Lokalplanens formål og indhold

Lokalplanens formål og indhold

Formålet med lokalplanen er at bevare amtmandsvillaen samt sikre, at ny bebyggelse tilpasses omgivelserne, terrænet, samt ind- og udsyn i forhold til villa og park. Lokalplanen har derudover til formål at sikre, at den nye bebyggelse får et visuelt samspil med parken og træerne og derfor udføres med varierende højder, forskydninger og en lethed i udtryk og materialer. På den måde er det ønsket at balance en fortætning af området med stedets historiske fortælling.
 
Bebyggelsesplanen har været drøftet og bearbejdet indgående med bygherre, bygherrerådgiver, administration og politikere for at opnå den rette balance og udtryk. Lokalplanen er således udarbejdet på baggrund af det skitseprojekt, som er illustreret i lokalplanen. Ligeledes har projektet for ombygning af amtmandsvillaen været drøftet, dog med fokus på udvendige ændringer.
Visualisering fra skitseprojektet. Visualiseringen viser udsynet fra Amtmandsboligen ned mod by og havn.
Illustration: Archidea
Isometri fra skitseprojektet, der viser hvordan den nye bebyggelse er disponeret i området.
Illustration: Archidea

Områdets anvendelse

Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til boligformål i form af etageboliger. Således kan amtmandsvillaen indrettes med lejligheder, ligesom der kan opføres ny boligbebyggelse i parken.

Disponering af ny bebyggelse

Området er disponeret med bebyggelse mod henholdsvis øst og vest. Bebyggelsen består af etageboliger varierende fra 2-4 etager - enten fritliggende eller i små grupper.
 
Lokalplanen udlægger byggefelter, som fastlægger placeringen af den nye bebyggelse. Byggefelterne skal være med til at sikre en udsigtskile fra amtmandsvillaen mod byen, sundet og omvendt.
Princip for placering af ny bebyggelse. Ny bebyggelse skal placeres således, at der fortsat er indblik til og udsyn fra Amtmandsvillaen fra by og sund.
 
Hvert byggefelt er angivet med et maksimalt etageantal og en maksimal kotehøjde, som skal sikre, at bebyggelsen fremstår med varierende højder, som tilpasser sig terrænet, amtmandsvillaen og den omgivende bebyggelse. Således trapper bebyggelsen ned i højde i forhold til kolonihaveområdet mod syd, mens bebyggelsen er højere op mod amtmandsvillaen, dog uden at overstige topkoten på amtmandsvillaen.
 
Byggefelterne forskyder sig i forhold til hinanden for at skabe lethed, bevægelse, samt rum i bebyggelsen. Forskydningerne giver ligeledes plads til områdets bevaringsværdige træer.
Princip for længdesnit i terræn set mod øst.
Illustration: Archidea
Princip for længdesnit i terræn set mod vest.
Illustration: Archidea
Bebyggelsesplan fra skitseprojekt.
Illustration: Archidea

Arkitektur og materialeholdning - en parkbebyggelse

De nye bebyggelser er tænkt, som er den en del af parken. En skovkarakter med træer, der står med deres kroner og overlapper hinanden. Bygninger ”træer” der titter op og ned, som følger landskabet og som forskyder sig både horisontalt og vertikalt.

Princip for bygningsudtryk.

Det har været vigtig i udformningen af den nye bebyggelse, at den underligger sig Amtmandsvillaen. Det være sig i placering og højder, men også i udtryk og materialer. Amtmandsvillaen fremstår med tyngde grundet sin murstensfacade.
 
