Områder der ligger til grund for indsatsplanen

Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD)

Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) er udpeget af staten som de områder, der indeholder den vigtigste grundvandsressource af en god kvalitet og i en tilstrækkelig mængde til at sikre den fremtidige drikkevandsforsyning. Disse områder skal kommunerne tage særlig hensyn til i forbindelse med nye planmæssige udlægninger, så grundvandet ikke forurenes. Udpegningen af OSD tager udgangspunkt i grundvandsressourcens størrelse, kvalitet og naturlige beskyttelse samt grundvandets strømningsretning. En stor del af Svendborg Kommune er udpeget som OSD, og hovedparten af vandværkernes indvindingsoplande ligger indenfor OSD – Se nedenfor.

Kommunerne skal friholde OSD for planlægning for arealanvendelse, der kan medføre en væsentlig fare for forurening af grundvandet. Dette kan dog fraviges, hvis kommunen kan godtgøre, at der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for, at anlægget ikke kan lægges et andet sted, og at faren for forurening af grundvandet kan forebygges. Dette skal godkendes af staten og det kræver en redegørelse for grundvandssituationen i hele kommunen samt en specifik geologisk tolkning som indeholder de vilkår, som vil blive stillet for at sikre at grundvand ikke forurenes.

Indvindingsoplande (IOL)

Et indvindingsopland omfatter det område, hvor regnen nedsiver og indenfor 200 år kan strømme frem og blive indvundet fra et vandværks boring. IOL er beregnet i forbindelse med de statslige grundvandskortlægninger vha. en grundvandsmodel. Senest er der foretaget en ny udpegning af IOL i 2022.

 En grundvandsmodel er en matematisk model, der med udgangspunkt i viden om jordlagene, grundvandsstanden, nedbøren, vandløbsdata mv. kan beregne, hvor og hvor hurtigt vandet siver ned og strømmer i jordlagene frem til indvindingsboringer, vandløb og havet. I modellen indgår vandet som partikler og det beregnes, hvordan partiklerne med tiden vil bevæge sig gennem lagene i den geologiske model og frem til vandværksboringerne. Der regnes både på, hvor partiklerne nedsiver og i hvilke grundvandsmagasiner de strømmer frem til vandværksboringerne. Det beregnes også, hvor lang tid det tager de enkelt partiklerne at når frem. På baggrund af de beregnede partikelbaner udlægges vandværkernes indvindingsoplande på baggrund af de partikler der når frem indenfor 200 år. Som en sikkerhedsmargen er der tillagt en bufferzone på 100 m til de nærmeste vandpartikler og en 300 m zone rundt om de enkelte vandværksboringer.

Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

BNBO er nærområdet til de enkelte vandværksboringer og udgør det område omkring en boring, hvor grundvandet strømmer frem til boringen indenfor 1 år. BNBO beregnes og udlægges af staten.

BNBO’erne skal kommunerne tage særligt hensyn til, og de skal friholdes for arealanvendelse, der kan medføre en øget fare for forurening. Som for OSD kan dette dog fraviges, hvis kommunen kan godtgøre over for staten, at der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse, og at faren for forurening af grundvandet kan forebygges.

Efter jordvarmebekendtgørelsens § 9, stk. 5, kan afstandskravet på 300 meter mellem dybe vertikale jordvarmeboringer og almene vandforsyninger fraviges, hvis BNBO lægges til grund for afstandsvurderingen.

Endelig må der jf. miljøbeskyttelseslovens § 21c ikke etableres nye vaskepladser til udstyr til sprøjtemidler i BNBO, eller ske opblanding af pesticider, påfyldning af pesticider på pesticidsprøjter eller udvendig vask af pesticidsprøjter, traktorer og andet materiel, der har været anvendt til udbringning af pesticider.

Svendborg Kommune kan med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1, meddele påbud eller forbud mod f.eks. anvendelse af sprøjtemidler indenfor et sårbart BNBO, for at undgå fare for forurening af en almen vandindvinding.

Jf. bekendtgørelse nr. 1149 af 28/10/2024 af lov om vandforsyning m.m., skal kommunerne fortage en risikovurdering af de BNBO, der er placeret på landbrugsjord og øvrige arealer, hvor der anvendes pesticider til erhvervsmæssige formål. Vurderes et BNBO sårbart overfor anvendelsen af pesticider og/eller gødskning skal der iværksættes indsatser, der kan beskytte grundvandet. Der skal i første omgang forsøges indgået frivillige aftaler om pesticidfri drift, stop for dyrkning af jorden eller egentligt opkøb af jorden. Udgangspunktet for vurderingerne er dog, at alle BNBO skal beskyttes. Kun hvor risikovurderingen viser, at der med stor sikkerhed ikke vil kunne forekomme en pesticidforurening eller, hvor den pågældende boring alligevel skal tages ud af drift inden for en kort årrække, skal der ikke ske nogen indsats i BNBO. Risikovurderingen skal være konkret for hvert BNBO og der skal lægges vægt på den enkelte borings betydning for vandforsyningen i kommunen.

