Lundeborg Vandværk

Udpegning og prioritering af sårbare områder

Der er udpeget indsatsområder 3-4 km vest for boringerne i det langstrakte indvindingsopland. Der er herudover afgrænset en prioriteret zone ved vandværkets boringer og vest herfor. Området er udpeget med udgangspunkt i grundvandsdannelsen, herunder SGO.

 

Konkrete indsatser

Grundvandsbeskyttende indsatser

Aktiveres af

Senest

Svendborg Kommune vil arbejde for, at Lundeborg Vandværk udfører kortlægning af sårbarhed til beslutning af arealmæssige indsatser på markblokke indenfor den afgrænsede zone 2.

 

Kortlægningen kan også anvendes til at kvalificere nye boringssteder og kildepladser.

 

Indsats 1.1

Lundeborg Vandværk

Fase 1

Indsatser, der vurderes nødvendige efter den supplerende kortlægningsindsats er udført, bør gennemføres.

 

Indsats: 1.2 og 1.3

Lundeborg Vandværk

Fase 2

Lundeborg Vandværk kan indgå frivillige aftaler om rådighedsindskrænkninger mv., på landbrugsarealer, hvis det umiddelbart vurderes nødvendigt for grundvandsbeskyttelsen og den fremtidige vandindvinding fra kildepladsen. Der kan også erhverves arealer mhp. på skovrejsning eller omlægning til natur.

 

Indsats: 1.2, 1.3 og 1.6

Lundeborg Vandværk

Fortløbende

Indenfor zone 2 foretages en målrettet kampagne for opsporing af ubrugte boringer og brønde.

 

Indsats: 1.4

Svendborg Kommune

Fortløbende

Zone 2 indmeldes, som minimum, til den grønne trepart som interessant for skovrejsningsprojekter.

 

Indsats: 1.6

Svendborg Kommune

Forløbende

 

Driftsmæssige indsatser

Aktiveres af

Senest

Der skal etableres regulerbar styring af alle indvindingsboringer for at udjævne indvindingsperioden til mindst 12 timer/døgn fra hver boring.

 

En plan for skånsom indvinding, skal forelægges og godkendes af Svendborg Kommune.

 

Den jævne indvinding skal medvirke til at mindske lokale negative effekter forårsaget af hyppige sænkninger af vandspejlet, og desuden forlænge den enkelte borings levetid.

 

Indsats: 2.1

Lundeborg Vandværk

2026

I den daglige drift skal det bestræbes at minimere det samlede vandforbrug og mængden af spild.

 

Ved et årligt vandspild på mere end 5 %, skal der laves en plan for nedbringelse af spildet, der skal godkendes af Svendborg Kommune

 

I forbindelse med tørke skal vandforsyningerne, ved behov, udstede forbud mod havevanding og andet større vandforbrug til deres forbrugere.

 

Indsats 2.2

Lundeborg Vandværk

Fortløbende

 

Anlægsmæssige indsatser

Aktiveres af

Senest

Der skal udføres undersøgelser i hver indvindingsboring minimum hvert 10. år for kontrol af pumpen, boringens fysiske tilstand og af indstrømningen i boringen, f.eks. vha. videoinspektion og flowlog, suppleret med kapacitetstest af boringen.

 

Dette vil give vandværket et sikkert indtryk af den enkelte borings aktuelle tilstand og sætte vandværket i stand til foretage rettidige tiltag, hvis fejl eller uhensigtsmæssige forhold konstateres.

 

Resultater af undersøgelser skal sendes til Svendborg Kommune.

 

Indsats 3.2

Lundeborg Vandværk

2032

 

Administrative indsatser

Aktiveres af

Senest

Revision af grundvandsmodel for området.

 

Indsats: 4.3

Miljøstyrelsen.

 

2026

Beregning af nye oplande efter modelrevision.

 

Indsats: 4.3

Miljøstyrelsen.

 

2027