For at skabe en kontrast mellem den eksisterende og den nye bebyggelse, skal den nye bebyggelse fremstå med en let facadekarakter. I overensstemmelse med skitseprojektet stiller lokalplanen krav om, at facader primært udføres med facader med lister i træ, der visuelt udtrykkes i vandrette eller lodrette bånd som en listebeklædning. Trælisterne skal gives en dybde på minimum 40 mm og dække mindst 50 % af facaderne. for at sikre at der opnås et luftigt byggeri med dybde og spil. Bag trælisterne må der bagvedliggende bagvæg således være synligt i et omfang af maksimalt 50 % og kan fx udføres som beton eller natursten. Facaderne kan derudover suppleres med andre materiale - eksempelvis i forbindelse med udformning af altaner. Altaner skal have et let udtryk - eksemepelvis med værn i glas.
Princip for facadeudtryk og materialer, samt princip for altaner. Facaderne er vist med listebeklædninger i træ. De indbyggede altaner, udført i eks. beton tilfører en spændstighed i udtrykket og en kontrast i materialevalget. Fælles for alle altaner er, at de er udført med et let udtryk eks. værn i glas.
Illustration: Archidea
 
Lokalplanen stiller krav om at ny bebyggelse skal etableres med flade tage. Tagene kan begrønnes eksempelvis med sedum. I flere tagflader integreres der opholdsterrasser til fælles brug for bebyggelsens brugere, således at de fælles arealer får en ekstra dimension. Lokalplanen begrænser tagterrasser til bebyggelse i to og tre etager.

Inspiration i forhold til udtryk og materialer.

Amtmandsvillaen

Foto af Amtmandsvillaen fra den fælles parkeringsplads mod nord. Villaen er inspireret af italiensk byggestil og opført i røde mursten og sandsten. Taget er udført i kobber og naturskiffer. Grønne vinduer og døre understreger det italienske udtryk.
Skitseprojektet for indretning af amtmandsvillaen indeholder omkring 8 lejligheder. Herudover ønskes kælderen indrettet med fællesfaciliteter og værksteder. Det er med lokalplanen muligt, udover boliger, at indrette depotrum, fællesfaciliteter eller lignende i attikaetagen. Attikaetagen er bygningens 2. sal (tagetage).
 
Lokalplanen indeholder bevarende bestemmelser for villaen, herunder, at villaen ikke må nedrives. Istandsættelse og renovering af udvendige bygningssider skal desuden ske med respekt for bygningens oprindelige arkitektur, materiale- og farveholdning.
Særligt facaden mod vandet, som er synlig fra store dele af Svendborg, er friholdt for ændringer af hensyn til at bevare bygningens særlige arkitektur. De eksisterende altaner på denne facade kan udskiftes til tilsvarende altaner med samme udtryk og omfang som i dag. 
Skitseprojektets oplæg for facaden mod syd.
Illustration: Archidea
Foto af den nuværende altan på facaden mod vandet af Amtmandsvillaen.
Attikaetagen og dens vinduer fastholdes også i sit udtryk, da de er af væsentlig betydning for bygningens oprindelige udtryk.  
Tagets materiale fastholdes ligeledes og der gives i begrænset omfang mulighed for isætning af mindre tagvinduer placeret symmetrisk over vinduer i facaden. Mod vandet kan der isættes i alt tre tagvinduer som erstatning for de nuværende - også her skal de være placeret over vinduer i facaden. Der tillades ikke tagvinduer på tagvalme. 
 
Lokalplanen giver mulighed for, at lejlighederne hver især på øvrige facader kan forsynes med én "café"-altan, der i størrelse og udformning er tilpasset amtmandsvillaen. Altanerne skal tilpasses i bredden, så de ikke bliver bredere end sandstenspilasterne, der markerer vinduerne i stueetagen.
Sandstenspilasterne som omkranser vinduet i stueetagen definerer bredden for de nye altaner.
Altanerne skal have et let udtryk i stil med den nuværende altan. Det vil sige et tyndt dæk og rækværk udført i metal. Se også inspirationsbilleder nedenfor. Altanerne skal være ens i udformning og materialer. Da lokalplanen tillader altaner, tillades der samtidig, at en række vinduer kan ændres til altandøre.
Inspirationsbilleder af altaner med et let udtryk.
Derudover giver lokalplanen mod nord mulighed for at indrette en tagterrasse på 2. salen mellem de to taglænger. Tagterrassen vil ikke være synlig fra vandet, men sikre samtidig vigtige funktioner for de kommende boliger som dagslys, nære opholdsarealer og flugtvej. Der er mulighed for at etablere tagvinduer ind mod tagterrassen (på indersiden af de to taglænger). 
Skitseprojektets oplæg for tagterrasse mod nord.
Illustration: Archidea
 
