Forhold til Kommuneplan 2021-2033

Kommuneplanens hovedstruktur

Kommuneplantillægget er udarbejdet i overensstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur. Nedenstående overskrifter er et udsnit af kommuneplantemaer, som er relevante for nærværende planlægning. 

Byudvikling og bosætning

Kommuneplantillægget understøtter ønsket om at nye projekter til byformål placeres i direkte tilknytning til eksisterende byområder efter princippet ”indefra og ud”, sådan at der sikres en klar grænse mellem by og land. 

Et børnehus lokalt på Thurø bidrager til den samlede byudvikling, og er med til at skabe liv og aktivitet i lokalområdet.

Lokalområder

Thurø udgør et levende lokalområde, der har oplevet en stigende tilflytning af især børnefamilier de seneste år. 

Den nye daginstitution er med til at understøtte den lokale udvikling på Thurø, og sikre at området fremadrettet er et attraktivt bosætningssted. 

Planlægningen for det nye børnehus er blevet til i  dialog og samskabelse med de lokale aktører i lokalområdet. 

Børn, unge og uddannelse 

En del af principperne for nybyggeri på dagtilbudsområdet er, at det skal være muligt at tilbyde dagtilbudspladser lokalt, sådan at børn bosiddende på Thurø, kan tilbydes en daginstitutionsplads på Thurø. 93 pct. af de indmeldte børn i børnehuset på Thurø har pt. adresse på Thurø.  Derudover er det med til at understøtte en ønsket tilknytning til dagplejen.

Erhverv og Turisme

Produktionsvirksomheder

Der er ingen produktionsvirksomheder inden for en radius af 2 km fra rammeområdet. Det rammen giver mulighed for, vil ikke begrænse virksomheders drift eller produktion.

Kommuneplantillægget har til formål at skabe den nødvendige anvendelsesændring fra rekreativt område til offentlige formål. 

Rammeområdet udgør godt 7600m2 og anvendes ikke idag til idrætsaktiviteter. Området henligger med græs, og anvendes primært som genvej for bløde trafikanter. Området har et terrænspring på ca. 1m mod tilstødende boldbaner, hvilket har betydet at området ikke har kunne anvendes til boldbaner, uden en større terrænregulering. 

Rammeområdet er idag omfattet af følgende kommuneplanrammer:

  • 05.01.R4.447 - Rekreativt område - Thurøhal og - sportsplads
  • 05.01.R1.051 - Rekreativt område forbindelse fra Bergmannsvej til Gambøtvej

Med kommuneplantillægget oprettes én ny kommuneplanramme for området, der samtidig reducerer en del af de eksisterende kommuneplanrammer. 

Kortet viser afgræsningen af den nye kommuneplanramme i relation til de eksisterende kommuneplanrammer i lokalområdet. 

Kommuneplantillægget udarbejdes i sammenhæng med lokalplan 680.