Forhold til anden lovgivning og planlægning

Kommuneplanens hovedstruktur

Lokalplanen skal udarbejdes i overensstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur. Nedenstående overskrifter er et udsnit af kommuneplantemaer, som er relevante for nærværende lokalplan. 

Byudvikling og bosætning

Lokalplanområdet er en del af det i kommuneplanen udpegede byudviklingsområde "Svendborg Havn".

Grundlaget for lokalplanens udarbejdelse er de bærende værdier, strategier samt den overordnet struktur besluttet med Udviklingsplanen for Fremtidens Havn.

Udviklingsplanen "Fremtidens Havn" beskriver kommunalbestyrelsens vision for omdannelse af Svendborg Havn. Visionen omfatter en gennemgribende omdannelse af havnen, med etablering af nye byrum og forbindelser langs havnen, klimasikring af havneområdet og en balanceret udvikling af erhverv, boliger, institutioner og kultur. Visionen er omsat til en samlet plan for byrum og klimatilpasning i konkurrenceforslaget, 100% Svendborg, udarbejdet af EFFEKT, Sweco Architects, WTM Engineers og Arcgency på baggrund af en projektkonkurrence udskrevet i 2017.

Værdier

De bærende værdier som er særligt væsentlige for Lokalplan 666 er følgende.

Kommunalbestyrelsen vil:

• udvikle Svendborg Havn som et stærkt udgangspunkt for vækst. Her er der mulighed for at udvikle et dynamisk byområde, hvor erhvervsmæssig vækst, maritim udvikling, byliv og bosætning er i centrum.
• sikre, at Svendborg Havn bidrager til høj bykvalitet og øger Svendborgs tiltrækningskraft.
• arbejde for, at havnen bliver særligt attraktiv for de unge – som ramme for såvel uddannelse og arbejde som fritid.
• have kvalitet i havneomdannelsen.
• styrke forbindelser mellem bymidten og havnen, så de tilsammen kommer til at udgøre en helhed.
• tilstræbe offentlig tilgængelighed overalt på terræn.
• tilstræbe offentligt tilgængelige kajer.
• begrænse parkering på terræn.
• sikre at bæredygtighed er et gennemgående kendetegn i de løsninger, vi vælger.

Strategier

De strategier som er særligt væsentlige for denne lokalplan er:

Strategi for:

• Byliv og byrum
• Landskab
• Maritim kulturarv
• Trafik og parkering
• Bæredygtighed

Erhverv og Turisme

I kommuneplanens afsnit om turisme sættes kommunens stedbundne værdier og potentialer i fokus for arbejdet med turisme. Herunder er det et mål at turisme også skal understøtte det gode liv for kommunens borgere.

De fire kommuner Langeland, Ærø, Faaborg-Midtfyn og Svendborg har taget initiativ til at undersøge muligheden for, at Det Sydfynske Øhav kan udpeges som UNESCO Global Geopark. Formålet er at udforske, udvikle og formidle sammenhængen mellem områdets geologiske arv, naturen og kulturhistorien.

I forlængelse af et mål om at fremme og udvikle Geopark Det Sydfynske Øhav opstilles der et mål om at etablere et geopark-besøgscenter i Svendborg Kommune.

Det vurderes af Svendborg Kommune, at havneområdet med sin omfattende maritime kulturarv og den direkte kobling til Sundet og Det Sydfynske Øhav repræsenterer en ophobning af stedbundne værdier, som kan understøtte et geopark-besøgscenter. I den forbindelse er der udviklet en idé om at lade en kommende havnepark udgøre besøgscenteret gennem primært udendørs formidling.

Produktionsvirksomheder

Lokalplanområdet ligger ikke inden for et udpeget konsekvensområde til produktionsvirksomheder.

Nærmeste produktionsvirksomhed er:

• J Ring-Andersen Skibsværft, beliggende ca. 300 meter fra lokalplanområdet i fugleflugt.
• DLG Fabrik Svendborg, beliggende ca. 360 meter fra lokalplanområdet i fugleflugt.

Anvendelsen til offentlig havnepark og hovedpumpestation vil ikke begrænse virksomhedernes drift og produktion.

