rekreativt ophold og aktivitet samt understøtte koblingen mellem bymidte og havn. Ydermere skal lokalplanen muliggøre opførelse af en ny hovedpumpestation, som der fra havneområdet pumper 90% af kommunens spildevand til Egsmade renseanlæg. Hovedpumpestationen skal have et bygningsværk på terræn med en central placering i Havneparken.
Havneparken skal være et grønt, rekreativt område for både bymidte og havn og være til glæde for såvel byens borgere, besøgende, turister, børn, unge og ældre. Med hovedpumpestationens centrale placering i havneparken er det hensigten, at den ligeledes skal indgå i den rekreative struktur. Det skal den via sin arkitektur således at hovedpumpestationen får en skulpturel karakter, der bidrager til havnens visuelle miljø. Ind i bygningsvolumenet kan der integreres offentlige toiletter og evt. café el.lign. Hovedpumpestationens tagflade inddrages i byrummet ved at placere offentligt tilgængelige rekreative funktioner som f.eks. ophold, leg, fitness el.lign.
Havneparken er en selvstændig etape af det samlede projekt for Den Blå Kant. Med realiseringen af projektet skal der skabes offentlige byrum, der kobler sig til den samlede sti- og byrumsforbindelse langs Svendborg Havn. Havneparken er også tænkt som et rum som skal styrke og fremhæve forbindelserne mellem byen og havnen.
I kraft af sin centrale placering i havnen får Havneparken en vigtig rolle som bindeled mellem de ældste dele af havnen mod syd og de nyere erhvervsafsnit, Nordre og Østre Kaj. Havneparken vil også understøtte de nye erhvervs- og uddannelsesaktiviteter, der aktuelt udvikles på Nordre Kaj, herunder SIMAC, UCL og en maritim erhvervspark.
Havneparken kommer endvidere til at få en rolle i bymidtens grønne struktur. Bymidten mangler større friarealer og havneparken skal i den sammenhæng tilbyde både opholds- og aktivitetsarealer i den sammenhæng. I det tilfælde at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om en frilægning af Kobberbækken, som er et muligt delelement af udviklingen af Godsbanearealet, vil Havneparken endvidere kunne koble sig sammen med Kobberbækkens grøn-blå forbindelse.
Havneparken
Delområde A, som det fremgår af kortbilag 2, skal anvendes til havnepark. Havneparken skal være en offentlig rekreativ park, som eksempelvis kan understøtter læringsmiljøer og bevægelse.
Havneparken kan indrettes så den imødekommer det sociale liv hvor der både er plads til rolige ophold og intime zoner der giver mulighed for at betragte det pulserende liv på afstand eller trække sig tilbage med et par nære relationer til samtale af mere privat karakter. Derudover kan parken også tilbyde muligheder for fysisk udfoldelse f.eks. i form af skate-, bold-, multibane og legeplads. Som et ekstra element kan der i havneparken indarbejdes LAR-løsninger (Lokal afledning af regnvand). LAR-løsninger tænkes naturligt integreret i havneparken, og vil skabe mulighed for yderligere håndtering af overfladevandet ved skybrudssituationer.
Adgang for bløde trafikanter
Lokalplanområdet forbeholdes primært fodgængere og cyklister. Det er derfor vigtigt at der er flere adgangsmuligheder for de bløde trafikanter.
Adgangene til og fra havneparken skal sikre at området forbindes til de tilstødende byrum. Havneparken er en vigtig brik i at få skabt en samlet forbindelse for cyklende og gående langs havnekanten og til det forventede nye byområde på Godsbanearealet. I udformningen af en sammenhængende stiforbindelse, skal der arbejdes med at sikre fodgængerne fra hurtige gennemkørende cyklister.
Havnegade er i 2008 blevet byfornyet og skal være med til at skabe bedre forbindelse imellem havn og by. I projekteringen af havneparken skal der ligeledes arbejdes med en overgang fra Havnegade til havneparken, så der bliver let adgang for fodgængere.
Et sammenhængende stiforløb langs havnekanten, Den Blå Kant (Effekt). Forbindelser mellem havn og by (Effekt)
Adgang for kørende trafik
Ved realisering af den nye havnepark vil der være begrænset adgang for offentligheden med bil. Lokalplanens sydlige område kan tilgås via Jessens Mole, hvor der er placeret parkeringspladser.
Servicekørertøjer skal have mulighed for at køre ind i hovedpumpestationen. Det betyder samtidig at der skal være vende-/bakkemuligheder nord for det underjordiske spildevandsbassin.
Servicetrafik til hovedpumpestationen skal ske fra Nordre Kajgade, da det er vurderet, at servicekøretøjer fra Nordre Kajgade vil påvirke havneparkens øvrige funktioner mindst muligt.
Illustration af vej i havneparken.
