Cirkulært iværksætteri og borger initiativer

Hvorfor?

Alle gode løsninger starter med en god idé. Men at forvandle en idé til konkret handling kræver ofte en del arbejde og ikke mindst et stort overblik. Det kan derfor være svært for mange at finde tid i hverdagen til at omdanne en innovativ idé til en bæredygtig løsning.

Det er derfor Svendborg Kommunes vision, at være med til at skabe et godt iværksættermiljø inden for affaldsområdet. Et iværksættermiljø som kan være med til at sikre, at flere gode ideer forlader tegnebrættet og bliver ført ud i livet.

Lokalt iværksætteri skaber en lokal forankring, og derved ejerskab over projektet. Dette er vigtigt, da ejerskab er en vigtig del af at lave den omstilling der skal til, for at nå i mål. Desuden har private virksomheder, borgere og organisationer adgang til nogle andre ressourcer og kanaler end kommunen. Derfor er det vigtigt at vi i fællesskab arbejder med at skabe en mere cirkulær økonomi.

Hvad vil vi opnå?

Vi vil biddrage til, at der i Svendborg kommune er den korteste vej fra tanke til handling, når det kommer til nye innovative projekter inden for affaldsområdet. Hvis man som borger har en god idé, skal det være muligt at få den rette hjælp og sparring, så man kommer godt fra start. 

Vi ønsker desuden at indgå i en konstruktiv dialog med borgere, private virksomheder, organisationer mm. allerede tidligt i idéfasen. På den måde sikrer vi en helhed i projekterne, da vi som kommune kan være med til at give en afklaring af eventuelle muligheder for projekterne.

 

Temaer der understøttes af dette indsatsområde:

   

Mål

Flere private iværksættere og borgerdrevne initiativer inden for affaldsområdet.

 

Aktiviteter

For at understøtte såvel målene for dette indsatsområde, samt målene for den samlede affaldsplan vil vi:

Udvikle opstartspakker med information og vejledning til genbrugsiværksætteri.

Afholde fyraftensmøder og workshops omkring opstart af reparationscafeer.

Undersøge muligheden for etablering af socialøkonomiske virksomheder der arbejder med affald.