Kulturarv og bevaringsværdige bygninger

Indenfor lokalplanområdet er der ikke registreret bevaringsværdige bygninger. Til gengæld grænser to bevaringsværdige bygninger umiddelbart op til lokalplanafgrænsningen. Derfor skal de to bygninger tages i betragtning i disponeringen af havneparken. Det drejer sig om Toldboden og om Havnehuset, som henholdsvis er registreret med en bevaringsværdi 3 og 4. Toldboden kræver, i kraft af sin arkitektoniske udstråling og tyngde, en fortsat fritliggende placering. Det gælder især oplevelsen af Toldboden set fra kajerne, havnerummet og i mindre grad fra bagsiden mod vest.

”Toldboden er opført i røde mursten på en granitsokkel med mange fine detaljer og udsmykning i savonieresten og granit. Taget er helvalmet og belagt med skifer. Bygningens midterparti er hævet til to etager, og vinduerne er her trefags med lys indramning, mens vinduerne i stueetagen er tofags med en bue over hvert fag. Den imponerende hoveddør, uret, inskriptionen ”Kongeligt Toldkammer” og flagstangen på rygningen udsender et kraftigt signal om bygningens officielle status.” (citat fra ”Svendborgs Havnefront – bygninger med historie”, Årbog fra Svendborg Museum 2

Toldbolden med bevaringsværdi 3

”Havnehuset er en velproportioneret bygning opført af røde mursten og med et rødt tegltag med udhæng og to lave kviste. I den vestre gavl en lille tilbygning til entre. Hovedindgangen sidder omtrent midt i facaden mod havnen. Til venstre for døren er der store, 8-rudede vinduer; og til højre 6-rudede vinduer”. (citat fra ”Svendborgs Havnefront – bygninger med historie”, Årbog fra Svendborg Museum 2015)

Havnehuset med bevaringsværdi 4

Inden for lokalplanens område, på det tidligere åbne baneterræn og nær det tidligere vejkryds Havnegade/Ndr. Havnevej/Jessens Mole har der ligget en vejerbod, som var udpeget som bevaringsværdig. På grund af mislighold og hærværk blev det besluttet at nedrive vejerboden. Imidlertid har Svendborg Kommune en tilsvarende bevaringsværdig vejerbod stående i depot. Denne har oprindeligt været opført ved Nordre Havnevej, siden flyttet til Jessens Mole og da vejen Jessens Mole i 2007 skulle omlægges op mod Toldbodvej, blev vejerboden sat i depot. For at genskabe et element i kulturmiljøet kan vejerboden, såfremt der kan findes en anvendelse for den, indtænkes i den nye havnepark og flyttes dertil fra depot.

Vejerbod

Kulturmiljø

Havneparken ligger indenfor kulturmiljøet ”Trafikhavn på Jessens Mole og Nordre Kaj”, som er udpeget i kommuneplanen.

Kulturmiljøudpegning

Det er byrådets mål for kulturmiljøet,

• at de bærende bevaringsværdier i kulturmiljøet bevares og synliggøres som eksempel på den industrialiserede havns 1900-tals trafikhavn med en bred palet af funktioner.
• at kulturmiljøet, såfremt de oprindelige aktiviteter afvikles, kan overgå til nye byfunktioner under hensyntagen til områdets bærende bevaringsværdier,
• at kulturmiljøet bidrager til at skabe en længe efterspurgt sammenbinding mellem bymidte og havn – hvilket kan komme i konflikt med et kulturhistorisk grundet ønske om at sikre områdets oprindeligt mere åbne karakter,
• at udviklingen indenfor kulturmiljøet sker på baggrund af stedets kvaliteter, særpræg og lokal identitet.

Kulturmiljøets bærende bevaringsværdier beskrives som:

• Den åbne og brede havnekaj Jessens Mole med oprindelig brostensbelægning, pullerter, ophalersted og jernbanespor til Frederiksø og Ærø-færgen
• Den åbne og brede havnekaj Nordre Kaj med delvist bevarede jernbanespor
• Den åbne, solitære karakter af den bevaringsværdige småskalabebyggelse langs Jessens Mole
• Toldbodens storladne, solitære beliggenhed

Kulturmiljøet er nøjere beskrevet i rapporten ”Den Maritime kulturarv i Det Sydfynske Øhav”, side 62-63, hvor også øvrige elementer i kulturmiljøet er registreret, såsom brostensbelægninger, jernbanespor og pullerter.