Da det underjordiske spildevandsbassin ikke tåler kørsel med tunge kørertøjer hen over, er det afgørende at området ikke disponeres til vendeareal eller anden tung kørsel.
Parkeringspladser og nedlæggelse af en del af Jessens Mole
I dag er der 45 parkeringspladser på begge sider af Jessens Mole inden for lokalplanens område. Ydermere er der adgang til matrikel nr. 769 Svendborg Bygrunde (arealet bag ved Toldboldbygningen), via Jessens Mole igennem lokalplanens område.
For at give bedre betingelser for den rekreative anvendelse af havneparken skal den centrale del af den nye havnepark afskærmes for biltrafik. Det betyder at parkeringspladserne reduceres med ca. 26-20 pladser, således at der skal være 19-25 parkeringspladser i den sydlige del af lokalplanområdet foran Toldboden.
Intentionen er at den fremtidige havepark skal være forbeholdt bløde trafikant og rekreativt ophold. Derfor er ønsket at flytte den nuværende adgangsvej til matrikel nr. 769 Svendborg Bygrunde, der i dag går igennem havneparken. En ny adgangsvej kan muligvis etableres fra Jessens Mole. Svendborg Kommune har indledningsvist fået undersøgt om en ny adgangsvej fra Jessens Mole er mulig i forhold til trafikafvikling og trafiksikkerhed, når de nuværende og fremtidige anvendelses muligheder for matrikel nr. 769 Svendborg Bygrunde tages i betragtning. På baggrund af undersøgelsen konkluderes det, at der kan arbejdes videre med en direkte adgangsvej til Jessens Mole, men der er dog stadig forhold som skal undersøges nærmere og der skal indgås aftaler med grundejerne.
Nuværende og fremtidig vejadgang til matrikel nr. 769 Svendborg Bygrunde.
I det tilfælde at en ny adgangsvej til matrikel nr. 769 Svendborg Bygrunde ikke kan realiseres, kan den nuværende adgangsvej igennem havneparken bibeholde. Ved en fremtidig fornyelse af havneparken skal adgangsvejen i så fald indpasses i den rekreative anvendelse og underordne sig de gåendes præmisser.
Belysning
Belysningen i havneparken skal bestå af en trafiksikker belysning af offentlige kørearealer og en stemningsbetonet belysning af opholdsarealer, pladsdannelser og kajarealer. Belysningen skal holdes på så lav en intensitet som muligt, for at minimere lysforurening og af hensyn til bymiljøet. Belysningen må ikke være blændende set fra søsiden og fra veje.
For at sikre et behageligt opholdsmiljø skal lyspunkthøjden på de offentlige opholdsarealer holdes så lav som muligt. Belysningen har ligesom belægningen et arkitektonisk overlap mellem offentlige og private arealer, hvorfor det er vigtigt, at belysningen koordineres mellem de konkrete bygge- og anlægsprojekter.
Armaturer skal være i et nutidigt design, have en god virkningsgrad og med dimensioner således, at byrummets skala tilpasses.
Bevaringsværdige træer
Inden for lokalplanområdet er der en række større træer, i alt 9 plataner, som danner et sammenhængende grønt bånd langs vejene Jessens Mole og Nordre Havnevej. Disse træer er i forarbejdet til denne lokalplan som udgangspunkt vurderet bevaringsværdige i kraft af deres størrelse og indbyrdes sammenhæng. De 5 sydligste træer udpeges som bevaringsværdige i lokalplan og skal fortsat danne et markant grønt bånd langs Jessens Mole ud for Toldboden. De 4 nordligste træer er imidlertid i konflikt med dels byggefeltet for den nye hovedpumpestation, dels de omfattende ledningsarbejder der skal gennemføres som forudsætning for etablering af hovedpumpestationen. Derfor muliggøre lokalplanen at de 4 nordligste træer kan fældes, hvis det er nødvendigt i forbindelse med anlægsarbejderne. I det tilfælde at de fældes, skal der genplantes ét nyt træ for hvert fældet træ. De nye træer skal min. være str. 16-18 cm (i stammeomkreds målt 1 meter over terræn) og placeres inden for delområde A.
Terrænregulering
Lokalplanen fastsætter ikke bestemmelser for terrænregulering. Dermed muliggøres en større landskabsbearbejdning. I projekteringen skal vandløbslovens § 6 tages i betragtning. Ifølge vandløbslovens § 6 må der ikke ændres på vandets frie løb. Terrænreguleringer må derfor ikke medføre øgede gener fra overfladevand på anden mands grund. Det er grund- og anlægsejernes ansvar at sikre, at der ikke opstår øgede gener ved befæstelse af arealer eller terrænreguleringer.
Hovedpumpestation
Delområde B skal anvendes til hovedpumpestation efter princippet vist på kortbilag 2.