Alle BNBO for boringer udført før 2022 er udpeget og risikovurderet i Svendborg Kommune. I alle BNBO, hvor det er vurderet nødvendigt med en indsats, er der enten indgået en frivillig aftale eller meddelt påbud om pesticidfri drift i BNBO og tilstødende sårbare arealer. I en del aftaler og påbud indgår ligeledes et forbud mod gødskning.

Det skal bemærkes, at der om alle vandværksboringer, som ligger i områder med erhvervsmæssige-, landbrugs- eller offentlige formål, allerede er udpeget en beskyttelseszone på 25 meter, hvor der hverken må dyrkes, gødes eller bruges pesticider. Hvis der træffes aftale om ophør af anvendelse af pesticider i BNBO udgår 25 m zonen.

Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI)

Den statslige grundvandskortlægning danner også grundlaget for udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) inden for OSD og indvindingsoplande uden for OSD. NFI er udpeget, hvor drikkevandsmagasinerne vurderes sårbare overfor nitrat, og der samtidig sker grundvandsdannelse til magasinerne. I NFI er lerlaget over grundvandsmagasinet, som udgangspunkt, mindre end 15 m tykt. Der skelnes mellem om magasinet har nogen beskyttelse, når det er mellem 5 og 15 m tykt og/eller lille beskyttelse når lerlaget er under 5 m.

De udpegede NFI-områder fremgår af figur 2. Der er især udlagt NFI-områder ved Vindeby i Svendborg by og sydøst for byen samt nordøst for Stenstrup.

Indsatsområder (IO)

Indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder har staten udpeget de områder, hvor der vurderes at være et særligt behov for beskyttelse mod nitrat. Disse områder kaldes indsatsområder (IO). Udpegningen sker efter et regelsæt som blandt andet inkluderer en konkret vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af grundvandsressourcerne. Områder med vedvarende skov udlægges som udgangspunkt ikke til IO, fordi der sjældent gødes i disse.

Som det fremgår af figur 2, er der udpeget IO områder i stort set hele NFI bortset fra nogle større skovområder.

Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI)

Udover de nitratfølsomme indvindingsområder udlægger staten også områder, som er særligt følsomme over for sprøjtemidler. Det er sandede jorde med et begrænset muldlag, som har denne følsomhed. Der er ikke udlagt SFI i Svendborg Kommune.

Sårbare grundvandsdannende områder (SGO)

Som input til ”Aftale om et Grønt Danmark” fra juli 2024 har staten med udgangspunkt i den eksisterende grundvandskortlægning identificeret de områder på Fyn, hvor der sker en betydelig dannelse af grundvand, som indenfor en relativt kort årrække indvindes af et vandværk. På baggrund af at grundvandet relativt hurtigt bliver indvundet til drikkevand, er der en risiko for at miljøfremmede stoffer ikke bliver nedbrudt eller bundet i jordlagene. Dette grundvand har derfor en forhøjet risiko for at indeholde et problematisk højt indhold af stoffer, som kan medføre at vandværket ikke kan levere vand af drikkevandskvalitet uden udvidet rensning. Disse stoffer kan stamme fra landbrugsdrift, industri, byggematerialer mv. Disse områder er udpeget som sårbare grundvandsdannende områder (SGO). SGO er beregnet på Fyn, som det første geografiske område.

De sårbare grundvandsdannende områder (SGO) beror på modelberegning af 3D-grundvandsdannelse både med hensyn til mængde og transporttid. For at sikre at beregningerne er så robuste som muligt, er der inddraget en større sikkerhedsmargin i beregningerne, end der er for de udregnede indvindingsoplande. Det er derfor, at SGO også omfatter nogle områder udenfor vandværkernes IVO.

Det er vigtigt at specificere at begrebet ”sårbare”, ifm. navnet ”sårbare grundvandsdannende områder”, ikke henviser til en stofspecifik sårbarhed, som man f.eks. kender det fra NFI, men snarere en hydrologisk sårbarhed, der afspejler vigtigheden af at beskytte det yngste vand og de områder, med den største grundvandsdannelse.

SGO i Svendborg Kommune fremgår af figur 3. De er endnu ikke beregnet for Tåsinge.