Kommunen vurderer, at følgende hensyn til kulturmiljøet er særlige vigtige for Havneparken:

• Friholdelse af sigtelinjen fra Havnegade ud over havnen
• Sikring af Toldbodens visuelt dominerende placering i området
• Udsigt fra kajen over havnerummet
• Jernbanespor.

Kort fra rapporten "Den Maritime kulturarv i Det Sydfynske Øhav". Den røde stiplede streg viser placeringen af de historiske jernbane spor mens de røde cirkler viser placeringen af pullerterne. Bemærk at pullerterne er placeret uden for lokalplanens område.

Hensynene tilgodeses ved, at det kun er muligt at opføre et større byggeri til en hovedpumpestation. Hovedpumpestationen er placeret i havneparkens nordvestlige hjørne og er samtidig trukket tilbage fra kajkanten Derved sikres udsigten fra Havnegade samt kajen og sikre at Toldbodsbygningen forsat vil fremtræde dominerende. Udover hovedpumpestationen må der opføres tre mindre bygninger. Bygningerne må ikke placeres i sigtelinjen til hovedpumpestationen. Disses bygningers mindre størrelse og krav til deres placering tilgodeser ligeledes kulturmiljø hensynene. Lokalplanen stiller krav om at de eksisterende jernbaneskinner skal bevares. Hvis belægningen i området ændres skal jernbaneskinner genetableres eller fortolkes ind i en ny belægning. Lokalplanen giver mulighed for at brostensbelægningen kan videreføres.

Landskabsområder og kyst

Lokalplanområdet ligger i kystforland. Det betyder at ved ændret arealanvendelse, etablering, udvidelse eller ændring af byggeri og tekniske anlæg skal de visuelle sammenhænge mellem land og vand, mellem modstående kyster og på langs af kystlinien varetages. Samtidig er lokalplanområdet beliggende inden for de kystnære dele af byzonen. Der skal derfor redegøres for hvilken visuel påvirkning hovedpumpestationen vil have.

Lokalplanområdet skal fortsat anvendes som et offentligt område i form af en havnepark. Det forhold vurderes ikke at ændre på den måde området vi påvirke modstående kyster samt kystlinjen. Lokalplanen giver mulighed for, at der kan opføres et overjordisk bygningsværk som maksimalt kan have et fodaftryk på 630 m², og som maksimalt må opføres op til kotehøjde 9,5, hvortil rekreative funktioner må påføres på tagfladen op til kotehøjde 12. Den nuværende terrænkote for hovedpumpestationens placeringer er ca. kote 2.

Området omkring den kommende hovedpumpestation er præget af en åbenhed som følge af områdets forhistorie som dels havnekajer, dels godsbaneterræn. Umiddelbart nord og øst for den nye hovedpumpestation ligger mindre bygninger i 1-1½ etage. I en lidt større afstand syd for ligger den imponerende Toldbod med et stort volumen.

Den igangværende udvikling på Nordre Kaj, med opførelsen af SIMAC og Svendborg Maritime Erhvervspark mv. i op til 5 etager ændrer imidlertid områdets nuværende åbenhed. Dertil kommer endnu ikke besluttede planer for Godsbanearealet som peger i retning af en sammenhængende, men lidt lavere og mere åben boligbebyggelse end facadebebyggelsen ud mod Nordre Kaj. Set i lyset af samspillet mellem de betydelige volumener langs Nordre Kaj og de bevarede mindre bygninger, så som Den Blå Lagune og Havnearbejdernes Hus, vil pumpestationens højde og volumen repræsentere en mellemproportional, som ikke i sig selv vil dominere den kommende havnefront, idet den også vil ligge ca. 35 m tilbagetrukket ift kajkanten.

Hovedpumpestationen vil være et nyt bygningsværk i første række til kysten. Hovedpumpestationens placering er imidlertid ca. trukket 35 m tilbage fra kajkanten og vurderes at blive indpasset i havne miljøet, både hvad angår dens placering og udtryk.

Der er derudover arbejdet med at hovedpumpestationen skal fungere som et pejlemærke og et skulpturelt element på havnen, hvorfor den også er placeret i en sigtelinje set fra Jessens Mole og Nordre Kajgade. Den nye hovedpumpestation vurderes på den baggrund at bidrage som et skulpturelt element og en oplevelse set fra kystlinjen.

Visualisering af hovedpumpestationen set fra Nordre Kajgade.