Den nye hovedpumpestation udformes med en max. kapacitet på ca. 600 l/s, svarende til kapaciteten i den eksisterende trykledning til Egsmade renseanlæg.
Hovedpumpestationen vil bestå af to spejlede pumper. På den måde øges driftssikkerheden markant, da kun den ene halvdel af den nye hovedpumpestation er nødvendig for at håndtere den normale mængde spildevand. Den anden halvdel står i reserve og kan tages i brug, hvis der skal foretages reparationer eller ved store skybrudshændelser.
Den nye hovedpumpestation forventes at holde i over 100 år. Endvidere vil det være muligt at udskifte pumperne, når det er nødvendigt. Der er også taget højde for, at pumperne kan skiftes til andre og større pumper, hvis f.eks. rensningsanlægget i Egsmade skal skiftes eller flyttes.
Hovedpumpestation placering
Den gamle pumpestation skal være i drift indtil den nye står færdig og kan overtage driften. Derfor er det nødvendigt at den nye hovedpumpestation får en ny placering. Af tekniske årsager er det afgørende at den nye hovedpumpestation er placeret i nærheden af den gamle. Indløbet fra det underjordiske spildevandsbassin til hovedpumpestaionen skal ligge så tæt på spildevandsbassinet som muligt. Vandet fra det underjordiske spildevandsbassin skal kunne løbe naturligt over i hovedpumpestationen, derved spares pumper til at pumpe vandet ind i hovedpumpestationen. Jo længere væk hovedpumpestationen placeres fra spildevandsbassinet, desto dybere skal hovedpumpestationen nedgraves, hvilket er en udfordring i havneområdet. Placering af den nye hovedpumpestation er derfor nøje besluttet under hensyntagen til indløb fra spildevandsbassinet, en hensigtsmæssig tilslutning til det eksisterende ledningssystem bestående af en Ø1400 regnvandsledning, en Ø1000 spildevandsledning og en Ø2500 fællesvandsledning, samt tilslutning til eksisterende samlebygværk.
Hovedpumpestationen er placeret sådan, at bygningsværket på terræn fungerer som et arkitektonisk sigtepunkt set fra Jessens Mole og Nordre Kaj. Hovedpumpestationens centrale placering i havneparken skaber forudsætninger for en interaktiv og værdiskabende arkitektur og samtidig bidrager til det nye byrums visuelle og rekreative karakter. Sigtelinjerne fremgår af kortbilag 3.
Hovedpumpestationen set i sigtelinjen fra Nordre Kajgade Hovedpumpestationen set i sigtelinjen fra Jessens Mole (Ginnerup Arkitekter)
Bygningsværk over terræn
Hovedpumpestationen udføres med en cirkulær overbygning på terræn efter de arkitektoniske retningslinjer formuleret i vinderprojektet for Den Blå Kant. Selve bygningsværket består af to niveauer; et underjordisk volumen, der rummer pumpesump og pumper, og et hævet dæk over terræn. I hovedpumpestationens overbygning placeres det elektrisk udstyr med tavler, transformatorer og ventilationsanlæg. I stueetagen etableres rum for indendørs adgang for servicering af hovedpumpestationen. Derudover etableres en portåbning således, at servicebiler og slamsugere kan køre ind og ud af bygningen.
Pumpeinstallationer over terræn er nødvendige for at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø for de medarbejdere der skal servicere pumperne. El og styring til hovedpumpestationen kræver også en placering over terræn, da det ikke tåler at blive oversvømmet. Det betyder at el og styring hæves til kote 3, for at klimasikre installationerne mod fremtidige oversvømmelser.
Rekreativ anvendelse
Hovedpumpestationen får en centrale beliggenhed på Svendborg Havn og i havneparken. Derfor skal bygningens arkitektur og funktionalitet skabe merværdi for byrummet som helhed. Endvidere gives der mulighed for at supplere det tekniske anlæg med en række offentlige funktioner og rekreative anvendelser. I bygningsvolumenet kan der f.eks. integreres offentlige toiletter, café og lignende. Hovedpumpestationens tagflade kan inddrages i byrummet ved at placere offentligt tilgængelige rekreative funktioner som indbyder til ophold, leg, fitness, formidling m.m.. Offentligheden skal kunne tilgå tagfladen via en trappe fra terrænniveau. Der kan ligeledes etableres elevator, der giver offentligheden adgang til tagfladen. En elevator skal være integreret i hovedpumpestationens cirkulære bygningskrop.
Omfang
Lokalplanen udlægger delområde B til byggefelt til hovedpumpestationen. Delområde B er 630 m², mens hovedpumpestationen forventes at udgøre et areal på maksimalt 615 m². Et lidt større areal til placering af hovedpumpestationen giver et lille råderum til at justere den endelige placering. Hovedpumpestationen kan dog ikke placeres uden for delområde B.