Lokalplanen rummer mulighed for at kælderen kan graves fri i form af en nedsænket terrasse mod vest.
Skitseprojektets oplæg til indretning af kælderetagen.
Illustration: Archidea

Ubebyggede arealer

Parken vil i fremtiden fungere som fælles grønne friarealer for de kommende boliger, og kan indrettes med arealer og inventar til ophold, leg og bevægelse. Arealer nærmest boligerne kan desuden indrettes, så de får en mere privat karakter, eksempelvis afskærmes med beplantning.
 
Grunden indeholder en række store træer, der er med til at definere kigget mod sundet og landskabeligheden midt i byen. Lokalplanen udpeger enkelte af træerne som bevaringsværdige, jf. kortbilag 3. Et større bøgetræ var under lokalplanes udarbejdelse udpeget som bevaringsværdigt, men blev efter den offentlige høring konstateret beskadiget med risiko for at udgøre fare. Derfor stiller lokalplanen krav om plantning af tre nye bøgetræer som erstatning, ligesom der er krav om erstatningsbeplantning, hvis de to tilbageværende bevaringsværdige træer en dag også vil være nød til at skulle fældes. Derudover er det projektets intention at bevare så mange træer som muligt som en kvalitet for området og dets kommende beboere.
Lokalplanene udpeger to træer som bevaringsværdige - ét platantræ og ét egetræ.
 
Ubebyggede arealer skal via beplantning og belægninger gives et udseende, der understøtter oplevelsen af parken, se også afsnit om veje, stier og parkering.
Mod skel mod naboer mod sydvest og mod kolonihaverne mod syd er eksisterende beplantningsbælte udpeget som bevaringsværdigt for at sikre afskærmning og fastholdes af det grønne præg i skel. Beplantningsbæltet består af et levende hegn bestående af bøgeplanter og enkelte solitære bøge- og egetræer som skal bevares. I beplantningsbæltet mod kolonihaverne skal der derudover plantes nye træer som erstatning for de træer der står nord for beplantningsbæltet og som ikke kan bevares grundet udlæg af byggefelter og intern vej.  

Veje, stier og parkering

Grundtanken omkring veje, stier og parkeringspladser er, at de via udformning og materialer skal understøtte oplevelsen af parken.
 
Veje og stier skal derfor anlægges som smalle forløb med belægninger i grus, ral, natursten, tegl, chaussesten, OB-belægning (asfalt med øvre lag af småsten) og lignende.
Eksempel på vej/sti udført med slotsgrus og chaussesten. 
Adgang til lokalplanområdet skal ske via den eksisterende overkørsel til lyskrydset Tvedvej/Mølmarksvej. Den interne vej skal forløbe, i princippet, som vist på kortbilag 2. Princippet er defineret ved et smalt vejforløb med vigelommer langs vejen, hvor der etableres en vendeplads, som vist på bebyggelsesplanen på kortbilag 4 - illustrationsplan. Der gives mulighed for at etablere en brandvej langs lokalplangrænsen mod politistationen, men som skal fremstå som øvrige gangstier i sin udformning, hvorfor man langs kanten af stien kan anvende græsarmering. Brandvejen er ikke tiltænkt daglig kørsel med biler.
 
Lokalplanen udlægger et større område til parkering ud mod Tvedvej af hensyn til at friholde så meget af området som muligt til park og boligformål, samt for at begrænse kørsel i resten af området. I forbindelse med en konkret projektering kan der vise sig behov for enkelte bolignære p-pladser, eksempelvis til personer med handicap eller i forbindelse med af- og pålæsning. For at sikre en visuel sammenhæng med parken og for at bløde indtrykket af parkeringsplads op, skal parkeringsområdet begrønnes og der skal plantes et beplantningshegn mod Tvedvej i bøgepur og solitære træer.
Internt vej og stisystems forbinder området og mod nord langs lokalplangrænsen udlægges en brandvej (den blå vej). Det store grå skraverede felt langs Tvedvej er udlagt som parkeringsplads til brug for området.
Terrænet i lokalplanområdet er stærkt skrående, hvorfor det er nødvendigt at tilpasse landskabet for samtidig at kunne leve op til tilgængelighedskrav ved udformning af adgangsforhold ved boligerne, veje, stier og parkeringsarealet. Det er derfor nødvendigt at gennemføre større terrænreguleringer for at efterleve disse tilgængelighedskrav. Lokalplanen indeholder bestemmelser for omfanget af terrænregulering, afstande til skel og brugen af støttemure som skal begrønnes. Terrænbearbejdningen skal i videst muligt omfang ske under hensyn til parklandskabet. 
 