Visualisering af hovedpumpestationen set fra Jessens Mole.

Dens synlighed fra modstående kyster vurderes at være af mindre betydning, da området er omkranset af havnen, og dermed vil den ikke være synlig fra modstående kyster. Hovedpumpestationens vil være mest synlig fra selve havnen herunder fra Frederiksøen.

Visualisering af hovedpumpestationen set fra inderhavnen.

Geologi og grundvand

Lokalplanområdet ligger i udkanten af område med særlig drikkevandsinteresse, OSD ud til havnen i Svendborg by. En mindre del ligger indenfor Nitrat følsomindvindingsområde. Grundvandsstrømmen går mod sydøst ud i Svendborg Sund. De nærmeste vandværksboringer er tilknyttet Grubbemølleværket. De står knap 700 m mod vest, og grundvandet til boringerne dannes mod nord og nordvest, så lokalplanområdet ligger nedstrøms boringerne og uden for indvindingsoplandet.

OSD udpeges af staten, hvor grundvandet har regional betydning for den nuværende og fremtidige vandforsyning. Der er dog ingen reelle drikkevandsinteresser i området. Nye vandforsyningsboringer vil som udgangspunkt blive etableret udenfor byen.

Klimatilpasning

Lokalplanområdet er centralt ift. at realisere kommuneplanens mål om at reducere de negative konsekvenser af de globale klimaforandringer. Indenfor lokalplanområdet vil kommunens største spildevandsledninger i fremtiden mødes i den nye hovedpumpestation inden det sendes videre til rensningsanlægget ved Egsmade. Lokalplanområdet rummer samtidig et kæmpe underjordisk overløbsbassin. Med sin placering ud til havnebassinet må planlægningen for havneparken også forholde sig til tilpasning ift. stigende havvand og hyppigere stormfloder. Dette er bearbejdet i konkurrencen for Den Blå Kant, således at hele havneområdet højvandssikres i en ydre linje med en stormflodsbarriere med tre sluser. Lokalplanområdet rummer derfor ikke i sig selv en højvandssikring idet den samlede højvandsløsning endnu ikke er besluttet. Byggerier må indenfor lokalplanområdet (hovedpumpestationen) imidlertid sikres til at kunne modstå et højvande til kote 3.

Kommuneplanens generelle rammer for lokalplanlægning

Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens generelle rammer for lokalplanlægning.

Kommuneplanens rammebestemmelser

Lokalplanens område omfattes af følgende kommuneplanramme for lokalplanlægningen:

01.01.O5.518 - Havneplads/Jessens Mole/Nordre Kajgade

Gældende lokalplaner

Lokalplanområdet er omfattet af gældende lokalplaner:

• Lokalplan nr. 001.290, Facader og Skilte
• Lokalplan nr. 349, Svendborg Havn og banearealer

Ophævelse af lokalplan

Med kommunalbestyrelsens vedtagelse af Lokalplan 666 ophæves lokalplan nr. 001.290 og Lokalplan nr. 349 for den del af lokalplanområdet, der omfattes af lokalplan 666.

Servitutter

Ejere og bygherrer er selv ansvarlige for at sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler og ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres inden jordarbejder påbegyndes.
Ved udarbejdelsen af lokalplanen er der registreret følgende servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lokalplanområdet. Svendborg Kommune påtager sig ikke ansvar for eventuelle fejl og mangler.

På matr. nr. 769i, Svendborg Bygrunde:

• 24.04.1997, Dok. om tilslutningspligt til fjernvarme.
• 13.07.2009, Betinget skøde lyst servitutstiftende vedr. ledningsnet m.v. på del nr. 2 - påtaleret DSB.

På matr. nr. 769k, Svendborg Bygrunde:

CittaSlow

Svendborg Kommune opnåede i 2008, som den første danske kommune, medlemskab af den internation­ale Cittaslowbevægelse.

Ved at være en del af Cittaslow, har Svendborg Kommune forpligtet sig på, at planlægge og udvikle kommunen med udsyn, kvalitet og omtanke.

Vi skal bruge de moderne og teknologiske løsninger på en kreativ måde, med afsæt i de lokale særpræg, traditioner og historien.

Svendborgs lokale særpræg, traditioner og historie er forankret i naturen, landskaberne, det maritime, det kulinariske, de velbevarede historiske bygninger, de snoede gader og de levende landsbyer, et aktiv foreningsliv, en stærk høj- og friskole tradition, masser af kulturtilbud, levende havnemiljøer, smukke landskaber - og uanset hvor du er, så er det hele tæt på.