Hovedpumpestationen må maksimalt opføres til kotehøjde 9,5 (højdesystem DVR90). Det betyder at hovedpumpestationen ca. kan blive 8 m høj med det nuværende terræn. Mens rækværk, rekreative faciliteter, byrumsinventar, informationstavler og lignende placeret på hovedpumpestaionens tagflade må opføres i op til kotehøjde 12 (højdesystem DVR90).
Nuværende kotekort over lokalplanens område med delområder.
Udformning og ydre bearbejdning af hovedpumpestationens bygningsværk
En rund dimensionering af pumpesumpen i hovedpumpestationen giver den bedste udnyttelse og drift. Da pumpesumpen er kernen i hovedpumpestationen og pumper m.m. er bygget op omkring denne, får hovedpumpestationens bygningsværk naturligt en rund geometri. Dermed vil bygningsværket ikke optage mere plads end nødvendigt.
Hovedpumpestationens funktion og dens runde dimensionering har givet anledning til at dens facade fortolkes som en pumpes ledeskove. Hensigten er at facaden illustrerer hvordan en pumpe virker og samtidig udtrykker et flow eller en bevægelse. Den ydre bearbejdning vurderes at give bygningsværket et skulpturel udtryk, som vil bidrage til oplevelsen af havneparken.
Illustration af en pumpes opbygning
For at hovedpumpestationen får det ønskede udtryk, er det et krav at facaden gives et dynamisk og roterende udtryk ved brug af skærme eller plader monteret i fortanding. Beklædningen skal etableres med samme højde som hovedpumpestationens facadehøjde.
Illustration af hvordan facaden beklædes med skærme eller plader monteret i fortanding (Ginnerup Arkitekter).
Hovedpumpestationens centrale placering i havneparken gør det vigtigt at hovedpumpestation får et fritliggende volumen og henvender sig til alle sider uden egentlige bagsider.
Da hovedpumpestationen skal fremstå som et organisk og dynamisk element, er der krav om en stram bearbejdning af facaden uden mulighed for tilbygninger og knopskydninger. Det betyder at de tekniske anlæg til hovedpumpestationen skal placeres inden for bygningskroppen eller under terræn. Sekundære funktioner som depotrum, affaldsdepot, elevator og lignende skal ligeledes integreres i bygningskroppen. Ligeledes er det et krav, at den udvendige trappe som leder op til tagfladen integreres i facaden. Bygningens delelementer, herunder åbninger som porte og vinduer, skal udformes, således at bygningens skulpturelle karakter ikke tilsidesættes.
Illustration af hovedpumpestation hvor den udvendige trappe er integreret i facaden (Ginnerup Arkitekter).
Materialer
Hovedpumpestationen skal opføres i materialer, der relaterer bygningen til den maritime og industrielle kontekst i havneområdet. Bygningen opføres med en indre facade/kerne af insitustøbt beton. Facadeskærme/plader skal være i materialerne cortenstål, tegl eller træ. Der er mulighed for evt. at lade facaderene begrønne med klatreplanter.
Visualisering af hovedpumpestationen med de tre forskellige materialetyper (Ginnerup Arkitekter).
Tagbeklædningen må eksempelvis udføres i træ, belægningssten/fliser, natursten, tegl, støbt beton, malet beton eller lignende. Derudover må der etableres arealer med grønt tag/levende beplantning, f.eks. sedum. Taget skal være fladt for at sikre arealets funktionalitet som offentligt opholdsareal. Der må dog opføres plateauer eller bakker, såfremt det gavner de rekreative kvaliteter.
Adgang - Porte, ind og udkørsel
Vand og Affald skal have mulighed for at køre ind i bygningen med servicebiler og ca. to gange om året med en slamsuger. Det betyder, at der skal etableres en port i facaden, hvor kørertøjer kan passere.
Det er blevet undersøgt hvorvidt hovedpumpestationen skulle have to porte eller én port til køretøjer. To porte vil give mulighed for kørsel igennem bygningen. Én port vil betyde at køretøjerne skal ind og ud af samme port, hvilket vil være forbundet med bakning.
Løsningen med én port er besluttet af hensyn til anvendelsen og disponeringen af havneparken. Ved to porte og dermed mulighed for at køre igennem bygningen, vil der være store centrale dele af havneparken, som skal reserveres til kørevej for servicetrafik. Det er et centralt, værdifuldt areal for offentligheden, som kan disponeres på mere spændende vis. Hovedpumpestationen forventes kun serviceret af en slamsuger to gange om året. Derfor er det vurderet, at den nødvendige arealreservationen ikke står mål med behovet for en gennemkørende slamsuger. Slamsugeren kan løse opgaven ved bakning.