Lokalplanen rummer forslag om, hvordan interne stiforbindelser kan forbindes til stier uden for lokalplanområdet. Et forslag er, at der skabes en forbindelse overfor Porthusvej igennem lokalplanområdet og videre til kolonihaveområdet eller langs stireservation i kommuneplanen langs det sydlige skel. På den måde understøtter lokalplanen en potentiel grøn stiforbindelse på Svendborgs højderyg. 
Stireservationen vist med en blå linje langs det sydlige skel.

Svendborg Politistation

Svendborg Politistation ligger på en del af samme matrikel som nærværende lokalplanområde. Området er ved lokalplanens udarbejdelse opdelt i en ejerlejlighedskonstruktion.
 
Lokalplanen muliggør en fortætning og ændret anvendelse af området. Derved kan der opstå behov for at etablere flere sikkerhedsforanstaltninger i forhold til politiet og deres daglige arbejde. Dette forhold har været drøftet i lokalplanprocessen med deltagelse fra de involverede parter. Nogle af foranstaltningerne forventes, at skulle indarbejdes på politiets arealer eller bygninger og ligger således udenfor lokalplanens område.
 
I forhold til lokalplanen, så giver den mulighed for, at der kan etableres en sikring i form af mur eller hegn langs lokalplangrænsen mod politistationen. Vendepladsen har til formål at sikre at der ikke kommer gennemkørende trafik i området, udover brandvejen, af hensyn til politistationen. Byggefeltets placering syd for Politistationen er nøje afveget ift. indbliksgener, ligesom der er indarbejdet en byggelinje ift. placering af sekundær bebyggelse som skal holdes mindst 15 fra lokalplangrænsen mod politiet. Derudover begrænser lokalplanen antallet og omfanget af altaner på både den østlige facade af amtmandsvillaen og på den nordlige facade af byggefeltet umiddelbart syd for politistationen af hensyn til at begrænse indblik.
Hvis politistationen en dag lukker og overgår til andet formål kan begrænsninger i lokalplanen vurderes påny. Dog ikke ift. altaner på amtmandsboligen som også er reguleret med øje for den bevaringsværdige bygning.
 Politiets administrationsbygning set fra parken.
 
Der er fælles indkørsel til både politi og lokalplanområdet fra krydset på Tvedvej/Mølmarksvej.

Klimatilpasning

Af hensyn til håndtering af overfladevand etableres der et regnvandsbassin i den sydlige del af lokalplanområdet. Regnvandsbassinet skal indgå som et rekreativt element i parken, hvorfor det skal udføres med flade brinker. Derved kan hegn undgås. Det kan dog være nødvendigt at terræntilpasse en del omkring bassinet grundet det skrående terræn. 
 
Bassinet forventes udført som et tørbassin. Det vil sige, at der ikke er permanent stående vand, men arealet vil blive oversvømmet periodisk og derfra udledt til kloak, når der igen er kapacitet i kloakken. Dermed får man en foranderlighed i parken og samtidig kan arealet bruges til ophold og leg, når det ikke oversvømmes. 
Hvis det viser sig, at det ikke er muligt at etablere tilstrækkelig kapacitet, er der flere muligheder for at supplere på anden vis. Det kan f.eks. være som faskiner (med nedsivning eller udløb til ledning), et ekstra LAR-bassin, eller grøfter/regnbede langs interne veje/stier/parkeringsarealer.