Formålet med nærværende lokalplan er i høj grad at understøtte byliv og bykvalitet. Etablering af et nyt byrum skaber en ramme for byliv og er med til
at understøtte bykvalitet. Forstærkning af sammenhængen mellem by og havn understøtter ligeledes muligheden for byliv på tværs af byen.

Udviklingsplan for Svendborg Havn, Fremtidens havn

Nærværende lokalplan er medvirkende til at realiserer Udviklingsplanen for Svendborg Havn, Fremtidens Havn. Her peges blandt andet på at et byrums- og klimaprojekt skal udgøre et indsatsområde. Dette indsatsområde er blevet til et delprojekt og går under navnet den Den Blå Kant.

Projektet Den Blå Kant skal forbinde havnen fra Christiansmindestien i nordøst til Den Runde Lystbådehavn mod sydvest via stier, kajer, promenader og opholdsrum med rekreative aktiviteter og oplevelser. Den Blå Kant skal desuden sikre havn og by mod fremtidige oversvømmelser.
Realiseringen af Den Blå Kant sker i etaper, nærværende lokalplan omfatter 4. etape af projektet, som omfatter en Havnepark.

Strategi for overgang mellem bymidte og havn (2010)

I strategien beskrives det, hvordan Svendborg Kommune vil styrke forbindelserne mellem by og havn til at skabe et veldefineret område i byen.

I strategien er Havnegade og den nye havnepark udpeget som "Den nye passage" og tænkes anvendt som en multiplads ved vandet som inviterer til aktiviteter og bevægelse for alle. Lokalplanen understøtter strategien.

Parkeringsstrategi for Svendborg bymidte og havn

I strategien er der taget højde for den fremtidige havnepark og hvordan udviklingen af havneparken skal påvirke de eksisterende parkeringspladser. Det fremgår af strategien, at der i dag er 45 pladser og at der ved den nye havnepark kun skal være 15 parkeringspladser. Lokalplanen understøtter strategien.

Svendborg Kommune må ikke vedtage planer, der kan skade arter eller naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for Nature 2000- områder, eller yngle- og rasteområder for arter på EU’s habitatdirektivs bilag IV. Alle planer og projekter skal derfor vurderes i forhold til, om de kan skade Natura 2000-områder eller strengt beskyttede arter på direktivets bilag IV.

Natura 2000

Lokalplanområdet er i Svendborg By og udenfor Natura 2000 netværket.

Nærmeste Natura 2000-område er Thurø Rev , som ligger ca. 6 km sydøst for lokalplanområdet.

Svendborg Kommune vurderer, at planen i sig selv eller i sammenhæng med andre planer ikke vil påvirke Natura 2000-områder eller udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områder.

Beskyttede naturtyper (§3) 

Der er ingen arealer med beskyttede naturtyper (§3) i lokalplanområdet. Lokalplanen påvirker ikke beskyttede naturtyper.

Habitatbekendtgørelsen §6

I habitatsbekendtgørelsen er opført dyre- og plantearter, hvor Danmark har særligt ansvar for at kræve streng beskyttelse - de såkaldte bilag IV-arter. Der skal træffe foranstaltninger, der sikrer de nævnte arters naturlige udbredelsesområde.

Svendborg Kommune har ikke registreret bilag IV-arter i området. På grund af arealets hidtidige anvendelse som offentlige formål herunder havneområde er det Svendborg Kommunes vurdering, at området ikke er levested for bilag IV-arter.

Jordforureningsloven og Lov om forurenet jord

En mindre del af lokalplansområdet er kortlagt efter Jordforureningsloven.

Bygge- og anlægsarbejde på kortlagte arealer forudsætter særlig tilladelse efter Lov om forurenet jord.

I den forbindelse vurderes det i hvilket omfang, at der skal laves indsatser over for forureningen ved byggerier.

Lokalplanområdet er områdeklassificeret hvilket betyder, at der ved bortskaffelse af jord er anmelde- og analysepligt.

Ejeren eller brugeren skal sikre sig, at de øverste 50 cm jord af det ubebyggede areal ikke er forurenet eller, at der er etableret varig belægning på arealet jf. Lov om forurenet jord.

Ejeren eller brugeren skal ud fra de oplysninger, de kender, selv tage stilling til, om kravet er opfyldt eller om der skal foretages nærmere undersøgelser.

Arealet var en del af det tidligere godsbaneareal. Der er i dette areal fundet forurening med olier og tungmetaller.

Såfremt der under et bygge- og anlægsarbejde opstår mistanke ved syn eller lugt om jordforurening, skal arbejdet standses og Svendborg Kommune kontaktes.

Drikkevandsinteresser

Lokalplanområdet har hidtil været en del af lokalplan 349, hvor områdets anvendelse var bestemt til offentlige formål/by- og havnerum, café, toiletter og lignende, der knytter sig til områdets anvendelse. Arealanvendelsen ændres ikke væsentligt med nærværende lokalplan. Aktiviteterne vurderes at have en tilsvarende fareklasse som den tidligere arealanvendelse, og planlægningen er derfor ikke i strid med, at området er udlagt som særlig drikkevandsinteresse.

Lokalplanen giver ikke anledning til forurening. Lokalplanområdet er et offentligt byrum. Støj fra aktiviteter i havneparken i form af leg, fysisk aktivitet som f.eks. skate, boldspil og ophold forventes at variere afhængigt af årstider og vejr. Dermed udgør aktiviteterne i havneparken ikke en konstant støjbelastning. Der er ingen generelle støjgrænser i forhold til støj fra offentlige arealer.

Udformningen og disponeringen af havneparken, herunder eventuelle lege-, skate- eller andre faciliteter til aktiv udfoldelse skal tilpasses, således at støjen fra anlægget begrænses mest muligt. Støjen vil variere alt efter hvilken placeringen i havneparken aktiviteterne gives, aktiviteternes udbredelse og haveparkens øvrige udformning.  I forbindelse med projektering af den nye havnepark, skal der være en afvejning i forhold til aktiviteternes udbredelse herunder støj. De tilstødende naboarealer er rammelokalplanlagt til blandet bolig og erhverv, hvilket betyder at der på sigt kan komme boliger på de tilstødende arealer. I en kumulativ betragtning af støj, hvor alle områders aktiviteter betragtes samtidig, kan der opstå en situation, hvor naboområdernes vejledende støjgrænser (samlet støjbelastning) udfordres. Det er hensigtsmæssigt, at man i den endelige udformning af havneparkens rekreative arealer betragter skaterbanen som en regulerbar støjkilde i forhold til eksisterende boliger, der skal kunne overholde naboarealernes vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj. I forbindelse med lokalplanlægning for eventuelt kommende boliger på naboarealer, skal det vurderes hvilken tilpasning af boligområdet der er nødvendig i forhold til aktiviteterne i havneparken.

Det forventes at trafikmængden inden for lokalplanområdet bliver mindre, blandt andet på grund af, at antallet af p-pladser reduceres fra 45 til 19-25 p-pladser. Kørsel med personbiler i lokalplanområdet begrænses til områdets offentlige parkeringspladser. Derfor vil der for en mindre del af området være bilkørsler med lav hastighed. Derudover er der servicekørsel med mindre servicebiler og tunge kørertøjer ifm. havnens drift samt drift af hovedpumpestationen. Kørsler ifm. områdets drift vil være i et mindre omfang. Trafikstøjen inden for området forventes derfor at være af mindre betydning.

Lige nord for lokalplanområdet er Toldbodvej, som er klassificeret som en trafikvej. Trafikken på Toldbodvej giver anledning til støj i havneparken, som overstiger Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj.

I følge grænseværdierne må et offentligt område til park maks. støjpåvirkes med trafikstøj med 58 dB(A).

Ved projekteringen af den fremtidige havnepark skal trafikstøjen i havneparken nedbringes til 58 dB(A). Det kan f.eks. være med en form for støjvæg langs med Toldbodvej, en forhøjet plint eller med terrænregulering. 

Hovedpumpestationen

Det tekniske anlæg i form af en hovedpumpestation placeret centralt i havneparken, forventes ikke at give anledning til støj. Hovedpumpestationen skal af og til serviceres af en slamsuger. Slamsugeren vil holde inden i pumpestationen for lukkede porte og arbejde derfra. Det betyder, at der vil være en forbedring af støjbilledet i forhold til i dag, hvor slamsugeren holder og arbejder på terræn.

Der ventes ikke lugt fra den nye hovedpumpestation, da alt spildevand er i et lukket system. Den eksisterende træbygning med skorsten lige nord for spildevandsbassinet vil blive fjernet og bliver i stedet integreret i den nye hovedpumpestation. I forbindelse med den nye hovedpumpestation bygges stenfanget om i spildevandsbassinet, det vil blandt andet have den effekt at lugtgenerne, som i forvejen vurderes at være mindre minimeres.

Det forventes ikke at den nye hovedpumpestationen giver anledning til vibrationer, da den gamle hovedpumpestation ikke har givet anledning til vibrationer. Vand og Affald er opmærksomme på vibrationer i hovedpumpestationen, da pumper, rør og teknik ikke tåler vibration og derved hurtigere vil gå i stykker.

Lokalplanområdet har forbindelse ud til Jessens Mole, som udgør havneområdets væsentligste færdselsåre. Jessens Mole betjener trafikken til- og fra færgerne og er en parallelvej til den større Toldbodvej, der håndterer den nord- og sydgående trafik ved bymidten. I hele lokalplanområdet færdes gående og cyklister, som bruger havnen og områdets tilbud.

Kollektiv trafik

Ca. 30 m fra lokalplanområdet er Svendborg Station som forsyner området med bus- og togforbindelser.

Vandforsyning og renovation

Lokalplanområdet ligger i et område, hvor vandforsyning og renovation varetages af Vand og Affald, Ryttermarken 21, 5700 Svendborg. Der henvises til Vand og Affald hjemmeside for vejledning om både adgangsveje og mulige løsninger på affaldshåndtering. Der henvises ligeledes til Svendborg Kommunes vandforsynings- og affaldsplan, regulativer og vedtægter.

Elforsyning

Elforsyningen varetages af Sydfyns Elforsyning Net A/S. Der henvises i øvrigt til det liberale el marked.

Varmeforsyning

Den nordlige del af området er forsynet med naturgas uden tilslutningspligt.

Den sydlige del af området er fjernvarmeforsynet med tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning i gældende varmeplan. Der er ved lokalplanens vedtagelse tilslutningspligt til fjernvarme, jf. gældende varmeplan.

Spildevandsplan

I byerne handler klimatilpasning i høj grad om at undgå, at kloakkerne bliver overbelastede.

Området er omfattet af Spildevandsplan 2020-2031 for Svendborg Kommune.

Området er fælleskloakeret. Selvom området er fælleskloakeret, er det muligt at få dispensation fra spildevandsplanen, hvis det ønskes at håndtere regnvandet på egen grund.

Området er udlagt med en befæstelsesgrad på 35 %.

Overfladevandet forventes at håndteres ved at løbe på terræn i havnebassinet og/eller ved at løbe ind i hovedpumpestationen. 

Hovedpumpestationens spildevand vil håndteres ved direkte nedløb i hovedpumpestationen.

Størstedelen af lokalplanområdet ligger indenfor detailhandelens bymidteafgrænsning. Der kan ikke opføres byggeri til detailhandel indenfor lokalplanens område.

Lokalplanen fritager ikke kommende bygherrer fra at søge og indhente øvrige fornødne tilladelser, eksempelvis byggetilladelse.

Museumsloven

Det vides ikke, om der er grundlag for en arkæologisk forundersøgelse, der skal afklare, om der er fortidsminder på grunden.

I god tid forud for påbegyndelse af bygge- eller anlægsarbejder, der medfører udgravning i lokalplanområdet, skal bygherren eller den, for hvis regning et jordarbejde udføres, i henhold til Museumslovens § 25 anmode Svendborg Museum om at tage stilling til, hvorvidt arbejdet vil berøre væsentlige fortidsminder.

Museet skal herpå indenfor en frist på 4 uger komme med en udtalelse om dette. Udgiften til arkivalsk kontrol og en eventuel større forundersøgelse afholdes af bygherren eller den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres, jf. Museumslovens § 26, stk. 1-2

Vejloven

Opførelse af byggeri m.m. på vejareal kræver tilladelse i henhold til vejloven.

Miljøvurdering af projekt

Konkrete projekter kan kræve en selvstændig screening i forhold til Miljøvurderingsloven inden der søges om byggetilladelse, selv om lokalplanen er screenet efter Miljøvurderingsloven.